Hvor kommer de gode ideer fra?

Jeg spurgte Allan Levann, der er direktør for High Performance Institute, om hvor de gode ideer kommer fra. Fra medarbejderne? På arbejde eller i fritiden? Hør hans svar her:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Hvad er din erfaring?

31 kommentarer til “Hvor kommer de gode ideer fra?”

  1. Lars D

    Det var en rigtig god video – tak for den. Nu mangler opfølgningen: Hvordan får man gode ideer :-)

    Jeg er i øvrigt ikke enig i, at det kun er i direkte kontakt med andre, at man får gode ideer og udvikler sig. Det gælder måske ekstroverte mennesker, men for mig, der er introvert, får jeg helt klart de bedste ideer, når der ikke er nogen som helst andre omkring mig.

    Når vi har brug for en rigtig, rigtig god løsning, så tager jeg mig en hjemmearbejdsdag, og så vælter ideerne ud.

    RSS feed er i øvrigt guds gave til introverte mennesker – endelig en evig kilde til inspiration og nye ideer, der fungerer rigtigt godt for introverte.

  2. Lars D

    Ups – jeg fik lige skrevet forkert: Jeg mente selvfølgelig:

    Det var en rigtig god video – tak for den. Nu mangler opfølgningen: Hvilke ideer er gode :-)

  3. Thomas Thisted Petersen

    @Lars

    Tror du har ret i, at det ikke kun er i direkte kontakt med andre mennesker, at gode ideer opstår. Som alt andet i denne verden er heller ikke ideskabelse sort/hvid.

    Dog tror jeg det som hovedregel er sådan. Da jeg læste merkonom med Innovation som hovedfag, formulerede jeg noget, jeg kaldte “tektonisk innovation”: I geologi er der et begreb, der hedder tektonik. Det omhandler de store kontinentalpladers “gniden” op ad hinanden, hvorved der opstår jordskælv, vulkaner etc. – såkaldte hotspots.

    Jeg har gennem en række ide-seminarer, som jeg har afholdt for en tidligere arbejdsgiver i medicinalindustrien, fået bekræftet dette. Når mennesker med vidt forskellig faglig og kulturel baggrund mødes, så opstår der – under den rette styring – nogle effekter, der hermed er benævnt tektonisk innovation. Disse personers vidensflader gnider mod hinanden, hvorved der opstår hotspots, hvorfra ideerne vælder frem.

    Ideerne er typisk karakteriseret ved varierende kvalitet og brugbarhed, men der har altid været en række ideer, som efter dybere evaluering har været rigtig gode (læs: værdiforøgende – for firma, forbruger eller begge)

    Jeg vil vove den påstand, at denne kontakt under de rette rammer (struktureret kreativitet) vil medføre ny viden og/eller ideer. Jeg ved, at mange vil opfatte struktur og kreativitet som en katakrese, men jeg som nævnt afprøvet det i praksis, og det virker.

    Glædelig jul
    Thomas

  4. Kai Poulsen

    Ideer til arbejdsgiverne…
    Gør ikke som amatørvikarbureauet hartmanns.dk Sparsomt og manglende HR evner, som søger medarbejder til industrijob. Jobbet kræver du er motiveret og er indstillet på, at der skal arbejdes hård. Du skal være villig til at arbejde og give en hånd med også, når der er travlt. Om jobbet er der ikke oplyst fagområde eller hvilke produkter firmaet fremstiller. Hvilke firmaer vil betale et vikarbureau for så fattig en beskrivelse? Det en omer…

    DE SEKS FÆLDER i EMPLOYER BRANDING
    http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12944

    INDUSTRIJOB GALTEN
    http://www.jobindex.dk/job/industri/industri/midtjylland/2.shtml

  5. Birgitte Saltorp

    Jeg tror, vi må dele de gode idéer op i (mindst) to grupper: de idéer, som innovative mennesker næsten ikke kan lade være med at få, og de idéer, som mennesker, der ”bare tjener til dagen og vejen” får.

