Hvad vil jeg gøre for folkepensionisterne?

Anni Lomborg spørger i en kommentar om hvad jeg vil gøre for folkepensionisterne. Jeg svarer i denne blogpost for at give andre mulighed for at give jeres besyv med:

Jeg har ikke det endelige svar. Jeg lytter meget gerne til Anni og andre der har ideer. Det er jo både Ny Alliances og min arbejdsform. Vi ønsker ikke at ha alle svarene. Vi ønsker at inddrage flere i at forme fremtiden.

Men her er et foreløbigt fem bud, som jeg håber at Anni og andre vil bygge videre på:

  1. Jeg vil frigøre medarbejderne i ældresektoren fra PC’en (bureaukratiet) så kræfterne kan bruges direkte på dem det drejer sig om: Mennesker. Jeg er parat til at leve med at vi så ikke kan dokumentere indsatsen helt perfekt. Hellere glade folkepensionister end fede rapporter.
  2. Jeg vil give de mange dygtige medarbejdere i ældresektoren større råderum til at gøre det der er brug for når de står overfor det enkelte ældre menneske. Færre regler – mere sund fornuft og mere arbejdsglæde.
  3. Jeg vil gøre det samme i sundhedsvæsenet og stoppe Folketingets mikrostyring af ventetider og andre såkaldte velfærdskrav. Lad dem der har forstand på tingene, og som står over for patienterne vælge hvad der er rigtigt i den konkrete situation. Der skal være rammer, men ikke millimeterstyring.
  4. Jeg vil tage højde for at folkepensionister i dag er en meget mere sammensat gruppe mennesker end før. Hjælp dem der har brug for hjælp og lad de andre klare sig selv så længe de kan. Man folkepensionister har langt flere penge til rådighed end en enlig mor med to børn.
  5. Jeg vil gøre noget radikalt ved en række områder, som man normalt slet ikke mener hører til folkepensionisternes interesseområde. Vigtigst er at vi styrer Danmark rigtigt i forhold til den globale konkurrence – ellers er der ingen til at betale pensionen om ti år. Altså erhvervspolitik, start af nye virksomheder, skat, uddannelse osv.

Har du flere forslag til punkter på listen?

31 kommentarer til “Hvad vil jeg gøre for folkepensionisterne?”

  1. Jørgen Finnemann

    Benyt resourcerne hos de aktive folkepensionister samt efterlønnere. Se f. eks. inspirum.dk

  2. Brian Bruhn

    Hej Lars
    Jeg har nydt din blog og dine indlæg siden jeg læste Kolindkuren.
    Nu vil jeg gerne pilles af nyhedsbrevet indtil det igen kommer til at handle om ledelse i stedet for din private valgkamp – jeg gætter på den 15. november:-)
    Kan det lade sig gøre, uden at jeg skal afmelde mig helt?
    Brian

  3. Jette Jakobsen

    det lyder ikke helt tosset, der du skriver om pensonister..de er nemlig meget forskellige, ligesom os andre. Man bliver ikke fattig, bare fordi man bliver 65 år.

  4. Flemming Poulsen

    Ældreområdet er et komplekst område, der står overfor en lang række udfordringer, der ikke bare handler om stregkoder mv. Der er dog enestående muligheder for at udnytte ressourcerne på en bedre og mere effektiv måde, men det kræver efter min mening et opgør med flere væsentlige elementer i den nuværende styring af ældreområdet.
    Først og fremmest er centralt fastsatte standarder eller kontrakter med brugerne ikke den vej vi skal fortsætte af. Kontraktpolitik er åbenbart løsenet hele vejen på tværs af Folketinget, men det har til dato ikke mærkbart forbedret omkostnings-effektiviteten, responsiviteten if. til efterspørgslen eller innovation i kommunerne som helhed. Tværtimod ser det ud som ældreområdet (sammen med andre stærkt centraliserede/kontraktstyrede områder som sundhedsvæsenet og socialområdet) bliver ringere og ringere til at producere den ydelse borgerne og politikerne efterspørger. Det der efter min mening er behov for, er gode og præcise rammer for lokalt kommunalt lederskab. Dvs. lokale muligheder for at tilpasse servicen til de lokale politiske visioner og målsætninger, og så lokal tilrettelæggelse af serviceproduktionen. Der er flere eksempler på, at udlægning af kompetencer til dem, der skal producere ydelsen giver mærkbare resultater. Fx har flere projekter omkring fleksibel arbejdstilrettelæggelse på ældreområdet og den 3 + 3 ordning (3 lange arbejdsdage og så tre dage fri) vist positive resultater med henblik på faldende sygefravær, øget tilfredshed med arbejdet og dermed højere kvalitet og faldende omkostninger (vikarer er en meget væsentlig udgift). Jeg erindrer også, at et sygehus indførte a’la carte bestilling af mad i stedet for masseproduktion og sparede penge bl.a. pga. mindre vareforbrug.
    Disse tiltag er dog ikke det samme som at man ikke kan måle, dokumentere og benchmarke. Tværtimod anser jeg det for meget vigtig i en evig stræben efter forbedringer (kvalitativt og økonomisk).
    Pilen peger derfor efter min mening kun i retning af nogle af de emner du er i ekspert i, Lars, nemlig forretningsmodeller, der sigter på visioner og værdier, innovation, brugertilfredshed osv på både nationalt og lokalt niveau (vel ikke en meget anderledes tilgang end i de store private virksomheder). Væk med rigide kontrakter/rettigheder fastsat af politikerne på Christiansborg og fokus på lokal produktion, hvor borgeren/kunden er i centrum (ikke systemet).

