Erhvervsfolk i Folketinget

Med Malou Aamund som en dejlig undtagelse må vi erkende at forsøget på at få indvalgt flere erhvervsfolk i Folketinget via Ny Alliance mislykkedes i 2007. Jeg vil jeg gerne have gode råd til hvad vi kan gøre ved det. En del af årsagen var at rigtig mange ting gik galt for Ny Alliance i valgkampen men det er ikke dem, jeg er ude efter her.

Mit spørgsmål er:  Var der et mere grundlæggende problem? Og kunne det være…

  1. Er der slet ikke noget behov for at flere mennesker med baggrund i privat erhvervsliv kommer ind i Folketinget? (under en fjerdedel af det nyvalgte Folketing kommer fra privat virksomhed).
  2. Er der en jantelovseffekt der gør det sværere for erhvervsfolk at blive valgt end for almindelige lønmodtagere?
  3. Er problemet at for få erhvervsfolk stiller op, bl.a. fordi mange vil opleve at kandidatur med eller uden valg vil sætte dem tilbage i deres karriere?
  4. Eller duer de fleste erhvervsfolk bare ikke til at agere i det politiske liv?

Lad mig høre din mening!

24 kommentarer til “Erhvervsfolk i Folketinget”

  1. Nikolaj F. Rasmusen

    En af årsagerne er måske at det ikke er attraktivt for erhvervsfolk at efterstræbe en politisk karriere (især ikke som menigt folketingsmedlem)? I det private erhvervsliv refererer man til en professionel bestyrelse, der vurderer resultaterne og giver en konkurrencedygtig løn (Henning Dyremose skulle i følge eget udsagn først regne på, om han havde råd til at blive minister).

    Erhvervsledere er vant til at forholde sig sagligt til sagerne og en del kan ikke få sig selv til at gå i pressen opportunistiske forslag som vælgere og journalister uden humor ikke forstår ;-)

    Hvis erhvervslederen endelig bliver valgt, så står offentligheden klar til at hænge ham ud som grisk og korrupt (eller noget i den retning) blot fordi han formår at forvalte sin privatøkonomi bedre end os andre dødelige.

  2. Lars D

    Det er min opfattelse, af erhvervsfolk i politik har det med at gå stille med dørene. Måske hænger det sammen med, at erhvervsfolk hellere vil skabe resultater end at komme i fjernsynet? Politik og erhvervslivet fungerer trods alt på meget forskellige måder.

  3. Peanut

    Hvorfor denne naive leflen for dansk økonomi’s hidalgo’er ?.
    Hvad er det de hver især kan bidrage med som ikke allerede er repræsenteret i folketinget ved venstre og konservative ?.

  4. Jette Jakobsen

    Erhversfolk som skal leve af sin forretning, går ikke sådan og skilter med sit politiske ståsted. De har kunder i alle lejre, og dem skal de jo leve af. Lars Kolind kunne tillade sig det, fordi han muligvis har tjent penge nok. Det får ikke betydning på pengepungen eller hans familie…økonomisk da.
    Små erhversdrivende bekender ofte parti, den dag de er færdige med at drive forretning.
    Sådan i det almindelige hverdagsliv, tror jeg at mennesker opfatter politik og religion som en privatsag.
    Hvis der var noget jeg undgik at tale om, da jeg var selvstændig erhversdrivende, var det hvor jeg satte mit kryds. Det gør man også som sundhedsansat, du går ikke og prædiker politik for borgerne.
    Det er et meget stort skridt at stå frem med sit politiske ståsted.
    Vi har en “Brugsmand” her i omegnen, som har gjort det, der er mennesker som ikke handler i den butik. Han har været med til at vedtage nogle skolenedlægninger m.m. sådan noget er farligt i forretningsverdenen

  5. Emil Rasmussen

    Jeg tror en del af problemet er, at politikkere under en valgkamp får spændt en stor højtaler på maven og alt hvad der siges, finder vej til medierne. For almindelig mennesker (og måske erhvervsledere i særdeleshed) er vant til at åbne munden, sige deres mening og komme med forslag. Og en gang i mellem siger alle noget vrøvl.

    Forskellen på erhvervslivet og politik er så, at der i erhvervslivet er en anden der åbner munden og siger sin mening og man bliver gjort opmærksom på at man har taget fejl. Så siger man tak for hjælpen og godt vi alle sammen blev klogere.

