Mentale modeller – hvordan kan de ændres?

Den sidste uge (efter valget) har jeg haft lejlighed til at diskutere mentale modeller for offentlig virksomhed, for aktieselskaber, for skole og for fagforeninger (i forskellige forsamlinger). Vi har brugt MMM – Mental Model Mapper – fra Kolindkuren afsnit 7 (værktøjskassen) og hver gang er det lykkedes os at få lagt den indgroede mentale model pænt op på hylder bag os, mens vi frit har kunnet være kreative og dermed fundet frem til nye og radikalt forskellige mentale modeller, som passer bedre til vores tid (2007).

Det var egentlig det jeg troede at man også kunne i politik: Arbejde sammen om at forstå hvor indgroede forestillinger kommer fra, hvorfor de i sin tid var relevante, hvordan situationen nu har forandret sig og hvordan vi derfor må udvikle nye mentale modeller. Jeg forestillede mig at vi kunne tale om infrastruktur, skat, integration, miljø, ældre, folkeskole og meget mere.

Men dertil kom vi aldrig. Hvorfor?

38 kommentarer til “Mentale modeller – hvordan kan de ændres?”

  1. Lars D

    Politik handler altid om stemmer, og dermed om, hvad befolkningen forstår. Befolkningen forstår f.eks. nemt princippet om “En ny havvindmøllepark hvert 2. år”, men ikke alle forstår at det ville kræve nye investeringer i vores kulkraftværker.

    Du kan ikke altid føre en mere meningsfyldt diskussion i politiske kredse, end du kan med en tilfældig medborger. Hvis du vil se, hvor grænsen går for en politisk diskussion, så prøv at diskutere med en tilfældig på gaden. Så finder du hurtigt grænsen for, hvor meget man reelt kan blive enig om.

  2. Flemming Dybbøl

    Du kan sagtens udfordre de gamle vaner og mentale modeller. Bare ikke i en valgkamp. Det skal ske imellem valgene!
    Det er i forhandlinger, debatter osv. at du har muligheden for, at påvirke dagsordnen og udfordre de eksisterende mentale “regler”. Når der kæmpes om mandaterne, er det helt andre ting der tælle, som du sikkert har erfaret.
    Så jeg vil inderligt opfordre dig til at fortsætte, det du er begyndt på. Du har evnerne, men også navnet og mulighederne, for at komme til orde i de tone angivende medier, og derved være med til, at sætte nye standarter for det politiske arbejde.

  3. Lars D

    Hvis man vil ændre de mentale modeller i politik, så handler det ikke om at påvirke politikerne, men om at påvirke befolkningen.

    Jeg tror på, at en af de sundeste ting, der er sket i politik de sidste mange år, er reduktionen af arbejdsløsheden. Næste trin må være at få færre til at være nettomodtagere af penge fra det offentlige, sådan at man diskuterer anvendelse af de penge, man betaler, frem for at diskutere hvordan man modtager flest penge.

  4. Helle Munch Oldefar

    Ja, fortsæt bare arbejdet, Lars. Det ligner da ikke dig, sådan at give op så tidligt, gør det ;-)
    Det er jo holdningsændringer, du er ude i, og det tager altså lang tid at vende den skude. Det er heller ikke særligt imponerende at man på et kursus kan få konsensus om at ændre nogle ting. Har du nogensinde lavet evalueringer efter ½-1 år for at se, om den begejstring, som man typisk oplever lige efter et kursus, også får lov at leve videre ude i virkeligheden? Min erfaring fra det offentlige siger desværre, at den begejstring hurtigt ‘fiser ud i sandet’, men det skal jo ikke afholde en fra at prøve – hver gang :-)

  5. Flemming Dybbøl

    Lars D. har helt ret, politik udformes og udføres præcist sådan som flertallet ønsker det. Der ændres ikke på metoder og modeller, hvis ikke der er et krav om det i befolkningen. Netop derfor er det vigtigt, at de som tør og kan udfordre gamle “regler”, komme til orde i de masse medier, som folk lader sig påvirke af. Lars K. har muligheden for at påvirke og bør derfor fortsætte med at bruge den. :-)

  6. Robert Piil

    Jeg tror det i stor grad drejer sig om magt, og at folk har deres position på valg. Jeg vil tro at folketingsarbejdet efter et valg, vil være noget bedre til samarbejde og nye løsninger, end valgkampssituationen.

    I langt de fleste sammenhænge hvor deres skal findes (nye) løsninger, er de enkeltes roller i samarbejdet, om ikke fastlagte, så i hvert fald definerede ved samarbejdets start.

    Jeg arbejder i en verden hvor ændringer er normalsituationen, og min erfaring er hver gang, at der først kommer skred i løsningerne, når det er lykkedes mig at få de involverede parter til at kunne se en fremtid for sig selv, i den nye situation vi er på vej imod.

  7. Robert Piil

    @Lars D: Hvis du havde ret i at det er befolkningen der skal påvirkes før man kunne begynde at forandre verdenen, havde EU aldrig set ud som det gør, og de 10% mest ekstreme på den ene fløj havde ikke haft de afgørende stemmer i 6 år.

  8. Anni Løndal de Lichtenberg

    Nu ved vi en hel masse om, hvad en valgkamp ikke handler om.

    En valgkamp handler ikke om:

    1. konkret politik
    2. ideologi
    3. nytænkning
    4. visioner, mål endsige delmål
    5. Hvor Danmark skal bevæge sig hen

    Hvad handler en valgkamp så om?