    For at tage de sidste først, så genereres der rundt om i virksomhederne en masse idéer, som enten ikke kommer til ledelsens kendskab, eller som af forskellige år sager skydes ned af ledelsen. Mange af idéerne kan nemt opfattes som brok: Hvorfor gør vi ikke…? Hvorfor skal vi altid… Kunne vi ikke…? Jeg har opleve mange gode idéer blive til intet, også fordi medarbejderne ikke havde tillid til, at ledelsen ville høre dem (og til dels med rette). Af samme grund skrev jeg på en tidligere arbejdsplads også kollegernes forslag ind i virksomhedens idébank. Flere af dem er blevet videreudviklet og implementeret.

    Så er der os, der ikke kan lade være med at få idéer. Det er en særlig måde at tænke på, og den kan virke skræmmende på den, der tænker ”inside the box”. Derfor vil den ikke så kreative leder (og det behøver ikke at være bogholdertypen) være tilbøjelig til ikke at værdsætte den idégenererende medarbejders inputs – og den idérige bør selvfølgelig også sortere i ”vildskaben”.

    Den virksomhed, der vil dynamik og udvikling, må derfor skabe rum for, at idéer ikke bare skabes, men også modtages. Og at medarbejdernes forskellighed respekteres i en sådan grad, at tektonisk innovation opstår. Begge dele er væsentlige, for miljøet bliver mere idégenererende, når de mere kreative medarbejdere ikke fremstår som ledelsens yndlinge, men som en nødvendig del af teamet.

    Idéer kommer alle vegne fra. Fordi man står med et konkret problem, fordi man hører noget eller får øje på noget, lugter, smager, føler noget og kombinerer det med noget andet, man har kendskab til. Fordi man tænker: Hvad nu hvis…? eller Hvorfor ikke…? Fordi to tanker rammer hinanden og giver et kraftigt klik.

    Den mest fremragende (og enkle) bog, jeg til dato har læst om idéer og deres implementering er ”The Great Brain Robbery” af Ray Consedine og Murray Raphael. Den er fra omkring 1980 og fås antikvarisk på amazon. Den burde genudgives og i øvrigt være pligtlæsning i mange sammenhænge!

    Grundlæggende tanke: at nye idéer stammer fra kombinationer af andre(s) idéer. Og så er der ellers en masse cases, der danner billeder og giver nye idéer til både arbejdsliv og privatliv.

    Glædelig Jul til jer alle!

  6. Lars D

    Jeg har det sådan, at gode ideer skabes, når jeg fødes med den rette information på et tidspunkt, hvor jeg har tid til at tænke over muligheder.

    Dette input kan f.eks. komme fra bøger, websider, feeds, eller passende sparringspartnere. En passende sparringspartner afhænger af personen og situationen. For introverte er tillid til situationen meget afgørende, så den introverte tankegang ikke forstyrres af ekstroverte bekymringer.

    For at være en god sparringspartner skal man desuden være indstillet på, at den anden part ikke altid akcepterer det sagte som værende en korrekt repræsentation af virkeligheden. Det er kun ved at afdække misforståede opfattelser af virkeligheden, at man kan skabe en ny forståelse som kan skabe grundlag for forretningsmæssig værdi.

    En god sparringspartner siger ikke “Det er jo forkert” – men prøver i stedet at forklare, hvorfor det er forkert, og akcepterer ideen som en god ide indtil den er modbevist.

    Nogle gange kan man ikke finde en god sparringspartner, enten fordi området er for avanceret, folk ikke er indstillet på at være en god sparringspartner, eller bare fordi man ikke lige er i humør til at bruge en sparringspartner. I disse tilfælde skal man stole på sin egen intuition og gå hele vejen, indtil man har dokumentation nok til at ideen optræder som åbenlys god.

  7. David Lamhauge

    Det mest inspirerende jeg nogensinde har læst om kreativ tænkning, er de 10 sider der står om det i bogen “Om tænkningens grundregler” af Jens Jæger.

    Heri beskrives den kreative proces i fire stadier: Preparation, Inkubation, Illumination og Verifikation. Dette forløb har gang på gang vist sig at holde vand.

