40% skat på Fyn – nu skal vi videre!
Forslaget om et forsøg med 40% skat på Fyn startede på vores fælles blog på Fyn, www.fornyfyn.dk, hvorefter jeg tog det op og spurgte læserne her på bloggen om jeres mening. Seneste resultat er et lille flertal for forslaget. Tak for reaktionerne!
Var det en provokation? Både -og. Ja fordi jeg godt ved at det ville være vanskeligt at gennemføre og at det sikkert også ville være vanskeligt overhovedet at få igennem Folketinget. Nej fordi selve det at afprøve nye samfundsmodeller i mindre skala før de gennemføres for hele landet bliver en del af den fremtidige politiske arbejdsform. I stedet for endeløs tovtrækning i Folketinget bliver vi enige om at afprøve en eller flere alternative løsninger i bestemte dele af landet. Og her vil øerne have et fortrin fordi de er fysisk afgrænset. Vi kunne f.eks. afprøve hvad man ville kunne opnå ved at forsyne alle husstande med super bredbåndsnet (1000 megabits/sekund eller mere – de fleste af os har i dag 1 eller 2 megabits/sekund) eller hvad man kunne opnå ved en ny model for folkeskolen eller ældreplejen.
Tjente forslaget om at prøve 40% skat på Fyn sit formål? Ja det synes jeg at det gjorde. Jeg blev godt nok udråbt til landsbytosse af både de andre partier og dele af pressen, men vi fik illustreret hvad 40% skat betyder og vi hørte fra samtlige partier at forslaget ville give Fyn en helt urimelig fordel i forhold til resten af landet (skævvridning) fordi mange ville flytte dertil og arbejde og starte nye virksomheder. Det var næsten det bedste der kunne ske, for så må flere jo få den tanke at vi måske skulle droppe forsøget og gennemføre Ny Alliances forslag om 40% flad skat for hele landet.
Jeg vil gerne høre din mening om selve det at lave eksperimenter med nye måder at indrette samfundet på, i bestemte landsdele. Jeg forudsætter at folk på stedet (kommunalbestyrelserne) ønsker at være med i eksperimentet (f.eks. en ny måde at tilrette ældreplejen på) og at Folketinget er enige om at gøre forsøget. Er det at gøre forsøget f.eks. på Fyn så en god ide?
Stem tilhøjre (ja/nej) og kommenter gerne herunder.
4. november 2007 kl. 11:50 #
Der er så mange gode tiltag, som er behandlet og snakket ihjel!! Jeg har hørt så mange, og oplevet mennesker som var helt tændt på at prøve. Vi har siddet i udvalg m.m. og regnet og analyseret, i meget lang tid. Så skal det forelægges det ene og andet udvalg…det tager meget lang tid..og til sidst dør den gode ide. Det er dræbende, for at forny måden at arbejde på. Det sidste udvalg jeg deltog i, bestod af beboere, pårørende, personale på et ældrecenter. Da vi lige havde fået lært de ældre at de igen havde noget at skulle have sagt, gik det rigtig fint. Det var bare det at rammerne altid var i vejen, så meget lidt blev til noget. Der var ellers rigtig mange gode tiltag. De kom frem af de mennesker som boede der, arbejdede der og deres familier..de helt rigtige vil jeg mene. De eneste vi endte med at bestemme var hyggeting, der er ikke noget i vejen med dem, men det er da småting. Når snakken faldt på indkøbsmuligheder, prisen på mad, fordeling af personalet ( der er meget affolket eftermiddag og aften på ældrecentre), havde vi ikke noget at sige. Der var mange gange vi fik nej…fordi det ikke var muligt, da det var politisk bestemt. Så kunne vi jo lige så godt give op. Alt blev drejet, til det svar. Der var ikke rammer til det. Rammer laver de i folketinget og kommuner. Så er lille fleksibel ramme her og der, kunne afprøve gode tiltag. Ikke alle gode ideer, er gode i virkeligheden..det kan vi jo ikke vide uden at prøve. Jeg og mange andre ville være glad for denne mulighed. Der er rigtig mange gode ideer..derude i virkeligheden.
4. november 2007 kl. 11:52 #
Hej Lars.
Jeg føler spændt alle dine valgtiltag.
Og de rykker da i folk, både positivt og negativt, men det vigtigste er, at det overhovedet rykker ikke?
Jeg synes, det er en fremragende ide at lave eksperimenter(projekter kalder man det jo som et fortærsket ord)i bestemte landsdele med nye måder at indrette samfundet på. F.eks. nye måder at tilrettelægge ældrepleje- og omsorg, folkeskole osv.. Og det ville være dejligt, hvis Folketinget ville være mere obs på sådanne ting. Jeg vil selv som aktivt kommunalbestyrelses-
medlem være meget positiv for at være en kommune, hvor ting kunne afprøves.
Så jeg håber, det kan iværksættes.