    En sådan handler om, at skaffe stemmer. Hverken mere eller mindre.

    Og det er ikke rart at overvære, hvordan dét så gøres….og endnu mere ubehageligt er det egentlig at tænke over, at de ufine trix virker……

    Det virker, hvis man fx evner at så tvivl om en andens troværdighed – tømmermændene kommer jo først efter valget…

  9. Robert Piil

    Jeg tror det er Douglas Adams der har sagt noget i stil med:

    “If a man is capable of being eleclected for presindent, you don’t ever wan’t him to be.”

  10. Lisbet Mørk

    Sikke mange kloge kommentarer allerede, men der er alligevel lidt uenighed om rækkefølgen af indsatspunkterne.

    Som jeg ser det:
    Man skal ændre holdninger nedefra
    - og man skal prøve at indføre ændringer oppefra, de 2 ting påvirker hinanden og speeder udviklingen op.

    Som så meget andet, der debatteres, er der tale om både/ og, hvis vi skal lykkes.

    Hvad gør vi eksempelvis for at opnå sundhed?

    1.Forebyggelse af sygdom:

    a.Tiltag, der gør mennesker, børn som voksne, mere tolerante og åbne generelt (større psykisk overskud, positivitet, tryghed m.m.) så de overhovedet magter at lukke ørerne op og lytte aktivt til det, der lyder anderledes.
    Fordelen ved denne form for forebyggelse mange skridt forud for sygdommen er, at man på samme tid med samme midler forebygger nogle af de mange andre “sygdomme”: Inkompetence, kriminalitet, vold, skilsmisser m.m.

    b.Indfør samtidig rygeforbud, tal om ernæring, motion m.m., forebyggelse lidt tættere på sygdommen. Nogle lytter med døve øren en tid, men efterhånden virker indsatsen fra pkt.a,
    og der suser noget ind.

    2. Behandling:

    a.Dette område er lægerne uddannet til at varetage, omend deres viden stadig er begrænset, fordi de kræver beviser for alt. Den menneskelige psyke er ukvantificerbar, og betydningen af psykens rolle i et sygdomsforløb kan aldrig bevises 100%, derfor bør lægevidenskaben bruge lidt flere kræfter på at underbygge flere alternative behandlingsformers sandsynlige effekt. (akupunktur er accepteret allerede)

    Psykisk og somatisk behandling bør sidestilles: enten skal ingen eller begge ydes gratis.

    Men altså:
    Alt skal sættes i værk fra dag 1, selv om den forebyggende information stort set i en periode kastes på stengrund.

    Desuden er det vigtigt at arbejde på at optimere uddannelserne for sundhedspersonalet, ændre fokus fra nogle punkter til andre; tandlæger er feks, ekstremt overkvalificerede på flere områder, uddan. kan gøres kortere, og der kunne spares penge.

    Og så skal man væbne sig med tålmodighed, for ting ta´r tid, men tålmodighed + tid alene uden indsats gi´r aldrig ændringer, selv om mange synes at tro dette, eller måske håber de bare.

    Det er som med børneopdragelse: Effekten er forsinket, nogle gange så meget, at man næsten opgiver håbet, men pludselig en dag sker miraklet.

    Opskriften kan overføres på andre områder. Jeg har blot mest forstand på sundhed.

    De venligste hilsner Lisbet Mørk

  11. Jette Jakobsen

    Så lang tid der findes mennesker, som ikke har fået del i velstanden ( det er jo forskelligt hvad mennesker kræver, ønsker), er der mennesker som føler sig snydt. De er nemme at gøre bange og usikre. Man ved hvad man har, ikke hvad man får! Så lang tid er det svært at lave noget om. Der er ikke overskud til at prøve noget nyt og anderledes. Der skal overskud til at gå nye veje.
    I disse dage skriver massevis af mennesker ansøgninger til gratis julekurve, ja så mange at der ikke er nok. Der er mennesker som tænker sig helt gråhåret, for at lave en god jul for sin familie. Der er børn som aldrig får de store julegaver, som de ser på reklamer. Jeg kender masser af familier, hvor børnene må få for 200 kr, og andre 100 kr..sådan er hverdagen. Selv sådanne relative små beløb er svære at finde. I de familier hvor økonomien lige hænger sammen til hverdag. Jeg kender en enlig forsørger, som hader julen…det er den sværeste tid på året…for hun vil så gerne give sine børn som andre børn, men kan ikke. Disse mennesker kender ikke til at kunne købe hele verden. De tror slet ikke eller har ikke overskud til at høre hvad politikere siger. Kun dem der siger…hvis i ikke stemmer på mig, går det helt galt.

  12. Jette Jakobsen

    Angst, misundelse, fattigdom, begærlighed, alle de negative ord. De har magt så man tror det er løgn. Af og til er de rigtige nok, men at høre meget velstående mennesker, have bekymringer om, hvordan de bedst passer på deres formue…er grumme fortællinger.Her til morgen, var der i nyhederne fortællinger om, hvordan meget velhavende snød sig til billigere…meget store dyre biler. Skatteministeren ville ikke lave loven om..den var god nok. Tænk at der er mennesker, som dårlig har råd til et buskort, eller cykeldæk, så de kan passe deres lavstatusjob til meget små penge.Det er ikke retfærdighed. Så kan det godt være at jeg er lidt naiv og uvidende, men jeg har ikke råd til andet. Sådan er der mange som har det…de siger bare ikke så meget, det har de ikke lært, eller blevet hørt på.

