Apropos Fremtidens Folkeskole

Jeg tilbragte i forrige uge en formiddag sammen med henrik Berggren som er skoleleder på Nørremarksskolen i Vejle. Det var opmuntrende! Hør her hvad han siger om hvad der skal til..

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Henrik Berggrens historie er imponerende. Bliv inspireret på www.noerremarksskolen.dk.

Lad mig høre din kommentar!

25 kommentarer til “Apropos Fremtidens Folkeskole”

  1. Claus Christensen

    Det lader til at være den helt rigtig vej at gå. Jeg kommer til at tænke på: hvordan kan man overføre de gode erfaringer til andre skoler? Forskning som nævnes er altid godt for at præcisere, hvad der virker i hvilke situationer og hvorfor, men hvad kan man ellers gøre?

  2. Jette Jakobsen

    Så burde det jo være nemt nok…kan vi ikke bare lære af hinanden? Der hvor det går godt, kan lære de andre. Så findes der helt sikkert på flere gode ting, som igen kan deles med andre. Jeg bor i nærheden af Nørremarks skolen og har kendt dens ry, det var bestemt ikke godt. Hvis han har vendt det, sammen med sit gode personale..er det godt gået! Her må være noget at lære for mindre heldige skoler.
    Der er bare noget underligt noget i mennesker, som er lidt svært at forklare. Jeg arbejder jo selv med mennesker, og har oplevet det mange gange. Hvis man nu har lavet et stykke arbejde som virkelig er lykkedes. Har vendt noget virkeligt dårligt til noget godt..eller er på vej til det, må det ikke være! Der er altid mennesker som ikke vil være med og modarbejder, eller ikke er interesset. DU SKAL IKKE TRO DU ER NOGET! Det er en skam. Der er rigtig mange, som skal hjælpe, lære andre noget, som kører deres egen lille sag. Jeg finder aldrig ud af hvorfor, det er noget i mennesker. Er det her lederen skal være rigtig god, til at opdage det? Der er så mange gode tiltag som går til. Fordi ingen må kunne det på en anden eller finere måde..eller en helt anderledes måde. Til sidst er der ikke mere energi tilbage i den der vil/kan/har lyst til at prøve, og være trofast mod nye tiltag. Det er dem der søger væk fra jobbet..eller bliver lige sådan som de andre, der ikke har lyst til forandring. Dette lyder lidt rodet, det er også noget roderi at arbejde på den måde, så dør al det gode.

  3. Carsten Thrane

    Henrik Berggren siger intet om kultur. Han siger noget om ledelse og forskning, og så noget om, at nogle virksomheder skal inddrages. Jatak. Det kan godt være, at det ikke er helt forkert altsammen, men jeg mangler at høre noget om kultur. Forbedringen af folkeskolen mener jeg skal tage udgangspunkt i, at fokusere. Der er ca 22 fag i folkeskolen, det tal skal ned til 12. Seminarierne ditto. Skemaløse fag skal lægges ind under de almindelige fag. Fx trafiklære, ind under fx geograti osv. Antallet af ikke-undervisningsopgaver skal reduceres.
    De klassiske fagområder skal opprioriteres. Kanontankegangen skal benyttes offentsivt og konstruktivt.
    Der skal tages udgangpunkt i almindelig dansk skolekultur, og de almindelige danske klassiske skolefag.

    Naturteknik skal nedlægges de klassiske naturvidenskabelige fag biologi, geografi og fysik-kemi skal opprioriteres.

    Hjemkundskab skal nedprioriteres. Det fylder mere og mere. Drama i sig selv er fx ikke et skolefag, det er ikke det samme som, at man ikke kan dramatisere fx en tekst. Dans er fx heller ikke et skolefag synes jeg. Fransk hører til i gymnasiet. Vi har boet ved siden af tyskerne siden istiden, og det bliver vi ved med. Det klassiske fag tysk skal have en opdateret pædagogik.

