Fremtidens Folkeskole 4: Faget

I den klassiske mentale model for Folkeskolen er den viden som skal formidles til eleverne, organiseret i fag. Nogle fag stammer fra oldtiden (fx matematik), mens andre er opstået som kombinationer af fag. Inden for alle fag har Undervisningsministeriet fastlagt bindende og detaljerede faglige mål, som er ens for alle elever og alle skoler. Hvert fag har sine lærebogssystemer og tests, der sikrer at alle elever har de samme faglige forudsætninger for fx at påbegynde en ungdomsuddannelse.

I Fremtidens Folkeskole er faget underordnet temaer, problemstillinger og projekter. Faget matematik indgår bl.a. i temaerne madlavning og sund levevis, penge og økonomi, natur og teknik. Lærerens opgave er at stimulere banet til at arbejde med temaer på en måde der sikrer a eleven har opnået det ønskelige  minimums niveau (og gerne også et højere nivau på de områder, som læreren ved eller har mistanke om at eleven har forsømt.

12 kommentarer til “Fremtidens Folkeskole 4: Faget”

  1. Palle Hellemann

    Jeg er enig i at matematik skal tænkes ind i mange andre fag for at bibringe elverne motivation og forståelse for hvad det skal anvendes til. Herved kan man også ramme nogle emner, der især interesserer det enkelte barn, som derved motiveres i særlig grad. Motiveret selvindlæring giver meget mere end tvungen klasse-indlæring.

    MEEEN, derudover har man behov for specifik fag-indlæring blandt andet for at kunne komme i gang med selvindlæringen, for at gøre lidt status og for at sikre helheden i faget.
    Jeg har netop drøftet modellen med de mange små kurser, der skulle bestås i løbet af året med min søn (nu 14 år), der var igennem dette forløb. Han var meget positiv overfor modellen, men sagde at det er vigtigt at kurserne er passende svære (de var for lette) og at læreren følger op og retter og kontrollerer at eleven har fulgt op på rettelserne. Jeg konkluderede så at det er vigtigt at læreren kontrollerer at eleven har forstået de principielle ting, at der ikke er strukturelle fejl, før eleven består. Vi blev enige om at foreslå en model, hvor eleverne selv bestemmer rækkefølgen af de enkelte kurser, men at de i starten får faste afleveringsterminer, således at de ikke kommer for langt bagud, når de lige skal lære at tage ansvar for egen læring. Gruppearbejder fungerer også fint her, hvis man kan finde en samarbejdspartner man svinger fagligt med, således at man gensidigt motiverer hinanden til at komme igennem til målet.

  2. Claus Christensen

    Spændende at læse de mange inspirerende indlæg. Mange af indlæggene har den fordel, at man som lærer direkte kan afprøve dem.

    Er der nogen af jer, der kender til steder på nettet, hvor man som underviser kan få ideer til konkrete måder at tilrettelægge undervisningen på?

  3. Lisbet Mørk

    Lars, når du beskriver fremtidens skole, lyder det så godt, at det næsten gør ondt i mig af frustration over, hvad jeg og mine børn, ja, alle børn er gået glip af, ind til “din” skole, forhåbentlig, en dag bliver en realitet.

    Selvfølgelig er der visse færdigheder, der skal trænes, såsom at kunne regne, skrive og læse, men som når talen falder på penge og samfund er det essentielt at skelne mellem middel og mål, og træning af hjælpedisciplinerne må altså kun optage en brøkdel af tiden i skolen.

    Min ældste datter tilbragte 4 år på en Steinerskole, hvorefter hun vendte tilbage til den oprindelige folkeskole, sprang 8.klasse over og ind i 9. og var i løbet af et par måneder foran de andre elever på alle områder, fordi hun, er det min teori, de 4 år havde trænet hjernen i at tænke ved at spille violin, tegne og male, lytte til fortællinger og udvikle sin fantasi, samt bruge kroppen.

    1 eksempel er intet bevis, for selvfølgelig har hun også fra fødslen en supergod hjerne, og måske er en del af forklaringen også 4 år uden folkeskolens evindelige kedelige, fantasiløse overtræning af discipliner. Men for mig er det nok det vigtigste, at børn “udsættes” for rigtig meget musik, sang og dans, fordi musik har så gavnlig en virkning på hjernen, både at lytte og selv udøve.

    Matematik og musik har mange fælleselementer, som kan udnyttes, dansk og musik sammen er lige så oplagt; at skrive sange er meget lettere at lære for små børn end “bare” at skrive, da rytmen hjælper dem; også til at bruge fantasien mere.

    Forskellige typer musik påvirker hjernen forskelligt. Mozarts musik får hjernen ind på alfa-frekvens, som øger læringsprocesser, Niels Eje komponerer healende musik osv., og nogle børn (og voksne) har ganske enkelt brug for at blive dæmpet lidt ned og væk fra beta-frekvensen. Forøvrigt udnytter man dette fænomen i USA til at hidse gemytterne lidt ned via bilradio.

