Fremtidens Folkeskole 1-10 opsummering

Efter 10 blogposter og 120 kommentarer vil jeg prøve at opsummere den konklusion jeg selv drager af debatten:

  1. Der er stor interesse for at debattere folkeskolen og for at bidrage til at den bliver bedre, både fra folk “indefra” og fra mennekser med anden baggrund. Jeg oplever at debatten har været konstruktiv og at den har været beriget af at debattørerne har haft forskellig baggrund.
  2. Der er ikke massiv afvisning en ny mental model for Folkeskolen, men naturligvis delte meninger om hvordan den skal være, herunder fx. om der findes bedre måder at socialisere eleverne på end den traditionelle klasseinddeling.  Dette er interessant i betragtning af at ingen politikere tør rejse spørgsmålet om fundamentale ændringer i den måde vi holder skole på.
  3. Langt de fleste (69%) er enige om at vi ikke vil få noget i retning af  ”fremtidens folkeskole” så længe Bertel Haarder er Undervisningsminister.  Jeg er enig i den vurdering selvom jeg fortsat håber på at netop en så kompetent Undervisningsminister som Bertel Haarder, ville tage opgaven op.
  4. Vi skal have en mere organisk og mindre rigid (regelstyret, traditionel) forlkeskole. Det er en af de røde tråde der går igennem mange af kommentarerne, og heldigvis en af de tendenser der går igennem mange af de nyskabelser som forskellige skoler og kommuner arbejder med på Folkeskoleområdet. Dette ønske peger modsat i forhold til de seneste ti års politiske ændringer i skolen.
  5. Lærerne skal ud af den proletarisering som fulgte med arbejdstidsreformen. Den faglige stolthed ved at være lærer skal genetableres og samfundet (især de kommunale arbejdsgivere) skal respektere (og aflønne) lærere som de højt kvalificerede viden-medarbejdere de er.
  6. Når der på et tidspunkt kan skabes opbakning til an egentlig nyudvikling af Folkeskolen (en ny mental model) skal ændringerne ikke presses ned over hovedet på de involverede, men foregå i en proces hvor alle relevante interessenter har mulighed for at bidrage. En ny kommission eller en ny forsøgsordning er ikke nok. Også mennesker uden for skolens verden skal bidrage i processen.
  7. Potentialet er meget stort. Hvis vi kan forberede danske børn bedre på at leve og at arbejde i det vidensamfund der er på vej, vil det have enorm betydning – især hvis vi kan finde en skoleform hvor også de bogligt svageste elever har optimale muligheder for at udnytte deres evner.

Jeg glæder mig til din kommentar – ikke mindst hvis du har et forslag til hvordan vi rent praktisk kan komme videre med udvikling af Folkeskolen.

25 kommentarer til “Fremtidens Folkeskole 1-10 opsummering”

  1. Jan Sjøstrand

    Skab reference ved selv at etablere fremtidens skole.

    Det er en voldsom stor opgave at komme igennem og få ændret det nuværende skolesystem markant. At ændre menneskers mentale modeller er vansleligt nok på individniveau, at gøre det kulturelt er uoverkommeligt, i hvert fald i den størrelsesorden der skal til at flytte markant på skolens strukturer. Derfor tror jeg, at en af metoderne til at skabe opmærksomhed er ved at skabe bedre resultater end dem der skabes i dag, så lad os etablere fremtidens skole selv – jeg er klar – er du?

  2. Lars Kolind

    Den tænker jeg lige over – glæder mig til flere kommentarer!

  3. Michael Møller

    Kære Lars.
    Tak for dine ord herover – de varmer i en kold tid. Jeg er selv lærer, men ikke nær så bekymret for udviklingen som Jan.
    Folkeskolen er vitterlig meget interesseret i at udvikle sig. Vi ved, at vi grundlæggende har som arbejde at ‘produktudvikle’ Danmarks vigtigste råstof. Det føler vi som et meget stort ansvar. Vi skal føle os helt sikre på, at det vi gør, er det rigtige. Det er en vigtig grund til, at vi protesterer, når ikke-fagfolk kommer med en masse ‘gode’ ideer uden at ville høre på lærernes fagkundskab.
    Hvis de, der har magten ville opfylde dine forslag 4 og 5, så er det min erfaring, at lærerne er endda meget positive over for forbedringer.