    Først preparationen, hvor vi sætter os ind i problemet der skal løses og samler de nødvendige informationer. I inkubations-perioden arbejdes der på det ubevidste plan, indtil der efter nogle minutter, timer, dage eller måneder pludselig går et lys op for én – illuminationen. Det kan ske nårsomhelst og hvorsomhelst. Endelig kommer verifikationen, for det er jo ikke sikkert at løsningen er anvendelig, og så må man på den igen.

    Heraf følger at kreativt arbejde er 99% perspiration og 1% inspiration. Det sagde vi i hvert fald dengang jeg arbejdede i tegnefilmens verden.

    God Jul og Godt Nytår til alle!

  8. Jette Jakobsen

    Jeg mener at de gode ideer, kommer når vi har brug for dem og vi er åben i vores sind.
    Rigtig glædelig jul og godt nytår.fra Jette Jakobsen.

  9. Frank Calberg

    Lars D., du skriver ovenfor: ”Når vi har brug for en rigtig, rigtig god løsning, så tager jeg mig en hjemmearbejdsdag, og så vælter ideerne ud.”

    Har du mulighed for at uddybe lidt mere hvorfor?

  10. Thomas Thisted Petersen

    @David

    Din reference til Jan Jæger er god – og er til en vis grad enig i de fire stadier i den kreative proces. Det er en fantastisk god beskrivelse af ide-processen, når den er uprovokeret.

    Men der findes en lang række teknikker til ideskabelse og “tvunget” kreativitet. I disse tilfælde rækker de fire stadier ikke.

    Eksistensberettigelsen for “tvungen” kreativitet er det faktum, at vi ikke altid har tid til at vente uger eller måneder på at finde en løsning. Nogle gange må vi finde den nu. Jeg har selv faciliteret en række af disse processer med ganske godt udkomme, selvom jeg gerne erkender, at det ikke er de mest revolutionære ideer, der nødvendigvis opstår på denne måde.

    @Birgitte
    Udover at der efter min mening er en vis farlighed i at opdele verden i kreative og ikke-kreative mennesker, så har du skrevet et godt og indsigtsfuldt oplæg. Jeg er helt enig! (Samtidig er jeg da lidt smigret over, at du anvender termen tektonisk innovation :-)

    @Lars D
    Du har fat i noget meget centralt – nemlig skildring imellem faserne “kreativitet” og “vurdering”. Hjernen er beviseligt ikke i stand til at befinde sig i begge faser samtidig. Derfor er det under ide-generering af allerstørste vigtighed, at der ikke vurderes. Start med at tømme hjernene – få alle ideer på bordet, og SÅ kan evalueringen af disse starte.

    At evalueringen så kan starte nye ideer er jo blot en sidegevinst.

    /Thomas

  11. Frank Calberg

    Jeg får ofte gode ideer, når jeg dyrker sport, f.eks. når jeg svømmer eller løber en tur. Når jeg laver mad, får jeg indimellem også gode ideer. Derudover hjælper også udveksling af erfaringer/tanker/viden gennem bl.a. denne blog til at komme på gode ideer.

  12. Lars D

    @Frank:

    Jeg kan sagtens skabe stor fremdrift i noget, hvis jeg kan sidde i 4 timer over et emne, med garanti for ikke at blive forstyrret en eneste gang. Hvis der er en anden person i lokalet, eller hvis telefonen ringer, så ryger koncentrationen. Til gengæld ryger koncentrationen ikke, hvis der kommer relevante spørgsmål på IM programmet.

    Hvis jeg sidder i kontor med andre, så opnår jeg en mindre dybde i koncentrationen, hvilket koster i produktivitet – til gengæld er jeg så selvflg. i stand til at løse andre opgaver, og er i stand til at udnytte den synergi, der ligger i teamwork.

    Dette er typisk opførsel for introverte – og sikkert også grunden til at mange IT nørder har en tendens til at arbejde sent på natten. Desværre er det ofte ekstroverte, der bestemmer hvordan kontorer udformes… en typisk management fejl der tager udgangspunkt i, at de fleste mennesker ikke forstår, hvor forskellige vores hjerner er skruet sammen.

