Fremtidens Folkeskole 1: Forskellighed

I den klassiske mentale model undervises eleverne i klasser, der er tilstræbt så homogene som muligt ved at eleverne har (omtrent) samme alder. Klassen er den grundlæggende organisatoriske ramme om undervisningen og lærerens rolle, bygningerne og ugeskemaet er udformet med klassen som grundlag. Klassekvotienten er et vigtigt diskussionsemne. Ved hjælp af specialundervisning, støttelærere og andre tiltag søger vi at kompensere for at eleverne i en klasse ikke altid udgør en homogen gruppe. Klassen har en socialiserende funktion fordi eleven tvinges til at være sammen med andre, som han/hun ikke selv har valgt. Klassen som fænomen har flere hundrede år på bagen.

I fremtidens folkeskole er udgangspunktet ikke klassen, men den enkelte elev. Og mens klassen tilstræbes at være homogen så er udgangspunktet nu at hver enkelt elev er forskellig (unik). Hvor flere elever måtte vare parat til at lære det samme på samme tidspunkt, sker dette i hold, men klassen som det faste hold findes ikke. Den enkelte elev har en coach (tutor), som hjælper eleven med at lære tingene i en fornuftig rækkefølge – men med stor vægt på interesser og aktuelle læringsmuligheder. Samspillet mellem individuel læring og læring i varierende grupper bruges til at sikre at socialiseringen finder sted. Samme virkning har det at ældre elever underviser yngre.

Hvad siger du så?

17 kommentarer til “Fremtidens Folkeskole 1: Forskellighed”

  1. Palle Hellemann

    Jeg er stor tilhænger af den model du skitserer, men ofte vil der vel være behov for et samlende element, som f.eks. en klasse kan være det. Der hvor eleverne tabes i skolesystemet er når de undervises på et for dem for højt niveau og de har for vanskeligt ved at nå op til det niveau. Psykisk slår man fra og opgiver, når man gang på gang oplever at man ikke kan følge med. Derfor er idividuel læring ud fra ens nuværende niveau så utrolig vigtigt.
    På en skole jeg kender præsenterer de eleverne fra 5-6 klasse eller er det 6-7. for en række små afsluttede kurser i f.eks. matematik, som de skal “bestå” i løbet af skoleåret. De kan arbejde sammen i mindre grupper, og finde samarbejdspartnere, der matcher deres eget individuelle niveau. Når de har arbejdet med et kursus og løst opgaverne, afleverer de til læreren, der påpeger fejl og misforståelser. Når disse er rettet igen af eleven til et tilfredsstillende niveau får eleven godkendt kurset som bestået. Herved oplever de ikke at blive hægtet af fordi klasseundervisningens niveau er for svært eller at de sidder og dødkeder sig fordi det er for let. Desuden lærer de en vis selvjustits, fordi de oplever at der måske er lidt at indhente og lægge en stram plan for at nå inden sommerferien. De dygtigste elever oplever at de kan hjælpe de mindre dygtige og de kan selvstændigt nå et højere niveau end læreren selv har. For de mindre dygtige elever kræver systemet dog en vis kontrol med at de når det de skal løbende ellers skrider det for dem.

  2. birte skot-hansen

    Ja, eleven i centrum, fordi hver enste elev er unik, hvilket skal udnyttes.
    Jeg vil spændt følge denne vigtige debat, som du nu sætter i gang Lars. Det er meget vigtigt at få lavet Folke-
    skolens mentale modeller om, så det i langt højere grad,bliver muligt at indi
    vidualisere undervisningen,end det er tilfældet i dag.Så jeg håber, rigtig mange vil deltage i denne debat.

  3. Michael Arnoldus

    Jeg har gået på en skole indrettet på præcis denne måde. Skolen var inspireret af Summerhill skolen ( http://en.wikipedia.org/wiki/Summerhill_School ). Jeg er personligt rigtig glad for at have gået på en sådan skole og kan kun sige det er en model jeg støtter til fulde. Det skal dog bemærkes at der stilles endog meget store krav til lærerenes engagement og evne til at inspirere.

  4. Michael Arnoldus

    Jeg vil gerne tilføje at en af de ting jeg har lært mest af var at skulle undervise andre elever på et lavere niveau end mig – selvfølgelig med støtte af en lærer. Det er en ide der er voldsomt undervurderet i det nuværende skolesystem, idet både de elever der lærer fra sig og dem skal lære noget nyt får et højt udbytte.