  13. Jette Jakobsen

    Gad vide…om der er nogle som har mod til at svare…uden at jorde mig total? Så vil jeg være glad. Vi skal kende virkeligheden…også i vores rige land. Det er nemlig ikke alle der er rige…eller bare har til dagen og vejen. Husk nu, jeg er ikke misundelig eller fattig, jeg har klaret mig igennem, men jeg kan huske det.

  14. Lisbet Mørk

    Kære Jette!

    Jeg vil meget gerne skrive til dig, og jeg kan kun give dig ret i, at alle mennesker i verden, og også i Danmark, bør have råd til at købe gaver til deres børn og have overskud til andet end at skulle tænke over, hvor den næste krone til mad, tøj, gaver m.m. skal findes.

    Jeg er heldig i dag økonomisk, men jeg kommer da fra et hjem, hvor min mor brugte de fleste af sine vågne timer på at overskue, hvordan det hele skulle hænge sammen.
    Det er da også én af grundene til, at jeg hele tiden arbejder på at ændre holdninger, så dem, der bestemmer, finder frem til det, alle har gavn af.

    Min medfølelse med dem, der kun tænker på at rage så meget som muligt til sig, kan ligge på et meget lille sted, men alligevel er vi nødt til også at give dem, der har i forvejen, hvis vi skal gøre alting bedre for alle. Måske har de meget materielt, men alligevel kan de jo godt være stakkels, hvis de mangler at kunne mærke, hvor de sunde og sande værdier findes.

    Det er rigtigt, hvad du siger, at de basale behov for mad, bolig, tøj,m.m. skal være helt og aldeles tilfredsstillet, før man er i stand til at tænke på, hvordan man laver verden om. Du har så evig ret.

    Desværre har jeg travlt lige netop i aften, men jeg vil gerne skrive mere i morgen.

    De venligste hilsner Lisbet Mørk

  15. Claus Christensen

    Et eksempel på at det er svært at ændre på mentale modeller (efter et valg):

    “Flere grønne afgifter, nej tak! VK-regeringens nye miljøminister er “helt uenig” i, at “flere grønne afgifter bør indføres af hensyn til miljøet”. ”
    citat fra berlingske.dk

  16. Jesper P

    Den rigtige model blev benyttet korrekt.

    Resultatet blev ikke som forventet eller forkert.

    Så er det noget med, at de opstillede forudsætninger er forkerte.

    Var du ikke matematiker engang?

  17. Jette Jakobsen

    Tak Lisbeth! Jeg ved godt at der også skal være gode muligheder, for dem med de store lønninger. Måske er det dem der laver arbejdspladser, eller betaler så meget i skat, at der også kan tages hånd om de “små mennesker”.
    Jeg mener at angsten for ikke at slå til økonomisk, den har mange, og med god grund.De kan slet ikke forstå alle de store tal, og al den snak om rigdom, for de har aldrig mærket det. Disse mennesker er svære at lave om på. Der findes mennesker, som aldrig kommer på ferie..ikke engang i Danmark. Ikke kan holde fødelsdage, ikke købe det sunde mad, leve på den sunde måde..for det har de ikke overskud til. Tænk hvis det blev forslået..alle dem med de små lønninger og enlige forsørgere kan køre gratis med offenlig transport til og fra arbejde. Alle dem med skæve arbejdstider i butik og sundhedssektoren, kan få tilskud til at få passet børn, når børnehaver ikke kan..det er et stort problem for mange. Det har jeg aldrig hørt tale om. Nej de højtlønnede skal kunne trække rengøringshjælp fra og have skattelettelser. I går i nyhederne blev der vist hvordan, velstående familier i Nordsjælland udnyttede udenlandske unge piger til 2500 kr pr måned, det var usmageligt. Jeg ved godt at man kan have et godt liv i små kår, der er andre glæder, end dem der kan købes, men det er svært at finde overskudet mens det står på.

  18. Birgitte Saltorp

    Det handler om kommunikation, og en troværdig en af slagsen. Troværdigheden kommer an på situationen og målgruppen såvel som budbringerens ægte engagement.

    Det er det lange seje træk at vende tankegangen selv i en relativt lille organisation, så hvordan ændrer man en hel nations tankegang???

    Kunne man lave et populært tv-show, som fik folk til at tro på fremtiden som andet end nyindretning af hjemmet? Hvis vi tankemæssigt tog udgangspunkt i “Vild med dans”, så handler det om, at nogle (kendte) mennesker er blevet udfordret på et felt, som de på forhånd ikke har erfaringer med, og det bliver mere og mere fascinerende, efterhånden som de kommer ind i det. Desuden får “manden på gaden m/k” lov at komme ind (i en pause) og vise, at vedkommende ikke står meget tilbage for showets primære deltagere. Samtidig føler folk hjemme i stuerne sig mere direkte involveret her end i politik, fordi de kan stemme med mobiltelefonen og får resultatet kort efter. Og så er de også villige til en ekstra aften om ugen at se en opfølgning, som de ikke har indflydelse på!

    Ja, det er poppet, og ja, det er ikke sådan, man normalt gennemfører store ændringer. Og dog. For er det ikke netop billeder af lidende og døde husdyr, der sætter dagsordenen for dyrevelfærd i denne tid? Og er det ikke udsendelser om mishandlede børn eller soldater med traumer, der påvirker den offentlige debat?

