Fremtidens Folkeskole 2: Ugeskemaet

I den klassiske mentale model følger skoledagen et skema, hvor dagen er inddelt i perioder og den enkelte klasse undervises i bestemte fag ibestemte perioder af bestemte lærere.

I Fremtidens Folkeskole har dagen og ugen en anden karakter: Den udgør et glidende forløb, hvor varierende grupper af elever lærer forskellige ting i forskellige tempi. Den enkelte elev arbejder efter sin egen plan som er aftalt med tutor. Nogle har behov for megen struktur mens andre kan arbejde mere frit. Lærere udbyder kurser efter behov. Skolen er et marked for læring, individuelt og i grupper.

Kommentarer?

14 kommentarer til “Fremtidens Folkeskole 2: Ugeskemaet”

  1. Henrik Jungersen

    Folkeskolens struktur må forandres og ugeskemaet er absolut et at de steder hvor sidste salgsdag er overskredet. Man må dog samtidig holde sig for øje at vi i skolens yngste klasser har med små børn, på 6-8 år, at gøre, hvor elementer som tryghed og forudsigelighed er afgørende elementer for succes. Dette betyder dog ikke at man skal binde sig til det traditionelle skema, men tænke i alternative modeller. Hvor stor kompetence har børn på 6 år til at planlægge eget forløb, selv sammen med en tutor? Der ligger derfor en opgave i at inddele skolen i segmenter der passer til alder og modenhed, uden at bygge mure mellem disse. Hvordan kan vi bryde ugeskemaet ned, og finde passende modeller til alle folkeskolens børn.

  2. Palle Hellemann

    Ugeskemaet og den klasseinddelte undervisning med timer osv. giver jo en god struktur, der kan tilsikre at børn og lærere i en vis udstrækning pr automatik anvender tiden til at arbejde med emnet.
    I al læring, ligesom med fysisk træning, gælder at en kontinuerlig periodisk indsats giver resultater, hvis det lykkes at engagere deltagerne i hver af de afsatte perioder.
    Problemet er at den meget stillesiddende undervisningsform er psykisk vold på mange elever, der er rastløse og har brug for at bevæge sig. De kan ikke koncentrere sig, hvis ikke de får afløb for denne trang. Omvendt kan de sagtens lære mange ting, mens de udfører fysiske aktiviteter. Tænk bare på hinkeruder, danse kombineret med rim og remser osv. Der er masser af eksempler.
    En sonar- eller radaroperatør taber koncentrationen efter ca. 20 minutter og trods det at denne viden har været kendt i mere end 30 år, så har det ikke haft særlig stor indflydelse på klasseundervisningsformen. Det samme koncentrationssvigt indtræder i klasseundervisningen, ved møder eller lignende, hvis man ikke er aktivt deltagende, men blot lyttende. Især timen lige efter frokost er sværest at holde sig vågen til.
    Mennesker i let bevægelse har en lidt højere puls, et højere flow af ilt og dermed også større indlæringspotentiale. Det gælder naturligvis ikke ved hård fysisk anstrengelse, fordi der her ikke er kapacitet til at hjernen kan få maksimal iltforsyning.
    Ligeledes er det vigtigt at se på kostsammensætningen, måltidsfrekvens, indeklimaet, støjniveauet og stemningen i indlæringssituationen. Der er mange faktorer i spil, der kan fremme eller hæmme indlæringen hos det enkelte barn, ligesom børnene individuelt trives forskelligt i forskellige miljøer.
    Jeg tror derfor at man skal undlade at fokusere ensidigt på enkelte ting, men i stedet tænke meget bredt i læringsmiljøer og læringsforudsætninger. Så skal man møde børnene, der hvor de er, uafhængigt af alderstrin, køn osv. og rubricere dem efter hvilken type læringsmiljø, der formentlig gavner dem bedst i indeværende periode.