    De forbedringer, vi har protesteret så meget imod i de sidste år, er kendetegnet ved, at lærerne netop ikke er blevet hørt, vi har fået ansvaret for noget, vi ikke selv har været med til at udvikle.
    Så igen: Tak for din indstilling. Jeg glæder mig til at komme i gang på dine præmisser.
    Glad hilsen
    Michael

  4. Helle Munch Oldefar

    Vedr. punkt 3, så er det nok mere korrekt at sige, at 69% af os er enige med dig! Det er jo nemt at gennemskue, hvorfor du spørger, og hvilket svar du gerne vil have ;-))
    Som med sundhedsmedarbejderne: Hvor har fagforeningerne været her? Skulle de ikke have sørget for det? Eller har de haft travlt med andet?

  5. Thomas Thisted Petersen

    Det er en spændende debat, I har gang i her. Jeg har selv gennem en del år overvejet, hvilke tiltag der med fordel kunne indføres i folkeskolen.

    Generelt mener jeg, at den nuværende politik med fokus på styrkelse af de videregående uddannelser er forkert grebet an. Regeringen tilfører flere penge til universiteter og reformerer gymnasieuddannelsen. Dette svarer for mig til at starte med at bygge 1.salen på et nyt hus uden at have sørget for fundament og stueetage.

    Ved i stedet at styrke folkeskolen med specielt fokus på indskolingen, så kan vi sikre fremtidige elever med et positivt syn på skolen. Vi kan skabe vaner og holdninger, der slår igennem i hele skolesystemet. Vi har i de første år muligheden for at lære eleverne at lære. Misforstå mig ikke – styrkelse af videregående uddannelser er vigtig, men vi må starte fra bunden.

    Jeg har følgende konkrete forslag, der uddybes efterfølgende:

    1) Aktiv brug af den nye viden om ”multiple intelligenser”.

    Igennem snart flere dekader har børns indlæring og intelligensbegrebet været udsat for omfattende forskning. Der er efterhånden evidens for en indlæring med højere bundniveau og dels med bedre mulighed for udvikling af specielle evner i de skoler / klasser, hvor indlæring af denne type anvendes.
    Udover forbedringen i indlæring er der en klar tendens til, at eleverne får flere succesoplevelser, og at der udvikles færre ”tabere”.

    Som eksempel kan nævnes indlæring gennem stimulation af musisk intelligens, og tilsvarende resultater kunne opnås gennem de øvrige intelligenser:
    Gennem øget musikundervisning viser en større videnskabelig undersøgelse fra Berlin en række positive effekter. Se eventuelt linket: http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/dokumenter/pdf/berliner%20langtidsstd.pdf

    En kortfattet konklusion på øget brug af musik:
    Langtidsstudiet fra Berlin har vist at musik i form af en udvidet musikundervisning:
    • fører til øget social kompetence
    • bidrager overbevisende til et højere inklusionsniveau
    • modvirker en negativ social udviklingstendens på 5. og 6. klassetrin
    • har en langfristet positiv virkning på intelligenskvotienten
    • har en kompenserende virkning for elever med lav IQ
    • har en kompenserende virkning for elever med koncentrationsproblemer
    • at det ekstra tidsforbrug til en udvidet musikundervisning ikke forringer resultater i hovedfagene som tiden tages fra.

    2) Periodisk kønsopdeling.
    Studier indenfor hjerneforskning og psykologi har tydeliggjort udfordringerne i at undervise begge køn i samme stof på samme årgang. Drenge og piger er så rystende forskellige i deres indlæring, at det i og for sig er imponerende, at vores dygtige lærere i Danmark får folkeskolen til at fungere.

    Der findes en række forsøg i Danmark, hvor effekterne af kønsopdeling i undervisningen (og i børnehaven for den sags skyld) viser, at begge køn udvikler faglig forståelse markant hurtigere, og at begge køn er mere tilfredse med deres skolegang. Kønsopdelingen bør dog ikke antage et omfang, der er for stort – umiddelbart synes 6-10 timer ugentligt at være alt rigeligt. Det skaber mindre uro blandt drengene og større selvtillid blandt pigerne.

    Endvidere får især drengene ikke den række nederlag, de typisk udsættes for ved at være af hankøn i en folkeskole, der af sind og væsen er feminin.

    3) Kombination af universitetsuddannede og seminarieuddannede lærere, samt pædagoger.

    Vi har i Danmark tradition for at have bredt uddannede lærere, hvilket harmonerer fint med vores indgangsvinkel om, at viden er noget vi primært skal have i bredden. Det er også danskernes store styrke at kunne kombinere og tænke på tværs. Det skal vi holde fast i!