4. november 2007 kl. 12:15 #
Den slags eksperimenter vil være en god måde at udvikle samfundet på. Dog skal man være opmærksom på at både forudsætningerne for forsøgene skal være klart definerede og under uvildig kontrol, før under og efter, ligesom resultaterne skal lægges ærligt og offentligt frem og analyseres af uvildige eksperter. Ellers vil kortsigtede resultater eller mangel på samme, straks blive misbrugt politisk, idet vi alle står klar til at sige “Se hvad jeg sagde!” og så drage forhastede konklusioner. Eks. En helt ny type skole kan jo tage mindst 10 år eller mere at få reelt brugbare klokkeklare resultater fra. Tilsvarende med tidshorizonten på påståede negative samfundsforhold afledt af indførelse af flad skat/lavere skat.
4. november 2007 kl. 12:17 #
Hvis formålet er at blive klogere, giver et ekstra forsøg ikke meget. Der er alt for mange faktorer, der påvirker udviklingen til at det fynske forsøg giver ret meget mening. Specielt når man ikke kan udarbejde et retvisende forsøg, som viser både fordele og ulemper, bliver det en dårlig idé. Det er bedre at udvikle teorier på et samfundsmæssig niveau og holde dem op imod de praktiske erfaringer vi har fra andre lande og fra historien.
På institutionsniveau burde det være muligt at afprøve nye ideer hurtigt, inden de dør ud. Men det kræver frihed fra indblanding fra kommunalbestyrelse og ministerier. Så får man institutioner, hvor man på samme måde som i mindre virksomheder hurtigt kan afprøve nye ideer. Det giver masser af arbejdsglæde og lyst til at prøve noget nyt, fordi man hurtigt ser resultaterne.
4. november 2007 kl. 12:54 #
Jeg har lidt nølende stemt ja i afstemningen, men da jeg ikke synes, at der findes nogen steder i Danmark, som er egnede, fordi hele Danmark lever i interaktion (broerne fx), så fik jeg en anden tanke.
Lav en ny ø i dansk farvand. Denne ø skulle så være forsøgsø. Stedet hvor alle de gamle mentale modeller er bandlyste. For at undgå interaktion skulle øen betragte Danmark, som naboland.
4. november 2007 kl. 12:57 #
Ideen om at afprøve ideer på et lille udsnit af befolkningen, kan jeg rigtig godt lide.
4. november 2007 kl. 13:19 #
Jeg synes, det er en god idé at afprøve nye idéer, også de store, samfundsmæssige af slagsen uden at hele landet nødvendigvis skal gøres til “laboratorium”. Det vil være lettere at komme af med evt. fiaskoer. Men jeg synes, der er et dilemma i det, for hvis sådanne forsøg skal have andre perspektiver, end lige det at afprøve nye idéer, så må man foretage dem der, hvor de er tiltrængt. F.eks. kunne man jo forsøge med særlige udviklingstiltag i Vendsyssel eller på Lolland-Falster, som er udkantsområder. Men hvordan måler man så effekten af hvad der sker i “reagensglasset”?
4. november 2007 kl. 13:51 #
I mine øjne er det et vanvittigt forslag. Hele konceptet omkring 40% (,6 som det hedder i jeres officiele forslag) er et opgør med velfærdsstaten. I skal ikke bilde mig, som en veluddannet og intelligent ung mand, ind at de dynamiske effekter af dette skatteniveau kan dække det niveau af velfærd som danskerne generelt ønsker. Om det ville være samfundsøkonomisk fornuftigt at genemføre på nuværende tidspunkt er en helt anden historie.
At sænke skatten så markant ville selvfølgelig give store fordele på fyn, men arbejdspladserne ville komme fra andre steder i Danmark, dette er forudsat at virksomheder overhoved ville begynde at rykke på fordelene, såfremt de ikke anså projektet som langsigtet uholbar, som det nu engang er.
En borgelig, chockeret vælger.
4. november 2007 kl. 14:53 #
Hvis Lars må provokere, må jeg også. Jeg har svært ved at fortælle denne historie (jeg mener at den er lidt pinlig, overfor dem der laver rammer)Det hele foregår i 2004, og er lige så sandt som det er skrevet..altså opfattet af mig. Hvis der er nogle som kan retfærdiggøre hvorfor det er sådan, vil jeg være glad. Jeg ved jo ikke alting, og en sag har mange sider.
På vores ældrecentre i dag, skal mange beboere selv sørge for personlige plejemidler og rengøringsmidler, det er ikke med i betalingen. Det gælder alt fra hårsæbe til toiletrens. Når en ældre bliver visiteret til ældrecenter, er de som regel så svage de ikke kan gå ud og handle. Det er altså noget de pårørende skal sørge for, eller den enkelte ældre kan blive visiteret til, at personalet må “ringe i brugsen” en gang om ugen, der så bringer varer ud mod en mindre betaling. Nogle kommuner går ind og dækker denne betaling. Mange pårørende bor langt væk, glemmer det, er selv lidt ældre( det er man hvis mor er 97 år), går meget på arbejde osv osv. Det manglede ofte når vi skulle hjælpe de ældre…det er lidt surt at der ikke er hårsæbe på den ugentlige badedag, eller noget at vaske gulv med. Små ting??? Måske, men ikke for den det går ud over. Det er svært at få et pensonisthjem pænt på 25 minutter, hvis det ingen “skuremiddel” er, husk det sker kun hver anden uge, så nogle ting sidder fast.