    Så er der selvfølgelig en overvejelse om, i hvilken grad et tv-show frem for så meget andet vil ændre noget som helst på længere sigt. Men det vil i hvert fald kunne gøde jorden for samtaler på arbejdspladser og arrangementer i andre sammenhænge og dermed måske på den måde (gen)vække lysten til at ville noget aktivt for vores fællesskab.

    Så: Hvad vil vi med showet?
    Hvordan gør vi det?
    Og hvordan financierer vi det?

  19. Lisbet Mørk

    Hej Jette og Birgitte!

    Jeg er på den, for jeg mangler tid.

    Kort til Birgitte:

    Jeg er helt med på idéen med at bruge TV til holdningsændringer, da TVmediet når længst af alle medier. Der er serier og shows en masse i forvejen, så selvfølgelig kan der produceres nye med “bedre budskaber”.

    Måske der kan oprettes en blog udelukkende med dette projekt.

    Jeg vender tilbage senere, også til dig, Jette.

  20. Jan Sjøstrand

    Som bidrag i debatten bringer jeg her et indlæg fra Børsen i den forløbne uge. Jeg er helt enig med Claus Hyldahl. Spørgsmålet er så blot, i hvilke andre sammenhænge i DK at samfundets vælfærdsniveau kombineret med Mentale modeller faktisk er med til at gøre os mere og mere uselvstændige og uansvarlige med hensyn til egen velfærd og trivsel?

    Indlægget kommer her – god weekend ;-)

    FEDME OG ARV

    Brug for holdningsændring i danskernes tilgang til fedme, mener speciallæge
    CLAUS HYLDAHL, medicinsk direktør, Lægernes Test Center, Skodsborg

    Er det ikke fantastisk, at man nu igen er nået frem til den konklusion, at årsagen til fedme er genetisk bestemt. Det er netop sket ved danske fedmeforskeres årsmøde.

    Så nu kan alle overvægtige igen ånde lettet op, lægge den dårlige samvittighed på hylden og vente til samfundet tager ansvar for deres »lidelse«. Det er alment kendt, at vores gener udvikler sig uhyre langsomt – faktisk så langsomt, at det kan være svært at spore en ændring i arvemassen gennem 10.000 år.

    Er det vores gener som pludselig er gået amok gennem de seneste 50 år, eller er det ikke snarere vores måde at leve på, som har indtaget absurde dimensioner?

    Fedme koster samfundet et tocifret milliardbeløb hvert år, og røsterne hæves nu igen for at øge kapaciteten på fedmeoperationer. Over halvdelen af den danske befolkning er overvægtige, og ca. 20 pct. er så fede, at de nu kan anerkendes som behandlingskrævende patienter.

    I stedet for selv at tage ansvar for eget liv og sundhed, er det nu samfundet og »sygdomsvæsnet«, som skal tage over. Og det til trods for at talrige studier gennem årene har vist, at hverken specielle diæter eller operationer bidrager til varigt vægttab.

    Sammenfattende har disse studier vist, at uanset hvilken behandling, som tilbydes overvægtige, så falder 95 pct. af de behandlede tilbage til udgangsvægten i løbet af fem år.

    Ligesom for alle andre sygdomme gælder det selvfølgelig også for fedme, at »sygdommen« er delvist arveligt bestemt.

    Nogle er disponerede for at få sukkersyge, andre for at få astma og hjertekarsygdomme. Ligesom fedme er det sygdomme, som kan forebygges gennem sund livsstil.

    Det må snart være på tide, at såvel politikere som mine kære kolleger indser, at vi ikke kan behandle os til sundhed og livskvalitet. Er man arveligt disponeret for at få astma eller hjertesygdom, må man f.eks. afstå fra at ryge.

    Er man disponeret for overvægt bliver man nødt til at motionere og spise hensigtsmæssigt. Det er et valg, den enkelte må tage for sig selv.

    Samfundets rolle i den forbindelse må begrænse sig til at understøtte dette valg gennem f.eks. differentieret moms, flere cykelstier, sund skolemad, støtte til sunde arbejdsforhold i vores virksomheder, forbud mod slikreklamer og advarsler mod sundhedsfarlig kost etc.

    At leve sundt er den bedste og billigste medicin – og så er den til og med helt bivirkningsfri!

  21. Jette Jakobsen

    Jeg har heller ikke så meget tid, er jo på arbejde hveranden weekend. til 114 kr i timen og et weekendtillæg som skal afspadseres..en søndag giver tre timers afspadsering. på en hverdag. Der er ikke ret god offenlig transport i weekends, og slet ingen børnepasning, der er lukket. Det er godt jeg har min gamle bil, og mine børn er store…men der var engang det ikke var så nemt. Der er kun det halve personale på arbejde i weekends og helligdage, de andre har fri, for de skal arbejde næste weekend. Derfor skal der løbes ekstra stærkt i weekends, vi har jo de samme mennesker at arbejde ved, der er ikke meget tid til weekendhygge..tværtimod. Man er godt brugt, efter en arbejdsdag.
    Det er en sjov ide, det med fjernsynet…kunne være mindst lige så godt som når ejendomsmæglere sælger store huse på Strandvejen. Jeg har jo hørt at danseskoler har fremgangstider efter “vild med dans” så måske..måske. Selv om det egentlig er noget underligt noget at bruge TV til, men det har nok størrer magt end vi tror.
    Jeg glæder mig til at læse mere, når vi får tid.