    Med en stor højtaler for munden i en valgkamp, så siger medierne tak for lunsen! Der er nemlig ikke noget så godt som en historie, hvor ellers fornuftige mennesker bliver fanget i at vrøvle. Og så er substansen i ideen eller udtalelsen pist væk.

    Der er i høj grad brug for flere ikke-levebrødspolitikkere og også gerne flere erhvervsfolk i folketinget. Så enten kan man spille efter mediernes regler eller man kan prøve at lave om på de eksisterende. Jeg synes der er mest perspektiv i det sidstnævnte, men det er nok temmeligt optimistisk at tro på, at det bliver lavet om.

    Men jeg synes man skal gøre et forsøg på at ændre det – det ville da være sjovest for alle.

    Mvh Emil

  6. Ib Lunde Rasmussen

    Det er ikke afgørende hvilken baggrund personer har som ønsker at blive valgt ind i Folketinget. Det afgørende er om de har noget på hjertet. Om de står for noget og om de vil kæmpe for det. Det må de klart melde ud så dem som har de samme sympatier kan vurdere om de vil give den pågældende deres stemme.

    Når Ny Alliance fik et dårligt valg var det fordi partiet ikke meldte klart ud hvad det var det stod for. Mange potentielle vælgere turde ikke stemme på Ny Alliance fordi de frygtede at deres stemme ville blive brugt til noget andet end det de havde forventet, da partiet kom på banen.

  7. Lone Aagaard Knudsen

    Hvis man er erhvervsdrivende og vil gøre en forskel, tror jeg ikke Folketinget er det mest oplagte sted. Velfærd er efterhånden blevet et obligatorisk punkt på partiernes dagsorden, og det klinger næppe i takt med de mål erhvervsdrivende og topledere har for deres arbejde. Jeg tror, det bliver en kamp mod vindmøller, men synes da, at det kunne være interessant at se det.

    Private erhvervsdrivende er vel også vant til ret korte beslutningsgange, mens Folketinget bruger det modsatte. Har man visioner, når man bliver valgt ind skal det kombineres med mindst ligeså meget konsensus- og kompromisvilje. Spørgsmålet er, om det er noget selvstændige erhvervsdrivende gider. Der er vel en grund til, at de i første omgang har ønsket at være selvstændigt erhvervsdrivende eller ledere?

  8. Jette Jakobsen

    Det er rigtig, det havde jeg helt glemt. Det tager så lang tid i stat og kommuner. Det skal gennem 1000 udvalg. Hvis jeg havde udført et arbejde for kommunen, da jeg var selvstændig. Ja så gik der lang tid før jeg fik mine penge. Hvis kommunen skulle have penge af mig…lagde de strafgebyr på, når jeg ikke lige kunne betale efter en måned..også når jeg havde penge tilgode ved kommunen. Nå…det er jo slet ikke det samme vel?? Sådan sagde de på kommunen, når jeg sagde at de lige kunne betale deres regninger…så kunne jeg betale mine.
    Tænk at jeg kunne glemme det.

  9. Michael Lorenzen

    Tak for et fantastisk initiativ og en storslået indsats!
    Jeg har drømt om at dette måtte ske i de sidste 14 år.

    Stort! Modigt! Repektværdigt!

    Jeg har ikke så meget nyt til de spørgsmål du stiller. Så det vil jeg ikke gå ind i.

    Jeg synes måske, der er nogle andre spørgsmål kunne være sjove at stille!

    Spørgsmål, der kunne belyse lidt af årsagen til, hvorfor mange af de gode hensigter bag partiet, ny alliances entré, ikke rigtig fik den positive modtagelse i valgkampen, som den måske fortjente.

    De tanker, der ligger bag Ny Alliance rummer nogle fantastiske muligheder, for Danmark som nation! De er visionære og innovative i egentlig forstand, som man er nødt til at være det i toppen af af dansk erhvervsliv.

    Men er det nu også i Politikernes interesse? Eller kunne de ligefrem tænkes at være en trussel for det bestående?
    Svaret må være implicit, et stort Ja! Det er hele ideen med sådan en nyskabelse.

    Fornyelse kræver forandringer. Forandringer vækker modstand. Alle taler om forandringer. Men de færeste ønsker at lave noget om!
    Vi mennesker, ikke mindst de personkarakterer, der søger offentlige stillinger, er tryghedsnarkomaner. De gode pensionsforhold og sikre tjenestemandsstillinger tiltrækker folk med et stærkt behov for sikkerhed. Det er ikke dem, der er nytænkende eller nyskabende.