Vi mente at det var en god ide med en lille kiosk på ældrecentret, hvor de ældre kunne købe disse ting, samt tidt sjov, hygge, og andre fornødenheder. De havde jo tid til det, og vidste hvad de manglede. Desuden er det altid godt at kunne klare egne behov selv. Kiosken skulle have åben ca 3 gange om ugen, i et par timer, og bemandes af en personale og en beboer..nogle pårørende ville også godt hjælpe. En søn som arbejdede i en bank lovede at lave regnskabet, en anden ville hjælpe med de tunge ting, og give en hånd hvis vi manglede personale. Først mente ledelsen at det gik ikke…de handlende i byen, ville miste handel. De handlende blev spurgt, de var med på tanken og ville gerne hjælpe..de var ikke sure, tværtimod. De ville sætte varere ind på kredit, indtil vi fik penge i kassen, tage usolgte varer retur, hjælpe med hylder og kurve til kiosken. Så det afslag duede ikke..næste afslag, vi havde ikke rammer til at følge de ældre ud at handle!! Op i kiosken..inde i huset, var ud at handle!Nu er der jo mange ældre på et ældrecenter, som ikke kan gå selv, finde vej, huske m.m., så der skulle en hjælpende hånd til…ellers var der jo ingen kunder til kiosken. Så kunne ledelsen jo rigtig bevise, at det var en dum ide. Så gav vi op, det er håbløst, for en ellers god ide. Tænkt af de ældre, personalet, behovet, de pårørende. Stoppet af rammer.
4. november 2007 kl. 16:13 #
Jeg er enig i, at det er en god idé at give plads til at nye ideer kan vokse, at give de enkelte institutioner så meget råderum og fleksibilitet, at det bliver muligt for lederne at udføre lederskab.
Jeg har et forslag til, hvordan man kan demokratisere og decentralisere store dele af den offentlige sektor, og på en gang opnå meget større råderum for den enkelte institution, samtidig med at man slipper for endeløse politiske trækasserier.
Forslaget går ud på følgende:
Finansloven afskaffes.
I stedet skal alle borgere logge sig ind på en hjemmeside, hvor alle landets velfærdsinstitutioner er listet.
Borgeren bestemmer så, hvor mange procent af vedkommendes skattepenge, der skal gå til den enkelte institution på listen.
Borgerne kan vælge at binde deres tilvalg for en længere periode, så institutionen får større sikkerhed for sine indkomster, og de kan også se, hvor stor en del af institutionens budget, der er dækket, så de kan vælge en anden institution at give bidrag til, hvis den, de havde tænkt sig at betale til, allerede får penge nok.
Sammen med denne hjemmeside kunne man lave en lovgivning, der forbød institutionerne at reklamere, sådan at bidragene ikke kom til at gå til det forkerte.
Og derudover skal der være de krav til en institution på listen, at den skal levere sine velfærdsydelser gratis, at der ikke må være nogen form for modydelser ved bidrag. F.eks. kunne man gøre bidragene anonyme for de enkelte institutioners ledelser, så man er sikker på, at beslutninger ikke træffes på baggrund af økonomiske hensyn, men udelukkende ud fra, hvad der tjener det almene.
Dette forslag kombinerer idealerne fra den offentlige sektor om gratis uddannelse, gratis sundhed og gratis omsorg, med det bedste fra den private sektor – frie rammer for innovation og sund konkurrence mellem institutionerne. Hvis en institution ikke lever op til det, befolkningen forventer og ønsker, ja så kommer den ganske enkelt til at lukke. Og det bliver borgernes eget ansvar, at det sker.
Mit forslag er oplagt til at udføre på forsøgsbasis, f.eks. på Bornholm, så vi kan se, hvad der sker.
Fortsat god valgkamp.
4. november 2007 kl. 18:03 #
Mange af de gode ideer, som kommer op blandt personale, borgere, pårørende, koster slet ikke flere penge. Dem ved vi nemlig godt er meget svære at få fat i, og så skal man da først til at søge og spørge rigtig meget. Det er inden for de økonomiske givne rammer. Eller ting som slet ikke koster noget..bare en omlægning, eller en anden metode. Ideen ovenfor lyder også spændende, men vi har jo ikke for mange institutioner..der er ventelister mange steder. Vi har vist ikke mulighed for at lukke dem. jeg tror dog også de ville tænke sig om, og prøve at forbedre sig.
