Fremtidens Folkeskole 10: Lærende organisation.

I den klassiske mentale model for Folkeskolen er den enkelte skole en selvstændig enhed med egen ledelse og egen bestyrelse, som arbejder inden for rammer som fastlægges af hhv. kommunalbestyrelsen og at Undervisningsministeriet. Den enkelte lærer arbejder i hovedsagen selvstændigt, men indgår dog i teams, fx. bestående af lærerne på et bestemt undervisningstrin. Der gennemføres til stadighed forsøg med undervisningsmetoder og fx løbende indskoling. Resultaterne anvendes af den enkelte lærer eller skole med større eller mindre konsekvens. Danmarks Pædagogiske Universitet driver undervisning og forskning inden for pædagogik, hvilket i mindre grad også sker på CVU’er (seminarier) ude i landet. Statens Pædagogiske Forsøgscenter er nedlagt. Folkeskolen anvender skønsmæssigt under en procent af ressourcerne til forskning og “produktudvikling”.

I Fremtidens Folkeskole er løbende udvikling af alle dele af skolen en integreret del af virksomheden og Folkeskolen anvender mellem fem og ti procent af ressourcerne herpå. Danmarks Pædagogiske Universitet er erstattet af et nationalt forsknings- og udviklingscenter med et tilsvarende akademi hvis opgave er at sikre at alle landets skoler har adgang til den nyeste viden om alle aspekter af at holde skole. Centret indsamler løbende information om hvordan forskellige læringsstrategier, undervisningsmaterialer, værktøjer og organisationsformer virker og sikrer via akademiet at alle skoler og medarbejdere har adgang til denne viden. Den enkelte skole har fortsat frihed til at vælge metoder, undervisningsmaterialer og værktøjer. Sammenligninger af skolernes kvalitet bygger på en kvalitetsspecifikation der udover faglige tests også omfatter “bløde værdier”, som man ikke i dag har tradition for at måle. Udgangspunktet herfor er at fremtidens skole har et væsentligt bredere sigte end alene det faglige.

Hvad siger du?

20 kommentarer til “Fremtidens Folkeskole 10: Lærende organisation.”

  1. Claus Christensen

    Jeg ser nogle problemer ved dit forslag.

    For det første frigør det ikke den enkelte skole fra de snærende bånd, der er fra undervisningsministeriet, kommunalbestyrelsen og fagforeningen.

    Hvis man vil have innovation i Folkeskolen, skal man netop etablere den enkelte skole som en enhed – det har man netop ikke i dag, bortset delvist fra privatskolerne, der fungerer langt bedre end skolerne under Folkeskolen.

    Man skal stimulere konkurrence ved at gøre det lettere at oprette privatskoler. I dag forbyder man forældre at oprette friskoler til erstatning for nedlagte folkeskoler.

    Og så skal man generelt løfte tilskuddene pr. elev, så mulighederne for at levere kvalitet forøges.

    En generel kvalitetsspecifikation indebærer fastlåst kvalitetskriterier, en stivnet mental model for, hvad kvalitet er og en kynisk adfærd, der vil gå på at opfylde kvalitetsspecifikationen og ikke på at skabe høj kvalitet.

  2. Claus Christensen

    Ideen om at man centralt understøtter videndeling er dog ganske fremragende.

  3. Lars D

    Du har fat i noget grundlæggende rigtigt: Folkeskolen skal være en større del af bruttonationalproduktet hvis din vision skal opfyldes. Nu har samfundet lige det problem, at sundhedssektoren og plejesektoren får kraftigt behov for øgede mængder arbejdskraft om kort tid, samtidigt med at udbuddet af arbejdskraft inden for samme falder.

    Dvs. folkeskolen står overfor en hård kamp om ikke at få reduceret sin andel af BNP.

    Hvis folkeskolen ikke kun skal bevare sin andel af BNP, men samtidigt have den forøget, sådan som du skriver, så er det ekstremt vigtigt at kunne dokumentere den samfundsgavnlige effekt af dette merforbrug.

    Denne dokumentation fremlægger du ikke, hvilket betyder at dine forslag må siges at være urealistiske drømmerier indtil videre, desværre.

  4. Frank Calberg

    Ved i større udstrækning og mere fokuseret at anvende kommunikationsteknologi / internet communities tror jeg, at man for færre ressourcer kan skabe mere værdi – ikke mindst fordi mennesker har muligheden for uafhængig af tid og sted samt for lave omkostninger at interagere/samarbejde med/lære af mennesker fra mange forskellige virksomheder globalt og således skabe løbende udvikling.

