Arkiv for december 2007

Tak for i år – og godt nytår!

Tak for årets mange gode kommentarer her på bloggen; inspirerende, tankevækkende, provokerende og overraskende. Enkelte har været destruktíve og under pseudonym – dem vælger jeg indtil videre at ignorere; bliver der for mange af dem ender de i spamfiltret.

I begyndelsen af året skrev jeg indlæg fra Galathea 3 omkring Antarktis; senere diskuterede vi Folkeskole i flere omgange og andre aktuelle emner inden for ledelse og samfundsudvikling. Bloggen fik en drejning i efteråret hvor politik fik hovedvægten og nu er vi tilbage ved ledelse som omdrejningspunkt for at bidrage til “en bedre verden”. På den måde har bloggen afspejlet de ting jeg er mest optaget af. Jeg opfatter ikke bloggen som en dagbog, men et forum hvor du og jeg (og alle de andre der har lyst) kan blive klogere i fællesskab om de emner der optager os. En blog som denne bliver et spændende krydsfelt hvor de emner jeg er optaget af, bliver bearbejdet af jer som læser bloggen, på baggrund af en samfundsudvikling vi alle er del af.

Havde vi i 1997 forsøgt at beskrive et sådant fænomen, ville folk tro at vi var de rene fantaster. Det ville have lydt helt absurd i en verden hvor medier enten kunne være trykte eller elektroniske, men aldrig interaktive i væsentligt omfang. Og her i 2007, ti år senere, har 136.000 mennesker besøgt bloggen, set 362.000 sider og skrevet langt over tusinde kommentarer - mange i et lille sprogområde som det danske. Det synes jeg er fascinerende.

Jeg er blevet lidt mere forsigtig med hvad jeg skriver på bloggen fordi mange journalister citerer fra bloggen (det er jeg iøvrigt glad for!). Da jeg i min iver for at forklare hvad dynamiske effekter af en ændring af skattesatsen på arbejde gik ud på, foreslog jeg i en blogpost det tankeeksperiment at en lav skat alene gjaldt for Fyn og argumenterede for at jyderne i så fald ville flytte dertil – og det er netop hvad man forstår ved dynamiske effekter. Det blev lynhurtigt til at jeg ville gøre forskel på fynboer og resten af danskerne og hele Danmark blev forarget. Alle glemte de dynamiske effekter som hele Danmark kunne få – og det var jo det der var pointen. Nå, den misforståelse lever jeg med, og jeg håber fortsat at de “klassiske” medier vil interessere sig for hvad vi skriver på bloggen.

Jeg har mange emner i ærmet som jeg håber at du vil være med til at diskutere på bloggen i 2008. De drejer sig om hvordan vi kan indrette både virksomheder, offentlige institutioner og samfundet som sådan, bedre. Jeg vil rejse mere end jeg plejer og dermed vil en del af indlæggene blive skrevet fra mærkelige steder rundt i verden. Om jeg vælger at stille op til Folketinget igen for Ny Alliance er et åbent spørgsmål; mit oprindelige sigte med at involvere mig i partiet er opnået med at partiet er kommet i Folketinget og har fået indflydelse. Det der er vigtigt for mig fremover, er at gøre en positiv forskel – om det sker foran eller bag kulisserne i Ny Alliance er ikke afgørende. Jeg glæder mig i øvrigt over at mange af jer der skriver på bloggen, helt åbenbart ikke er “gift med” Ny Alliance. Det giver den åbne og stimulerende debat som gør det hele værd.

Rigtig godt nytår!

Erhvervsfolk i Folketinget

Med Malou Aamund som en dejlig undtagelse må vi erkende at forsøget på at få indvalgt flere erhvervsfolk i Folketinget via Ny Alliance mislykkedes i 2007. Jeg vil jeg gerne have gode råd til hvad vi kan gøre ved det. En del af årsagen var at rigtig mange ting gik galt for Ny Alliance i valgkampen men det er ikke dem, jeg er ude efter her.

Mit spørgsmål er:  Var der et mere grundlæggende problem? Og kunne det være…

  1. Er der slet ikke noget behov for at flere mennesker med baggrund i privat erhvervsliv kommer ind i Folketinget? (under en fjerdedel af det nyvalgte Folketing kommer fra privat virksomhed).
  2. Er der en jantelovseffekt der gør det sværere for erhvervsfolk at blive valgt end for almindelige lønmodtagere?
  3. Er problemet at for få erhvervsfolk stiller op, bl.a. fordi mange vil opleve at kandidatur med eller uden valg vil sætte dem tilbage i deres karriere?
  4. Eller duer de fleste erhvervsfolk bare ikke til at agere i det politiske liv?

