Arkiv for december 2007

Fremtidens Folkeskole 9: Forældrene

I den klassiske model for Folkeskolen er forældrene leverandører af de børn som skal modtage undervisning. Mange skoler mener sig berettigede til at stille krav til forældrene bl.a. om at børnene er udhvilede, har en sund madpakke med, opfører sig ordentligt og får hjælp til lektierne. Forældrene vælger skolebestyrelsen og de deltager i enkelte forældrekonsultationer og forældremøder i årets løb. Forældrene underrettes når deres børn udviser negativ adfærd.

I Fremtidens Folkeskole er forældrene alliancepartnere der antages at have en levende interesse for deres børns læring og udvikling. Forældrene inddrages så meget som muligt og skolen har adgang til en profil på Internettet, hvor forældrene har beskrevet deres baggrund og deres muligheder for at medvirke og bidrage til børnenes læring. Skolen opfordrer forældrene til at afsætte fx. en ferieuge pr år til at være med i skolens arbejde, fx. som undervisere inden for det specialområde som de arbejder med, eller som praktisk støtte iøvrigt. Den lærer der fungerer som tutor for barnet, kender familiens forhold, bl.a. fra hjemmebesøg.

Nogle forældre vil være svære at få med til det aktive partnerskab jeg beskriver her. Men er det grund nok til at vi skal acceptere at forældrene “bare” er leverandører?

Hvad siger du?

Fremtidens Folkeskole 8: Teknologien

I den klassiske mentale model for Folkeskolen er lærebogen og tilhørende opgavehefter/ark det mest udbredte hjælpemiddel. Læreren (eller skolen) vælger et lærebogssystem og dette følges gennem årets løb, ofte suppleret af ad hoc materiale. Mange lærere anvender samme lærebogssystem igennem en årrække. I klassen bruges overhead plancher, powerpoint billeder, videoklip og andre måder at visualisere stoffet på. Undervisningen suppleres med brug af Internettet til at søge information. Mange steder er der begrænsninger på hvilke websider eleverne må bruge, og på hvilken måde materiale fra Internettet må indgå i opgavebesvarelser (bl.a. Wikipedia). På specialområder bruges datamatstøttet undervisning (fx. læsetræning og færdighedsregning).

I Fremtidens Folkeskole har hver enkelt elev en (bærbar) PC og/eller adgang til et virtuelt læringsrum på skolens intranet. Læringsrummet anvendes ikke alene til administrative formål, men er rygraden i elevens læringsforløb. I læringsrummet kan eleven bl.a. følge fremskridt i de læringsforløb, hun eller han er inde i, og tilkendegive ønsker om kurser i bestemte emner som eleven ønsker at tage, alene eller sammen med andre elever på samme stadie. En lang række fag og færdigheder indlæres via Internettet og ofte i form af computerspil. De personer eller virksomheder der udvikler spillene, honoreres i forhold til den faktiske læring, som spillene medfører. Overalt kombinerer skolen datamatstøttet læring og læring i den virkelige verden ligesom skolen tilrettelægger læringsforløbende sådan at der stedse er et samspil mellem individuel og kollektiv læring i forskellige gruppestørrelser. Danmark har i dette scenarie en milliardeksport af datamatstøttet læring.

Hvad siger du så?

Fremtidens Folkeskole 7: Lokalerne

I den klassiske mentale model for Folkeskolen foregår undervisningen i klasseværelser og i faglokaler. Lokalerne er indrettet sådan at læreren kan undervise eleverne gennem tale, AV-medier og overhøring af eleverne. Ved at flytte bordene kan eleverne danne arbejdsgrupper. På de fleste skoler hører eleverne hjemme i et bestemt klasseværelse for et år ad gangen. Nogle få gange i årets løb laver klassen ekskursioner uden for skolen.

I Fremtidens Folkeskole foregår læringen flere forskellige steder og i stadigt skiftende sammenhænge. To hovedprincipper dominerer: 1) at de enkelte elever lærer på forskellige måder og at læringen derfor skal kunne ske i forskellige omgivelser og sammenhænge, og 2) at læringen skal finde sted så tæt på virkeligheden som muligt. Det betyder at skolen har mange forskellige læringsrum, små og store, og at eleverne besøger institutioner, virksomheder, naturområder, museer og andre steder, hvor der er grundlag for læring. De elever der har behov for megen struktur i hverdagen, følger et mere fast skema, men læringen foregår også for dem i de miljøer, hvor de fungerer bedst.