  5. Erik Torm

    Jeg har tidligere deltaget i folkeskoledebatten her. Jeg gjorde det gerne igen, men synes at det er blevet temmeligt svært al den stund denne blog nu associeres med Ny Alliance. Lars’ “besværgelser” om det modsatte hjælper kun lidet mod vor tids a-etiske “sensations- og enkeltsagsjournalisme”, som uhæmmet benytter hvad som helst til hvad som helst!
    Jeg vil derfor nøjes med at henvise til den internationale bevægelse af demokratiske skoler, hvortil Summerhillskolen nu iøvrigt også er tilknyttet. I Danmark er bevægelsen repræsenteret af Næstved Fri Skole (http://www.naestved-fri-skole.dk).
    Den internationale bevægelse har sit udspring i Sudbury Valley School i USA (http://sudval.org), hvor der også findes link til de mange tilsluttede skoler over hele verden. I 2005 afholdt bevægelsen en international konfernce i Berlin (http://idec2005.org). I den forbindelse var der premiere på en film om demokratiske skoler, som fås på DVD. Den læringspraksis som ses på filmen er optaget på Næstved Fri Skole. En trailer til filmen kan ses på http://en.demokratic-schools.com.

    Min hjemmeside hedder: http://www.fleksibelskole.dk. udover at den handler meget om Grønland, så er mit pædagogiske idegrundlag også beskrevet der i kort form og gennem artikler og aktiviteter.

  6. Erik Torm

    Der gik lidt ged i nogen af de nævnte links. Her skulle de så være i brugbar udgave:
    http://www.naestved-fri-skole.dk
    http://sudval.org
    http://www.idec2005.org
    http://en.democratic-schools.com

  7. Lisbet Mørk

    Det er dejligt at læse om allerede eksisterende gode skoler, men hvis man er ude efter en fundamental ny skoleform, er det vigtigt at prøve at glemme alt, hvad man ved om emnet på forhånd i første omgang.

    Jeg er selv autodidakt kunstner/ opfinder og går sjældent på udstillinger eller interesserer mig for andres værker. Jeg inspireres ubevidst af det, der sker omkring mig, går i gang med at fremstille et eller andet og tænker, mens jeg skaber, som regel på noget helt andet og lader bare fingrene arbejde. Måske har jeg haft en svag hensigt om et eller andet, inden jeg starter, men pludselig sker der noget, der ændrer processen, og jeg må så bare følge med.

    Om man skaber en lerfigur, et billede eller en skole er i princippet ligegyldig, den kreative proces er den samme.

    Den viden og erfaring, man har, er der jo og bliver automatisk brugt under processen, men bevidst at studere skoleformer, inden man går i gang, er uhensigtsmæssigt.

  8. Erik Torm

    Og hvis den kreative proces efter lang tids arbejde ikke lykkes, så er der bare lidt ler og maling på tabslisten.
    Børnene overlever jo nok! Eller gør de??

  9. Lisbet Mørk

    Kære Erik Torm!

    Men mit indlæg kom åbenbart til at lyde arrogant, det er jeg ked af.
    Mit mål er absolut også at skabe trivsel for børn.

    Jeg mener bare, at i vor søgen efter nye veje er det en begrænsning af den kreative proces at skele til allerede eksisterende former. Først når den kreative proces er overstået, tilpasser man resultatet til virkeligheden og ser på, hvad der allerede findes og om der er erfaringer at trække på, og så fuldender man projektet.

    Jeg gør sådan af mig selv, men der findes kurser i “Kreativ problemløsning”, hvor man efterligner kunstneres arbejdsmetoder og lærer at skabe løsninger hér ud fra.

    Mit ærinde var langt fra at være nedladende over for dig eller andre, der allerede har skabt noget fantastisk. Men måske er der endnu flere måder at lave skole på, som er bedre egnet til en folkeskole.

    Mine børn har foruden folkeskolen gået på Rudolf Steinerskole, Freinetskole og en privatskole, og der var bestemt gode elementer alle steder, men ingen var langt fra tilfredsstillende ud fra mine/vore ønsker.

    I stedet for at finde fordele og ulemper ved alle de skolesystemer, der findes, og dernæst stykke en skole sammen ud fra dette, foretrækker jeg at starte helt forfra og ha´ chancen for at komme ind på en jomfruelig vej og finde det “perfekte”.

    Venlig hilsen L.M.

  10. Rikke Elmelund

    Kære Lars

    Jeg mener dine tanker om fremtidens folkeskole er meget rigtige. Det er på tide at organisere folkeskolen på en ny og anderledes måde. Dels fordi samfundet ændrer sig og stiller større krav til den enkeltes kompetencer; dels fordi det enkelte menneske generelt ønsker mere individualisering. Vi er alle langt fra på samme faglige niveau, selv om vi er jævnaldrende, og det bør folkeskolen afspejle.