4. november 2007 kl. 18:29 #
Selvfølgelig må og bør Fyn gennemføre en masse lokale initiativer og forsøg – des flere desto bedre.
Men Fyn er en alt for stor enhed – er alle fynboer ens?
Hvad vi først og fremmest burde se, er offentlige tiltag, der behandler fynboer som mennesker og individet – ikke Fyn som en overskuelig enhed til mere standardisering og detailjere planøkonomisering.
4. november 2007 kl. 18:35 #
God idé at give institutionerne frihed, men er det ikke være mere enkelt at finansiere dem med tilskud efter, hvor mange borgere, de kan tiltrække?
Det demokratiske aspekt kan sikres ved at alle interessenter får en aktie med én stemme til generalforsamlingen, hvor man bl.a. vælger bestyrelsen.
4. november 2007 kl. 20:43 #
hold da kæft for en arrogant tumbe ham der kolind….en fucking narrøv der tror han er gud, bare fordi han har tjente lette penge på sit firma……gamle nar!!!!
4. november 2007 kl. 22:24 #
Så slipper vi da for den massive indvandring fra resten af landet ;-) Tak for det :-) Jeg er sikker på at Lars Kolind er en grim ælling :-)
4. november 2007 kl. 23:52 #
Hvad med at lave et omvendt eksperiment i Nordssjælland. 64% i skat til alle.
Til gengæld højere løn til lærere, pædagoger, plejere. Bedre hjælp til ordblinde (årplinne) 2 lærere i alle klasseværelser, højere SU, alle igennem en ungdomsuddannelse om så det skal koste mange ekstra tutorordninger, og hjælpelærere. Masser af grundforskning, erhvervsstøtte til klimaprojekter og vindmølleprojekter. Erhvervsstøtte til økologi. Nedsættelse af momsen på økologisk frugt og grønt, gratis god mad til børnehavebørn, 4 timers idræt i skolerne om ugen. Gratis spejd, og sport til alle. 10 kroner for en bustur.
De dynamiske effekter vil være, at kriminaliteten vil falde, virksomheder vil blive tiltrukket af de mange veluddannede unge, lykke og varme vil skabe viden og vækst.
I videnssamfundet er din skatteprocent og pengepung ikke vigtig.
Det vigtige er, hvad du har mellem ørerne og om du har en god ide og at du brænder for den. Så skal pengene nok komme af sig selv. I Oticon havde Lars en god ide og pengene kom hurtigt fra en bank. Penge er kun tal, gode ideer og knowhow styrer!!!
4. november 2007 kl. 23:59 #
Forslaget om 40 % skat på Fyn (jeg er født ved Fyns Hoved – Langø – og har boet i Odense tre årtier), er da morsomt. En provokation, som man kan forvente af en velbjærget erhvervsmand, der nu vil gøre sig til i politik – hvor vedvarende det end måtte være.
Uanset Kolinds sikkert høje troværdighed som erhvervsmand, må man imidlertid stille spørgsmålstegn ved, om han har fattet forskellen på privat virksomhed og politik. Udmeldingerne fra “guruen” er da nye, men seriøse? Næppe. Kolind har udmærket fremstillet sin virksomhedskultur baserede opfattelse af politik. Det handler om at skabe konsensus om værdier og konkrete mål, og manden har tilsyneladende sagt noget i den retning i ramme alvor som grundlag for en politisk karriere, hvilket er politisk dybt naivt og utroværdigt. Det er en af mange grunde for, at jeg ikke kan stemme på NA.
En anden er, at jeg mener at huske fra et interview i DJØF bladet, at Kolind har givet 100.000 kr. til NA – nogen tid før han kandiderede – og udtalte noget i retning af at “det måske vil blive en af mine bedste investeringer” (Frit fra hukommelsen og uden præcis kildeangivelse, idet jeg har makuleret bladet). Jeg anerkender min mulige fejlcitering og tager forbehold for fejlagtigheder i min hukommelse, men finder det alligevel lige så utroværdigt som meddelelserne i pressen om Kolinds overlegne stasminister egenskaber og udtalelse om, at hvis det er for kedeligt i Folketinget, håber han på at der er en suppleant.
Skatteparadiset på Fyn må ses i samme genre; aldeles useriøst. Måske Kolind skulle værne om sit gode ry og holde sig til det han har forstand på? Eller keder den rige herre sig og ønsker endnu mere opmærksomhed?
Jeg ved det ikke, men jeg ved, at det at lede en virksomhed er fundamentalt forskelligt fra at lede et land. Det synes ikke som om, Kolind har forstået dette. Derved adskiller han sig ikke væsentligt fra ganske mange andre erhversledere.
5. november 2007 kl. 01:59 #
Det er helt vildt ærgerligt at niveauet skal falde så dramatisk som tilfældet er når der går politik i den.
Det er simpelthen bare SÅ ærgerligt !!! Og det er ligefør vi burde græde kollektivt snot over det. I timevis.