    Konsekvensen af nogle af de tanker der ligger bag Ny Alliance, er på grænsen af hvad politikerene kan rumme i en hverdag styret af taburetvælde, partipolitik og mærkesager.

    Jeg er ikke ikke sikker på at alle politikere arbejder entydigt for Danmark set fra denne synsvinkel.

    Nogle ville jeg godt kunne have mistænkt for at have glemt, hvorfor de sidder i folketinget.
    Måske har de endda glemt hvorfor de har de meninger de har.

    Jeg tror, at vi tager for givet at vi arbejder for et fælles mål! – det tror jeg ikke er en selvfølge! Der er en masse politik i, det at blive siddende i tinget og bevare mandater! Politikere er mennesker, og lad os ikke glemme det. Dels er der noget prestige i at bestride de forskellige poster, mærkesager for ikke at nævne magt motivet, der heller ikke skal undervurderes.

    Når krisen kradser og når valgkampen er ovre kommer hverdagen. Her bliver vi mere menneskelige og hvad det betyder er der skrevet tykke bøger om og lavet mange film om.

    Vi mennesker er nogle underlige størrelser. Vi har svært ved at skelne vore egne tanker og fantasier fra virkeligheden. Vi er fuldt i stand til at bilde os selv og dermed ofte også andre at vi er optaget af idealer. Men når det kommer til stykket, er vi måske ikke så Store indeni, som vi gerne vil være. Derfor ér der virkelig god grund til, at vi sammen holder hinanden op på, at vi ved fælles hjælp kan opnå usædvanlige resultater!

    Jeg synes politik er blevet interessant igen efter dette års valg!

    Tak for det!

    Må 2008 være året der bringer fornyelse af dansk politik!

    Hermed Tak for året der gik! – med hvad der skulle have været en kort nytårshilsen fra mig.

    Michael Lorenzen

  10. Anni Lomborg

    Kære Lars Kolind!
    Jeg forstår godt hvis du er en smugle skuffet over ikke at være blevet valgt til folketinget. Men, du kunne jo allerede nu danne et nyt parti ved navn “Bæredygtighedspartiet”. Generelt er der vel ikke loft over hvor mange partier der er plads til i folketinget. Du kunne så være formand i dit eget parti, der skal nok være en masse som står i kø for at være med på dit hold.
    Du spørger hvad der gik galt for NA. Der er ikke nogen tvivl om at Danskerne først og fremmest ønsker troværdighed og åbenhed. Og det leverede NA ikke. Specielt kom Naser Khader utrolig dårlig fra opgaven, synes jeg.
    Jeg fryder mig rigtig meget over at DANSK FOLKEPARTI stadigvæk er det bæredygtige og bærende parti i dansk politik. Specielt fordi deres politik er den bedste, men også fordi de blev og altid er blevet nedgjort af alle andre partier, og her holdt NA sig heller ikke tilbage under valgkampen. De sagde ligefrem højlydt at deres fornemste opgave var at holde DANSK FOLKEPARTI uden for indflydelse. Nu da DF fik det bedste valg nogensinde, kunne jeg godt tænke mig at NA og alle de andre som nedgjorde DF under valgkampen, i det mindste ville indrømme at de har fejlvurderet DF og de danske vælgere.

    Venlig hilsen og GODT NYTÅR
    Anni

  11. Jette Jakobsen

    Det er rigtig mok..vi hørte alt for lidt om bæredygtighed og de svage grupper i valgkampen. Det var mest skattepolitik…altså at slippe billigere i skat, for dem der tjener mest. Jeg tror at der er mange mennesker, i almindelige jobs. Dem der tjener 200-300000 om året. De er ligeglad med at spare 150 kr, eller slet ingenting i skat om måneden. De vil hellere have et bæredygtigt samfund, med et godt miljø, endelig social sikkerhed og sundhed.
    Jeg er heller ikke så glad for DF syn på mennesker fra andre lande. Sådan kan jeg ikke lide at Danmark er. Desuden er det som DF mener, at lige så snart man bliver pensonist..så er man fattig. Jeg kender rigtig mange velstående ældre. Nogle har meget travlt op til Nytår, for så skal noget af formuen “puttes”, så der ikke ryger nogle tilskud, fra vores fælles kasse. Det er ikke pænt i mine øjne. De samme ældre kan have ondt af en udenlandsk kvinde, som kan få lidt penge til mad “til hendes alt for mange børn”, de kan jo bare rejse hjem! Måske kunne de velstående ældre selv betale deres briller, tænder, rengøringshjælp ( aldrig pleje)store boligydelser m.m.