  3. Lianne Hansen

    Jeg har været i et læringsmiljø, hvor lokalet var indrettet med alverdens ting og materialer matematik, dansk, biologi etc. til fri afbenyttelse for eleverne. Dagen blev startet med et møde, hvor hver elev fortalte.hvad han/hun havde planlagt at lave for dagen. De elever der ikke havde noget på programmet blev hjulpet videre af læreren i form af et minikursus i f.eks division. Når det var på plads arbejdede de selv videre indtil division var på plads. Eleverne fik ikke delt dagen i timer med forskellige fag, men arbejdede med deres emner til de havde et færdigt resultat. I dette miljø fungerede læreren som en tutor eller konsulent og det var lærerens opgave at notere hvor langt de enkelte elever var indenfor hvert område. Elever, der selv sætter sig igang med læring er langt mere motiverede. I dette læringsmiljø var der dyb koncentration. Børn ønsker at lære.

  4. Frank Calberg

    Til Palle:

    Jeg synes, det er godt og kreativt tænkt af dig at kombinere hinkeruder med at lære – f.eks. 7-tabellen. Har du nogle flere gode, konkrete forslag i samme stil?

    Jeg synes også, følgende er fint skrevet af dig: ”I al læring, ligesom med fysisk træning, gælder at en kontinuerlig periodisk indsats giver resultater.”

  5. Frank Calberg

    Til Lianne: Super input for at sætte mere fokus på individuelle behov / efterspørgsel. Har du mulighed for at blive mere konkret. Hvad sagde de enkelte elever, at de ville lave? På forhånd tak.

  6. Susanne Zimmer

    Til Lianne

    Det lyder bare spændende. Fungerede hele skolen på den måde, og var det en almindelig folkeskole? Jeg kunne også godt tænke mig at høre noget mere om disse oplevelser.

  7. Lars Kolind

    Ja, jeg er enig: der er masser af muligheder for at tilpasse læringsmiljøet til det enkelte barns behov og skemaet fungerer i mange tilfælde som en barriere herfor.

  8. Annette Demant

    Jeg er grundlæggende enig med Lars i hans forestillinger om at bryde med klasserums og skematænkningen.Og i en verden, hvor alle børn er godt forberedte (morgenmad, søvn, tryghed, selvtillig, selvværd) til at møde op i skole for at lære, vil det uden tvivl kunne give et bedre output i form af større elevengagement, bedre afgangskarakterer, mere selvstændige unge mennesker, børn der har lært at lære etc. Jeg tror også at ideen kunne fænge godt hos veduddannede forældre med overskud, forældre der selv ved, at det at lære at lære er en vigtigere kompetence end gold paratviden. De forældre har modet til at lade deres barn gå i en skole, der udvikler indhold, form, struktur og processer i deres barns 9-10 årige skolegang.

    Men jeg ser tre store udfordringer:

    1)Der er også mange forældre som har brug for tryghed, som har brug for at skolen ligner noget de kender. Det kan være forældre som er usikre på forælderrollen, forældre som ikke har erfaringer med at lære at lære, forældre som grundlæggende har svært ved at overlade en del af ansvaret for deres barn til andre. Det kan også være forældre som er socialt pressede eller i fare for at blive udstødte. En del af disse forældre har, ironisk nok, selv meget dårlige erfaringer med folkeskolen og dem tager de med i rygsækken, når de møder op som forældre.

    2) Folkeskolens helt store udfordring er politikernes krav om rummelighed. Uagtet at jeg er helt enig i at folkeskolen skal være rummelig, for det er den eneste måde at skabe et værdigt demokrati og et rummeligt arbejdsmarked, så er der i skoleverdenen ingen tvivl; det er skolens største udfordring. Hvad med den dimension i den skolemodel du skitserer, Lars? Hvordan skal de børn der har meget svært ved at koncentrere sig, undervises? Hvordan skal de børn der er meget udadreagerende og impulsstyrede undervises?
    Hvordan skal skolen tage godt hånd om dyslektikere? (og lad nu være med at skrive at de skal have IT kompensatorisk undervisning, det ved vi godt, vi har bare ikke pengene eller lærerkvalifikationerne til det).
    Hvordan skal de børn der er afhængige af en fast struktur, genkendelighed og stor grad af tryghed undervises?