Søren Larsen (Djøffer?) – der er altså ikke ret meget ved indlæg, der bare siger : det er useriøst, det er utroværdigt, det er naivt…..og så gentager smøren et par gange.
Det er først når du kan svar på: hvorfor det er useriøst, hvorfor det er utroværdigt og hvorfor det er naivt at det bliver interessant. Kan du det?
Og så når folk IKKE går efter manden, men bolden. Men der er ikke nogen bold i dit indlæg, vel ? Det er kun personfnidder…igen..igen – det falder normalt tilbage på en selv. Også i politik.
5. november 2007 kl. 02:17 #
“da alle alligevel er enige om, at 40% flad skat er en kæmpe fordel for en ø eller et land” ? Noget af en konklusion du her drager Lars Kolind. Fint, at du har en kringlet og kreativ indgang til dit politiske virke. Det viser, om ikke andet, at du har humor og giver sikkert også mange ligesindede, med et mentalt og økonomisk overskud, et godt grin! Men din legen kreativ fremtidværksted i visionsfasen, er måske knap så morsomt, for de mange mennesker, som har helt andre livsvilkår end dem du har.
I relation til dit forslag, er det sikkert en udmærket måde, at afprøve et nyt produkt, i en lille enklave, i et firma, inden det integreres i hele firmaet!
Det er nu nok der, i din måde at tænke på, at du vil møde den virkelige udfordring i politik !
Vi mennesker er jo en dynamisk størrelse, der hele tiden ændrer form. Vi er jo svære at indstille og justere på, heldigvis eller måske vil nogen sige ærgerligt!
Vi kunne selvfølgelig spare en masse penge til broer eller motorveje, for der skulle vel sættes bomme op i Middelfart og i Nyborg? ellers er “forsøgsmassen” jo ikke intakt, i de 5 år dit forsøg skal vare.
Måske skulle du prøve at bruge din kreative tænkning til, at udtænke visonære planer, i forhold til hvad vi skal gøre, med alle de utilpassede unge, der helt ned i 10 til 12 års alderen, bruger stoffer, går på druk og slet ikke føler sig set, hørt eller elsket i denne verden. Så kunne vi måske undgå de ekstreme voldsager, vi har været vidne til,i de senere år.
Eller tænke visionære tanker, om vores børns fremtid og en skole der bygger på vores forskellighed og vores mange forskellige kompetencer og lærings kanaler, så alle fik en chance i livet, til gavn for ikke mindst vores fælles fremtid.
Erhvervslivet er jeg ikke bekymret for, de skal nok klare sig og når skatten er 58%, så er rådighedsbeløbet heller ikke så ringe end da, så det bekymrer mig heller ikke.
Men vores børn og unge derimod, som vokser op i en tid, hvor forældre har svært ved at nå, både de store krav på arbejdsmarkedet og det gode familieliv hvor de mange fundamentale værdier og holdninger skabes, og som deres børn har brug for hele livet. De ganske unge børn, med alle deres problemer er totalt usynlige i valgkampen men de kan selvfølgelig heller ikke stemme! Venlig hilsen Birthe Skyt
5. november 2007 kl. 02:54 #
Et af problemerne ved skattediskussionen er at lavtlønnede ræssonerer at højere skat til “de rige” giver mindre skat til mig. Da lavtlønsgruppen jo er en del større end højtlønsgruppen, kan de hurtigt blive enige om at skatten skat op. Derfor endte vi i omegnen af 67% (8% bruttoskat + 63% topskat). Læg forresten dertil 25% moms.
Som Qvortrup kyniskt siger: “En sag der ikke kan forklares, kan ikke forsvares”, ¨så skattediskussionen strander i at “man” vil tage penge fra de lavtlønnede eller fra den hellige velfærd, fordi begrebet optimal skat ikke eksisterer i den offentlige bevidsthed.
Helle Thornings tese “Mindre skat = mindre velfærd, mere skat = mere velfærd” er vel indlysende urigtig. Hvis den var rigtig skulle vi vel hæve skatten, hvis vi ville have mere velfærd. Velfærd er vel positivt så lad os bare få mere af den ville de fleste tænke.
Jeg er en stor tilhænger af solidarisk betaling til fælleskassen. Vi løfter trods alt bedre i flok. Vi er desværre bare i den situation at mere skat betyder mindre velfærd fordi folk ikke gider at arbejde mere når skatten tager det meste.
Pointen er at vores marginalskat på 67% nærmest opfattes som et grundvilkår i ligevægt med vores niveau af velfærd. Der tænkes ikke meget over om det er mere optimalt at nøjes med 66% eller 68% for den sags skyld. Hvorfor er det lige at 67% er den optimale skat? Er vores velfærdsniveau det rette og får vi nok for pengene?