Hvad siger du?

Fremtidens Folkeskole 6: Skolesynet

Jeg fraviger systematikken for at kommentere det grundlæggende skolesyn. Blev inspireret af to artikler om det såkaldt Kolindske skolesyn i Folkeskolen 2007-31, der kom for få dage siden. Artiklerne tager afstand fra mit skolesyn: “I Kolinds version skal borgeren betale sig. Han er en økonomisk resurce”, og “et proforma uddannelsessystem, der har til hensigt kun at uddanne den bedste tredjedel ordentligt” (begge citater fra Stine S. Preston, Vejle). En klumme af “Professor Higgins” i samme blad siger bl.a. om mit skolesyn: “Slut med tryghed og kontinuitet … Kolinds poppede snak om læreren som coach og tutor stener os tilbage til den mest udvandede 70′er pædagogik kombineret med hul managementfilosofi”. 

Derfor vil jeg gerne kort sige lidt om mit skolesyn: Jeg ønsker at være med til at skabe en ramme om at lærere, pædagoger, forældre, elever, forskere og andre der har noget at bidrage med, kan udvikle Folkeskolen så den bedst muligt passer til de børn der skal gå i skolen, og til det samfund de er og skal være en del af, både som mennesker (borgere) og som medarbejdere. Præmissen er at Folkeskolen ikke har ordentlige rammer for at udvikle sig sådan under de nuværende vilkår: Interessegrupper graver sig ned i hver deres skyttegrave og politikere træffer beslutninger på et grundlag der ikke er ordentligt fagligt underbygget.

Jeg har haft lejlighed til at arbejde med skolesynet sammen med lærere, skoleledere og skolebetyrelsesmedlemmer adskillige gange i det års tid. Vi har kortlagt Folkeskolens “mentale model”, identificeret logikken bag den på det tidspunkt den kom ind i billedet, og stillet spørgsmålet om de forudsætninger som lå bag, også er relevante i dag. Metoden hedder “Mental Model Mapping” og findes i bogen Kolind Kuren, kapitel 7. Resultatet har været en fordomsfri debat, hvis konklusioner jeg gengiver i blogposterne her (mit sammendrag af en række forskellige forslag). En tidligere udgave af resultatet af samme proces netop for Folkeskolen findes i bogen Kolind Kuren afsnit 8.

Der er efter min bedste mening ingen sammenhæng mellem virkeligheden og det skolesyn jeg bliver tillagt i “Folkeskolen”.

Har du et godt råd til jeg skal gøre ved det?

Fremtidens Folkeskole 5: Læreren

I den klassiske mentale model for Folkeskolen er læreren uddannet i to-fire liniefag, hvortil kommer den pædagogiske uddannelse. Læreren vil normal være klasselærer for en klasse, hvor læreren har et særligt ansvar for elevernes trivsel i skolen. Læreren har i princippet metodefrihed, men arbejder mange steder sammen med andre lærere, der underviser børn på samme alderstrin. Hovedparten af den tid, hvor læreren underviser, er han eller hun alene med en klasse på 20-25 elever. Læreren giver eleverne lektier og opgaver for, som forventes løst hjemme med nødvendig bistand fra forældrene. Læreren tilbringer omkring en tredjedel af arbejdstiden med forberedelse, der normalt foregår hjemme. Læreren har en standardiseret uddannelse fra et bestemt seminarium (CVU).

I Fremtidens Folkeskole har læreren to hovedopgaver: 1) at være coach/tutor for et antal elever (10-15) og 2) at skabe læring i bestemte fag og temaer. Læreren er på skolen (eller hvor læringen i øvrigt foregår) i hele arbejdstiden. Han eller hun underviser enkelte elever eller hold af meget varierende størrelse og arbejdet tilrettelægges efter skiftende behov frem for et fast ugeskema. Som lærere indgår også forældre, andre udefra kommende “eksperter”, pensionister og eleverne selv. Alle elever over et vist klassetrin har mulighed for at fungere som lærere for yngre elever, hvis de ønsker det og hvis de har klaret sig godt på et bestemt felt. Eleverne modtager en beskeden betaling herfor.

Hvad siger du så?

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.