    Musik kan ligefrem få en forebyggende effekt over for sygdomme også.

    Vi er i det hele taget nødt til at bevæge os væk fra den “kassetænkning”, der findes i hele samfundet. Sundhed hænger jo sammen med alt i livet og skabes især ved at ændre skolen, og det er fint at sænke momsen på frugt og grønt, med effekten er altså minimal i forhold til at give børn en anden opvækst.

  4. Helle Munch Oldefar

    Jeg synes, det lyder godt, meeeen….. Jeg mener, at man for at komme dertil skal besidde nogle basale færdigheder, bl.a. at tale, læse skrive og regne. Dine tanker er fine for de større klasser, men et barn der starter i skole, kommer der for det meste for at ‘lære at læse og regne’. Det er det eneste børnene tænker på, og hvis de ikke hurtigt ser resultater, så mister de interessen.
    Det svarer til, at man inden for sundhedsvæsenet tror, at patienterne/kunderne ønsker omsorg, hvis de så i stedet bare ønsker at få en hurtig og professionel behandling! Uden al den tidkrævende omsorg!
    Jeg mindes endnu, da Bamse og Kyllings forløbere kom på skærmen ‘Døren går op, og hvem kommer ind’ Jeg syntes som så mange andre voksne, at det var fuldstændigt åndssvagt, men da jeg så det sammen med børn, åbnedes mine øjne sig, at det var jo lavet for dem – ikke os voksne!

  5. Philippe Åkerman

    Lisbet:

    Dine tanker vedrørende musik og læring er spændende. Jeg tænkte på om du har nogen dokumentation for det (fx et link) som jeg kan læse? Fordi så vidt jeg husker, fandt man ud af at musik egentlig kun have nogen effekt på intelligensen ved de allermindste årgange.

  6. Lisbet Mørk

    Hej Philippe!

    Så vidt jeg husker, har jeg bl.a. læst om det i bøger af Kjeld Fredens. Musik har indvirkning på børn og voksne i alle aldre, fordi den brugt efter hensigten frembringer den ønskede hjernefrekvens og øger samarbejdet mellem hjernehalvdelene via hjernestammen, dette sidste især når man selv spiller og danser og og bruger begge hænder og fødder.

    Afprøv selv virkningen ved at opøve evnen til at lytte til musik samtidig med, at du skal sætte dig ind i et stof. Udover at frembringe den rette hjernefrekvens lukker høretelefonerne også distraherende lyde ude. Men det er vigtigt, at det er musik uden sang. Mozarts klaverkoncerter o.l. er velegnet, men gad vide om Fønix skulle kunne hjælpe dig med musikvalg. De var de første til at fremstille meditationsmusik o.l.

    Men dette er i virkeligheden gammel viden, som andre bedre kan give dig eksakte oplysninger om. Jeg glemmer ofte, hvor mine informationer kommer fra.

    til Helle M.O.

    Jeg er usikker på, hvad du mener med at nå dertil, dertil hvor?

    At læse, skrive og regne er da helt klart nødvendige hjælpediscipliner at lære og som du selv siger, er de fleste små børn meget interesserede i at få det lært, men det er jo netop derfor, det gælder om at lære dem det i en fart, og hér kan musikken gøre stor gavn. Hvis motiveringen er til stede og de får den rette hjælp, kan alle børn lære det i en ruf.

    Med hensyn til mine udsagn om musik:
    jeg har ikke selv fundet på det, men afprøvet det, det virker og i stedet for at argumentere for eller imod det er det kun at prøve selv, på små som på store. Selv ufødte børn har godt af at høre musik, der tuner hjernen ind på alle frekvenser under beta-svingninger, som er de hurtige, stressende, skadelige.

  7. Lisbet Mørk

    en tilføjelse til dine sammenligninger:

    Jeg er muligvis komplet ubegavet,men jeg forstod slet ikke hverken den med sundhedsvæsenet eller den med Bamse og Kylle.

    Det er lettere at svare på dit indlæg, hvis du er mere specifik og direkte,hvad går det ud på?

  8. Thomas Adamsen

    Hej
    Jeg har først nu haft tid til at læse alle indslag og kommentar til dette emne, så det er med fare for at komme med kommentere under det forkerte emne jeg skriver min mening.