Lad mig høre din mening!

Apropos folkeskolen – igen

Læs her hvad SF’s Pernille Vigsø bagge mener om fantasten Kolinds skoletanker:

http://www.sf.dk/index.php?article=15683

Fortsat god jul.

Den store præstation

Da  jeg før jul var sammen med direktørAllan Levann, direktør i High Performance Institute, spurgte jeg ham om hvordan man skaber den store præstation. Prøv at høre hvad han har at sige:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Er du enig?

Hvor kommer de gode ideer fra?

Jeg spurgte Allan Levann, der er direktør for High Performance Institute, om hvor de gode ideer kommer fra. Fra medarbejderne? På arbejde eller i fritiden? Hør hans svar her:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Hvad er din erfaring?

Apropos Fremtidens Folkeskole

Jeg tilbragte i forrige uge en formiddag sammen med henrik Berggren som er skoleleder på Nørremarksskolen i Vejle. Det var opmuntrende! Hør her hvad han siger om hvad der skal til..

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Henrik Berggrens historie er imponerende. Bliv inspireret på www.noerremarksskolen.dk.

Lad mig høre din kommentar!

Fremtidens Folkeskole 1-10 opsummering

Efter 10 blogposter og 120 kommentarer vil jeg prøve at opsummere den konklusion jeg selv drager af debatten:

  1. Der er stor interesse for at debattere folkeskolen og for at bidrage til at den bliver bedre, både fra folk “indefra” og fra mennekser med anden baggrund. Jeg oplever at debatten har været konstruktiv og at den har været beriget af at debattørerne har haft forskellig baggrund.
  2. Der er ikke massiv afvisning en ny mental model for Folkeskolen, men naturligvis delte meninger om hvordan den skal være, herunder fx. om der findes bedre måder at socialisere eleverne på end den traditionelle klasseinddeling.  Dette er interessant i betragtning af at ingen politikere tør rejse spørgsmålet om fundamentale ændringer i den måde vi holder skole på.
  3. Langt de fleste (69%) er enige om at vi ikke vil få noget i retning af  ”fremtidens folkeskole” så længe Bertel Haarder er Undervisningsminister.  Jeg er enig i den vurdering selvom jeg fortsat håber på at netop en så kompetent Undervisningsminister som Bertel Haarder, ville tage opgaven op.
  4. Vi skal have en mere organisk og mindre rigid (regelstyret, traditionel) forlkeskole. Det er en af de røde tråde der går igennem mange af kommentarerne, og heldigvis en af de tendenser der går igennem mange af de nyskabelser som forskellige skoler og kommuner arbejder med på Folkeskoleområdet. Dette ønske peger modsat i forhold til de seneste ti års politiske ændringer i skolen.
  5. Lærerne skal ud af den proletarisering som fulgte med arbejdstidsreformen. Den faglige stolthed ved at være lærer skal genetableres og samfundet (især de kommunale arbejdsgivere) skal respektere (og aflønne) lærere som de højt kvalificerede viden-medarbejdere de er.
  6. Når der på et tidspunkt kan skabes opbakning til an egentlig nyudvikling af Folkeskolen (en ny mental model) skal ændringerne ikke presses ned over hovedet på de involverede, men foregå i en proces hvor alle relevante interessenter har mulighed for at bidrage. En ny kommission eller en ny forsøgsordning er ikke nok. Også mennesker uden for skolens verden skal bidrage i processen.
  7. Potentialet er meget stort. Hvis vi kan forberede danske børn bedre på at leve og at arbejde i det vidensamfund der er på vej, vil det have enorm betydning – især hvis vi kan finde en skoleform hvor også de bogligt svageste elever har optimale muligheder for at udnytte deres evner.

Jeg glæder mig til din kommentar – ikke mindst hvis du har et forslag til hvordan vi rent praktisk kan komme videre med udvikling af Folkeskolen.

Fremtidens Folkeskole 10: Lærende organisation.