  22. Jan Sjøstrand

    I fortsættelse at mit tidligere indlæg:

    Det menneskelige sind fungere bl.a. således, at jo mere vi gør for vores børn, jo mere vi varter dem op, jo mindre lærer de at gøre selv. Jo mere samfundet gør for os, jo mere samfundet tager ansvar for vores liv, jo mindre gør vi selv – ER DER VELFÆRD?

    Det groteske ligger i, at vi mennesker faktisk udvikler vores centralnervesystem og vores neurologi efter det. Fandme uhyggeligt hvad “velfærd” gør ved os, og uden at vi tager konsekvenserne med på råd. For mig er et velfærdssamfund et samfund der tager vare på de REELT svage, og samtidig udvikler individer til i højere grad at være deres egne ledere i deres eget liv. At lære at tage ansvar og initiativ til at skabe sin egen “velfærd”. At udvikle borgerne til stærkere individer der egenansvarligt bliver bedre og bedre til at træde i karakter relateret til egen livssituation.

    Det kræver helt andre mentale modeller end de der pt. hersker i dagens danmark. Det handler faktisk “udelukkende” om samfundets “fælles økonomiske psykologi”.

    Så længe vi som mennesker er uvidende om hvad der er reelt godt for os, bliver vi ved med at ønske alle de “behageligheder” der påvirker og udvikler os uhensigtsmæssigt. Vi er en “forkælet” nation, og som sådan opfører vi os. Vi skal blot huske på at “forkælelsen” sætter sig i vores neurologi og centralnervesystem. Det betyder at vi bl.a. bliver mere og mere følsomme for de modstande og problemer vi møder i vores liv. Måske derfor eksploderer stress i samfundet.

  23. Jette Jakobsen

    Det er også rigtig Jan! Men det er så svært at se og høre på alle de fordele, som bliver lavet for dem med de store indtægter..så må du gerne kalde det misundelse, hvad jeg dog ikke håber det er. Jeg er rimelig hårdfør, ansvarlig og et fornuftigt menneske, men der er en grænse.
    Hvis du fik et arbejdsskema, hvor du fra morgenstunden var bagud..og det var levende mennesker du havde med at gøre. Mennesker som ikke kan selv, selv de mest naturlige ting…noget vi slet ikke tænker over. Så ville de fleste få hjertebanken, sommerfugle i maven, rysten på hænderne, sved på panden, manglende overblik…det man kalder stress. Hvis du så i fritiden skulle tænke meget over hvordan du får alting til at hænge sammen, så er der ikke meget energi tilbage til at lære nye ting.
    Jeg ved godt at mange er forkælet. Har altid prøvet at lære mine børn! Det rugbrød man selv har tjent til..smager godt, det man har fået til, regnes ikke for så meget. Så griner de af mig og siger at det er lavet på samme fabrik. Jeg ved godt at man skal have prøvet en del ting og have en vis alder, for at forstå det. Jeg mener også at mine store børn af og til er forkælet ( jeg har selv været med til det, sådan noget havde min far og mor ikke råd til) Ak-Ja.

  24. Stephan Engberg

    Lars

    Hvorfor din metode ikke virker er jo vasnekglit at sige eftersom den forudsætter at man køber din bog, hvilket du næppe kan forvente som del af en politisk debat.

    Men jeg ser mindst 3 årsager til at debatten er så fattig (hvilket jeg er 100¤ enig i):

    a) Politiske Interessekonflikter – folk ØNSKER ikke at debatere de aspekter som svækker deres position – politisk drejer sig ikke om et bedre samfund, men blot om hvem der skal sidde på taburetterne og have magten over samfundsressourcerne.

    b) Kompleksiitet. De politiske debatter vælter med områder, hvor overblikket er fraværende og spørgsmål reduceres til mere eller mindre kvalificerede gætterier, massser af tomme påstande, “italesættelse” for at fremme en sag på følelser frem på indhold og at slynge pseudo-signifikante statestikker i hovedet på hinanden fremfor at argumentere sagligt og meningsfuldt.

    c) Forudsætningerne. Der er langt mere uklare optimeringskritierier i en samfundspolitiske debat end i kontekst af en specifik virksomhed. Specielt når man ikke gør kundebilledet og -forudsætningerne klart.

  25. Kurt Holdgaard

    Lars Kolind spørger hvorfor kom der ikke en debat om de konkrete emner, og som flere kommenterer her, det drejer valgpolitik sig ikke om.

    Som erhvervsmand i sundhedssektoren ventede jeg forgæves på politikernes bud på hvordan personalemanglen på sygehuse og plejecentre skulle løses.

    De få gange emnet dukkede op blev det fejet bort som om problemet var kommet som en naturkatastrofe som ingen politikere eller ledere har ansvar for.

    Hvis jeg skulle forklare aktionærerne, i den lille koncern jeg er formand for, følgende:
    Vort firma fungerer i verdensklasse, men vore konkurrenter bruger ufine metoder til at tiltrække vor personale,
    så det påvirker vort resultat.

    Så er jeg sikker på at en aktionær vil sige at det hører med til at være i verdensklasse, at kunne tiltrække og fastholde personale.
    En anden aktionær vil nok spørge om hvordan konkurrenten bærer sig ad.

    Jeg så frem til, at med NA kommer der folk på tinge med nytænkning, gerne med erhvers erfaring, idet offentlige ledere bliver styret af politikerne, hvorfor problemerne skal løses ved at sende “aben” videre eller gemme den i et skab.

    Det viste problemstilling kan ikke løses med et smart sætning, derfor kommer den ikke frem i en valgkamp.