5. november 2007 kl. 08:01 #
Kære Morten Nielsen,
Du skriver: “at mere skat betyder mindre velfærd fordi folk ikke gider at arbejde mere når skatten tager det meste. ”
Og det lyder umiddelbart jo fornuftigt, men jeg tror bare ikke, at det er sandt !! – i hvert fald ikke den gruppe, som er ambitiøse og elsker deres job, hvilket i reglen er gældende for de højtlønnede.
Jeg tror heller ikke, det gælder de unge eller gruppen fra 20-30, som skal ud og have kick, som øger deres selvtillid.
5. november 2007 kl. 09:26 #
Morten Nielsen,
Når planøkonomer begynder at diskutere lafferkurver, så får man altid denne ubehagelige smag i munden at reelt drejer sig om hvor på kurven, staten kan suge mest skat ud af borgerne.
Hvad planøkonomer aldrig diskuterer er at man kunne få mere velfærd ved at fyre en planøkonom.
Det giver 3-dobbelt effekt. Man sparer på offentlige lønninger, man gør staten mere effektiv og man mindsker antallet af regler og krav på samfundet, så der bliver mere rum til innovation.
“Men uf, så kan vi jo ikke styre samfundet” – nej, netop, man kan og bør ikke styre samfundet !
5. november 2007 kl. 09:26 #
Det gælder heller ikke for dem der mangler pengene. Hvis du mangler 100 kr er det mange penge, og du må tjene dem. Jeg har flere gange i mit arbejdsliv haft et ekstrajob ( fordi det var nødvendig, ofte et rigtig kedelig slæbejob). Der skulle jeg betale skat af B.kort, så det var ikke meget der var med hjem, men det kunne fylde nogle huller. At det ofte gav ekstraskat næste år, var et andet problem..når det drejede sig om at betale regningerne her og nu. Hvis du har for lidt penge og bor i eget hus, er en gift person med familie, er der kun en vej, tjen nogle flere. Om du så skal gøre rent om natten , gå med aviser, plukke æbler efter vægt er lige meget. Pengene skal tjenes, og der er ikke plads til dovenskab eller fine fornemmelser. Sådan var det engang, men heldigvis ikke mere. For mine børn er store nu, min mand kommet over sin arbejdsskade, og taget en ny uddannelse, mit hus falder ikke i værdi, renter er ikke 16-20 %, der er ikke arbejdsløshed, de skriver ikke om tvangsauktioner i avisen..ikke ret tit da. Sådan var det midt i 80erne,og det ønsker jeg ikke igen. Så det er rigtig nok…hvis jeg kan slippe..vil jeg ikke arbejde mere end fuld tid ca.37 timer. Jeg har arbejdet rigtig mange, lige siden jeg var 15 år. Nu bliver jeg snart 54 år, og skal vel arbejde 10-12 år endnu. Jeg kan, gider, vil ikke ekstraarbejde, uanset hvor meget billigere jeg slap i skat. En krop der ikke er slidt op, kan ikke købes for penge. Dette skal ikke opfattes som en klagesang, jeg har haft det godt”undervejs” og har mødt mange søde, gode, spændende, hjælpsomme mennesker, og lært en masse. Vi skal bare huske at der stadig findes mennesker, som har det sådan, og før alle er med mener jeg ikke at det er nødvendig at jeg får lidt mere udbetalt af min månedsløn. Jeg ved godt at der ikke er mange af “min slags” der skriver på denne blog..for det tør eller kan de ikke, men de er derude. De skal have mulighed for at lave lidt om på deres liv, så det ikke er så svært. Det er ikke alle der er lige så heldige som mig, at have baglandet i orden. Jeg lærte at bestille noget, ikke give op, kunne klare sig med lidt osv osv. Husk nu det er ingen klagesang, bare lidt virkelighed.
5. november 2007 kl. 09:32 #
Hvad er der galt med at sænke erhvervsskatten og sænke skatten til de lavestlønnede i job?
De lavestlønnede vil jo bruge pengene i Danmark, mens de højestlønnede vil bruge deres skattenedsættelse på rejser og andet, som ikke kommer DK til gode…
5. november 2007 kl. 10:33 #
Det lyder også fornuftig Anni. Jeg ved jo godt at det ofte er dem med de mange penge, som laver jobs til os andre. Hvis der ingen penge er, så er der ingen jobs, måske flytter de til udlandet..alting hænger sammen. Jeg vil bare så gerne, nu hvor vi har råd. Have afskaffet den sociale arv. Der skal vi nok begynde med børn og unge evt. forældrerne til dem. Der findes børn i dag, som bliver opdraget til elendighed og kontanthjælp. De skal have lidt stolthed og selvværd ind i deres liv, det kræver noget støtte. Det er lige “så fint” at være skraldemand, som overlæge..begge tjener deres egne penge, og vi kan ikke undvære nogle af dem. Heller ikke dem der passer vore børn, gamle, syge, gør rent om natten osv osv.