I den klassiske mentale model for Folkeskolen er den enkelte skole en selvstændig enhed med egen ledelse og egen bestyrelse, som arbejder inden for rammer som fastlægges af hhv. kommunalbestyrelsen og at Undervisningsministeriet. Den enkelte lærer arbejder i hovedsagen selvstændigt, men indgår dog i teams, fx. bestående af lærerne på et bestemt undervisningstrin. Der gennemføres til stadighed forsøg med undervisningsmetoder og fx løbende indskoling. Resultaterne anvendes af den enkelte lærer eller skole med større eller mindre konsekvens. Danmarks Pædagogiske Universitet driver undervisning og forskning inden for pædagogik, hvilket i mindre grad også sker på CVU’er (seminarier) ude i landet. Statens Pædagogiske Forsøgscenter er nedlagt. Folkeskolen anvender skønsmæssigt under en procent af ressourcerne til forskning og “produktudvikling”.

I Fremtidens Folkeskole er løbende udvikling af alle dele af skolen en integreret del af virksomheden og Folkeskolen anvender mellem fem og ti procent af ressourcerne herpå. Danmarks Pædagogiske Universitet er erstattet af et nationalt forsknings- og udviklingscenter med et tilsvarende akademi hvis opgave er at sikre at alle landets skoler har adgang til den nyeste viden om alle aspekter af at holde skole. Centret indsamler løbende information om hvordan forskellige læringsstrategier, undervisningsmaterialer, værktøjer og organisationsformer virker og sikrer via akademiet at alle skoler og medarbejdere har adgang til denne viden. Den enkelte skole har fortsat frihed til at vælge metoder, undervisningsmaterialer og værktøjer. Sammenligninger af skolernes kvalitet bygger på en kvalitetsspecifikation der udover faglige tests også omfatter “bløde værdier”, som man ikke i dag har tradition for at måle. Udgangspunktet herfor er at fremtidens skole har et væsentligt bredere sigte end alene det faglige.

Hvad siger du?

Poulsens fratrædelsesgodtgørelse – tak!

Tak for mange gode kommentarer til mine synspunkter i debatten. Nedenfor vil jeg gerne afrunde sagen for mit vedkommende – og dermed også sige til de næsten 50 journalister der har lagt telefonbeskedder til mig mens jeg har været til bestyrelsesmøder i Grundfos i går og i dag, at jeg ikke har mere at sige til sagen! I er velkomne til fortsat at citere fra bloggen.

Når jeg kombinerer det der er sagt både at Poulsen, af Dansk Røde Kors (DRK), af forskellige politikere, af kommentatorer og af os andre, så er min konklusion (som du naturligvis gerne må være lodret uenig i!) sådan:

Den fratrædelsesgodtgørelse som DRK har betalt til Poulsen, havde han ret til. Han blev bortvist fra sin stilling fordi han var valgt til Folketinget. Arbejdsgiveren (DRK) valgte en anden praksis end f.eks. Hjerteforeningen valgte da Arne Rolighed blev minister (orlov uden løn) og IBM valgte da Malou Aamund blev valgt (orlov uden løn). Bortvisningen var DRK’s valg og dermed alene DRK’s ledelses ansvar. Det er irrelevant om DRK’s præsident synes at Poulsen fortjener beløbet eller ej. DRK’s advokat anbefalede ifølge DRK’s præsident at betale godtgørelsen idet DRK ved en retssag formentlig ville komme til at betale mere. Man kan med andre ord ikke anfægte Poulsens ret til godtgørelsen ved at henvise til at han selv valgte at stille op. Juraen var klar og ingen af parterne anfægter dette.

Fratrædelsesgodtgørelsen blev udbetalt i overensstemmelse med den ansættelsesaftale som parterne har indgået, og den kan derfor betragtes som en del af Poulsens aflønning. Poulsen har nøjagtig samme ret til godtgørelsen som til sin løn. Både juridisk og moralsk. Hvis nogen mener at Poulsen burde donere sin fratrædelsesgodtgørelse til Folkekirkens Nødhjælp så burde han også donere sin løn eller en del af den. De der mener at Poulsen har en pligt til dette, bedes oplyse hvor stor en del af deres egen løn, de donerer til humanitære organisationer.