  5. Per Feldvoss Olsen

    Hej Lars,
    Jeg er enig med dig, i anden del af dit indlæg – børn kan faktisk øve sig i at tænke kritisk, og de kan på ganske kort tid opbygge evnen til tænke bredt i forhold til ny viden.

    Men jeg er grundlæggende uenig i tanken bag “læring på livstid” – betegnelsen “den lærende organisation” fører til relativisme. Dette udmønter sig konkret i catch22: hverken universiteter – eller virksomheder – er har været i stand til at producere produkter/viden, som har en levetid eller en værdi som fortjener den opmærksomhed som ‘egentlig læring’ fortjener. Det vi ser er derimod en masse spinn omkring mange produkter – som i mange tilfælde ikke har en reel værdi.

    Læring har altså ikke i-sig-selv en værdi – så hvis vi bare gearer virksomheder, og organisationer, til læring bliver resultatet en ‘relativering’ på alle niveauer – viden bliver relativ og det bliver ‘de som ved’ dermed også!

    Set fra et politisk synspunkt er der naturligvis et stort ønske om at styre processen – men Christian har ret, innovation, værdier og vidensdeling er dynamisk og ‘kan’ ikke styres. Det betyder at du – hvad enten du er virksomhedsleder eller politikker – slet ikke kan ‘styre’ hvordan viden udvikles eller bruges. Derfor må vi tilse, og stole på, at kvalitetskontrollen sker helt lokalt (læs: i hjernen på dem der arbejder med viden). Lederene af de vidensarbejdere jeg har arbejdet med siger, at de i praksis ikke behøver at være tilstede når der arbejdes (de vælger kun dette, for selv at være med til det sjove) – vi bør implementere samme praksis i skolerne, hvor vi har set de samme tendenser.

    Det som virkeligt rykker, er således ikke “læring i-sig-selv” – men derimod skal vores børn kunne bearbejde viden på en rationel, kreativ og *kritisk* måde. Hvis dansk erhvervsliv skal skabe sig et forspring skal vi altså skifte fra at være ad-hoc styret af diverse trends – og styrke medarbejdernes generelle “værdi kompetence”. Med det slørede fokus på “læring og forandring” bliver man derimod politisk drevet – af kortsigtede trends og taktiske tiltag. ( Den kloge vidensarbejder afholder sig fra at deltage i de politiske slagsmål – og bliver netop derfor så meget mere “produktiv”. )

    Når børn således kan finde ud af at fokusere på langtsigtede værdier kan vi opnå nogle unikke fordele – en af de mindre iøjnefaldende ville være, at vi muligvis kan skære NED den tid som børn skal gå i skole! Frem for at man fx skal gå i skole 8-12 år, kunne man sagtens forestille sig unge på 14-16 år som langt mere aktive bidragsydere og deltagere i såvel erhvervslivet som samfundet.

    Når Danmark kunne udvider staben af kvalificerede “vidensarbejdere” med gruppen af unge i alderen 12-18 år ville dette alene skabe en helt ny konkurrence situation for virksomhederne!

    MVH Per
    p.s. Jeg er enig i at DPU, og SPF (som tsk. blev lukket sidste år), burde være steder for at udvikle/teste nye metoder med mere – vores børn skal naturligvis ikke være “forsøgskaniner”. De metoder som skal danne grundlag i skolerne skal naturligvis være afprøvet og falsificeret meget grundigt – gerne gennem en årrække – før vores børn udsættes for dem. Hvis man skal fx skulle bruge anvisningerne fra ‘Kolind kuren’ i folkeskole sammenhænge ville det kræve adskille års arbejde for DPU?

  6. Lars Kolind

    Med lærende organisation mener jeg først og fremmest at skolen til stadighed lærer af sine og andres erfaringer og løbende tager konsekvensen af ny erkendelse ved at opdatere den måde vi holder skole på.
    Så måske er Per Feldvoss og jeg ikke så uenige endda?

  7. Michael Møller

    Det er faktisk forbløffende, som privatskoler igen og igen på disse sider bliver udråbt til at være bedre end folkeskolen. Jeg har temmelig godt kendskab til begge dele, dels gennem jobs, dels gennem kontakter, og det er min erfaring, at privatskolerne har en fordel med to vigtige konsekvenser:
    Fordelen er, at forældrene betaler for at deres børn går der! Det betyder
    1: at forældrene interesserer sig så meget for deres børn, at skolerne ikke får de elever, hvor forældrene er helt ligeglade. Dem har folkeskolen faktisk en hel del af.
    2: Ingen forældre, der betaler fx. 750 kr. om måneden for at børnene går på en privatskole rakker ned på skolen. Det ville være at blive til grin for sine egne penge. Derfor roser de skolen i høje vendinger.
    Ellers er der (naturligvis generelt sagt) ikke større forskelle end folkeskoler imellem.