  26. Jørgen Mathiesen

    Kære Jette Jacobsen m.fl.

    Ja Danmark er et rigt land på penge og
    har stor viden.Men vi har glemt den 3 og vigtigste faktor.

    Men er penge x viden ikke lig med vækst ?

    Nej det mener jeg ikke det er nødvendigvis og sat lidt på spidsen og puttet i en nøddeskal har vi her Danmarks problem, med 25 mandater til DF p.t..

    Det er nemlig samspillet imellem mennesker som giver den 3 og vigtigste faktor, den sociale kapital og det den
    som vi skal dyrke – specielt i skoler
    m.v..

    Stor rigdom og stor viden løber
    mega hurtigt jorden rundt, men det gør den sociale kapital ikke.

    Så bim bam busse,Danmark skal ikke blive ved med at være en haletudse.

  27. Jette Jakobsen

    DF…lever af angst og midundelse. De fremmede tager vores ting??? Vi vil bare ikke forstå det. Der har altid været “fremmede” i Danmark, ofte har de bidraget med gode ting. Prøv at læg mærke til…hvor godt de fremmede, går i hak med den oprindelige befolkning på Nørrebro i København. Men det betyder nok ikke så meget, det er jo blevet “smart” at bo på Nørrebro. Af og til er mennesker dumme, eller er de holdt utroligt meget nede…alle dem der har nok at gøre med, at få livet til at hænge sammen. Jeg ved godt hvem der stemmer på DF…alle dem der er bange, og mangler mod ( det er synd for dem). Nu bliver jeg nok uvenner med mange. Angst har uanet magt. Jeg kan også blive angst, men mest fordi vi ikke kan forstå hinanden.

  28. Jan Sjøstrand

    Mine indlæg her er uden specielle tanker for hverken de “rige” eller de “fattige” – de er for mennesker.

    Jeg kan se, at flere herinde stadig skyder på specifikke politiske elementer i samfundet, herudner bl.a. DF. Vi har demokrati, og intet kan siges at være sandt eller usandt – sandhederne er mangfoldige, hvilket er en holdning der bl.a. signalerer at nuancer og elasticitet.
    Jeg skal hverken “giftes” med DF eller Enhedslisten. Jeg synes dog alligevel at de begge er med til at nuancere holdninger og aspekter. Nogle er imod DF, nogle er imod enhedslisten, nogle er imod indvandrer, nogle er imod AP Møller, Nogen er imod FOGH, andri er imod HELLE – egentligt er der vel ikke den store forskel på hvem man er imod – jeg er for mennesker – ALLE mennesker.

    Jeg er helt enig med Jørgen i at Penge x viden ikke er lig med vækst.

    Her i byen bruger politikerne eddda meget flittigt løs af millionerne til “smukkesering” byen. samtidig må jeg ofte må høre pædagoger og lærer give udtryk for at de mangler ressourcer, og at det er Foghs skyld? Vi har endda de sidst 3 år haft socialdemokratisk styre i byen – det er dog stadig Foghs skyld ;-)

    Frem med nuancerne.
    Forestil dig at du er tværpolitisk, sig eksempelvis til dig selv, JEG ER TVÆRPOLITISK”. Mærk hvordan dit sind bliver noget mere nuanceret i tankerne. Mærk hvordan du som tværpolitisk har manGe flere strenge at spille på, hvorledes barrierer mindskes og mulighederne er større.

    Vi der debaterer her inde burde kunne vise vejen for elasticitet og nuancer i vores debat. Hverken dine eller mine holdninger og “sandheder” er rigtige, og det selv om at vi måske er enige på nogle områder.

    Og til Jette, så VED du ikke hvem der stemmer på DF – du formoder. Der intet galt med at være bange, og i stedet for at skyde “de angste” noget i skoene, burde vi gøre dem tryggere.

    Her kommer lige en af John Evan-Jones om FRYGT:
    F alske
    R esonementer
    Y ngler
    G rusomme
    T anker

  29. Jette Jakobsen

    Nej jeg ved ikke hvem der stemmer på DF, men dem der har fortalt mig det…har ofte denne begrundelse. Vi er nød til at have DF, ellers kommer der alt for mange fremmede og bruger vores ting, de er kun ude på at misbruge vores system. jeg kender til familier (dermed er det ikke alle familier), hvor mange er på kontanthjælp, eller andre “overførselsindkomster”, de er meget til DF, fordi de er partiet, der passer på danskerne. Jeg mener også det er godt vi har demokrati, men vi skal kunne se længere end til vores egen næsetip, og dele verdens goder.Jeg tror egentligt, hvor underligt det end lyder, at jeg er tværpolitisk…jeg kan lide noget ved dem alle sammen, og andet mener jeg er mindre godt.

  30. Lisbet Mørk

    Ad begrebet samarbejde i folketinget:

    Et frugtbart samarbejde i en gruppe kan etableres, når medlemmerne motiveres af et fælles mål til at yde deres bedste. Men er dette i virkeligheden utopi i folketinget, når hvert medlem foruden det mål at skabe trivsel,som ydermere defineres forskelligt af de implicerede, også har individuelle delmål, fordi de skal slås for at bevare deres job(magten?) (tækkes deres vælgere)?

    Dybest set er der vel tale om “skinsamarbejde” mellem modstandere/konkurrenter, som stresses af frygten for at miste deres job, og noget sådan har næppe gode odds.

    Kan man forestille sig et system, hvor FTmedlemmerne vælges ind, gennemgår en slags uddannelse og så er sikret på jobbet i en periode på feks. 10 år?