    Matematik
    Kanontankegangen skal udvikles i faget matematik. Fagmatematiken skal i fokus i matematik. Faget matematik skal ikke løse alle problemerne fra de andre fag, og så skal faget have en time mere om uden.
    Udvikle pædagogikken så der bliver mulighed for projektarbejde i faget.

    Færre sociale opgaver
    Skolen skal ikke påtages sig alle mulige sociale opgaver. Overvægt er fx ikke skolens skyld, men elever skal da naturligvis lære om overvægt.

    Brug af teknik
    Med måde tak, papir, blyant, og bøger kommer man ofte meget langt med. Folkeskolen skal ikke være state-of-the-art med teknologi. Produktion af videofilm mener jeg fx ikke er almen dannelse, og resultaterne er ofte spinkle. Og dem som oftest får mindst ud af det er dem som i forvejen har det svært. Fx mener jeg at friluftsliv ikke et folkeskolefag. Det er en hobby og livsstil.

    Lederopgave – skemalægning
    Skemalægningen bør kunne blive mindre umulig. Færre skemabindinger tak. Læg boglige timer om formiddagen og praktisk musiske om eftermiddagen. Man skal ikke have tysk i 8. time på en fredag eller idræt mandag morgen.

    Fokuser
    I 8-9. klasse er der en del elever som deltager i: erhvervspraktik, skattekursus, sexkursus, stopvoldenkursus, antinarkokursus, brobygning af enhver art, mv. Det er meget godt alt sammen. Men hvis det erelle antal skoleuger er 30 isf 40 så lærer man altså mindre. Og det er altid de kedelge tunge svære fag som ikke tilgodeses, fx matematik og tysk.
    En temauge kan godt handle om andet end samfundsfag.

    Opprioriter historie fremfor samfundsfag. Hvorfor: fordi elever simpelthen får mere ud af historie på langt sigt. Der er bedre mulighed for undervisningsmateriale osv. Der er en kanon, mv. Samfundsfag skal de nok lære. Vi lever ikke i 70erne mere.

    De skal ikke lære det hele.
    Folkeskolen skal lære, at sige fra overfor alle mulige velmente forsøg på at proppe det ene og det andet ned i skolen. Ligefra førstehjælp, stopvoldenkursus til EU-lære.
    Man lærer altså rigtigt meget i skolen, men man lærer altså også rigtigt meget andre steder. De fleste går jo ikke kun 9 år i skole, og de fleste har hoppies.

    Nedlæg forældede fagområder
    Skolen skal blive bedre til at nedlægge forældede fagområder (fra 70erne). Jeg ved faktisk ikke om 70ernekonstruktionen erhvervspraktik behøver overleve. Og sexualopysning som blev opfundet i 30erne mener jeg hører hjemme i biologi, osv.
    80er-tingen naturteknik er aldrig blevet et hit, nedlæg det.

    FOKUS – FAGLIG FOKUS

    Julehilsen Carsten

  4. Anni Lomborg

    Kære Jette Jakobsen!

    HØR LIGE HER: “DU SKAL IKKE TRO DU IKKE ER NOGET”

    Få lige denne sætning til at klinge inde i dit hoved.
    På med vanten, og frisk mod Antonius. Ret ryggen og op med hovedet. Der er nok af gode råd som er rigtig godt at ha’ med i bagagen når nogen vil ha’ os ned med nakken. Og dem er der jo, som du også er inde på i dit indlæg, en masse af. Magtmennesker, er ikke Guds gode børn, dem skal man sky som pesten.

    Jeg vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår med nedenstående strofe:

    Du stjerne over Betlehem
    oh, lad dit klare skin
    med tro og håb og kærlighed
    i alle hjem nå ind.