    Men tilføjelse af faglig dybde ved ansættelse af universitetsuddannede lærere, ikke mindst i overbygningen, vil sikre større faglig dygtighed blandt både lærere og elever (se eventuelt på den finske folkeskole). Herudover vil en mere glidende overgang til gymnasiet være hensigtsmæssig, og dette vil sandsynligvis være tilfældet med mere brug af kandidater. Der har på enkelte skoler i Danmark være udført forsøg med frivillig undervisning af kandidater, specielt i naturfagene.

    En udbygning af samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen vil også her sikre en mere glidende og tryggere overgang fra børnehave til folkeskole. Vi skal væk fra kassetænkningen (børnehave, folkeskole, gymnasium) og i stedet tænke processer og glidende overgange. Vores børn er ikke firkantede og passer derfor dårligt i kasser.

    4) Kostpolitik og måltider i skolen.

    I Danmark har vi ressourcerne til at sikre vores børn en sund og fornuftig kost i skolerne. Der er kun lille tvivl om effekten af kost i forhold til koncentrationsevne og aktivitetsniveau. Børn, der indtager for sukkerholdig kost, har større risiko for hyperaktivitet end gennemsnitsbarnet. Dette medfører selvsagt uro i klasserne, hvilket giver et dårligere læringsmiljø.
    Ved at tilbyde skolefrokost (i en timelang middagspause) samt ved at sikre tilgængelig af frugt i de kortere pauser, vil denne kilde til uro og manglende koncentration elimineres.

    Finansieringen af dette vil være minimal, såfremt blot en mindre andel af de nu specialundervisningskrævende børn kan overflyttes til normalklasser.
    Allerede i år 2000 blev publicerede Sundhedsstyrelsen en rapport, hvori kost og skole var en af indgangsvinklerne http://www.sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2000/Mad_grund_fri/kap6.html, hvoraf det fremgår, at elever, der får morgenmad og frokost, føler sig signifikant mere tilfredse med skolen, og generelt føler sig friskere og mere koncentrerede end børn, der ikke får disse måltider.

    5) Udviskning af faste faggrænser i skolen.

    Selvom en vis opblødning efterhånden ses, så er der stadig skel mellem de forskellige fag. Dette er stik modsat virkeligheden i erhvervslivet. Her kræves evne til at arbejde i projekter, tværfaglige teams, selvstyrende grupper etc.
    Der er ingen tvivl om, at en vis mængde undervisning skal ske i det enkelte fag for at sikre en faglig forståelse, men vi må i endnu højere grad end i dag lægge vægt på, at eleverne evner at se de større perspektiver. En dygtig dansk matematiker har mange indiske og asiatiske konkurrenter, men en dygtig matematiker, der samtidig forstår at inkorporere denne viden i samarbejde med andre fag med henblik på udvikling af ny viden – det ser man ikke ret mange steder.
    Dette vil i høj grad styrke danskernes evne til innovation, tænkning på tværs og kombination af kendte elementer til nye produkter/services etc.

    6) Evaluering, videnscentre og ”best practices”.

    Det er min opfattelse, at skolerne i Danmark kun i lille eller intet omfang benytter sig af vidensdeling skolerne imellem.
    En række af Danmarks succesfyldte virksomheder benytter sig af ”best practices”. Dette bygger naturligt på evaluering. Jeg forestiller mig følgende tredelte vidensdeling indenfor det danske skolevæsen:

    i)Evaluering
    Den nuværende evaluering, der primært består af offentliggørelse af skolens karaktergennemsnit, er i bedste fald ubrugelig og i værste fald direkte skadelig. Eleverne skal ikke lære at kunne udføre tests – de skal lære at bruge deres viden kreativt og intelligent.
    Derimod kunne skolerne med fordel evalueres med henblik på at identificere skolens stærke og svage sider. At kende disse er første skridt mod en forbedring. Det er af yderste vigtighed at få identificeret, hvis en skole f.eks. har markant bedre resultater omkring undervisning af ordblinde, andre udfordrede børn eller ganske simpelt har stor succes med undervisningen i et eller flere fag.

    ii) “Best practices”
    Efter identificering af HVAD den enkelte skole gør bedre end andre, så er det tid til at kortlægge Best practices. HVORFOR er vi bedre? HVAD er det vi gør? HVORDAN kan andre lære af dette? Denne kortlægning – der er mindre tidskrævende, end man skulle tro – er basis for at styrke andre skoler på dette område. Hvis en skole i Århus kan lære ordblinde at læse, så kan det også lade sig gøre i Hobro og Værløse!

    iii) Videnscentre
    I to-tre videnscentre i Danmark opsamles disse Best Practices og tydeliggøres for de øvrige skoler. Ideen er, at en skole der har identificeret undervisningen af udfordrede børn som et svaghedspunkt, skal kunne lade sig inspirere af disse Best practices fra de bedste skoler. Det vil sikre mere ensartede vilkår for skolebørn, uanset hvor i Danmark, de modtager undervisning. Vi vil i mindre grad end i dag se elever, der falder igennem skolesystemet på grund af manglende fokus.
    Dette fordrer selvsagt, at skolelederne og de fagligt ansvarlige ikke bruger for meget tid på administration, men derimod har tiden til at udvikle den enkelte skole mest hensigtsmæssigt.