  12. Charlotte Krenk

    Jeg tror ikke, man kan eller bør reducere Ny Alliances manglende succes ved valget til for- eller imod-spørgsmål om erhvervsfolk i Folketinget.

    Dermed har jeg på sin vis afvist præmissen for at kommentere på dine spørgsmål, Lars Kolind, for de synes at bygge på en opfattelse af, at man kan forholde sig til ‘forsøget på at få indvalgt flere erhvervsfolk i Folketinget’ som et fritstående fænomen. Dvs. uden at forbinde det med: den valgte strategi (!) og de personer, man valgte at opstille som repræsentanter.

    Lad det derfor ikke blive til spørgsmål om enten-eller erhvervsfolk. Det vil være en trist og fejlagtig reduktion af en komplekse sammenhæng.

    Derfor vil jeg alligevel også gøre et forsøg på at fremhæve nogle nuancer og sammenhænge mellem dine spørgsmål, som jeg mener er helt centrale.

    Med mindre vi opgiver ambitionen om et repræsentativt folkestyre, er der selvfølgelig behov for folk med rødder i erhvervslivet i Folketinget.

    Det er sandsynligt, at der er en jantelovseffekt, men spørgsmålet er, hvad den er effekt af. Hvordan slår den pågældende kandidat negativt ud på Jantelovsbarometret? Flashy pengemæssig succes, bramfri tale, vovet påklædning..

    Listen er uendelig og knyttet til personen som selvsagt ikke kan reduceres til et enkelt karakteristika: ‘erhvervsfolk eller almindelig lønmodtager’ (hvorved jeg tror du mener, leder i erhvervslivet eller ansat som lønmodtager).

    Netop fremfærden bl.a. kandidaterne mener jeg er en tanke værd (vel at mærke i ikke som en forenklet diskussion om stil).

    Kan evt. Jantelovseffekt alene forbindes til NA kandidaternes (erhvervsmæssige) lederbaggrund eller også persontræk (der i øvrigt meget vel kan have været afgørende på deres professionelle resultater)?

    Jeg finder det interessant, at Malou Aamund ikke syntes at få så megen negativ medieomtale som visse herrer. Hun burde ellers kunne lave et flot udsving på Jantelovsbarometret.

  13. Helle Munch Oldefar

    Det er vel ikke en kvalitet alene i sig selv at være erhvervsmand/kvinde?
    Hvis man ikke har ‘politisk tæft’, så kommer man ingen vegne, men ender som en elefant i en glasbutik, og det er netop hvad jeg synes, der var flere eksempler på i fortiden. Det ser jo ud til, at det er nemmere at gå fra det politiske til erhvervslivet end omvendt, og så kan man spørge, om der er noget som erhvervslederne skal lære INDEN de kaster ud i det politiske stormvejr! F.eks. at ens meninger måske skal formuleres, så de ikke misforstås. Først når man har etableret sig en politisk platform kan man tillade sig at provokere, for så ved folk, hvor man står. Det undrer mig virkelig, at erhvervsledere i NA har haft så lidt føling med det politiske liv, at de opfører sig som elefanter i stedet for elegantiers ;-) Men jeg håber da, at det har affødet større respekt.
    Janteloven tror jeg, at folk helt ignorerer, når de stemmer – giv os vælgere mere kredit end som så! Det er så nemt, når man ikke får hvad man vil have, at påberåbe sig Janteloven, men tværtimod så beundrer de fleste en erhvervsleder som dig, Lars, der har opnået store resultater inden for dit felt.

  14. Lars Kolind

    Stor tak for kommentarerne – det spændende ved en blog som denne er at man får uventede svar og andre vinkler på tingene! Et par kommentarer:
    1) En væsentlig forskel mellem erhvervsliv og politik er at det i erhvervslivet (først og fremmest) er argumentets styrke der tæller. I politik spiller andre ting en ´større rolle.
    2) Anni Lomborg fremhæver Dansk Folkepartis vigtige rolle i dansk politik. Jeg har det fint med at samarbejde med DF, hvis der er noget vi kan blive enige om og jeg har respekt for at mange mennesker har brug for et parti der udtrykker deres frygt for “udviklingen” og deres ønske om at holde fast ved det kendte.
    3) Jeg er helt sikker på at jeg blev mødt af en stærkt negativ jantelovs-reaktion og det var hovedårsagen til at små “fejl” jeg lavede, blev blæst helt uforholdsmæssigt højt op i medierne (se synderegistret ovenfor). Men sket er sket og jeg ved godt at sådan er vilkårene.