Sagen har uden tvivl skadet både DRK, andre humanitære organisationer, Ny Alliance og naturligvis Poulsen selv. Ansvaret for det ligger først og fremmest hos DRK’s ledelse, hos de politikere der uden at sætte sig ind i sagen fordømte Poulsen, hos de repræsentanter fra andre nødhjælpsorganisationer der vaskede hænder selvom de burde vide bedre, og hos den presse der alene jagtede skandalen uden at belyse sagen nuanceret. Poulsen kunne sikkert også have været bedre til at kommunikere, men det er let at være bagklog. Husk hvilket personligt pres han har været underlagt. Hvis nogen mener at min indgriben har skadet Ny Alliance og mig selv, så tager jeg det fulde ansvar herfor: Det er vigtigere for mig at forsvare en person som behandles unfair, end at blive populær eller hverve stemmer for Ny Alliance.

Jeg går ud fra at debatten nu stilner af. Jeg vil bidrage hertil ved ikke at komme med flere kommentarer medmindre der sker noget helt nyt. Og jeg vil råde alle de parter som er nævnt ovenfor, til at bruge juleferien til at overveje om de handlede klogt, fair og ansvarligt i denne sag. Det skal jeg også nok gøre. Men jeg behøver ikke mere tid til at overveje om jeg fortsat vil gøre en indsats for Ny Alliance. Det vil jeg og er der punkter hvor mine synspunkter måtte afvige fra partiledelsens glæder jeg mig til at diskutere dem på landsmødet 2008 så vi kan få en afklaring. Jeg glæder mig i denne forbindelse til at høre juristerne i partiets ledelse forklare med hvilken begrundelse der skulle gælde en særlig ansættelsesret for humanitære organisationer og deres ledere. Der er mere brug for Ny Alliance end nogensinde før, og modgang kan kun inspirere til at smøge ærmerne op og gøre det politiske arbejde, som vore medlemmer af Folketinget er valgt på. Ny Alliance er på ingen måder død. Vi spiller en vigtig rolle i dag og vi kommer til at spille en endnu vigtigere rolle i de kommende år.

Og giv så et solidt bidrag til Dansk Røde Kors eller en anden humanitær organisation, som du støtter! I morgen fortsætter debatten om Folkeskolen her på bloggen.

Kommentarer er fortsat velkomne.

Poulsens fratrædelsesgodtgørelse

Her er et synspunkt, som jeg helt sikkert ikke bliver populær af, men som jeg alligevel håber at jeg må blive respekteret for:

Jørgen Poulsen får en fratrædelsesgodtgørelse fra Dansk Røde Kors (DRK) på 750 tkr, som udgør et kompromis i forhold til de ca. 2 Mkr han er berettiget til ved afskedigelse. Begrundelsen for kompromis’et er at sagen ikke er sort/hvid.

Aftalevilkårene (som de fremgår af pressen) mellem DRK og Poulsen er helt sædvanlige, både i virksomheder, i det offentlige og i foreninger af DRK’s størrelse. Og et kompromis af den art, som er indgået (750 tkr) er ligeså helt normalt. Der er altså intet juridisk at bebrejde nogen. Havde Poulsen været medlem af en fagforening (fx 3f, FOA, Danmarks Lærerforening eller Journalistforbundet) ville fagforeningen uden nogen tvivl have krævet fuld kompensation til sit medlem uden hensyntagen til hvor arbejdsgiverens indtægter stammer fra og uanset Poulsens øvrige aktiviteter. Humanitære organisationer har samme pligt som alle andre til at overholde indgåede aftaler også selvom pengene er samlet ind. Ved nedsættelsen af godtgørelsen til 750 tkr i forhold til de 2 Mkr. er der netop taget højde for de særlige omstændigheder i sagen – herunder at Poulsen fremover får løn som folketingsmedlem.

Kan Poulsen så moralsk være bekendt at tage imod fratrædelsesgodtgørelsen? Mit svar er ja, hvis man accepterer at mennesker der arbejder med hjælpearbejde, skal aflønnes på noget der ligner markedsvilkår. Udviklingsministeren koster DANIDA over to millioner kr. pr. år, som alternativt kunne være givet til de sultne børn i Afrika. Socialministeren koster det samme – de penge kunne være kommet de hjemløse til gode.

Personligt har jeg imidlertid store problemer med at acceptere at folk som de to ministre og folk som udsendes for FN eller DANIDA forgyldes økonomisk når de arbejder med hjælpearbejde og folk i vanskelige vilkår, men det synspunkt står jeg ret alene med. Så hvis du mener at det er OK at ministre og DANIDA folk lønnes som de gør, synes jeg også at du må acceptere at Poulsen skal have den fratrædelsesgodtgørelse, der fremgår af hans kontrakt.

Jeg er spændt på at høre din kommentar!

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.