    Disse forslag er så mit input til en folkeskole, der stadig indeholder de bedste elementer fra enhedsskolen, men som samtidig udvikler os frem mod et mere fagligt, kreativt og fornyende samfund.

  6. Anni Lomborg

    Ofte kan man læse i aviserne om dygtige unge mennesker fra Danmark som har vundet topplaseringer på verdensplan. Vores børn og unge mennesker er dygtige. Hvorfor? fordi vi i Danmark har en folkeskole med dygtige lærere. Hvorfor lave om på systemet, når det er godt nok som det er?
    Det som jeg synes man skal bruge kræfter på er, at få gjort skolerne og klasselokalerne moderne og sunde at
    være i, også toiletterne. Således at børnene trives og glædes ved deres skole.
    Vi har allerede i Danmark et dygtigt fagligt, kreativt, og et stræbsomt samfund, som jeg er glad for at være en del af.

  7. Jan Sjøstrand

    Michael, nu er jeg alt andet end bekymret ;-)

    At foretage så markante ændringer i et bestående system af denne størrelse, er en endda meget stor opgave. At arbejde med menneskelig tænkning og adfærd på individniveau er vanskeligt, at gøre det i grupper og team er noget vanskeligere, og at gøre det i så store portioner som et helt samfund er en voooooldsom opgave.
    Vi vist alle ved hvor vanskeligt det kan være at påvirke et enkelt menneskes opfattelse i sinmpe politiske meningsudvekslinger – set i det perspektiv er dette her er en megaopgave. Derfor mener jeg at hvis vi virkelig mener vi har svarene på fremtidens skole, er det da blot at gennemføre det. For mig at se, er der intet i den nuværende skolelovgivning der blokerer for ideerne her – så, lad os komme igang.

    Lad os danne reference for fremtidens skole.
    Keep talking, just remember the walking.

  8. Lisbet Mørk

    Kære alle!

    Hvor dejligt at kunne koncentrere sig om et nyt skolekoncept igen. Og især dejlige oplæg fra både Lars, Jan, Michael, Thomas og Anni.

    Først mine tanker som følge af Lars´ opsummering af den hidtil kørende skoledebat:

    Hvad gør vi nu?

    1. Fremtidens folkeskolekoncept er ved at være “på plads”.
    a. ad “bogligt svageste”:begrebet vil med nyt skolekoncept ændre karakter, så forskellen på mest og mindst kompetente dels formindskes, dels placerer mindst k. på et langt højere niveau. Det “rette” koncept vil skabe et viden-kunnensamfund med lige stor vægtning af alle typer af kompetencer uden kompromittering af nogle af dem.

    2. “Valide” argumenter for nødvendigheden af et ændret skolekoncept udtænkes detaljeret for overhovedet at få tvivlerne til at lytte:
    for få opnår en højere uddannelse, for få er glade for at gå i skole, for få bliver kompetente på flere områder, for få udnytter det medfødte potentiale m.m.

    3. Holdningsændring: a. ad intellektuel vej- debatter
    b. ad følelsesmæssig vej- som f.eks. min Forening til Fremme af Rare Tanker, Smilekampagne, smilebreve, smilefester osv. (jeg har allerede opbakning fra Jesper Juul, familieterapeut”guru” ), vigtigt at gøre påmærksom på, at den energi, vi sender ud, er den, vi får tilbage, så husk at tænk positivt, også om det at skabe en fremtidens skole, så fordamper modstanden.

    4. Ændring af læreruddannelsen, så den “passer til” den nye skoleform.
    F.eks. træning af lærerens sociale kompetencer: evne til at kommunikere, til at “se” børn, til at kende sig selv/fjerne “blinde pletter” m.m. (få hjælp af familieterapeuter til detaljeret træn.program).

    5. Ændring af lærerimage: højere løn m.m.

    6. Implementering af Fremtidens Folkeskole?

    Disse er mine umiddelbare tanker uden de store reflektioner.