  15. Bjarne Balle

    Kommentar til Kolinds, ad 1)

    Den virkelighed i erhvervslivet, hvor det er argumentets styrke, der tæller – den findes ganske rigtigt.

    Men det ville nu være skægt at møde den noget oftere end tilfældet er. Jeg synes ligeså ofte det er andre ting der tæller..altså som i det politiske.

    Måske er der slet ikke tale om EET erhvervsliv, men flere slags erhvervsliv…

    ad 3) ja, det var vist et eksempel på at der er forskel på folk.

  16. Peanut

    Jeg har også svært ved at genkende det selvforherligende skønmaleri Hr. Kolind tegner af virkeligheden i erhvervslivet.
    M.h.t. Kolinds kommentar nummer 3, så udtrykte Denis Leary det vist ret præcist:
    “Life sucks, get a fucking helmet, okay? “

  17. Anni Lomborg

    Kære Lars Kolind!

    Solen skinner her på årets sidste dag.På denne dag glæder jeg mig allermest til Dronningens Nytårstale. Og i morgen til statsministerens ditto. Sådan har det altid været så langt jeg kan huske tilbage. De to tidspunkter var nærmest “Hellige” og sådan er det stadig. I min terminologi er der ting der ikke skal ændres på.

    Venlig hilsen
    Anni

  18. Lisbet Mørk

    Kære alle!

    Det er vist rigtigt, at der også inden for det private erhvervsliv er flere af slagsen, og at det for en del gælder, at de vil have svært ved at blive valgt, fordi de repræsenterer så lille en del af befolkningen. Dette skal så bare opfattes som en ros.

    Fremsynethed, indsigt og overblik er en mangelvare, så selvfølgelig skal alle, der besidder disse egenskaber melde sig som folketingskandidater, hvis de “orker” det, for det bliver en tur i modvind, bl.a. på grund af Janteloven.

    At være forud for sin tid er ensomt, men vil man kunne dø med viden om at have gjort sit yderste for at efterleve sine idealer, er man nødt til at gøre det, der føles rigtigt.

    At så få stiller op, kan måske hænge sammen med, at erhvervslivsfolk i mange tilfælde får tilfredsstillet deres behov via deres arbejde og derfor ikke behøver den ekstra “magt”rus, prestigetrip, det politiske arbejde giver. Jeg taler uden egne erfaringer, kun ud fra min psykologiske viden. Men hvis man er idealist, som Lars, og erhvervsmand/kvinde, er man nødt til at overvinde ubehaget ved den rå og frustrerende atmosfære i politikkens verden for at tilfredsstille behovet for at være værdifuld for fællesskabet.

    Hvorfor skulle erhvervsfolk ikke du som politikere? Tja, det går jo nok noget langsommere på Christiansborg (meget langsommere), så psyken skal kunne klare frustrationen ved ventetid, hvilket sikkert er svært for dem, der er vant til fart over feltet.

    Jeg selv, som ellers går hjemme hver dag og vant til ro og eftertænksomhed, ville gå til med den utilfredsstillende arbejdsgang, hvor alle skal høres og laveste fællesnævner sætter niveauet.

    Måske er det for de fleste erhvervslivsfolk for opslidende, med mindre de er idealistiske nok, som nævnt ovenfor.

    Et par strøtanker hér på falderebet, inden 2008 skydes ind!

    Bedste hilsner til alle fra Lisbet Mørk

  19. Stephan Engberg

    Magtadskillelse og mangfoldighed.

    Personligt ser jeg voldsomme skvævridninger i Folketinget og savner helt klart politikere med indsigt i erhvervslivets vilkår, men hvilke der skal sidde i Folketinget er jo op til vælgerne at afgøre.

