Fremtidens Folkeskole 5: Læreren
I den klassiske mentale model for Folkeskolen er læreren uddannet i to-fire liniefag, hvortil kommer den pædagogiske uddannelse. Læreren vil normal være klasselærer for en klasse, hvor læreren har et særligt ansvar for elevernes trivsel i skolen. Læreren har i princippet metodefrihed, men arbejder mange steder sammen med andre lærere, der underviser børn på samme alderstrin. Hovedparten af den tid, hvor læreren underviser, er han eller hun alene med en klasse på 20-25 elever. Læreren giver eleverne lektier og opgaver for, som forventes løst hjemme med nødvendig bistand fra forældrene. Læreren tilbringer omkring en tredjedel af arbejdstiden med forberedelse, der normalt foregår hjemme. Læreren har en standardiseret uddannelse fra et bestemt seminarium (CVU).
I Fremtidens Folkeskole har læreren to hovedopgaver: 1) at være coach/tutor for et antal elever (10-15) og 2) at skabe læring i bestemte fag og temaer. Læreren er på skolen (eller hvor læringen i øvrigt foregår) i hele arbejdstiden. Han eller hun underviser enkelte elever eller hold af meget varierende størrelse og arbejdet tilrettelægges efter skiftende behov frem for et fast ugeskema. Som lærere indgår også forældre, andre udefra kommende “eksperter”, pensionister og eleverne selv. Alle elever over et vist klassetrin har mulighed for at fungere som lærere for yngre elever, hvis de ønsker det og hvis de har klaret sig godt på et bestemt felt. Eleverne modtager en beskeden betaling herfor.
Hvad siger du så?
1. december 2007 kl. 12:05 #
Du har på mange måder ret, men der er mange sten der skal ryddes af vejen.
1) Lovgivningen foreskriver at der skal være en klasselærer (§18) og at eleverne skal deles op i klasser (§25) for nu at nævne to eksempler. Desuden er der restriktioner for at lave holddannelser.
2) Lærernes overenskomst er baseret på mistillid. Der har den sidste tid lydt positive toner fra KL. Jeg håber DLF viser lignende positivitet, og at de to parter kan få lavet en god aftale.
3) Folkeskolen er som en robåd i stormfuldt hav. Du har mange gode ideer og intentioner ifht folkeskolen, men det er der mange der har. Faktisk er der vel ingen i kongeriget Danmark der ikke har en mening om folkeskolen. I lærernes fagblad “Folkeskolen” kan man hver uge læse et indlæg fra en person i Brønderslev, der ønsker sig tilbage til tiden før 1958. Kæft, trit og retning er hans kur for folkeskolen.
Jeg kunne nævne flere, men jeg orker ikke. Lige som jeg ikke orker folkeskolen. Fra på mandag (3/12) begynder jeg som lærer på en friskole, og det glæder jeg mig til.
6 år i folkeskolen var nok. Nu forlader jeg folkeskolen, og vi bliver flere der ikke gider stå forsvarsløse på øretævernes holdeplads. – Og det kunne meget vel blive et problem for “Fremtidens Folkeskole”…
1. december 2007 kl. 12:51 #
Ja, du har fuldstændigt ret. De fleste lærere er ‘privatpraktiserende’, så de får ingen sparring på hvor de er gode, og hvor de kan forbedre sig.
Min egen søn er desværre fra før Mentiqa skolerne og fra dengang, hvor de skulle kunne det samme, så han blev sendt i OBS-klasse “fordi han var for dygtigt til at læse!” – i stedet for at bruge ham til at vise de andre, hvordan han var kommet dertil – hvilke bøger, der havde fanget ham, men nej, så hellere give ham et hak i tuden, så han lærte Janteloven at kende på egen krop. Synd at han skulle gennem flere folkeskoler, inden jeg – for sent – tog ham på privatskole!
1. december 2007 kl. 12:52 #
Ville det ikke være muligt at starte fremtidens folkeskole som en privatskole? I stil med rudolf steiner skolerne osv.
Så kunne markedet selv bestemme om idéen er god. Eller er man stadig underlagt lovgivningen ? Mener kun der er “undervisningspligt”, hvordan man så håndterer dette er op til én selv.
2. december 2007 kl. 19:18 #
@ Phillippe,
God pointe.
Men den virkelige pointe er at det burde enhver offentlig institution kunne – hvis det ikke lige var for den stive styringsform, der blokerer for innovation og effektivisering. Vi har ikke råd til den planøkonmiske fjernstyring.
Men dermed ikke sagt at det er simpelt at omstille systemet.
3. december 2007 kl. 19:25 #
Hej Philippe!
Du har nemlig ret; vi kan bare gå i gang og oprette en privatskole, som er indrettet som fremtidens skole.
For 40 år siden gik jeg på lærerseminariet, men holdt op efter 1 år, fordi det var for uinspirerende.
De næste 27 år brugte jeg på at studere og afprøve alt muligt, der havde med mennesker at gøre, især med børn, sundhed, læring, “børneopdragelse” som med Jesper Juuls ord hellere skulle hedde inddragelse osv.osv.
I 1994 begyndte jeg så på lærerseminariet igen, men holdt op efter 1½ år, fordi der ganske enkelt så godt som ingen udvikling var sket siden sidst.
Alt det, jeg selv havde “opsnuset” gennem årene, var “lukket land” for underviserne.