    Jeg kunne nu godt tænke mig at høre lidt om, hvordan dine tanker skal kunne realiseres. Det kræver umiddelbart en voldsom mængde resourcer; såvel menneskelige som økonomiske. Antallet af undervisere må alt andet lige skulle øges, for at der kan tages hånd om den enkelte på den måde du foreslår. Lokalerne; ja skolerne i det hele taget, må også skulle ændres. Der vil bl.a. være behov for flere mindre rum, i stedet for de nuværende store klasselokaler.

    Dine ideer er gode og tidssvarende – jeg mener bare ikke vijlen fra statens side er der til at afsætte midlerne til at føre projektet ud i livet. I hvert fald ikke endnu…

    Venlig hilsen Rikke Elmelund

  11. Lars Kolind

    Enig: Vi skal ikke vente på Undervisningsministeriet – derfra kommer der næppe megen fornyelse i øjeblikket…
    Men så kan vi vel selv?

  12. Bitten Schjødt Kjær

    I oplægget står der, at i fremtidens skole skal barnet lære ud fra interesser og aktuelle læringsmuligheder. Jeg synes, at det er rigtig spændende, hvordan vi hjælper barnet til at forstå egne interesser, blive introduceret til nye interesser og kommnunikere med andre børn om interesser. Interesser kan lyde som en ren fritidsbekæftigelse, men for mig ligger der i begrebet en forpligtigelse i fremtidens skole til at motivere børn i læring, hvor de selv er meget medspillende. Vi har også en forpligtigelse til at opdage, hvornår ny læring finder sted – om det så er på en badmintonbane, bag trommerne eller i en sækkestol med en tyk bog.

  13. Rikke Elmelund

    Lars, du siger at vi kan forandre folkeskolen selv – må jeg spørge hvem “Vi” er? Det kan godt være det er mig der ser tingene fra en forkert vinkel, men jeg mener at uden økonomisk støtte fra det offentlige kommer dine planer ikke langt. Vil du have at privatpersoner putter penge i projektet? For så synes jeg ikke din ide er så god længere. Jeg mener ikke vi skal have en folkeskole der er præget at privatpersoners interesser.

    Det kan også være det slet ikke er det du mener? Men hvordan skal det så mere konkret gribes an og realiseres?

    Venlig Hilsen Rikke Elmelund

  14. Lars Kolind

    Rikke spørger hvem der skal forandre folkeskolen. Jeg vil godt afsløre at jeg havde håbet at jeg fik en mulighed for at være med til det, hvis jeg var blevet valgt til Folketinget, men den gik altså ikke! Heldigvis er der meget, vi kan gøre der hvor vi er: I debatten (fx her på bloggen og i de traditionelle massemedier), i skolebestyrelsen, i kommunalbestyrelsen og i det parti du er med i. Jeg er ikke nogen stor tilhænger af at der skal private penge i dette projekt, men hvis det er den eneste vej fremad, så lad os prøve at skaffe nogen!

  15. Ole Madsen

    Mange af modelforslagene her er bestemt både gode og påkrævede. Men jeg tror også, vi skal passe på med ikke bare at smide alt det gamle ud, bare fordi det er gammelt.

    Jeg har en ide om, at klassen har en vigtig funktion som socialt tilhørssted – en funktion, som ikke kan tilgodeses hvis skolen bliver en meget stor gruppe af individualister.

    Det ses bl.a. af, at SSO-folk meget tydeligt påpeger sammenhængen mellem hvor velfungerende det sociale sammenhold er i en klasse og hvor mange elever, som geråder ud i problemer af forskellig art. Korrelationen er ret klar – intet eller lavt/dårligt socialt sammenhold giver flere problemer i 7-8-9 klasse.

    Dén vinkel skal også med, når den nye skole skal skrues sammen.

  16. Rikke Elmelund

    Jeg tror umiddelbart det er en forkert vej at komme ind på, at private midler skal bruges til at forbedre folkeskolen. For det første mener jeg at de betalende naturligt nok vil ønske mer-indflydelse på skolen og dens brug af midlerne. Her kan der hurtigt opstå modstridende interesser. For det andet synes jeg man “giver op” i forhold til at Undervisningsministeriet ikke vil bruge de nødvendige penge på området. De mister imiddelbart incitamentet til at give penge til skoleområdet, hvis det går fint med private midler…Jeg tager hatten af for din vilje til at ændre forholdende på skolene, men jeg tror det er en uholdbar løsning at private finansierer store dele af det.

  17. Anders Chr Hansen

    Jamen er det ikke skolen med stor klasse og lille klasse du gentager, jeg roder lidt med slægtsforskning og nogle af dine tanker er jo fint beskrevet i forbindelse med mange små skoler. f.eks store elever hjælper små.
    Javel ja, nye tanker!

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.