    2 kommentarer i denne forbindelse:

    a) Det er problematisk at man skal vælges på mediernes nedsabling af form snarere end indhold. Det giver ikke et bedre sammensat Folketing. Det har været pinligt og foruroligende at opleve medierne voksende mangel på integritet.

    b) Folketinget ER skævt sammensat. Først og fremmest synes vi at have sat bureaukrater til at styre bureaukraterne.

    Man bør formalisere magtadskillelsen mellem lovgivende og udøvende myndighed også på personplan – alt for mange i Folketinget har aldrig oplevet det virkelige liv uden for ministerier, styrelser, etc.

    Der synes at være kommet en gruppe af levebrødspolitikere som absolut ikke kan være gavnligt for det danske samfund, fordi de alle har den samme snævre indspiste baggrund og dominerer de politiske partier.

  20. Frank Calberg

    I punkt 2 i oplægget ovenfor til denne post er begrebet “jantelovseffekt” nævnt. Er der én eller flere af jer, der har mulighed for at svare på, hvad grunden/grundene er til, at denne effekt “sætter ind”? På forhånd tak.

  21. Jette Jakobsen

    Jeg kan Frank: Det er når man ikke har gået i skole så mange år, er opvokset i små ( men for mig gode) kår, når man aldrig har prøvet at have flere penge, end man skulle bruge, lært at man ikke skal blære sig og råbe for højt ( hvis du vidste hvor svære nutidens lønsamtaler er)..ved jorden at blive, dt tjener dig bedst, flyv ikke højere end vingerne bær`sådan er der så meget…desuden faren for at blive til grin.
    Jeg er ved at komme lidt over det, for jeg har fået lidt alder på bagen, gået en del i skole, i min fritid, blevet vred nok, men det er svært endnu. Når nogle siger….Hvad mener du egentlig Jette, har du noget belæg for det? Så kan jeg blive meget usikker, det er meget ment at skrive, men at rejse sig op i en forsamling og forklare sine synspunkter det er svært. Så kan jeg blive bange for at være for storsnudet og høj….., sådan er det bare. “Du skal ikke tro du er noget” Jeg prøver hver dag at lære andre de er noget…alle er noget. Jeg prøver også at banke det ind i mit eget hoved.

  22. Frank Calberg

    Til Jette: Jeg synes, det er flot af dig, at, du som du udtrykker det, hver dag prøver at lære andre, at de er noget.

    Er der nogen af jer, der ved, om Janteloven er mere udbredt i nogle kulturer end i andre kulturer? Jeg tænker også her på virksomhedskulturer.

    På forhånd tak for jeres feedback.

  23. Anni Lomborg

    Til Jette og Frank!
    Den der grimme jantelov, tror jeg er lige udbredt i alle folkeslag. Der er nemlig ikke meget forskel på mennesket som det er skabt og formet i den her verden. Der er både de gode og de onde i alle folkeslag. Det tror jeg på. Der er bare nogen som har sværer ved at være gode, end andre har.
    Jeg tror på kærligheden, og min fornemste opgave er at få kærligheden til at være i højsædet. Og det gælder over for alle mennesker uanset deres tro. Når muslimerne prøver at få herredømmet, så vil jeg med mild røst fortælle dem, at jeg ikke anerkender deres tro, fordi den ikke kan forenes med vores kristne overbevisning her i vesten. De må gerne være gæster her hos os, men de skal ikke trække deres lovreligion ned over hovedet på os. Det håber jeg i er enige i?

  24. Jette Jakobsen

    Jeg mener at religion er en privat sag. For min skyld må mennesker tro på hvad de vil. Når man læser de forskellige religioner, er der mange fællestræk. Når man arbejder i hjemmeplejen, møder man mennesker med mange forskellige religioner. Jeg kan nemt tage hensyn til det, hvilket jeg også skal. Min gamle bedstemor, som sagde “enhver er salig i sin tro”, har vist stadig ret. At tvinge noget ned over nogle, skal man ikke. Kærligheden er en god ting, janteloven, svær at komme uden om. Den sniger sig frem mellem mennesker..især dem der kan blive lidt usikre på sig selv. Det kan alle vist af og til, det er bare ikke alle som lader sig mærke med det. Det er sådan en lov, man bruger til at holde mennesker lidt nede, eller bruger vi den selv. Ham forfatteren som skrev janteloven…var det ikke nogle betragteninger, som han omskrev til en lov? For det er vel fra den bog vi har den? Det er da en bog som har sat sine spor. Jeg tror at han satte ord på nogle menneskelige føleser.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.