Kolinds synderegister
Her er en nyskabelse i politisk kommunikation: Et synderegister så du kan følge med i hvordan man kvalificerer sig til betegnelsen storbytosse og det der er værre. Klik ind på bjælken ovenfor og se hvordan det lykkedes mig at begå mine foreløbig tre af mine største bommerter – ifølge pressen: 1) Kolind er en bedre statsminister end Fogh, 2) 40% skat på Fyn og 3) Folkeskole uden klasser.
Der kommer sikkert flere punkter til. Kommentarer imødeses med spænding herunder…
16. november 2007 kl. 23:19 #
[...] http://kolindkuren.dk/2007/11/.....eregister/ [...]
17. november 2007 kl. 00:43 #
Jeg er ikke helt klar over formålet med ovenstående, men jeg synes næsten ikke jeg kan undgå at sidde med en fornemmelse af, at du er en smule fornærmet over pressens håndtering af en politisk kandidat. Overrasket, er måske et bedre ord end fornærmet.
En klog person har på et tidspunkt sagt til mig, at man skal forstå ‘koderne’ inden for det område man arbejder/kommunikerer. Det tror jeg er rigtigt. F.eks., så er koderne i et politisk demokrati meget anderledes end mange andre steder – som f.eks. i en virksomhed. Interessanterne i politik er hele befolkningen, og kommunkationskanalen er primært den frie presse. Budskabet skal være kort, præcist, og til at forstå. Ironisering og slag med armene skal man tage med når det passer sig, for det er ikke sikkert man får chancen for uddybende forklaringer. I en virksomhed kan vi indkalde til et møde – udvalgte personer. Vi kan forklare stolpe op og ned, og vi kan argumentere og have dialog. I virksomheden er vi i en kontekst af personer som vi har et fællesskab med, og dialogen er på den måde ikke så overvejet, da den ikke binder så hårdt – og f.eks. er store armslag og ironiseringen indforstået.
Og hvis vi nu skal være helt, helt ærlige, så er der meget, meget få virksomheder, som er demokratiske – virksomhedsstyret er vel i over 99% tilfælde en lettere form for oplyst enevælde. (ok, fik jeg så pustet til provokationerne? ;-)). Virksomheden har en bestyrelse, som er valgt af nogle ejer – en direktion, som er valgt af bestyrelsen…og de sætter linien. Det er ikke medarbejderne der vælger direktionen eller bestyrelsen. I et demokrati er det er befolkningen (medarbejderne og ‘medejerne’) der vælger folketinget(direktionen) og derved indirekte regeringen (bestyrelsen).
Uden nærmere research, så kan jeg kun komme i tanke om én virksomhed der er demokratisk opbygget, og det er Semco (læs The Seven-Day Weekend) – men jeg kender heller ikke så vildt mange virksomheder, og jeg er sikker på at der nok skal være mange flere.
Dette er ikke et forsøg på at belære nogen som helst i hvordan det ene eller andet fungerer, for det er jeg da slet ikke den rette til – men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at ‘koderne’ i politisk arbejde og kommunikation er meget anderledes end de er andre steder. At du, Lars Kolind, blev tage på ordet – og ud af en sammenhæng – kan måske også have noget at gøre med at i politisk kommunkation arbejder man på et andet grundlag. Udtalelsen fanger. Medierne er hurtige – kommunkationen er lynhurtig – og den er ud over hele landet (og verden). Og det er jo også noget af det smukke ved demokratiet og den frie presse – at man som politiker eller kandidat dertil kan nå en masse mennesker med sine ord. Ja, det kræver måske en speciel kommunikation, men det er da fantastisk at kunne tale til så mange mennesker, så de kan træffe valg om hvem der skal køre butikken Danmark.
Det bliver for langt dette indlæg (jeg bliver da slet ikke politiker! ;-)).
Det kunne måske være interessant at overvejer hvordan kommunikation og debat i (national-)politik kunne gøres anderledes, i stedet for at konstatere at ‘det er noget skidt’. Hvad skal der til for at lave en saglig debat, – og hvad betyder ‘saglig’ når vi som befolkning skal vælge politiker?
Dbh Anders
17. november 2007 kl. 07:12 #
Det ender med at du bliver kaldt Klynke-Lars! Du adskiller dig jo overhovedet ikke fra nogle af dine politiske konkurrenter men forfalder også til at give andre end dig selv skylden for manglende resultater! Glem hvad dine konkurrenter siger – de gør jo egentlig kun hvad de skal i en valgkamp!Mit råd er at du og NA fremover krystalklart melder jeres politik ud og omgående korrigerer når nogle af “storbytosserne” træder ved siden af. I skal også 100% melde ud at I bakker op om en borgerlig statsministerkandidat! Partiformandens vage og uklare linie om tilhørsforhold op til valget hvor han først på dagen før valget, efter en opsang fra Asger Aamund, meldte ud hvem partiet støtter, skaber vild forvirring hos potentielle vælgere! Progressive forslag er altid velkomne men netop i en valgkamp bør de kun meldes ud efter rådslagning med partitoppen! Ellers får de en boomerang-effekt som du selv har oplevet!
17. november 2007 kl. 09:03 #
Mht den flade skat, så blev det jo en historie hvor man kun fortalte historien og ikke pointen. Pointen var jo at hvis hele Danmark fik 40% i skat ville vi få store fordele ifht resten af Europa og verden. Den pointe solgte desværre ikke så mange aviser som sensationen om forskelsbehandling indenfor rigets grænser.