    Venlig hilsen
    Anni

  5. Jens Guldbæk

    Der er god energi i denne blog. Vi er mange der gerne vil være med til at forandre folkeskolen. Det ser også ud til at mange vil i samme retning, samme hovedvej, det er fedt. Når vi når til de små stier og forgreninger begynder variationerne på hvad vi mener er den rigtige vej. Og det kan godt være, at det er ude på de små stier skolen løses i praksis, men jeg tror nu alligevel det rigtig godt kan betale sig at snakke retning og de brede spor først eller samtidig med de enkelte praktiske løsninger. Tiden er ingenting og alting, først når vi tilstrækkelig længe har talt om de overordnede værdier og antagelser bliver løsningen af enkeltdelene i folkeskolen en naturlig følge af værdierne. Det kræver sin tid at omstille den kollektive viden eller bevidsthed. Mange fagfolk har vidst det længe, nemlig at skolen skal forandres til at bygge på vores nye viden om hvordan vi mennesker udvikler os og at den skal forandres til at passe med samfundets værdier. Netop i disse tiår er det let at forbedre skolen i mærkbart, det handler om at benytte den nyeste viden om hjerner og udvikling. Det vil effektivisere elevernes læring i spring, der kan sammenlignes med industrialiseringens spring i effektiv fremstilling – meget hurtigere og meget bedre kvalitet, samtidig – hvem har ikke lyst til at benytte sig af det. Samfundets værdier er i forandring, vi er en del af globaliseringen, der i væsentlig grad fjerner vores landbrugs- og fremstillingstradition og de værdier der hører til der, hvor fedt er det at blive uddannet til adfærd og værdier ingen kan bruge hverken nu eller senere – vi må se at grave de nye værdier frem i lyset, så vi kan få dem sprogliggort.

    Når vi nu ved at læringen har som forudsætning at reptilhjernen er tryg, at hundhjernen er afslappet og at menneskehjernen er motiveret, så er der næppe grund til at diskutere hvorvidt skolen skal være et rart, elevvenligt og accepterende miljø på alle fronter. Gå en tur på din eller på den nærmeste skole og tjek både det psykiske og det fysiske miljø. Kan det gøres venligere, mere trygt og mere meningsfuldt for eleverne? for så er det bare at gå igang, det er nemlig den vej det drejer sig om at gå, detaljen er ikke afgørende. Grænsen mellem at lære eller at blive adfærdstrænet er hårfin, mens det der kommer ud af den ene eller den anden metode er som dag og nat og næsten umulig at ændre senere. Hvordan er de skoler du kender, er de til samvær og læring, eller er de til disciplin og indlæring?

    Skolens transformation til en moderne og samfundsudviklende institution, hvor alle lærer bedre og mere, behøver ikke at foregå gennem store beslutninger og ryk, det foregår også effektfuldt som en glidende og uendelig udvikling med baggrund i nye erkendelser og værdier, som det allerede sker på en række skoler. Vi har alle mulighed for, her og nu at bidrage med de små skridt der skaber en ny helhed.

  6. Frank Calberg

    Enig – det er imponerende. Way to go! Lad os få nogle flere af den slags succeser.

  7. Lisbet Mørk

    Hvor er det rigtigt, det med de små skridt, Jens Guldbæk, du har da vel nok et passende navn, og i virkeligheden mere end en god idé, for mennesker kan jo kun flytte sig få millimeter ad gangen.

    Tålmodighed er nødvendigt, hvis man er lidt fremme i skoene, og det er såmænd kun sundt og minder én om at have tillid til universet. Alt godt kommer til den, der tænker gode tanker.

  8. Henrik Berggren Jessen

    Jeg er i tvivl om, at alt godt bare kommer af sig selv. Det kræver hårdt hårdt arbejde og fokus på målet for at nå det, man selv synes, er godt.