  5. Lars Kolind

    Det er helt i orden at melde fra eller til på bloggen her i valgkampen. Så kan man stige på eller melde fra igen som man vil. Der er en tilmeld og afmeld funktion nederst til højre.

  6. Stephan Engberg

    Problemet er at du sætter den ansatte i centrum i et system, hvor kunderne ikke har valgfrihed eller kan påvirke værdikæderne i nogen væsentlig grad. Det gør borgeren til sorteper – og gør at den ansatte kommer i klemme mellem behov og bureaukratiske detailstyring.

    Jeg vil gerne foreslå at du sætter borgeren selv på programmet – det er på tide at man begynder at behandle borgerne værdigt som kopmpetente mennesker, som selv kan træffe de vigtige beslutinger om deres liv.

    Egenomsorg som grundantagelse vil både give de ældre et mere værdigt liv, bedre kvalitet, sikre bedre allokering af de knappe persontimer og gradvist skabe bedre løsnigner for alle.

    Det betyder at KONTROLLEN over borgerens data (ikke bare adgangen til egne data) skal flyttes til borgeren, som så kan delegere det rigtige til de rigtige i den rgitige form.

    Det betyder at services til borgeren styres, orkestreres og koordineres af borgeren – selvfølgelig behørigt understøttet af de nødvendige digitale “agenter” eller hele delegeret til pårørende efter BORGERENS valg.

    I dag sker alt bag om borgernes ryg uden borgeren har indflyudelse eller kan tilvirke at værdikæderne indretter sig efter borgeren.

    Det betyder at man vender staten fra den nuværende planøkonomiske “profilierings”-maskine til en instants som rent faktisk orienterer sig efter borgerens behov og ønsker fremfor efter kommiteerne eller ansatte med for megen lokal magt.

    Kort sagt – sæt borgeren – ikke systemet eller den ansatta i centrum. Dernæst kan man vise den ansatte al den tillid som muligt og slippe af med den bureaukratiske detailstyring.

    God valgkamp

  7. Claus Christensen

    Jeg er helt enig med Stephan

    Desuden rummer ønsket om at målrette støtten til bestemte grupper kimen til mere bureaukrati. Hvorfor dog ikke fastsætte én fast ydelse til personer – uanset alder – der af en eller anden grund ikke kan klare sig selv. Det vil spare mange ressourcer at sagsbehandlere ikke skal kontrollere, om 27 forskellige forudsætninger for støtte er opfyldt.

  8. Kristian Melchior Echwald

    Det er vigtigt at vi får ændret reglerne for pension. I mange jobs er der en tvungen pensionsalder på f.eks. 70 år. Jeg synes, det er på tide at få fjernet den regel, så de ældre får flere muligheder for at lade deres erfaringer komme samfundet til gode.

    En klassisk dirigent er ikke færdigudviklet før i 70-års alderen.

    I Kina regner man ikke personer for at være politiske lederemner før efter de har rundet tres.

    Reagan var over 70, da han blev præsident for USA. Mandela var 76 da han blev præsident for Sydafrika.

    I Danmark går ressourcestærke ældre rundt og slår bolde i huller på en golfbane, i stedet for at udfylde huller i samfundslivet.

    Hvis vi gennem lovgivning kan puste til et skift i samfundets normer, så de ældre i højere grad bliver betragtet som den ressource, de er, vil det være til stor gavn både for de ældre og for alle os andre.

  9. Anne Falgaard

    Jeg går ind for et demokrati af den type vi har i Danmark alene fordi jeg ikke kan finde på noget alternativ. Men jeg synes ikke det fungerer. Pressen har alt for meget magt og sætter den politiske dagsorden.
    Vi mangler politikere som vil se mere på de større linier og sætte store vigtige spørgsmål som udenrigspolitik og miljø mere på dagsordenen.
    Så vidt jeg kan forstå har du klare meninger om disse spørgsmål. Vil du komme frem med dem i valgkampen så ville efter min mening være befriende. Tror du for alvor du kan få større indflydelse ved som parlamentariker end som erhvervsdrivende ? Er det anstrengelserne værd. Jeg synes det er godt du vil gøre forsøget. Jeg kunne godt finde på at stemme på dig, men er dog ikke meget for det hvis det ender med at Fogh kommer til igen, da jeg synes han sender helt forkerte signaler ud i verden med denne regerings udenrigspolitik.