    3) Hvordan tænker du lærere og pædagoger ind i den skoleform? Hvordan vil du få dem med på ideen, så de kan se meningen med en skole, hvor det er det enkelte barn der er i centrum? Mange lærere tænker mere at det er undervisningen der er i centrum, og det er i øvrigt også det de har lært på seminariet og af deres foreløbige møde med folkeskolen. Hvordan vil du forklare en lærer med undervisningsansvaret for 28 6-7 årige, at det enkelte barn skal være i centrum? Selv om vi så forestiller os at der ved holddeling er skabt et hold, som er mere homogent i forhold til f.eks. læringsstil, så er jeg spændt på at høre gode forslag til, hvordan de skal varetage ansvaret for det enkelte barns faglige, sociale, personlige og kulturelle læring. Samt i øvrigt holde dem inde i klassen…

    Som jeg startede med at skrive, så er jeg grundlæggende enig i dine forestillinger. Jeg arbejder hver dag med dem, jeg er en af dem der sammen med en masse lærere og pædagoger er ved at forsøge at forvandle folkeskolen. Mine spørgsmål er både ment som kommentarer fra djævelens advokat, men de udspringer også af helt konkrete erfaringer.

    I øvrigt skulle du gå ind på en hjemmeside der hedder: http://www.lp-modellen.dk. Der præsenteres den norske professor Thomas Nordahls forskning omkring en veldokumenteret analysemodel til brug i skolen eller i pædagogiske processer. Hans grundholdning er at lærerne skal have fokus på de faktorer i omgivelserne som vedligeholder en uhensigtsmæssig adfærd, ikke på eleven. Barnets uhensigtsmæssige adfærd er altid et forsøg på at tilpasse sig, ikke et forsøg på at ødelægge dagen for andre. Jeg synes hans forskningsresultater er vældig interessante i forhold til at tænke sig en anden mental model for folkeskolen.

    Jeg glæder mig til at høre mere.

    Annette

  9. Palle Hellemann

    @Frank: Tak for roserne. Jeg har i flere sammenhænge, f.eks. kampsport og militær-træning fået gode erfaringer med indlæring af teoretiske færdigheder samtidig med fysisk træning. I kampsport lærte jeg typisk en del japanske gloser og nogle mekaniske og fysiske principper kombineret med træningen. I militærtræning lærte vi en del udenadslære samtidig med FUT – Fysisk Udmattelse og Tortur;-) Det kunne være mange forskellige emner, også de mere samfundsrelevante såsom førstehjælp, som jeg f.eks. har benyttet sidenhen.
    F.eks. kan mange boldspil og andre aktiviteter kombineres med teori om bevægelse, energi, fysik, matematik, sundhed osv. Det handler om at se mulighederne. Mange udnyttes allerede i dag, men vi skal måske være mere bevidste om dem og forfølge disse metoder frem for klasseundervisning.
    Linette og Annette har også mange gode betragtninger. Annette skal måske overveje om ikke klassemodellen er en forældet mental model og tænke ud af boxen. De behøves jo ikke at skulle holdes inde i klassen. Nogle elever, ofte en del af drengene og en mindre del af pigerne har behov for bevægelse og fysiske udfordringer, ellers forstyrrer de for meget i den traditionelle klasse undervisning. Det er ikke børnene, der er noget galt med, det er snarere undervisningsformen. Selvfølgelig kan de være enormt irriterende og forstyrrende, men så send dem ud på en stroppetur i gården – få det ud af kroppen under bevægelse mens de repeterer ugens ord, gangetabeller eller noget helt tredie.