    Folkeskolen har brug for, at vi, der arbejder der dagligt, tør være visionære og tænke og udføre spændende pædagogiske tanker og visioner. Det kommunale system virker ofte som en stopklods for mange. Man skal være noget ihærdig for at sikre investeringer i den virksomhed (folkeskole), man er ansat i. Og det er problemet – at der ikke investeres visionært og udfordrende i folkeskolen. Den folkeskole, der skal sikre det danske samfunds videreudvikling, bør være det største investeringsobjekt i Danmark. Jeg taler ikke om toiletter (de skal bare være i orden). Nej, jeg taler om en investering i dygtiggørelse af lærerne og pædagogerne, så de hele tiden er med fremme og i stand til at forklare forældrene og eleverne, hvorfor de gør det, de gør sammen med eleverne. Skolerne bør også være udstyret med al tænkelig form for IT-udstyr samtidig med, at vi i folkeskolen dyrker elevernes kreativitet og lyst til at diskutere alle mulige emner. Jeg er også optaget af, hvordan vi giver eleverne mulighed for at arbejde med deres egen læringsstil, hvilket formodentlig kan forebygge adfærdsproblemer.

  9. Frank Calberg

    Til Henrik. Jeg har et par spørgsmål til dig:

    1. Har du mulighed for at fortælle om dine erfaringer mht. læringsstile? Hvordan lærer de fleste mennesker bedst?

    2. Vil det være realistisk, at eleverne på skift selv får ansvar for at holde toiletterne rene?

    På forhånd tak for din feedback.

  10. Henrik Berggren Jessen

    1.Min erfaring er, at vi som lærere skal afdække børn og unges måde at lære på for at få de bedste resultater. Da jeg begyndte som lærer for 20 år siden, brugte jeg min fornemmelse for mine elevers tilgang til læring med rimelig succes, men det er ikke godt nok. I dag kan vi teste elevernes læringsstile, og det giver gode resultater. Susanne Aabrandt har som lærer gennem mange år påvist, at Gardners intelligensopfattelse og Dunn & Dunns læringsstilstænkning har en stor effekt på børn og unges udbytte af undervisningen. Psykolog Hans Henrik Knoop har skrevet mange artikler og bøger om emnet og giver mange svar på dit spørgsmål.

    Jeg synes, at sundhed og hygiejne er en væsentlig del af den dannelsesproces, skolen skal tilbyde børn og unge. Det vil være realistisk, at elever i Udskolingen vil kunne renligholde deres del af skolen, men det kræver backup fra forældrene, og så må vi håbe, at fagbevægelsen ikke kommer efter os, hvis vi nu udlevede den tanke på skolerne.

  11. Jette Jakobsen

    Jeg ved det godt Anni Lomborg..alle mennesker er noget!! Det er bare så svært at blive ved. Nogle dage er der mere energi end andre. Hvis du vidste hvor mange der har meldt sig syg her til jul, ude i hjemmeplejen og andre omsorgsjob. Det må da være mennesker som er ved at blive brugt op, eller en meget blakket moral.
    Jeg tror at vores skoler er kommet til at se så nussede ud, fordi der er meget få skoler som har fast rengøringspersonale mere. Det er de store rengøringsselskaber som gør rent på vore skoler. Der skulle jo spares penge for nogle år siden. Man får hvad man betaler for. Jeg kan godt huske respekten for de faste rengøringsfolk på mine børns skoler, den var stor. Sådan er det ikke mere. Jeg siger ikke de gør det dårligt dem fra ISS m.m. de gør det som der står i deres skemaer..i en susende fart. De har slet ikke tid til faglig stolthed eller arbejdsglæde, de skal nemlig hurtig videre til den næste skole eller andet.
    da det var fast rengøringspersonale skulle børnene da være med. Vaske tavle, tømme affaldsspande, samle op på gulvet, sætte stole op, ellers faldt der brænde ned.
    Også rigtig glædelig jul fra mig, til jer alle sammen.