    En af de bedre management-tiltag jeg har set, er at give medarbejderne mulighed for at arbejde flere forskellige steder, eller under forskellige former. Nogle steder er nogle udviklingsfolk forhindret i at modtage e-mails og telefonopkald i visse timer i løbet af arbejdsdagen.

    I vores virksomhed har vi en 2-ugers kalender, som sikrer, at der er teamwork på nogle tidspunkter, og mulighed for invididuelt arbejde uden indblanding fra andre, på andre tidspunkter. Vi har sat innovationen i system, så de forskellige faser i at skabe gode ideer gentages hver 2. uge, så vi sikrer, at innovationen fokuserer på de områder, hvor det giver størst værdi for virksomheden, samt at medarbejderne har mulighed for at arbejde kreativt under de rigtige forhold på de rigtige tidspunkter.

    Det er ikke altid, at tidspunkterne passer perfekt – så derfor skemalægger vi på ny hver 2. uge, ud fra vores standardskema, og ændrer gerne dynamisk hen ad vejen. Standardskemaet indeholder også et punkt, der hedder at finde ud af, på hvilke punkter vi har størst behov for gode ideer.

  13. Frank Calberg

    Mange tak for dit svar, Lars D. – det er super. Jeg synes bl.a., det er bemærkelsesværdigt, at din koncentration ”ryger”, hvis telefonen ringer – men ikke hvis der kommer relevante spørgsmål på IM programmet. Mon ikke denne bemærkning fra dig giver lidt stof til eftertanke rundt omkring i virksomhederne. Hvad mener I andre?

  14. Henrik Berggren Jessen

    Spændende læsning. Jeg får flest idéer, når jeg løber eller rejser. Min koncentration er bedst, hvis der sker en masse omkring mig. Jeg arbejder på en skole. I de uger, hvor eleverne er på ferie, er det kedeligt at være på skolen. Jeg trives bedst i uroen og alle uregerlighederne. Men jeg har haft medarbejdere, der går ned med stress, fordi skolens hverdag er blevet meget mindre forudsigelig de sidste 10 år. De siger, det ødelægger deres undervisning, at de ikke kan få gennemført de planlagte forløb. Og derfor bliver de syge. Det har jeg respekt for, men jeg synes selv, at det er sjovest, hvis der sker noget uforudsigeligt, når jeg ind imellem underviser eller i løbet af min arbejdsdag. Hvad mener I ?

  15. David Lamhauge

    Jeg tror jeg er enig med alle bidragydere her på bloggen, sådan at forstå at jeg får ideer hvorsomhelst og nårsomhelst.

    Det kan være på skolen, når der er kedeligt og stille, og man retter en gang matematik-afleveringer, eller det kan være på skolen mens man sidder i et hektisk teammøde og evaluerer et projektforløb man har gennemgået. Og den ide jeg får har ofte ikke nogen med sammenhængen at gøre. Det kan være løsningen på et gammelt problem der pludselig popper op.

    I min verden er der ikke nogen egentlig sammenhæng mellem koncentration og ideer. Jo – vist skal jeg koncentrere mig når jeg sætter mig ind i det problem der kræver kreativ tænkning, men de gode ideer – de kommer når de, og jeg, er klar.

    Et helt andet problem er det Thomas kalder “tvungen kreativitet”. Hvis man har en deadline, så må man selvfølgelig arbejde anderledes, og det kan der nu også komme meget godt ud af…

  16. Lars D

    @David:

    Nogle ideer kan man få som “aha” oplevelser, hvor man pludselig har ideen, og så kan den bruges. Men i andre tilfælde skal der mere til.

    Jeg har et godt eksempel fra i går. Et familiemedlem så denne julestjerne, og hun vidste, at den ikke er sammensat af 6 halve stjerner, men at den er flettet ud fra 12 strimler:

    http://i5.tinypic.com/6xb5gtd.jpg

    Så spørgsmålet var, hvordan laver man sådan en? Og så fik hun en ide, og gik i gang. Desværre løb hun ind i en blindgyde under fletningen, og måtte indse, at ideen ikke fungerede i den udformning, som hun afprøvede. Hun opgav og kom ikke i mål.