    Jeg er helt enig – folkeskolenstrukturen skal opdateres, modellerne kan diskuteres.
    Jeg er helt enig med Palle Helleman: “der er mange faktora i spil”. Og som Annette Demant skriver : “Og i en verden, hvor alle børn er godt forberedte til at møde op i skole for at lære, vil det uden tvivl kunne give et bedre output” hvis vi opdatere folkeskolen.
    Klassen som model er måske forældet, men inden vi starter på at diskutere modeller skulle vi måske diskutere forældreansvar og opdragelse… Dette er ikke noget man bliver pupulær på, men som far til 2 helt almindelige børn, i en helt almindelig folkeskole, er det til at blive helt ør i hoved over at se og høre hvor meget tid der bruges på at “rumme” alle, også de de børn hvis eneste problem er total mangel på opdragelse.
    Folkeskolen skal rumme ALLE ( helt enig ), det er derfor det er en folkeskole, – men kan folkeskolen ikke stille krav ?
    Hvis din “nye” folkeskole kan stille større/ flere krav til os som forældre, så er jeg med på ideen.
    Folkeskolen skal rumme alle, også børn fra de forældre som er socialt pressede, ionisk nok er det ikke her den største uro kommer fra. Jeg oplever at folkeskolen bruger alt for mange recurser på at skabe ro og på problemer som skabes af manglende forældreansvar og opdragelse, – så er der mndre til til børn med specielle behov.
    Tør den “nye” folkeskole stille krav, så der kan blive tid til alle ?

  9. Frank Calberg

    Thomas, du nævner ovenfor, at den nye folkeskole skal stille krav til forældre. Jeg har et par spørgsmål til dig, som jeg håber du har mulighed for at svare på:

    Spørgsmål # 1:
    Hvilke 3 krav ville du stille til forældre? Venligst vær så konkret som muligt.

    Spørgsmål # 2:
    Hvad skal der ske, hvilke forældre ikke kan leve op til disse krav?

    På forhånd tak for dine input.

  10. Palle Hellemann

    @Thomas: Folkeskolen skal ikke kunne rumme alle børn. Der er mange specialskoler for børn med specielle behov og handicaps mv. Idet folkeskolen er den generelle skole, som samfundets ungdom almindeligvis får deres grundskoleuddannelse i, må samfundet nødvendigvis også have en forpligtelse til at sikre et vist niveau og en vis kvalitet i forløbet, både fagligt og socialt. Derfor har man også mange steder en moppepolitik mv. Disse krav gør jo også at skolen må stille krav til elever og forældre. Krav, der nødvendigvis må indeholde sanktioner og konsekvenser hvis de ikke overholdes. Folkeskolen skal ikke rumme alle, men samfundet må så sikre at der er et tilbud til de der ikke kan/vil rummes i folkeskolen. Privatskolerne er jo noget mere selektive.
    Man skal huske at blot én familie med massive sociale problemer kan belaste en skoles ressourcer lige så meget eller mere end en hel ellers velfungerende klasse. Derudover oplever de andre forældre at blive næsten misbrugt som social aflastningsfamilie. Det kan være hårdt at sige fra overfor, men et eller andet sted bliver man nødt til at beskytte sig selv og sin familie.(Vi har selv prøvet det) På samme måde må skolen sige fra og beskytte sig selv mod familier, der ikke kan rummes i et almindeligt skoleforløb. De pågældende familier har også selv bedst af at problemerne trækkes frem i lyset hos kompetente sociale myndigheder, fremfor at de går og putter sig i et almindeligt skoleforløb, hvor de ødelægger skolegangen for hele skoleklasser og frustrer personalet, der hverken er gearet eller uddannet til at løse det. Så jeg mener helt klart at man skal erkende først som sidst at selv folkeskolen ikke skal have en målsætning om at kunne rumme alle – de fleste ja, selvklart, men bestemt ikke alle. Måske skal folkeskolen kunne rumme ca. 95% af alle børn, hvor nogle få % trives bedre i nogle andre tilbud, hvor der måske er mere fokus på pædagogisk opdragelse og støtte til familiens sociale problemer end egentlig faglig læring. Dette system findes jo allerede, men man kan diskutere om det håndterer tilstrækkeligt mange børn. Derudover er der naturligvis specialskoler, der rummer børn med specifikke handicap, der visiteres via et kompliceret net af skolepsykologer, læger mv. Her er det også min oplevelse at det er for svært at få plads til de børn, der har behovet. I tilfældet familier med sociale problemer skal det være et “Push” system, mens det i tilfældet specifikke handicap er en kombination af skole-”push” og forældre-”pull”- altså hvor forældrene selv ønsker og ansøger om tilbuddet.

  11. Frank Calberg

    Til Palle: Du skriver ovenfor følgende: ”Måske skal folkeskolen kunne rumme ca. 95% af alle børn, hvor nogle få % trives bedre i nogle andre tilbud, hvor der måske er mere fokus på pædagogisk opdragelse og støtte til familiens sociale problemer end egentlig faglig læring.”

    Jeg har et spørgsmål til dig: Har du mulighed for at være mere konkret mht. hvem der skal træffe beslutning om, hvilke børn der hører til de 95%? På forhånd tak.

  12. Lars Kolind

    Jeg er overbevist om at indlæring af de basale fag fremmes af den motivation som eleverne får ved at arbejde med projekter og temaer – vel at mærke hvis de er vedkommende. Der består derfor ikke nogen modsætning mellem de to. Derfor mener jeg ikke at Hellede Munch Oldefars sammenligning med sundhedsvæsenet holder.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.