  12. Frank Calberg

    Én af fordelene ved at eleverne på skift tager ansvar for toiletrengøring vil være, at hver enkelt skole sparer penge. Kunne man forestille sig, at de sparede penge bliver investeret i informations- og kommunikationsteknologi, således at elever kan købe f.eks. LapTops og mobiltelefoner til lavere priser?

    Just a thought.

  13. Lisbet Mørk

    Hej Henrik!

    Jeg sagde nu heller ikke, at alt godt kommer af sig selv, men at man skal tænke gode tanker ensbetydende med at være positiv og tro på det, man arbejder for, og dernæst forvente og have tillid til, at ens ønsker går i opfyldelse. Men det kunne du jo ikke vide.

    Apropos forventninger,så husker jeg nu det forsøg, hvor man viste betydningen heraf. Nogle lærere blev (usandt) oplyst om, at de underviste børn med superintelligens, andre, at deres børn var almindeligt begavede, og de sidste, at børnene i deres klasse var under middel. Alle børn var i virkeligheden bare en “skøn” blanding af lidt af hvert som i gennemsnitsskoleklasser. Sådan husker jeg det, men korriger mig, hvis jeg ta´r fejl.

    Resultatet blev som lærerne forventede: superudvikling i første klasse, middel i næste og dårligt i sidste.

    Plan B med lærer Jan? Havgaard handlede, som jeg så det, også om hans tillid og positive forventninger til eleverne, og dette med den positive indstilling er en vigtig ingrediens i læringsprocesserne, også børnenes til egne evner. Det er en ofte overset, men ekstremt betydningsfuld detalje, uden hvilken vi risikerer ikke at nå de optimale resultater, selv om vi ændrer skolen nok så meget og nok så godt på alle de hidtil nævnte områder.

    Lige en strøtanke på falderebet.

    Hej igen!

  14. Jette Jakobsen

    På min søns efterskole, gjorde eleverne selv rent. Der var en dame som også var ansat i køkkenet, som holdt øje med at det blev gjort forsvarligt. Pengene der blev sparet var hjælp til skitur m.m. Det var jo også børn fra 14 år, men ok, de har godt af at lære det. Vi lærte det hjemme, det skulle vi da deltage i! Sådan er det ikke i mange hjem i dag. Der er flere hjem, som har en “dame”, som kommer en gang om ugen og gør rent. Mødre støvsuger for næsten voksne børn, og vasker deres tøj..også efter de er flyttet hjemmefra. Sådan nogle børn får vi ikke til at gøre rent på deres skole. De behøver ikke rabat på mobiltelefoner m.m. Jeg kan godt lide tanken..de ville have godt af det.

  15. Michael Bjørnbak Martensen

    Henrik Berggren er en veltalende skoleleder på linie med landets øvrige skoleledere.

    Så tag en rejse rundt i landet og fornem forskelligheden og de mange ildsjæles historier.

    Vel er det en kort klip med Henrik Berggren, men det undrer mig altså såre, at han ikke nævner DPU, der forsker på dansk grund og faktisk tilbyder en lang række serviceydelser og en masse viden.

    Underligt nok er viden ikke nok, for det handler i bund og grund om at forvalte den viden man erhverver på optimal facon i mødet med eleverne, deres forældre og i den sammenhæng det hele foregår.

    Det er nemlig umuligt at tage en bog ned fra hylden, med en positiv forventning om at bruge den som drejebog for indlæringen til de små poder.

    Engagementet lyst til at gøre en forskel, lysten til at udforske, lysten til at samarbejde – kort sagt lysten til at give sig fuldt ud, er utroligt vigtigt.

    Henrik Berggrens tal er udmærkede som samtalepapir, og ikke ret meget andet.