    Sådan ender det for mange ideer: De ender i skraldespanden. Hvis hun havde givet sig tid nok til at bearbejde problemstillingen, så havde hun måske fået justeret ideen, havde fået lavet stjernen, og ville så have beviset i hånden for, at hendes ide var god. Hvis hun så samtidigt havde fundet en bedre metode til at flette sådan en stjerne, end den metode, der oprindeligt blev brugt, så kaldes det innovation opnået ved hårdt arbejde :-)

  17. Frank Calberg

    Til Henrik: Du er i din kommentar http://kolindkuren.dk/2007/12/23/hvor-kommer-de-gode-ideer-fra/#comment-81688 inde på noget væsentligt, tror jeg. Hvad er det, der gør, at I tænker forskelligt. Er det noget arveligt? Er det fordi I er opdraget eller uddannet forskelligt? Eller hvad?

  18. Lars D

    @Frank:

    Ja, stressfaktorer afgøres til dels af, hvilken medfødt personlighed man har.

    Hvis du vil vide mere, så kig på MBTI. MBTI afgør en hel del mht. hvad der stresser, og hvordan man arbejder bedst, får gode ideer, og hvordan man tager beslutninger. Og det menes, at de grundlæggende funktioner i MBTI er medfødt, selv om visse ændringer i rækkefølgen af funktioner kan påføres i barndommen.

    Jeg bruger selv MBTI i min dagligdag til at sikre, at folk bruger deres hjerner på den måde, de er bedst til. Nogle gange deler jeg en opgave op i to, da en enkelt person umuligt kan have optimale evner til at lave alle delene af en opgave med optimalt resultat, på kort tid.

    MBTI har i øvrigt nogle sjov egenskaber: Bogstavet F er mest udbredt blandt kvinder (75%) og byboere. T er mest udbredt blandt mænd (>50%) og folk på landet. Stort set alle hardcore programmører er T’ere. 70% af psykologer i Danmark har “EN” som primær funktion, mod 23% af den danske befolkning som helhed. 80% af lederne indenfor det offentlige er af typen ET, mod 48% i befolkningen (kilde: dansk sygeplejeråd). Sammensætningen af personligheder er meget forskellig fra land til land – f.eks. har USA flere “idealister” end Danmark, hvorimod vi har markant flere “rationalister”.

    Det er dog ikke let kost at lære om MBTI – man kan hurtigt bruge nogle år på emnet.

  19. Jette Jakobsen

    Jeg tror også det er noget med hvordan man er opvokset…hvilke levevilkår man har haft. Det kan godt bestemme i hvad retning ens gode ideer går. Jeg er god til at finde på og strække ting, fordi det har været en nødvendighed. Jeg kan lave mange fine ting,af et lille stykke stof. Pynte med ting fra naturen, lave et møbel om osv osv. Jeg kan lave fin, sund, nærende, velsmagende mad, af ting der ikke er så dyre. Jeg tror at vi lærer at være kreative, når vi er nød til det. Så bliver man også udstyret med “snusfornuft”, den kan være til meget gavn, men også lidt kedelig…hvis det ikke er så nødvendig mere. Min mand kan lave næsten alting i vores gamle hus, af ting han lige laver lidt om på. Fordi det var en nødvendighed. Sådan tror jeg at mennesker har fundet på igennem tiderne.
    Jeg villle være total fortabt, hvis jeg fik at vide jeg skulle lave en flot reklame for en guldsmed, eller andre fine sager,det ville jeg slet ikke kunne finde ud af.

  20. Peanut

    Nine dots puzzle

    o o o
    o o o
    o o o

    The challenge is to connect the dots by drawing four straight, continuous lines, and never lifting the pencil from the paper

  21. Per Feldvoss Olsen

    Tak for klippet – det “beviser” desværre at medarbejdere i danske virksomheder stadig hænger i en gammeldags forestilling om hvordan man får ideer. Jeg kan lære en hver af jer at få 10-15 ‘god’ ideer pr. time. Der er tale om en simpel praksis, som blot skal læres og trænes. Den anden forestilling man skal bryde med er ideen om “den gode ide”.