  8. johann jonson

    Vidensdeling er selvfølgelig fornuftig.

    Måling af bløde værdier er jeg noget skeptisk overfor, kan du uddybe hvad du mener dermed?

  9. Lars Kolind

    Hvordan måler man bløde værdier?
    Hvis man fx vil vide om børnene tager mere ansvar for fællesskabet kan man afklare det med spørgeskemaer (elektroniske), hvor man fx spørger hvordan et barn ville reagere i en bestemt situation. Man kan også interviewe forældre eller børn. Måling af bløde aspekter er noget man har arbejdet meget med i private servicevirksomheder.

  10. Claus Christensen

    @Michael Møller
    Det er rart at høre, at du kan bekræfte, at privatskoler fungerer bedre end folkeskoler.

    Du skriver som årsag til, at privatskoler er bedre, at 1. man kun får forældre, der er interesserede i børnenes udvikling.
    Jeg tror nu, at alle forældre er optaget af, hvordan børnene klarer sig. Der kan være forældre, der er så ophængte arbejdsmæssigt eller har misbrugsproblemer, som ikke har overskuddet.

    Desuden skriver du:
    “2: Ingen forældre, der betaler fx. 750 kr. om måneden for at børnene går på en privatskole rakker ned på skolen. Det ville være at blive til grin for sine egne penge. Derfor roser de skolen i høje vendinger.”

    Jeg vil omvendt sige, at når man har brugerbetaling, vil man måske forvente mere og dermed blive mere kritisk.

    En af grundene til de bedre privatskoler er nok, at man tager ansvar for sin egen skole. Den enkelte skole ses som noget unikt, en selvstændig enhed og ikke en del af et større kommunalt bureaukrati, hvor det er som at slå i en dyne at skabe forandring.

    Det giver nok også autoritet, at privatskolen som en sidste mulighed kan smide elever ud, der ikke lever op til værdierne på stedet (mobning mv.)

    Der er sikkert mange andre grunde, men et faktum er det, at privatskoler er langt bedre end folkeskoler. Hvorfor står forældre ellers i kø for at få lov til at betale for noget, de kan få gratis i den kommunale skole?

  11. Michael Møller

    Kære Claus. Er du journalist? For du læser åbenbart mit indlæg, som journalister læser hvad Lars udtalte sig om i valgkampen…
    Det er beklageligt, at opleve sine ord blive vendt på en helt anden måde end de er ment.
    Det er da helt OK, at du mener, at privatskoler er bedre end folkeskolen. Jeg går ud fra, at du selv har børn i en privatskole eller arbejder der. Og så er det da godt for dig, at du er tilfreds.
    Min erfaring efter mange år i begge slags skoler er altså bare en anden, og den er, som jeg har skrevet tidligere – inden du begyndte at læse det som Fanden læser bibelen eller som journalister forstår Lars.
    En enkelt ting til slut: Du skriver: “Det giver nok også autoritet, at privatskolen som en sidste mulighed kan smide elever ud, der ikke lever op til værdierne på stedet (mobning mv.)”
    Du ved sikkert, at en leder på en privatskole kun i alleryderste nødvendighed går til den løsning. De ved udmærket godt, at det er menneskeskæbner, de holder i hænderne!
    Jeg har nemlig ikke spor imod at skrive positivt om privatskolen – jeg ønsker bare et afbalanceret syn på fordele og ulemper ved de to skoleformer.
    Med venlig hilsen
    Michael

  12. Claus Christensen

    Kære Michael
    Der findes sikkert både gode og dårlige privatskoler og folkeskoler. Men overordnet set må der være nogle fordele ved privatskolerne, man kan lære af, hvis man vil ændre på folkeskolerne måde at fungere på.

    Det er mit indtryk, at der er mindre sygefravær hos lærerne i privatskoler. Det må betyde, at lærerne generelt trives bedre og dermed har bedre mulighed for at levere god undervisning. Der er uden tvivl mange dygtige lærere i Folkeskolen, men det er ærgerligt, at man ikke får mere ud af dem. Det er ikke for at hetze på Folkeskolen, men man hører meget dårligt ikke kun i pressen, men også førstehåndsberetninger om manglende disciplin, ingen krav til eleverne, manglende tilbagemelding på skriftlige arbejder osv.