At jeg var tandlæge gjorde dem endnu mere mistænksomme over for mine idéer og oplysninger.
Uddannelses- og sundhedsområderne, som jeg kender særdeles godt, ligner bl. a. hinanden ved, at alt er uhyre trægt, udviklingen snegler sig af sted. Det må man bare acceptere og omgå det så vidt muligt, men etablere en privatskole er inden for mulighedernes rækkevidde, og ved at realisere det, man tror på, får man jo “beviser” for sine påstande, som senere kan bruges til at overbevise modstanderne.
Forresten er jeg kommet i tanke om i forbindelse med det, jeg skrev om musik og læring, at det er vigtigt, at børn bruger begge hænder så meget som muligt for at aktivere begge hjernehalvdele. Højre hjernehalvdel er jo hovedsædet for kreativ tænkning, og kroppen er som bekendt krydsinnerveret.
Og hvis man ønsker at skabe nyt, skal man tvinge sig selv til at tænke positivt og tro på projektet, og undlade at finde begrænsningerne frem.
Realiteter indført i skabelsesprocessen er dræbende for tanker og idéer, især de nye og utraditionelle. Hvis man stræber efter optimale løsninger, må man kaste sig ud i eksperimenter uden “sikkerhedsnet”.
11. december 2007 kl. 14:49 #
Spændende debat.
(her kommer lige en pose blandede bolsjer, sikkert med “sprogblomster” og formuleringsfejl, som er et resultat en understimmulering indenfor faget dansk)
Ja jeg er helt enig i at der skal et paradigmeskift i folkeskolen (men også i forskningsverdenen… men den må vi tage på et andet tidspunkt).
Først og fremmest skal vi have den positivistiske tankegang; ja alle lærere, undervisere, forældre og børn ønsker det samme. EN faglige og personlig udvikling for den enkelte, tilpasset kompetencer og behov.
Dette opnås IKKE gennem nationale tests som bruges til at sammenligne på tværs af skoler, elever og ikke mindst lærere…. derimod kan tests (gerne multivariate og problemorienterede fremfor fagspecifikke) være fornuftige hvis de ene og alene bruges til at vurdere det enkelte individ udvikling dvs. man sammenligner før med nu og korrigerer hvis der er muligheder for at gøre det endnu bedre!
Derimod kan det opnåes hvis vi tror på at alle undervisere rent faktisk har et motivation for at gøre en forskel… ellers kan den igen frembringes ved en annerkendende tilgang. (de få tilfælde hvor der ikke muligheder, tror jeg faktisk også man skal være konsekvente og skilles. Sikkert til en befrielse for alle parter bla. også den pågældende underviser).
Til men store forundrelse har jeg faktisk fundet ud af at der ikke er formaliserede Erfa netværk for underviserne hvor man kan dele “best practice” og gode erfaringer….. og her må lærerne gribe i egen barm og sige: “kommunen, skolen eller andre stiller det ikke til rådighed derfor kan jeg ikke deltage i sådan noget” jamen så tag dog selv ansvaret og initaitivet! I stedet for at tænke uha der er ikke timer til dette, tænk dog hvis jeg gør det her og får en effektiv erfa-grp. så kan vi f.eks. dele undervisningsmaterialer og så har jeg faktisk haft en “besparelse” på min forberedelsestid.
Derudover kunne det være interesant at samle alle undervisere (lærer, eksperter, forældre, bedsteforældre og ældre/dygtigere elever (tutorer)) i en pulje og så vurdere behovet og afsætte de ressourcer på et ugentligt/måned planlægningsmøde således at man også for gjort op med skemaerne og de traditionelle lærerroller som er lidt fastlåste i mine øjne. (men jeg er ingeniør og ikke pædagog, men der må sikkert være pædagogiske omstændigheder omkring tilknytning o.l. som skal tages med i en helhedsbetragtning).
Derudover så har jeg et lille opstød hvorfor kan man (VI=samfundet) ikke opfatte og agere overfor folkeskolen som man vælger at gøre ligeså snart at det er en privatskole/friskole. Det er utroligt at se at de forældre som vælger at gå og brokke sig og være negative omkring deres lokale folkeskole, ligeså snart den samme skole med de samme lærere (i stor grad) og de samme forældre pludseligt tager et helt andet ansvar når den hedder friskole !
Jeg ved godt at der er nogle begræsninger mht. gældende lovgivning, men det har vi jo folkevalgte politikkere at lave om, men hvorfor tillader vi ikke på samme måde at tillade/forlange forældrene at tage samme ansvar for deres børns udvikling og rammer i folkeskolen ?
Nu vil de sortsynede så sige jamen hvad nu med de ressourcesvage-familier, det kan vi jo ikke forlange i samme grad fra dem…jo jeg tror ikke på at der er nogen som ikke vil, på deres egne og nogle gange begrænsede måde i forhold til “alm. norm”, ikke vil gøre en forskel hvis man samtidigt bliver anerkendt !
Ja og skulle der være nogen som evt. kører lidt på frihjul og yder en smule mindre, hvad skulle det så gøre ? (befri os fra mistroen, milimeterdemokratiet og misundelsen).
Som den sidste og afsluttende for nu kommentar.
Husk nu at det er alene forældrenes glæde, pligt og ansvar at sørge for vores børn bliver bedst muligt forberedt til fremtiden. Skolen og underviserne er bare et redskab/tilbud som stilles til rådighed som et af flere værktøjer.
Hilsen Claus