  10. Lars Kolind

    Annette Demant rejser tre centrale spørgsmål ovenfor, som jeg gerne vil give et ord med på vejen:
    1. Forældrene vil være utrygge. Det vil de helt sikkert fordi den nye skole jeg forestiller mig, vil være helt anderledes end den, forældrene har kendt. Kunne man ikke tage tyren ved hornene og så tilbyde forældrene en weekends introduktionskursus inden deres børn startede i skolen?
    2. Kan den nye skole gøres rummelig? Jeg tror den kan gøres mere rummelig end den gamle fordi den enkelte elev følger et individuelt forløb, hvor man tager hensyn til elevens udgangspunkt og forudsætninger. Det “normale” er at eleverne er forskellige. Og de børn der har brug for struktur, kan få al den struktur de har behov for, inden for rammerne af en fleksibel skole. Fleksibilitet er jo også at man kan skabe struktur, hvis det er vigtigt.
    3. Hvordan får vi lærere og pædagoger med? Dem jeg har talt med, har allerede søgt jobs, hvis en sådan skole blev lavet! Lærere og pædagoger er jo trætte af den folkeskole vi har! De ønsker en bedre skole. De ønsker en skole der står respekt om. Hvis vi forestillede os at fx ti procent af landets skoler fik mulighed for at arbejde efter det nye koncept vil jeg æde min gamle hat på at halvdelen af landets lærere ville stå i kø for at få jobs i de nye skoler!!!

  11. Jane Korsgaard Hansen

    Også jeg har gået rundt med en drøm om en skole hvor eleverne shopper rundt på forskellige læringshylder. Effekten skulle være optimal indlæring fordi lysten driver værket.
    Men jeg er bevidst om at en væsentlig ting kan komme til at mangle: Sammenhold og fornemmelsen af at høre til et sted.
    Tænk på at eleven, hver eneste gang han flytter hylde, skal bruge resurser på at at forholde sig til omgivelserne og de andre. Der har vi et dilemma.
    MEN jeg synes absolut at skolen i højere grad skal tilpasse sig eleverne. Jeg er selv mor til en af “de vanskelige elever” (som mod alle odds blev en velfungerende voksen). Og som forældre er det rædselsfuldt at ens barn opleves som et forstyrrende element.
    Så, fortsæt det gode arbejde med udvikling af folkeskolen.

  12. Henrik Berggren Jessen

    Kære Jane

    Lærerens personlighed er altafgørende for elevens oplevelse af skoleforløbet.
    Dit barn (jeg gætter på, at det er en dreng)har sandsynligvis haft et stort behov for stimulans. Den gode skole er karakteriseret ved medarbejdere, der brænder for at gøre det bedste for eleverne og ledere, der kan se mulighederne og holde fokus. Dit barn er garanteret velbegavet og med den rette coach i folkeskolen, ville der ikke have været problemer med ham (måske hende). Mange dygtige mennesker har haft en skrækkelig skolegang. Hvis vi udvider mængden af skriftlighed i folkeskolen, vil tiden gå fra at arbejde individuelt med forskellige elever, og det vil gå ud over de spændende elever, der i virkeligheden ofte er dem, der gør en forskel som voksne.

  13. Jane Korsgaard Hansen

    Kære Henrik

    Jeg er helt enig. Og det er en dreng:-) Mit tilfælde viser også at personligheden har stor betydning, både elevens og lærernes, og såmænd også forældrenes. (Det kunne jeg skrive meget om.) Mine to andre sønner passede jo glimrende ind i systemet.
    Jeg håber for fremtidens skole at der bliver resurser til at fokusere på individualiteten. Jeg underviser selv på (dyrt betalte) kurser for voksne, og der er undervisningen kun en succes hvis alle lærer noget, også dem som er sendt afsted og på forhånd har en negativ indstilling – og det er en herlig motiverende udfordring for mig:-)

    Tænk hvilke perler vi kan få ud af folkeskolen med de rette metoder.

  14. Annette Demant

    Jeg er helt sikker på at klassen er et forældet og uhensigtsmæssigt læringsrum! Men jeg er ikke så sikker på at flertallet af de danske lærere synes det…og heller ikke så sikker på, at de ville søge arbejde på skoler formet efter Lars` model. Det her handler i høj grad om ressourceforståelse, lærernes overenskomst og skoletraditioner og kultur. Og det er seje ting at få lavet om på. Jeg er nok så meget begravet i praksis, at jeg har lidt sværere ved at komme op og svæve, men praksis er jo til gengæld der ideerne skal stå deres prøve.

    Et lidt provokerende spørgsmål: Hvorfor er flere private skoler ikke udformet efter disse tanker?

    Annette

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.