    Det må da give bedre arbejdsro og mindre stress og øge viljen og evnen til at nå langsigtede resultater.

    Til gengæld skal FTmedlemmerne så bevise inden et valg, at de besidder de nødvendige kompetencer til at bestride et politikerjob. Alle øvrige jobs kræver dokumentation af kompetencer i lange baner, og da det at regere et land er et af de 2 mest ansvarsfulde jobs i et land (det andet er at være forælder), må det være rimeligt at skærpe “adgangskravene”.

    Indrømmet, jeg er lige nu lidt mere bidt af tanken om at finde frem til TVmuligheder med henblik på holdningsændringer, så jeg opfordrer hermed andre til at køre videre med min idé om at udpønse et nyt “regeringssystem”videre.

  31. Lisbet Mørk

    Hej, så er jeg her igen!

    Birgittes idé med TVshows var så inspirerende, at jeg har haft svært ved at slippe den hele dagen. Det er nemlig den samme tanke jeg selv har: påvirke holdninger via TV, “lige som på reklamer”.

    Jeg holder allermest af tanken om at bruge musik, masser af musik, som får mennesker til at blive glade og omsorgsfulde, så de får lyst til at gøre andre glade, især børn. Formålet kan simpelt hen være at lave indsamlinger til gavn for børn.

    Financieringen er intet problem, Sponsorer er der nok af. Og der er garanteret flere med gode forbindelser, så den praktiske udførelse også lader sig løse problemfrit.

    På en anden blog har jeg foreslået at demonstrere effekten af konstruktiv kommunikation (KK). Man samler en gruppe mennesker helt tilfældigt, gi´r dem et problem at løse i fællesskab, og efter mange vanskeligheder, som uvægerligt vil opstå, træner man dem i KK, gi´r dem et nyt problem og voilá, så kan de tale sammen og løse problemet tilfredsstillende.

    Det gælder en hver idé til en udsendelse, at mennesker skal fyldes med positivitet, glæde, håb og tillid til, at verden kan blive rar at leve i for alle, hvis blot vi alle ændrer holdning og ønsker fred og glæde og trivsel for alle.

    Vi kan lave smilekampagner, hvor vi afprøver effekten af at smile. Lader personer gå rundt i det offentlige rum og smile til alle, de møder på deres vej, og se hvad der sker. Flere kameraer på, så nogle også kan følge dem, der blev smilet til, og vise dominoeffekten. Smil til verden, og den smiler til dig.

    Vi kan lave nyhedsudsendelser med lutter glade og opløftende nyheder, for selv om Dalai Lama siger, at en nyhed pr. definition er dårlig, fordi de fleste begivenheder er gode, så får man næsten det modsatte indtryk ved at se/høre TVavisen aften efter aften.

    Også en rigtig god idé er at lave udsendelser om og med Dalai Lama og hans filosofi ud fra en bog af Daniel Goleman: “Destruktive følelser”, der beskriver samarbejdet mellem vesterlandske videnskabsmænd og buddhistiske munke og Dalai Lama i et forsøg på at finde veje til at gøre mennesker mere kærlige og medfølende.

    Disse nogle af mine bud lige hér og nu, men lad os komme i gang med at handle, for ord alene gør kun lidt.

    Farvel, også til dig, Jette

    P.S. Jette: Du skriver meget fint og poetisk. Måske du skulle gå i gang med at skrive en bog med alle dine betragtninger, følelser og oplevelser

  32. Niels Erik Madsen

    Politisk? Hvad styrer hvad?

  33. Jette Jakobsen

    Tak for de pæne ord Lisbeth. Jeg skriver lidt, mest for mig selv på min egen “skriveblog”, den kan man se, hvis der trygges på mit navn. Det er rigtig nok, ord alene gør det ikke, der skal handling til. Tænk alle de gode ord, som er sagt til utallige møder, håb der er tændt, gode forslag som er døde efter kort tid…alle de ting som aldrig er blevet til noget. Det er jo ikke fordi mennesker mangler ideer, der er bare altid nogle som er klogere, som skyder dem i sænk. Desuden er vi mange, som ikke rigtig magter at bringe dem ud i verden…vi tør, kan vist ikke, har aldrig lært det. Jeg syntes også det er spændende med det TV, måske var det noget vi kunne blive klogere af. Meget TV bliver vi kun dummere af. Tænk alle de fjollede livsstilsprogrammere…og vi ser dem jo.

  34. Stephan Engberg

    DF er en type problemstilling – den populistiske tendens til at fremmane og forværre en ekstern fjende for at samle magten omkring sig er ældgammel. Det gør alle dæmagoger.

    Jeg er mere bekymret for tendensen til at luller oa stadigt mere ind i en “administration” af samfundet.

    F.eks. når Claus Christensen agiterer for det man kunne kalde lommepengesamfundet.
    http://kolindkuren.dk/2007/11/11/40-flad-skat-indvendinger-og-argumenter/#comment-75546

    Her giver Claus udtryk for at man skal sikre at borgerne ikke har for mange penge, fordi så bruger de dem bare.

    Ud over at jeg mener at det er baseret på alt for forsimplede økonomiske argumenter, så er det et grundliggende problem i det mentale billede.

    Jeg læser udlægningen nærmest som om borgerne tilhører staten og får lommepenge (får lov til at beholde x andel af hvad de tjener), hvis det passer i statens interesse.