    Konceptet om “den gode ide” – fx løsning på jule stjernen – forudsætter at der er en problemstilling som skal løses og at der faktisk er én given løsning. Dette peger på Platonisk kreativitet, som vil sige at kreativitet kun betragtes som en opdagelse af ‘eksisterende’ løsninger og ideer. Hvis vi fokuserer på at lede efter sådanne ideer, falder vi også for ideen om at man bare skal stille det rette spørgsmål så får man “svaret”. Inden for samme forestillings kompleks finder vi ideen om at kreativitet kræver specielle personlig forudsætninger.

    Det kan naturligvis forekomme at man får ‘en god ide’, men i de fleste tilfælde kan det bedre betale sig at få 5-10 små ideer – som man så kobler samme. Når dette gradvist går op i en større sammenhæng kan det (for udenforstående) se ud som om at der er tale om “den gode ide”, men i praksis er der tale om et produkt af en design proces. I lighed med ideprocessen er designprocessen noget man kan træne og arbejde med – det er relativt enkelt, men det er også et hårdt arbejde.

    Hvis vi bryder med den første forestilling, kan vi begynde at ‘træne’ os i at være kreative og tænksomme (kan man fx lave en stierne som, kun har to takker?). Når man er trænet i dette kan enhver lave mandag morgen kreativitet: du ankommer på jobbet kl 8:30 og chefen beder dig om at komme med 4-5 ideer til mødet som starter kl. 9.00… mandag morgen.

    Hvis vi derimod fastholder forestillingen om “den gode ide”, udvikler dette sig til at kreativitet kræver specielle forhold, mennesker osv. – kreativitet bliver dermed noget som sker separat i specielle rum, i specielle hoveder eller på specielle konferencer – eller når man står i badet?

    Hvis man derimod træner sin kreativitet kan alle (også du Jette) lærer at udvikle ideer til guldsmeden – det kræver ikke specielle forhold, kun lidt knowhow/træning!

    MVH Per

  22. Jette Jakobsen

    Tak for de pæne ord Per, men tror du ikke at ham/hende, der fandt på hjulet..gjorde det, fordi de havde noget tungt at flytte? Måske havde de set en sten trille? Jeg mener jo at ideer kommer, når vi har brug for dem. Der hvor vi nu er i livet. Så kan det godt være at vi kan vokse med opgaven..hvis vi får en anden opgave.

  23. Lars D

    Det allerførste, jeg skrev, var at der manglede en definition af, hvad en god ide er. Per skriver ganske godt om det, jeg vil kalde kreativitet, nemlig at få mange ideer på relativ kort tid. Kreativitet er godt.

    Inden for mit område handler ideer mere om at skabe ideer inden for et område, hvor der er nul, en eller flere løsninger, og hvor de rigtig gode ideer ikke kan skabes på en uge. Min bedste ide blev skabt gennem 4 måneders hård, iterativ arbejde og endte så også i en patentansøgning, som jeg håber giver pote.

    Der er flere grunde til, at det tager lang tid at få de gode ideer. For det første kan det tage flere dage bare at beskrive ideen på skrift, så der er meget der skal tænkes over, og for det andet kræver ideerne et vidensniveau inden for flere fagområder, som først skal tillæres.

    Det er min erfaring, at de ideer, der har den største kommercielle og samfundsmæssige værdi, skabes ved at kombinere flere forskellige fagområder på højt niveau.

  24. Thomas Thisted Petersen

    @Lars

    Der har du fat i noget væsentligt – nemlig forskellen på innovation og kreativitet.

    Pr. definition (ihvertfald var det definitionen på Niels Brock, da jeg læste innovation der) er kreativitet evnen til at få ideer, tænke kreativt, brainstorme etc.

    Innovation er det lange seje træk med at løse et problem, herunder få ideen, gøre den teknisk mulig, udføre den i praksis OG gøre den til en kommerciel succes (ihvertfald i forretningssammenhæng).

    Dermed er kreativitet en integreret del af innovation – og innovation er langt mere end blot kreativitet.