    Privatskolerne har som nævnt lange ventelister på trods af, at der er brugerbetaling. Det må være fordi de leverer bedre resultater – både på de “bløde” og de “hårde” værdier.

    Muslimske friskoler leverer glimrende resultater og bryder den sociale arv.

    En forklaring på privatskolernes bedre resultater kan være, at man tænker selvstændigt og på trods af bureaukratiske bindinger i lovgivning mv. vælger at gennemføre den skole, man tror på.

  13. Michael Møller

    Kære Claus.
    Dit første afsnit er jeg naturligvis helt enig i. Men så er det desværre også slut. Du indleder næste afsnit med: “Det er mit indtryk” – men jeg har mange års erfaring for, at det svarer nogenlunde til hinanden. At friskoler har bedre presse kan forklares med, at de naturligvis har en klar interesse i at pleje deres presse. Det forklarer også deres ventelister.
    Deres bedre resultater bedes du dokumentere – de forskningsresultater, jeg har set indtil nu, viser samme resultater for begge slags skoler – med det forbehold, du selv indleder med: Der er både gode og dårlige skoler af begge slags.
    Og til din afslutning: Folkeskolens medarbejdere tænker faktisk også meget selvstændigt PÅ TRODS af lovgivning osv.
    Venlig hilsen
    Michael

  14. johann jonson

    Jeg ved ikke hvor meget jeg vil kloge mig på skoler, men jeg har dog en kommentar til hvorvidt privat- eller folkeskoler er bedst.

    Det er min vurdering som forældre og onkel til en ganske pæn flok børn, tæt på de 20. Hvor nogle har gået/går på privat skole, andre folkeskole, nogle i Danmark andre i udlandet og flere har skiftet skole og skolesystem i forløbet.

    Der er stor forskel på klasser inden for de enkelte skoler, nogle fungerer utroligt godt andre er nødlidende i årevis. Nogle børn blomstrer op i bestemte skolesystemer, mens andre hæmmes af de samme vilkår. Der synes at være rigtig mange faktorer på spil, jeg vil ikke påstå at jeg forstår dem. Men der givet meget at hente at forske i og forstå disse dynamikker.

    Skal skolerne være ens eller skal vi prøve at matche børnene til det system der passer dem bedst.

    Findes der forskning, viden om disse dynamikker?

  15. Michael Møller

    Kære johann jonson.
    Skal skolerne være ens eller skal vi prøve at matche børnene til det system der passer dem bedst?
    Mit svar til dig må blive et rungende tjah…. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Hvis skolerne er ens, bliver det selvfølgelig nemmere for børn at skifte skole. På den anden side kan skoler næsten kun gøres ens ved at holde de mest progrssive skoler tilbage, så…? Hvad er bedst for børnene, for det er vel det, det drejer sig om?
    Ellers er jeg meget enig med dig.

    Samtidig vil jeg beklage at Claus Christensen tilsyneladende har forladt denne debat. Det har været dejligt at diskutere med en, som argumenterede sagligt og uden at gå efter manden. Tak for det Claus!
    Det giver mig den ide at foreslå Lars at åbne et forum for diskussion af netop debatformer. Vi har set mange eksempler på dårlig debat med skældsord i stedet for argumenter på disse sider – ikke mindst de politiske sider.
    Venlig hilsen
    Michael

  16. Claus Christensen

    Kære Michael
    Tak for de venlige ord!
    Jeg synes ikke rigtig jeg kan bidrage med så meget mere, for mange af argumenterne bygger på personlige oplevelser eller hvad jeg har hørt – og det er naturligvis ikke noget videnskabeligt grundlag.

    Lærere i begge skoleformer har heldigvis mange frihedsgrader for at kunne tilrettelægge og gennemføre undervisningen og jeg vil heller ikke afvise, at der findes folkeskoler, der opfatter sig som unikke og har en stolthed og begejstring overfor opgaven.

    Det jeg tror vil kunne løfte folkeskolen er selvejende institutioner, der konkurrerer i al venskabelighed om at tiltrække flest elever. Finansieringen skal være rent taxametertilskud efter antal elever og kommunerne kan man efter min mening nedlægge. Så kan vakse journalister også følge op på, om politikerne prioriterer området så højt, som de påstår og giver stigninger i taxametertilskuddene, der mindst svarer til inflationen. Det system vil medføre, at den enkelte skole i højere grad føler en frihed til selv at bestemme og et større ansvar. Kreativiteten, der kan komme ud af det, kræver dog, at Bertel H og co. i ministeriet skruer lidt ned for detailstyringen.