    Fortsættelse følger senere med kommentarer til Michael og Thomas.

  9. Lisbet Mørk

    Så er jeg tilbage:

    Jan, jeg synes, det er en alle tiders idé at bruge opskriften på Fremtidens skole på en privatskole. Så kommer vi hurtigere i gang og kan demonstrere fordelene ved denne skoleform over for beslutningstagerne i samfundet og overbevise dem.

    Faktisk bliver dette så også en kommentar til Michael, som jeg udmærket forstår.
    Jeg ønskede selv at blive lærer så sent som i 96, men opgav efter 1½ års ophold på seminariet. Selvfølgelig skal der ændres på vilkårene for og dermed indstillingen til lærergerningen, den mest ansvarsfulde af samtlige i et samfund og burde afstedkomme en uhyre høj løn. Uden ændret holdning på dette område, intet godt resultat uanset skoleform. Derudover tak igen, Michael, for at værdsætte min smileopfordring!

    Helt sikkert er der mange engagerede og kompetente lærere, men der skal være endnu flere og arbejdsbetingelserne for en lærer LANGT bedre.

    Thomas har en lang række af ekstremt kloge ytringer:

    1. Super med dokumentation for fordele ved mere musik, periodevis kønsopdeling og mad i skolen.

    2. Vigtigt med forslaget om en kombination af bredt uddannede og specialiserede lærere + pædagoger til de mindste børn, da man med et stort fokus på faglighed ofte overser det essentielle i at træne børn i både at have blik for detaljen og for helheden (tværfagligheden). Vi har satset for meget på specialister, så kun få er i stand til at se “det store billede”, bl.a. derfor skal ikke-lærere være med i processen i forbindelse med udformningen af en ny skolestil.

    Anni: Tak, fordi du underbygger, hvor vigtigt det er at kunne argumentere meget bedre for nødvendigheden af en anden folkeskoleform.

    De venligste og glade hilsner fra Lisbet

  10. Niels Erik Madsen

    Du glemmer den politiske dimition i skolegryden

  11. Lisbet Mørk

    Nej, nu er der vist gået “ged” i et eller andet. Hvad søren mener du, Niels Erik, med den bemærkning?

    Er det mig, du taler til?

  12. Thomas Thisted Petersen

    Dejligt at se at der er lidt aktivitet i debatten.

    @Jan:
    Er helt enig – også i betragtningerne omkring rammerne i den nuværende folkeskolelov. Selvfølgelig kan alle disse tiltag indføres allerede nu på den enkelte skoles initiativ, og måske er det netop disse forsøg og dera følgende “gode eksempler”, der mangler i forhold til at få flere skoler med.

    Når det er sagt, så mener jeg stadig en generel politisk stillingtagen til folkeskolens rammer vil være positiv.

    @Lisbet:
    Gode betragtninger om hvad vi gør nu. Og du har helt ret – vi må finde de valide argumenter for, hvorfor vi skal ændre folkeskolen, da den generelle holdning synes at være: “Hvorfor reparere noget, der ikke er i stykker.”

    Et argument kunne baseres på den tiltagende globalisering (der sørgeligt går uden om Afrika, men det er en anden debat): Når vi ikke er fagligt i særklasse i Danmark, og når dygtige ingeniører i 2. og 3. verdenslande er væsentlig billigere – hvad gør vi så for at sikre fortsat vækst (økonomisk som åndeligt) i Danmark?

    En mulighed er at skabe “kompetente generelister”. Hvis vi får skabt en folkeskole og for den sags skyld videregående uddannelser, hvor vi sikrer, at vores børn og unge kan se de store billeder og helheder, og de samtidig er kompetente til at realisere disse, så står vi stærkt.

    Vi må erkende, at industrialiseringen i DK for længst er slut og at servicesamfundet ikke alene kan bære den vækst, vi skal skabe til gavn for os selv og vores omverden. Dermed har vi ikke brug for at skabe en række nørder (jojo, er selv en af slagsen), men derimod folk der kan arbejde på kryds og tværs af vidensfelter. Det skabes ikke ideelt i vores nuværende folkeskole.

    /Thomas

  13. Claus Christensen

    @Thomas
    Jeg er enig med dig i, at eleverne ikke skal være fagidioter, som kun terper konkret viden og kunnen. De skal udvikle sig videre og være i stand til at kunne håndtere globaliseringen.

    Hvilke kompetencer skal så udvikles for at man kan begå sig på fremtidens globale arbejdsmarked?