    Har i øvrigt – som tidligere nævnt – den samme erfaring som dig: Lad X antal personer indenfor forskellige fagområder få ideer sammen, og de vil have væsentlig større innovationshøjde end hvis “kun” folk fra samme fagområde får ideer sammen.

    /Thomas

  25. Per Feldvoss Olsen

    Tak Jette, hvis vi sætter os ned og venter på at der opstår problemer vil det gå relativt langsomt med forbedringerne – der må være andet end problemløsning! Det jeg arbejder med er at skabe et ‘beredskab for omtanke’, dette medfører at man kan begge dele, og mere til: få nye ideer eller løse problemer når man møder dem.

    De fleste nye geniale ideer opstår ved et rent tilfælde, du kan fx få en nye ide ved at slå op en tilfældigt side i dit leksikon. Det er præcis samme princip som fungere når du læser dit horoskop – der ‘er’ naturligvis ingen meningen/sammenhæng mellem det som tilfældigt stå i horoskopet og dig, men din hjerne ‘kan’ skabe en sammenhæng… som så giver dig mening. Et horoskop er naturligvis konstrueret således at det er 100% chance for at ramme en mening (det er lige som værdiledelse!) , så hvis du vil træne din evne til ‘kritisk’ omtanke anbefaler jeg klart leksikon versionen. Hvorvidt du gør dette der hjemme eller på jobbet er mindre relevant.
    .
    .
    Om “hvor kommer ideerne fra” I øvrigt – nu er det jo sådan at Allan Levan udtaler sig “inden for en ret traditionel box”, altså det postmoderne fokus på “personlig performance”. Vi (Thomas, Lars D og jeg) snakker uden for denne box, nemlig om grupper af fagfolk, som skaber nye ideer i et ‘fællesskab’. Danske ledere/virksomheder er fanget i et dilemma for medarbejderne er mest fokuseret på deres egen “udvikling”, men i realiteten er en virksomheds hovedmål ikke at udvikle medarbejderne, der er at udvikle ‘produkter’. Lederens største udfordringer er at fokusere på en større faglig stolthed.

    Men hvis det vi ønsker er “rå kreativitet” kan leksikon metoden bruges – der er ikke noget reelt behov for at ændre på omgivelserne, de mentale tilstande eller andre omveje. (Læs her: http://en.wikipedia.org/wiki/Occam‘s_Razor )

    Hvorvidt har får held med at blande fagfolk og lægfolk afhænger af det faglige niveau for omtanke og innovation, som man på forhånd har indarbejdet i organisationen. Der er en basal/faglig knowhow, som omfatter ‘meget’ andet end idegenerering, facilitering og brainstorm. Man kan givet vis opnå resultater med en kortsigtet indsats – fx via ekstern/intern facilitering – men hvis man vil skabe en varig forøgelse af virksomhedens værdi skal man opbygge den nødvendige knowhow hos den enkelte medarbejder – når man kan det kan man også blande fag og MBTIer frit.

    VH Per

  26. Peanut

    Er VL-grupper da en slags outside the box aktivitet…..¿¿¿¿¿¿¿

  27. Jette Jakobsen

    Så er det da godt, at jeg ikke tror på horoskoper, men bøger og nyheder…er gode at læse.
    Jeg tror dog stadig, at hvis vi står foran en til tider umulig opgave, og skal løse den. Så bruger vi de “julegaver” vi har fra naturens hånd. Så kan vi heldigvis få flere og nye “julegaver” hen ad vejen, hvis vi har lyst, tid, evner, muligheder.
    Hvis jeg nu skulle holde en konfirmationsfest og kun havde 5000 til det hele, bruger jeg jo på en måde leksikon metoden. Når jeg begynder at se og læse hvor jeg får mest for mine penge. Ikke noget med stjerner, sæt der stod jeg vandt i lotto, og satte min lid til det! Heller ikke tænke “det går aldrig, dette er umuligt” for så går det galt, og jeg kan ikke. Jeg tror vi er enig Per, bare med forskellige ord. Jeg tror nu meget ligger i opdragelsen, levevilkårerne, mine jyske bondegener, snusfornuft ( der er kedelig af og til) og mit positive livssyn.
    Hvis jeg nu var ensom, ked af det, halvsyg, negativ, bange, dårlig opdraget, uden netværk osv osv…så var det en svær opgave. Det er her jeg mener, at hvis de ting kommer “i orden” så kan mennesker næsten det umulige. Af og til er det ikke muligt at komme orden på de ting. Disse mennesker skal have en hånd, så de kan få et rimeligt liv. For jeg tror, at hvis de får “ro på” så vokser de, og kan begynde at deltage i livet ( de fleste af dem).
    Hvad er VL-gruppen Peanut???