5. november 2007 kl. 18:48 #
Samfundet er ikke et lukket fysisk system. Forsøg gennemført på den foreslåede måde er meningsløse. Med mindre fynboer skal fratages det frie sygehusvalg samtidig? Med mindre partierne skal have mindre støtte pr. stemme afgivet på fyn end i de øvrige landsdele etc etc, og fynboer samtidig skal betale entre på nationalmuseet.
Forsøgs tankegangen er dog ikke dum. Det hedder samfundsvidenskab og der er massere af den. Og der er meget at lære i grundbøgerne… Bl.a om komplekse reformer og implementeringsproblemer, eksternaliteter m.m.
– og ikke mindst det kommunale selvstyre som inden for styrelsesloven i en meget begrænset udstrækning kan agere som laboratorium. Behandlingen af kræftpatienter på vejle sygehus må alle FT kandidater da kende til… Så måske Lars Kolind skulle stille op til kommunalbestyrelsesposten i stedet?
5. november 2007 kl. 20:09 #
Jeg var imod skatteforsøget, fordi det ikke ville gøre os meget klogere, men konkrete forsøg som at give alle skoleelever 1 times motion midt på dagen vil være en rigtig god idé. Især hvis man kobler et par forskere på, som kan sikre der bliver samlet op på resultaterne, så erfaringerne kan anvendes andre steder.
5. november 2007 kl. 22:40 #
Det er påfaldende så travlt nogen har med at bestemme over frugten af andres arbejde og samtidig antage at disse andre er ligeglade.
Specielt i lyset af det offentlige ressorucespild og statsmagt som har stadigt sværere ved at respektere helt basale rettigheder og principper.
Den lille havfrue er ikke nok til at få veluddannede til at flytte til danmark og slave med en levestandard langt under hvad de kan have andetsteds og uden mulighed for at sikre fremtidige generationer ved ærligt arbejde.
5. november 2007 kl. 23:07 #
Hvad mener du Stephan…jeg vil så gerne forstå alle synspunkter.
Den første gang jeg kan huske..synet af den Lille Havfrue, blev jeg godt nok også skuffet. Der skal man ligesom forstå eventyret. Mener du at Danmark er for lille og bestemmer for meget? At vi alle sammen skal til at være “vor egen lykkes smed”? Det er ikke alle der er så heldige de kan det…af mange gode grunde, og nogle få mindre gode.
6. november 2007 kl. 01:03 #
Nu var det ikke lafferkurven jeg hentydede til, men mere en overordnet betragtning om at vi bør tilsigte det skattesystem, der giver mest “velstand” eller samfundsnytte. Dvs. noget paretooptimalt. Det betyder ikke nødvendigvis mindre skat samlet set men helt sikkert mindre skat på arbejde.
Det kan undre mig at man vil have flere sosu’er, sygeplejesker, pædagoger og pmf’er men alligevel vælger man at sætte 200.000 på efterløn, samtidigt med at man brandskatter dem der trods alt *er* i gang.
For at føje spot til skade, har man så desuden politisk set forgyldt dem der i forvejen sidder på flæsket i form af flere politiske indgreb til fordel for friværdierne og ikke mindst lukrative afskrivningsregler for fast ejendom, der *ikke* benyttes til bolig af almindelige mennesker. Hurra for boligspekulanterne.
Som min gamle ven sagde: “Du får aldrig ændret systemet. Hvis jeg skulle have lavet min tilbygning hvidt, ville jeg ikke have haft råd… vi får alligevel aldrig ændret den skat. Man kan ligeså godt arbejde mindst muligt og så bruge resten af tiden til at gøre det behageligt for sig selv og sin familie.”
6. november 2007 kl. 09:05 #
Morten,
Her blander du velstand (produktion) sammen med velfærd (fordelt samfundsnytteværdi) – det kan du ikke uden at se på skatten som omfordelingsinstrument, hvorefter forudsætningerne bliver til konklusioner i modellen.
For at du kan “tilsigte det skattesystem, der giver mest “velstand” eller samfundsnytte”, så er du dybt nede i en planøkonomisk modelbetragtning, herunder nogle stærkt aggregerede betragtninger om hvordan omfordeling omsættes i velstand via en eller anden velfærdsmekanisme.
Det påfaldende er at fokus er så meget på skattens størrelse, mens det planøkonomiske ressourcespild og magtmisbrug i den offentlige sektor nærmest ikke addresseres.
Omfordeling fører ikke autoamtisk til mere velfræd og mere velfærd fører slet ikke automatisk til mere velstand. Det går jeg ud fra at du er enig i?
Jette.
Jeg hentydede bl.a. til Annis ret naive kommentarer om at de veluddannede er ligeglade med om de skal bære 3 eller 5 på ryggen med samme levestandard. Og efterfølgende påstand om at de højstlønnede alligevel brænder alle deres penge op i udlandet så det er helt fint at brandbeskatte dem.