    En basal viden om verden, historien, politiske og økonomiske forhold, årsagssammenhænge, kulturelle forhold, geografi mv.

    Sprog: kendskab til kinesisk, spansk og tysk samt kunne tale og skrive engelsk flydende.

    Som du er inde på: kunne overskue komplekse helheder, kunne analysere og samle dem i en helhed og kunne agere hensigtsmæssigt. Måske noget med at kunne formulere og forholde sig til værdier og anvende dem som rettesnor. Her kan filosofi og religion komme ind.

    Evne til at definere egne styrker og svagheder og at indgå i et netværk, hvor styrkerne kommer til sin ret og hvor man kan udvikle svaghederne med hjælp fra andre i netværket.

    Gå-på-mod og evne til at føre noget ud i livet, som du er inde på. Her kan konkrete iværksættervirksomheder eller opfinderprojekter med bidrag fra naturvidenskabelige fag være relevante. Jeg tror, det er vigtigt, at eleverne får lov til at virkeliggøre nogle af de mange ideer, så det ikke bliver teori det hele. Det kan modvirke skoletræthed. I det hele taget bør vi udvikle hele mennesker, alle intelligenser.

    Selvom flere og flere arbejder med viden og service, tror jeg, det er farligt at sige, at industrisamfundet er et overstået kapitel. Det er utroligt vigtigt for økonomien og selvforståelsen, at vi fremstiller konkrete varer, der har en åbenbar værdi. Det er muligt, at produktionen en overgang (indtil industrirobotterne bliver mere avancerede og indtil det fjernøstlige lønniveau er kommet op i nærheden af vores) skal producere i fjernøsten, men hvis ikke vi udviklede og solgte konkrete produkter, så det sort ud økonomisk. Det er ret svært at lagre og sælge service- og videnydelser. Ofte sker det som en væsentlig tillægsydelse til leveringen af noget konkret som f.eks. en cementfabrik.

  14. Michael Møller

    Kære Claus.
    En skam, vi ikke kan fortsætte vores diskussion her – men “desværre” er jeg helt enig
    Mvh
    Michael

  15. Thomas Thisted Petersen

    @Claus

    Rigtig godt og indsigtsfuldt indlæg. Vi er sådan set også enige omkring dine betragtninger om produktion af konkrete produkter, men det gør os nu ikke til et industrisamfund.

    Jeg arbejder selv for Danmarks største producent af skærende værktøjer – det vil sige vi primært producerer bor og klinger til metal- og træindustrien, hvilket vel er så tæt på det oprindelige inudstrisamfund, som vi kommer.

    MEN… vi kan ikke bare producere værktøjer, som de gør i resten af verden; det ville vi aldrig kunne konkurrere indenfor. Derimod sælger vi netop viden og videnydelser (så jo, de kan godt sælges). Vi er verdens bedste til produktion af specialværktøjer, der dermed er i den dyre ende. Med hensyn til billige værktøjer, så er vi en ren handelsvirksomhed (læs: servicevirksomhed).

    Vi adskiller os på viden og service, og er dermed ikke længere inden for den oprindelige definition af industri. Det samme gælder for alle Danmarks store virksomheder – det er service og handel(f.eks. Mærsk), finans og viden/innovation (Vestas, Lego, medicinalselskaberne etc.)

    Derudover ingen kommentarer – det er måske mest af alt et spørgsmål om definitionen af industri.

    /Thomas

  16. Lisbet Mørk

    Hej alle på denne blog!

    Tak, for interessante indlæg og masser af rare juleønsker. Jeg glæder mig til at fortsætte denne vigtige debat om en fremtidig børneskole, for ændringer skal der til.

    Masser af smil fra Lisbet

  17. Lisbet Mørk

    Nu kom jeg altså til at skrive forkert. Det er mig, der sender Jer masser af rare juleønsker. Kan man overhovedet sige sådan.

    Ha´en rigtig god jul og en underholdende nytårsaften. Det nye år 2008 bliver helt sikkert fantastisk, det kan jeg mærke.

  18. Anni Lomborg

    Lisbet Mørk!

    Lys kommentar

    Det nye år bliver helt sikkert fantastisk, kan du mærke. Er det en mavefornemmelse? :-) Skønt, ihvertfald ;-)

    Ja vi må aldrig gå i stå med hensyn til læring, heller ikke vi voksne

  19. Lars Kolind

    Jeg holder ikke juleferie…
    Prøv at se næste blogpost!