  17. Lisbet Mørk

    Jeg bliver lige nødt til at tilslutte mig det, Michael siger om debatformer, at girafsprog er mere befordrende for dialogen og åbenhed end ulveditto. (jeg er lidt i tvivl; er det ulvesprog, der er det modsatte af girafsprog)?

    Det er vigtigere at kunne kommunikere hensigtsmæssigt end at være “hammer”klog.

    Du er selv meget sober i dine indlæg, Michael, (betyder altså ikke, at du ikke er klog) og svarer altid venligt og imødekommende til trods for uenighed.

    vh Lisbet

  18. Michael Møller

    Kære Lisbet: Tak for de venlige ord, og til dit spørgsmål i begyndelsen: Ja. (I USA hedder det sjakalsprog)
    Til Claus: Flot afslutning. Jeg tror du har ret ht. selvejende institutioner med taxametertilskud. Sagen er bare, at sådan er det allerede på mange (de fleste?) folkeskoler – desværre uden at skolelederen har fået tilført tilsvarende ressourcer til at styre det.
    Tak for denne gang til jer begge.
    Vh
    Michael

  19. Jonas Sprogøe

    Nu foregår der faktisk meget forskning og udvikling på DPU – det har der altid gjort, og det fortsætter vel også. Blandt andet er der et helt institut dedikeret til Curriculumforskning, der (blandt andet) forsker i didaktik, ligesom der netop er blevet etableret et Clearinghouse, der beskæftiger sig med undersøge hvilken pædagogisk forskning, der virker (!). Desuden er der mange andre pædagogiske og læringsmæssige områder, som DPU dækker, og der arbejdes ud fra en anden strategi og ud fra andre forudsætninger end både den forskning og udvikling, der sker på CVU’erne, og også ud fra andre præmisser end den forskning, der foregår på RUC, i Aalborg, og på det tidligere Institut for Pædagogik på KU (hvor jeg selv er uddannet fra). Men et af problemerne, tror jeg, er, at man ikke ved ret meget om hvad læring rent faktisk er for en størrelse. Er det en proces eller et resultat – eller måske begge dele. Og hvad taler man i virkeligheden om, når man i medierne (og her på bloggen) taler om læring. Læring omtales også kun i positive vendinger, men al læring er vel ikke positiv, heller ikke i skolen – hverken i den private eller folkets. Desuden er skolen ramt af det dilemma, at vi rent faktisk ikke ved hvilke kompetencer, der er brug for i fremtiden… Så hvad er det i virkeligheden vi skal og bør uddanne til? Dvs. det er sådan fint nok at kræve udvidet faglighed og/eller mere fokus på de bløde værdier, men der er ingen garanti (og har aldrig været det) for, at det er dét, der efterspørges og er brug for i fremtiden. Og man kan måske i den forbindelse så spørge, om det så er skolens opgave at uddanne efter dét, der politisk (eller erhvervsmæssigt) efterspørges, når nu efterspørgslen kan skifte efter konjukturerne. Det er, så vidt jeg erindrer, ikke så længe siden, at der var ekstra mangel på ingeniører, fordi man i en årrække forinden ikke havde uddannet nok, da der ikke var efterspørgsel på dem. Så at lade udbud og efterspørgsel styre fagudbud og skolepolitik, synes jeg er katastrofalt. God jul til alle.

    De bedste hilsner
    Jonas

  20. Lars Kolind

    Tak for kommentarer – ikke mindst den sidste fra Jonas Sprogøe, som jeg godt vil give et par ord med på vejen:
    Er der ikke en fundamental forskel på om skolen som institution opfatter sig som en “undervisningsanstalt” eller som en ramme om læring?
    Og: ved vi ikke ret meget om hvilke (generelle) kompetencer der vil være brug for fremover? Selvfølgelig skal børnene have et godt fagligt fundament, men derudover ved vi med stor sikkerhed at både et godt liv og et godt job fordrer i hvert fald kreativitet, evnen til at kunne arbejde sammen med andre der er forskellige fra en selv, evne til forstå andres behov og evne til at agere i værdisystemer. Jeg synes godt at vi ved udformning af skolen kunne lægge mere vægt herpå.
    Rigtig god jul!

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.