  16. Frank Calberg

    Mht. toiletrengøringen kunne man også lave lidt sport ud af det, ved at eleverne løbende giver hinanden karakterer for rengøringsarbejdet – f.eks. gennem en afstemning på internettet. De elever, der af deres medstuderende får de højeste karakterer for rengøringen, får den største reduktion i prisen ved køb af en ny LapTop / mobiltelefon. Eller er det for vildt? Hvad mener I? Har I andre forslag til, hvordan rengøring af toiletter forbedres, samtidig med at omkostningerne reduceres og en læringsproces i denne sammenhæng sættes i gang?

  17. Frank Calberg

    Lidt mere input vedr. arbejdet med rengøring af toiletterne: For også at give eleverne mulighed for ved siden af knofedt også at bruge deres kreativitet, kunne I give dem frihed til at pynte lidt op på toiletterne. Nogle vil måske tage en sæbe med en særlig duft med. Andre vil muligvis tage blomster/planter med. Man kunne også forestille sig, at nogle elever ville lave tegninger og hænge dem op på toiletterne. Hvad med at hænge f.eks. 9-tabellen op på en toiletdørs inderside, så tiden bliver udnyttet effektivt :-)

  18. Tude Halvgrimmson

    Frisk, frejdig og Frank Caldasker. Pas på du ikke bliver censureret væk, det hænder lover jeg dig.
    Hvad med at eleverne bruger deres Ipod som karaokee og toiletbørsten som mikrofon, så kan de samtidig træne musik, gymnastik og rengøring. Hvis de så samtidig laver personlig kalenderplanlægning og rask derefter madpakkeplanlægning for de næste 7 år, jamen hvad er vi så ikke noget til? Det var lige matematikken, der kom ind der.
    Lige pludselig får alt den snak om ledelse en ny betydning: væmmelse.

  19. Frank Calberg

    I denne video http://uk.youtube.com/watch?v=Wvr8IDyfNCQ med titlen “Hvor kommer de gode ideer fra” fortæller Allan Levann, at ingen af de 300 mennesker, han og hans kolleger i forbindelse med en undersøgelse spurgte, fik gode ideer, mens de var på arbejde.

    I denne forbindelse og i relation til ovenstående kommentarer på denne blogpost kom jeg til at tænke på, om det kunne være en mulighed at gøre noget mere ud af at opfange de tanker, mennesker får, når de er på toilettet. Måske ligger der et potentielt kanonprodukt gemt i én af de ideerne.

  20. Lars Kolind

    Jeg sætter Allan Levanns video op som selvstændig blogpost – så kan I kommentere der.

  21. Jens Guldbæk

    en kommentar, der taler for sig selv fra en af de skoler der søger fornyelsen: http://uk.youtube.com/watch?v=PhdqWXi2x3I

  22. Anni Løndal de Lichtenberg

    Mon I har set denne supergode idé?

    http://www.netunderviser.dk/

    Vi er en gruppe unge iværksættere, som har fundet på en helt ny måde at hjælpe unge studerende.

    “Vi vil tilbyde landets studerende gratis undervisning på nettet, så de kan få hjælp til lektierne hjemmefra. En gymnasielærer fortæller visuelt via videooptagelser om dagens lektie. Man kan stille spørgsmål og få de fornødne svar.”

    Og selvfølgelig med video eksempel
    http://www.netunderviser.dk/om.html

  23. Frank Calberg

    Godt initiativ, Anni. Jeg håber, der også er mange virksomheder, der melder sig som sponsorer, så initiativtagerne, som de udtrykker det, for alvor kan løfte projektet

  24. Anna Ostenfeldt Jespersen

    Til Lars Kolind (ved ikke om mit indlæg er havnet det rigtige sted -!)