    I denne mentale tilgang er borgerne ressourcer – ikke frie borgere. Default er at staten har ret og nærmest pligt til at detailstyre folks liv.

    Og dermed også kontrollere og måle, fordi man er jo nødt til at vide om man opfylder sin “pligt”.

    Og så har vi hele dette kontrol- og overvågningssamfund, som er planøkonomisk værdidestruktiv i sin grundform.

    Denne “mentale model” er livsfarlig for samfundet – men desværre voldsomt og stadigt mere udbredt. Ikke mindst fordi teknokraterne udnytter enhver lejlighed til at skramm – terror er lige vand på planøkonomernes mølle og de misbruger den groft.

  35. Claus Christensen

    @ Stephan
    Det er en forældet mental model at opfatte staten som en fjende af borgeren.

    I et civiliseret samfund træffer borgerne i fælleskab beslutning om, at en del af de producerede værdier investeres i fremtiden.

    Nogle vælgere ser dog mest på privatøkonomien, når de afgiver deres stemme. Som i det gamle Rom får vælgerne en pæn stak tusindkronesedler, hvis de stemmer på partier, som vil fjerne topskatten. Men der er heldigvis civiliserede mennesker, som foretrækker at samfundet investerer en del af værdierne i fremtiden og i øvrigt tager sig af de svage i samfundet.

    Der er mange superliberalistiske samfund i verden, men de klarer sig væsentligt dårligere i den globale konkurrence end de civiliserede samfund.

  36. Stephan

    @ Claus

    Pokkers til tom retorik “Civiliserede samfund”, “super-liberalistiske” og “staten som en fjende af borgeren”.

    Dit svar har jo intet med problemet at gøre. Du sætter det op som en sort/hvid debat om yderpoler.

    Spørgsmålet om staten er ond eller god er meningsløs. Det primære formål med demokrati er at modvirke magtmisbrug via magtkoncentration. Men det er en gråzone uanset hvad du gør.

    Min pointe – som du ikke argumenterer imod – at teknokratiet ikke kan administrere “i fællesskab” uden at skabe voksende ineffektivitet og belaste fornyelsesevnen i hele samfundet. Teknokratiet gør præcis hvad demokratiet er til for at modvirke.

    Og at teknokratiet aggresivt behandler borgerne som fjender af staten som skal kontrolleres, dikteres, overvåges og som du skriver sættes på lommepenge – behøver jeg uddybe det yderligere?

    Du argumenterer blot for mere af det samme – men overser at staten ikke kan levere den vare, du antager. Afkastet på statens investeringer er alt for små til at levere varen FORDI man investerer i teknokrati og ikke drevet af efterspørgslen. Innovationen i Danmark kan ikke følge med og det er staten som er problemet.

    Jeg argumenterer ikke for skattelettelser, men for empowerment for at trække staten og innovationen op i gear.

    Luk nu den forældede modeløkonomibog og kom lidt ud i virkeligheden.

    Som jeg har sagt mange gange. Spørgsmålet er ikke om vi kan stole på staten, men hvorfor staten ikke laver systemer, vi kan stole på.

  37. Claus Christensen

    Stephan

    Du skriver: “Min pointe – som du ikke argumenterer imod – at teknokratiet ikke kan administrere “i fællesskab” uden at skabe voksende ineffektivitet og belaste fornyelsesevnen i hele samfundet. ”

    Hvis man etablerer de rigtige systemer – f.eks. selvejende institutioner der konkurrerer frit – kan man sagtens skabe innovation også via den offentlige sektor.

    Meget af aktiviteten i den offentlige sektor er allerede drevet af brugernes efterspørgsel.

    “Og at teknokratiet aggresivt behandler borgerne som fjender af staten som skal kontrolleres, dikteres, overvåges og som du skriver sættes på lommepenge – behøver jeg uddybe det yderligere? ”

    Er det DDR eller Danmark, vi taler om?
    I øvrigt har jeg ikke skrevet, at borgerne skal sættes på lommepenge.

    “Luk nu den forældede modeløkonomibog og kom lidt ud i virkeligheden.”

    Pak nu de forældede fordomme ned og kom ud i virkeligheden.

  38. Stephan

    Claus.

    Helt enig – få konkurrencen genskabt og styringen VÆK fra planøkonomerne.
    Frit valg hjælper men er ikke nok, fordi det blot “afpresser” de offentligt ansatte.

    Vi taler om Danmark – desværre. Det er faktuelt at tiltag både økonomisk og kontrolmæssigt er ekstremt centralistiske. Hele Digital Forvaltnin g er ramt af denne kontrolsygdom.

    Hvorfor kan man spekulere over. Jeg ser det som en del af teknokratiets natur at optimere egne interesser med mindre politiskerne modarbejder det – også selvom det sker på samfundets og borgernes bekostning – på alle måder. Der skal en nærmere kulturanalyse af gruppebeslutningsprocesserne til for at sige noget klarere.

    Ingen fordomme – kun realiteter. Hvordan ville du ellers beskrive den adfærd som teknokratiet gennemtvinger overfor samfundet?

    Omkring lommepenge hentyder jeg til at du eksplisit fokuserer at det er et mål i sig selv IKKE at lade borgerne beholde penge med den ret forsimplede begrundelse at de forbruger dem.

    Det er i fuld overenstemmelse med det brutto-princip som ofte praktiseres i Danmark – at opkræve pengene i skat og så detailstyre via tilskud, hvorved de borgere som ikke opfører sig præcis som teknokraterne docerer straffes økonomisk.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.