  28. Peanut

    @ Jette Jakobsen

    Det korte svar er spørg Jørgen Poulsen (VL-gruppe 13).

    Det mere koncise svar er :

    Dansk Selskab for Virksomhedsledelse er en paraplyorganisation for et netværk af aktive topledere, bestående af 72 virksomhedsleder-grupper (VL-grupper).

    Deres formål er gennem netværket:

    - at fremme kendskabet til og forståelsen for moderne ledelsesprincipper
    - at inspirere til debat om samfundsforhold set i relation til ledelsesfunktionen
    - at formidle internationale erfaringer og informationer om virksomhedsledelse.

  29. Jette Jakobsen

    Tak for svaret. Jeg kan også en god en til at lede medarbejdere. Gå foran…min ven, og vis du både kan, vil, magter, forstår, værdsætter det arbejde, som du vil sætte andre til. Den har virket hver gang, jeg har fået nye medarbejdere at lære op. Du skal ikke kun gøre det en gang, men af og til skal du ud og vise at du godt kan det. Så kan du også altid afløse på en plads, opdage hvis noget ikke er så godt, lytte til alle de gode ideer, sige det der er rigtig godt m.m.

  30. Frank Calberg

    Her er lidt mere input til, hvor de gode ideer kommer fra og hvornår de kommer:

    http://www.innovationtools.com/Weblog/innovationblog-detail.asp?ArticleID=1167

    Iflg. undersøgelsen er “the top 10 catalysts for best ideas” følgende:
    # 1: When you’re inspired
    # 2: Brainstorming with others
    # 3: When you’re immersed in a project
    # 4: When you’re happy
    # 5: Collaborating with a partner
    # 6: Daydreaming
    # 7: Analyzing a problem
    # 8: Driving
    # 9: Commuting to and from work
    # 10: Reading books in your field

    Bemærk f.eks. det nævnte paradoks:

    “Creative people seem to have a need for solitary retreat and reflection, but also enjoy opportunities to collaborate and brainstorm with others.”

  31. Frank Calberg

    I denne interessante artikel http://www.strategylab.dk/news/strategisk-rumforskning/ læste jeg følgende:

    ”Det er svært at måle gode ideer og vidensdeling. Man kan ikke sige, at hvis en vidensarbejder får én god ide på en time, så kan han få 37 gode ideer på en uge. Sådan hænger det ikke sammen, selvom mange ledere tror det. Mads oplevede på et tidspunkt at en kvinde bad om et møde med sin chef, da hun var i tvivl, om hun måtte tage løn for en løbetur, hvor hun under løbeturen havde løst to arbejdsrelaterede problemstillinger. Kvindens chef, og bestyrelsen talte om kvindens spørgsmål, og det endte med at hun ”selvfølgelig” måtte tage løn for hendes ”løbende arbejde”, da chefen og bestyrelsen godt vidste, at når man arbejder med hovedet, kan man ikke bare tænde og slukke for de gode løsninger og ideer fra klokken 08.30 til 16.30.”

    Dette er et godt eksempel på nutidens samfund, mener Mads, da et arbejdsrum også kan eksistere udenfor og ikke kun bør være et lille lukket kontor med læselampen og computerskærmen. Vidensproduktion kan ske alle steder, hvor man bliver inspireret, og hvor fokus er fjernet fokus fra det vante. Derfor var kvindens løbetur et godt eksempel på et alternativt arbejdsrum.”

    Her er et link til Mads Lindholms blog: http://www.strategiskindretning.dk/

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.