    Hvor var det BEFRIENDE at høre dig sige i morgen-tv forleden, at mange off. ansatte du har talt med, er glade for deres kerneydelse, men kørt fast i formen eller arbejdspladsen (min tolk
    ning)Følger med i pressen, men den vinkel har jeg aldrig hørt nogen sige før. Du rammer, for mig – lige sagens kerne. Jeg er lærer, glad for at undervise, elsker at være sammen med børn og unge, men på vej væk fra folkeskolen, da rammerne og tænkningen der, er alt for smalle og uden vissioner. Jeg vil nytænke, være innovativ og udfordres meget mere end den tunge skude, folkeskolen, kan. Om jeg har forsøgt? JA – i ti år!! Jeg har elsket at undervise, elsket at arbejde med det mest livsbekræftende, impulsive, sjove, kloge materiale jeg kan forestille mig – børn. Jeg har set deres forventningsfulde blikke første skoledag, og set hvordan de langsomt blev mere og mere trætte. Hvor står den naturlov beskrevet, som siger, at børn pr. definition skal blive mere og mere trætte af at gå i skole jo ældre de bliver????
    Debatten omkring folkeskolen er jeg ved at være temmelig træt af – synes der bliver pillet i små forskellige områder af sagen, men ikke der hvor der skal graves, nemlig at gå i metaposition på selve folkeskolen og turde se, at institutionen er forældet og helt ude af trit med hvad børn og unge – og samfundet har brug for i dag.
    Jeg er egentlig fuldstændig ligeglad med om jeg skal skrive elevplaner og andet- eller om det er folk fra det private, der skal få skuden på ret køl – skuden skal ikke på ret køl – den skal til ophug!!!
    Der skal tænkes helt nyt, OG der skal ikke tænkes i en ny institution, der skal tænkes i spændende vifte af forskellige læringssteder – med forskellige læringsstile. Læringsstederne skal have deres egen profil – om man så skal flytte for at få sine børn i den skole man synes om? JA. Vi flytter rask væk til en bedre arbejdsplads, skulle vi så ikke flytte for at det mest dyrebare vi har – VORES BØRN, skulle være en rart sted, hvor de udviklede sig til glade innovative mennesker for hvem læring var en ressource, de havde med sig resten af livet? Måske kunne det blive læringsstederne, der fik ændret på demografien og væksten!!!Om vi på den måde kunne sikre os at børn lærer de basale færdigheder (som også skulle kigges efter i sømmene)? Der er intet lettere end at teste børn i basale færdigheder, men at bevare smilet og glæden ved at lære, er den ultimative kunst.
    Og mon ikke sygefraværet blandt underviserne ville falde, hvis det at være underviser, var en udfordring, som bar frugt, og hvor underviseren også havde sig selv og sin egen læringsstil på plads, og kunne være stolt af sin faglighed, kende sit pædagogiske ståsted og argumentere for den? Hvorfor er det mon, at vi er ca 65000 lærere, og at vi finder os i de forhold vi blvier budt i dag? Vi har ikke den nødvendige faglige stolthed og har ikke altid ord for hvorfor vi underviser som vi gør – derfor.
    Om de læringssteder kunne rumme de fagligt svage børn? Hvem er det der har opfundet det begreb? Et system måske, som i årevis har forventet at børn skulle passe ind i en bestemt vurderingsskala? Ingen børn er svage – det er vores forventninger til dem, de ikke kan leve op til.
    Her i Danmark har vi så mange smukke steder og bygninger, hvor mindre skoler sagtens kunne holde til – lad det dyrebarste vi har, opleve æstetik, kunst, arkitektur og ikke mindst – glade imødekommende voksne, der giver vores børn tro på deres egne evner!!

  25. Jette Jakobsen

    Det var så flot og rigtig skrevet Anna. Du taler/skriver om arbejdsglæden i folkeskolen. Jeg tror at din tekst kunne bruges på mange offenlige jobs. Det er jo mennesker som ønsker de jobs, men de bliver drænet for energi. Dem der prøver at gøre noget ved det, kan resikere at blive syge og udbrændte, mange andre rejser deres vej.
    Jeg arbejder med mennesker som samfundet betegner som svage, de har mange evner end mange tror. De skal måske opdyrkes og findes på en lidt anden måde, men de er der.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.