Endnu værre gik det med folkeskole-historien. En af dagens tophistorier viser ellers at du har ret. Nu har en professor fundet ud af det som folkeskolens lærere har sagt i årevis, nemlig at de mange test vil medføre at man bliver undervist i at klare sig godt i testene, og så bliver det til udenadslære, og vi vi bliver meget velkvalificerede til de jobs der giver 20 kr pr time. (suk!)
17. november 2007 kl. 10:56 #
Jeg håber blot, at du har fået større respekt for de folk, der faktisk gør et politisk stykke arbejde. Nu har du da nogenlunde haft mulighed for at se, under hvilke betingelser de arbejder, og hvor ‘forkælede’ erhvervsfolk er i forhold til ;-)
Når man har fulgt med i politik i mange år, kommer hverken tonen eller de latterlige ubegrundede beskyldninger som nogen overraskelse.
Udenadslære er nu ikke så ringe, for der lærer man at kunne noget udenad, og uanset medierne i dag, så er der visse ting, man skal kunne. Udenadslære bruger man jo meget i at lære bogstaverne, tallene, geografi (hvis det eksisterer mere), biologi o.m.a. Men den kreative tankegang skal naturligvis ikke frarøves folk i forløbet. Så vidt jeg ved, gik Ørsted også i den sorte skole, og der kom da noget ganske kreativt ud af det, så jeg kan ikke helt se, hvor ‘Summerhill’ tanken fører hen.
17. november 2007 kl. 13:55 #
Det er interessant at flere opfatter synderegistret som klynkeri – for mig er det blot en praktisk måde at give andre adgang til fakta om hvordan nogle meget markante udtalelser er kommet frem. Jeg gætter på at det hos dem der læser siden, forklarer hvorfor forløbet blev som det blev, og dermed forhåbentlig overbeviser dem om at jeg måske ikke er rendyrket landsbytosse.
17. november 2007 kl. 14:28 #
Spørgsmålet er, hvordan får dine visionære tanker om ledelse og pædagogik størst mulig udbredelse i Danmark? Gennem bøger? blogs? i politik? i virksomheder? i nye Kolinske “skoler” for børn, unge, lærere og ledere?
Hvad er din rolle? – hvordan får du bedst dine idéer ud?
Jeg vil ønske dig held og lykke, for Danmark har virkelig brug for dig og dine idéer.
17. november 2007 kl. 14:53 #
Jeg kender ikke mange..måske slet ikke nogle politikere som gerne vil høre om sine evt. fejl. De er ellers gode at lære af. Det er nok derfor nogle opfatter det som “klynkeri”. Jeg mener det er en måde at blive klogere på, og efterlyse ærlighed. Der er jo ingen som er tankelæsere. Jeg vil ikke bidrage med nogle fejl…det har jeg ikke forstand på. Kun at du selv “forklarede for lidt” og glemte “de små”, men måske har jeg bare ikke set og hørt det, der var jo så meget i de uger. Jeg havde jo også travlt i mit gamle sædvanlige parti. Det var helt sjovt og lærerigt at sidde ved et vakgbord, på den modsatte side, men en lang deg..fra kl.8-23, så var jeg klar til at hoppe i seng..skulle jo op og på arbejde næste deg. Desuden var det jo ikke det mest opløftende resultat i mine øjne..en lærerig dag..trods alt.
17. november 2007 kl. 16:36 #
Kære Lars
Jeg har med interesse fulgt dine indlæg her på bloggen omkring din og NA’s politik.
Ikke et sekund har jeg været i tvivl om ægtheden af de ting du har fremkommet med, og det tæller rigtig meget i min bog. Der er vel rimeligt klar, her i bagklogskabens klare lys, hvor det har haltet; nemlig i kommunikationen (ment i bred forstand) af dine budskaber. Her kan vi godt blive enige om, at de vilkår I politikere skal agere under ifht. pressen osv. er helt umenneskelige, men dette er ikke desto mindre vilkårene. Sidstnævnte lader sig vanskeligt ændre, så det er nok mest et spørgsmål om, at ændre kommunikationsstrategien.
Jeg kom til at tænke på nogle af de ting Anthony Robbins har sagt “measure the quality of your communication by the respons you get” eller “intention means nothing – respons is everything” (frit efter hukommelsen ;-)
Jeg begragter ikke synderistret som klynkeri, men nærmere som givtig reflektion.
Dbh
Mic
22. november 2007 kl. 10:28 #
Jeg synes din historie i valgkampen netop udstiller alle svaghederne i dansk politik lige nu.
For mig at se er der ingen tvivl om, at du kommer ind med nogle ideer der fortjener at blive taget op – nogle synspunkter som bør vurderes. Men de er ikke formuleret lige som de mere garvede politikere gør det, og derfor kan det potentielt misforstås. Det er der en god historie i, og det vælger journalisterne så at gøre.
Så er spørgsmålet: Skal man som nogle af de andre kommentarer her siger først “lære koden” inden man går ind i politik? Skal man begynde at formulere sig lige så vagt og upræcist som andre politikere? Skal man altid formulere sig sådan, at det på ingen måde kan misforstås?
Og i hvor høj grad reducerer det ens evne til at bringe spændende, udfordrende, nytænkende emner på banen?