  20. Claus Christensen

    @Thomas
    Interessant indlæg.
    Jeg er egentlig ikke uenig i, at viden/service-delen fylder meget, men kunden mærker vel især værdien og bliver overbevist om værdien, når hun/han oplever effekten i den konkrete virkelighed.

    Selv transport, som må defineres som service, har et meget konkret aspekt.

    Så der er ganske vist mere viden og service i produkterne, men helt uden produkter, var B&O, Lego og Vestas ilde stedt.

    For det første ville det nok være svært at få overbevise kunden om værdien af deres know-how, hvis ikke der var et synligt bevis.

    For det andet er ren service/viden forholdsvist let at kopiere. Indenfor en stor del af universitetsverdenen udveksler man åbent viden. Patenter er knyttet til konkrete produkter.

    Brands kan til en vis grad beskyttes, selvom det er svært at undgå piratkopiering.

    Måden at drive virksomhed på (forretningskonceptet) kan forholdsvist let kopieres, selvom virksomhedskultur og ledelse nok er en forholdsvis holdbar konkurrencefordel.

    Man kan “gemme” viden, service herunder underholdning i form af software, men her kommer problemet med piratkopiering ind.

    Det, der giver en holdbar konkurrencefordel, må være forskningsbaseret viden, der er knyttet til konkrete produkter, som naturligvis er patenterede og svære at efterligne. Samt et godt brand og ikke mindst en god måde at organisere og lede virksomheden på, herunder motivere medarbejderne til at sætte sig i kundens sted og yde en god service.

    I nogle brancher – f.eks. mode – går udviklingen så hurtigt, at man bevarer konkurrencefordelen ved hele tiden at udvikle nyt.

    Hvad det så har med skolen at gøre? Det er væsentligt, at børnene bliver kreative, selvstændigt tænkende, i stand til stædigt at udforske og fordybe sig og at de bevarer nysgerrigheden og har masser af gå-på-mod. Men også vigtigt, at de har et godt fagligt fundament, så de kan levere kvalitetsviden.

  21. Claus Christensen

    @Thomas og andre interesserede
    Ren service/viden kan naturligvis også foregå i en konkret virkelighed, som f.eks. i forbindelse med undervisning. Jeg overvejer emnet i en eksportsammenhæng. Ren (personlig) service udføres ofte lokalt, især hvis der er tale om en blivende servicevirksomhed, som f.eks. ISS, og ikke et konkret projekt (f.eks. en cementfabrik), der kræver eksperter fra den danske virksomheden. Når ISS f.eks. har en rengøringsvirksomhed i Australien vil megen økonomisk aktivitet foregå der, fordi lønudbetalingerne og andre omkostninger holder gang i det økonomiske kredsløb på stedet. Selv overskudden vil nok blive investeret i Australien. Derved kan man ikke hente så meget eksportmæssigt ved ren service, der ikke på en eller anden måde er koblet til et konkret produkt.

  22. Lars Kolind

    I den afstemning vi har kørt om vi skal forvente at “fremtidens Folkeskole” kunne blive en realitet i Bertel Haardes regeringstid, svarede 80% nej og 30% ja.
    Hvordan tolker du dette resultat?

  23. Frank Calberg

    Hvor mange personer deltog i afstemningen?

  24. Lars Kolind

    Der deltog 825 personer i afstemningen

  25. Mette Buch Malmberg

    En bedre folkeskole – Det kan lade sig gøre !

    Efter med interesse at have læst de mange indlæg om folkeskolen, føler jeg lyst til at delagtiggøre jer i et eksempel på en skole, som jeg mener der kan hentes mange gode ideer fra. Det handler om Køge Lilleskole hvor jeg selv har to børn gående.
    Først er der konteksten:
    Skolen er ikke stor, den er gammel og vedligeholdes hovedsageligt at brugerne, altså elever og forældre. Der indlæres fra start af, at man har et ansvar for at vedlige det man benytter sig af, (eleverne fejer vasker borde med videre hver dag), Dette behøves altså ikke være noget man først lærer, den dag man får eget hus, og erfarer at det er bedre at vedligeholde end at lade forfalde.

    Så er der størrelsen. Pt. 169 elever fordelt på 9 klassetrin. En størrelse både forældre og skole, mener ikke må blive ret meget større, hvis de værdier man har skal kunne opretholdes.