Du taler om hvordan vi bruger pengene – spørg dig selv, hvordan patienterne ville prioritere – herunder også FØR de bliver patienter når de forholder sig til spørgsmålet HVIS (eller NÅR) de bliver patienter.
Det er f.eks. et faktum at et stigende antal operationer flytter til udlandet, hvor de er er billigere eller bedre – nogle gange begge dele.
Tror du at veluddannede vil flytte til at land, hvor de brandbeskattes og ikke oplever at de får valuta for deres skattebetaling? I øvrigt samtidig med at de udsættes for Lene Espersens paranoia og åbenlyse mangel på retsind.
Min pointe er meget simpel – det som en gang var godt ved det danske velfærdssystem er i dag blevet dets problem grundet planøkonomisk ressourcespild (bureakrati akkumulerer ineffektivitet) og magtmisbrug (misbrug af borgernes data, overvågning, registrering, adfærdskontrol).
Hvis vi vil have de veluddannede til at flytte til landet skal vi rette op på de akkumulerede fejl. Flytte kontrollen til borgeren (som kunde) og gøre op med hele den planøkonomiske overvågning som Digital Forvaltning har som sit hovedmål.
Men næøvnt mig lige et parti, der ikke er fanget af dette planøkonomiske modelrytteri.
6. november 2007 kl. 10:48 #
Kære Lars.
Spændende ide med 40 procent skat på Fyn.
Jeg tror bare ikke, at det vil give et retvisende billede af effekten af en flad skat. Alle, der gerne vil prøve at leve under disse vilkår, vil nemlig kunne flytte til Fyn. Virksomheder, organisationer og enkeltpersoner. Man vil derfor ud over den ægte dynamik, der muligvis/forhåbentlig gemmer sig bag dit forslag, opnå en kunstig ditto, der skyldes tilflytning af i forvejen dynamiske og interesserede personer og virksomheder.
Hvis forsøget skal lykkes, bliver man nødt til at forhindre migration, og det kan man jo ikke inden for et lands grænser.
Venligst
Neel
6. november 2007 kl. 14:18 #
Hej Lars
Jeg betragter dit forslag om en flad 40% skat som en god og nyttig provokation. Jeg håber at du efter valget vil gøre en indsats for at vi får en sådan 40% flad skat uden fradrag indført i Danmark hurtigst muligt.
Omfordeling af indkomster kan ske på anden måde. Det behøver vi ikke at bruge indkomstskatten til. Den skal være så enkel som muligt – ligesom momsen
6. november 2007 kl. 15:26 #
Tak for forklaringen Stephan. Nej det er såmænd rigtig nok…dem der vil flytte til udlandet, tænker jo tit på skatten..det er måske derfor de flytter. Jeg dur slet ikke til at diskutere al det med skat, for jeg mener jo at man skal være glad for at betale til fællesskabet. Hvis man betaler meget i skat, har man også en stor løn ikke? Jeg må hellere holde mig fra det tastatur i dag!
6. november 2007 kl. 16:16 #
Uden Velstand – Ingen Velfærd!
Der sættes hele tiden rekorder for indsamlinger, hvilket for mig viser, at danskerne generelt er blevet mere generøse – fordi de selv har fået mere :-)
6. november 2007 kl. 17:57 #
I min radio, er der lige nu et indlæg. Det er helt forfærdeligt at forældre selv skal have bleer med, til deres børn i dagpleje. Det skulle man da også, da jeg havde børn i dagpleje i 1972-1989…det var jo også mine børn. Er vi blevet lidt forkælet af og til? Mine børn havde også mad og frugt med. Jeg arbejdede vist over 40 timer om ugen. Cyklede helt sikkert over 20 km om dagen, med et barn ved siden og et bagpå..sommer og vinter. Nej!!! Jeg er ikke født i stenalderen! Jeg er glad for at mange ting er nemmere i dag, det er jer vel undt. For det var svært at aflevere et barn på 1-3 måneder til en sort dagpleje( der var meget lange ventelister på børnepasning). Jeg er ikke misundelig!!! Vi skal passe på de små i samfundet og deres forældre. Vi har det godt i Danmark, men jeg gider stadig ikke spare 200 kr pr måned i skat. Så hellere lidt mere hånd om de små, gamle, syge, og andre der behøver en hånd. Så er der måske en hånd til mig og mine, hvis jeg en dag behøver det.
6. november 2007 kl. 19:19 #
Hvis en 40%’s skat virkelig er afgørende for, hvor folk bosætter sig, hvorfor er der ikke flere, der flytter til Peru?
6. november 2007 kl. 21:08 #
Tak for de mange kommentarer. Jeg glæder mig over at forslaget om at afprøve 40% flad skat virkelig fik sat problemstillingen på dagsordenen – forslaget blev pludselig oplevet som vedkommende – og det var netop det jeg håbede på. Jeg frafalder gerne forslaget til fordel for at indføre Ny Alliances skatteforslag i hele landet (forslaget indeholder mere end de 40% – se http://www.nyalliance.dk).