    Synet på læring:
    Man lærer af prakis ved at udføre i praksis.
    Der arbejdes tværgående flere gange om året i indskoling 0-2 klasse mellemafdelingen 3-5 klassse og Overbygeningen 6-9 klasse. Der arbejdes omkring forskellige temaer, og der skrives, læses, undersøges, synges etc. om emnet, som afsluttes med et produkt i form af f.eks. teater, fernisering eller anden form for fremførelse, hvor forældre og andre interesserede viser deres anerkendelse af det man har opnået. Eleverne får hermed set resultatet af deres arbejde, og det motiverer.
    Vi er alle individer, og lærer forskelligt.
    Der lægges vægt på det individuelle læringsmiljø. Nogen lærer bedst i små rum med ro, nogen har brug for at stå op andre at sidde, og i sær i de mindre klasser har vi alle bidraget med rumdelere, hørerværn til den som skal læse i stilhed, sækkepuder med videre. Der er altså skabt et læringsmiljø, tilpasset de forskellige behov.
    De fysiologiske behov skal være tilfredsstillet (Maslow) Derfor er det nødvendigt med en god kost.
    Der serveres hverdag, varm økologisk mad, som er fedtfattig og uden sukker. Maden laves i skolens eget køkken, hvor der er ansat en økonoma. Hun bistås af elever fra mellemafdelingen, hver elev her, har ca 1 uge om året, hvor de er i køkkenet, og på den måde får de deres hjemkundskabsundervisning.
    Frokosten varer som på alle andre skoler ½time, hvor man sidder sammen, med tallerkener kniv og gaffel, i socialt samvær. (Mine børn spiser nu næsten alt)
    Den sociale kontekst:
    Her er mobning forbudt. Alle kender alle og tager ansvar for at standse forkert adfærd. Fra start af indlæres sociale spilleregler. Det foregår så simpelt som en stop regel, som alle kender. Det betyder blot at hvis stor og lille leger vildt, er det blot at løfte hånden og sige stop, hvis man synes det bliver for meget. Dette skal og bliver respekteret. Når der sker uhensigtsmæssige handlinger, tyveri eller andet, holdes der fællesmøde, og alle inddrages. Er man “skyldig” ved man derved at der holdes øje, og at det ikke er accepteret i dette “skolesamfund”
    Kan det virkelig lade sig gøre kan man spørge sig selv? Ja, men selvfølgelig ikke uden interessenterne, altså forældrene. Det er et krav fra denne skole at man som forældre bidrager med 12 timer af sin tid pr. person om året. Man lægger sine timer ved at deltage i vedligeholdelse af skolen, hjælpe med undervisning to dage om årligt hvor der holdes personaledage. Arrangere fester etc. Kommer man ikke disse 12 timer betales de med 200 kr. i timen, og en snak om, hvorfor du ikke er interesseret i dit barns skolegang.
    Det er jo også en lilleskole og så er det vel dyrt ?
    Det troede vi også, men nej. Jeg er pædagogudannet, min mand logistikassisten, og vi har absolut en middelindkomst.
    Denne skoles SFO, koster under halvdelen af vores lokale folkeskoles SFO, og vi betaler nu samme beløb, som vi gjorde den gang vores datter gik i børnehave og vores søn i folkeskole.
    Havde begge børn gået i folkeskole havde vi selvfølgelig fået en besparelse, men trækker vi de penge fra, vi nu sparer på madpakker, kunne vi have sparet 670 kr.
    Jeg ved det lyder rosenrødt, og selvfølgelig er der ligesom alle andre steder, jævnligt udfordringer i forhold lovgivningen, bygninger, ansættelser med videre, men vi er rigtig mange engagerede mennesker som til sammen har viden på mange felter. Endeligt skal det påpeges at det er en skole med elever hvis forældre er alt fra kendte politikkere til politi, vinduespudsere etc.
    Slutteligt skal det nævnes at skolens elever sidste år, blev bedømt af samme sensorer som de offentlige skoler, og fik et fanstastisk flot eksamensresultat.

    Ønsker man at opleve det med egne øjne, kan man på deres hjemmeside finde oplysninger om hvornår der er åbent hus, og hvert år 2 dage før juleferien kan man opleve opførelsen af en musical hvor både handling tekst og musik er skrevet af eleverne, alle 169 elever deltager, og når man oplever den synergieffekt der er tilstede, så risler det ned af ryggen….

    Med dette indlæg vil jeg gerne bidrage til at samler erfaringer om alle de tiltag og metoder som virker. Det kunne være interessant med en undersøgelse af, hvad der ser ud til at gå godt, fremfor hvad der ikke virker. Derved kan der skabes et evidensbaseret grundlag for nyudvikling af skolesystemet.

    Køge Lilleskoles vision, er : En skole for livet –
    Denne vision vil jeg hermed gerne kaste ud til politikkerne.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.