  10. Lars Nielsen

    Hej Lars
    Vedr. førtidspensionister, hvad vil du gøre for dem.
    Jeg blev syg i 1994, havde heldigvis en erhversudygtighedsforsikring.
    Idag har jeg det bedre i perioder, så jeg n vil gerne prøve at arbejde igen. Jeg er startet op som selvstændig konsulent og kan arbejde 12 timer pr. uge. Jeg får højeste invalidepension. Jeg har bedt om at blive rykket ned på mellemste, det har kommunen aldrig været udsat for før, de har talt med Socialministeriet, men de kan heller ikke give et entydigt svar, på hvad jeg må??
    Det eneste de kan sige er, at hvis jeg rykker ned på mellemste pension, så kan jeg ikke komme tilbage på højeste. D.v.s. at jeg vil blive straffet ved selv at tage intiativ til at udnytte mine ressourcer på arbejdsmarkedet.
    Er det rimeligt i perioder, hvor man råber på arbejdskraft.

  11. Stephan Engberg

    Claus,

    Hmmm .. jeg tror vi er meget enige.
    Men man kan sagtens have forskellige områder fungere på forskellige måder. Og man kan arbejde med et basis setup og afvigelser herfra.

    Jeg antager at vi arbejder med sociale penge, dvs. en form for politisk styret rammebevilgning på specifikke områder som allokeres af den enkelte borger – formentlig i en variant af såkaldt digital cash.

    F.eks. hvis du får en sjælden sygdom er det meget drastisk, hvis du ikke kan behandles fordi det koster mere end dit fastsatte beløb. Du kan arbejde med en generel ramme, som kan fraviges individuelt under specielle omstændigheder – det kan så¨diskuteres om det sker ved at borgerens ramme hæves eller ved f.eks. lægen bemyndiger fra hans eller en fælles ramme.

    Politikerne har stadig til opgave at beslutte hvilke indenfor hvilke områder borgerens kan allokere herunder er der omfordelingsspørgsmål som rummer værdispørgmsål.

  12. Claus Christensen

    Stephan, Jeg tænker især på overførselsindkomster – hvorfor har man forskellige satser for forskellige grupper (bistandsklienter, folkepensionister, førtidspensionister, arbejdsløse mv.). Det må være mere enkelt at administrere en sats.

    Så kan man måske udvide tankegangen og indbygge brugerbetaling i modellen, så alle skal anvende overførslen til at dække forskellige tilskud til bolig mv., hvorved anvendelsen af disse ressourcer bliver mere effektiv. Dog bør behandling af sygdom af etiske grunde være betalt af det offentlige.

  13. Lars Kolind

    Det er med fuldt overlæg at jeg tager udgangspunkt i den offentligt ansatte, for hvis ikke hun oplever arbejdsglæde og hvis ikke hun oplever sit arbejde som meningsfuldt vil borgeren aldrig få en god service/støtte fra det offentlige. Det er mennesker der skaber værdi – ikke bureaukrati og kontrolsystemer!

  14. Claus Christensen

    Det lyder meget rigtigt, at en medarbejder der får vist tillid, har stor frihed til at udføre arbejdet og i øvrigt får megen støtte i form af gode værktøjer og efteruddannelse, vil skabe mere værdi for borgeren end medarbejdere udsat for kontrol og mistillid. Jeg anerkender det fornemme menneskesyn, en sådan tilgang er udtryk for.

    Men det forhindrer vel ikke, at borgeren har frit valg. Hvis borgeren selv har valgt den konkrete institution, vil der være større ligeværdighed mellem borgeren og den offentligt ansatte, hvorved vi undgår tidligere tiders skrankepaver, hvis det positive menneskesyn i enkelte tilfælde ikke holder.

    Styring af ressourceanvendelsen ved hjælp af fri konkurrence er ikke en modsætning mellem at vise tillid til den ansatte. Det vil samtidig gøre bureaukratisk kontrol overflødig, fordi systemet er selvregulerende – de dårlige institutioner mister brugere og dermed midler.

  15. Anni Lomborg

    Tak fordi du svarer på mit spørgsmål Lars. Jeg ved godt at mit ønske for folkepensionister er utopi. :-) Hver sidste åbningsdag i måneden ryger der et beløb ind på min konto. Det gælder så om for mig ikke at frådse med mine penge, for hvis jeg gør det, så går det rivende galt. Det handler om, for mig, ikke at stifte gæld. Det er min politik. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad for en politik der er bedst for andre. Men har man et godt menneskesyn, vil man også føre en
    ordentlig politik som den enkelte vil kunne være tjent med. Uanset om man er ung eller gammel.

  16. Anni Lomborg

    Der er en utilfredshed i Danmark som for mig er hel uforståelig. I aftes blev der på tv. sendt et program om hvordan det står til på Grønland. Og, jeg må sige at jeg blev rystet. Det var kun Dansk Folkeparti som ville forholde sig til Grønlands situation. Alle andre adspurgte havde ingen indvendinger. HATTEN AF FOR DANSK FOLKEPARTI. Det kalder jeg at have et godt menneskesyn, når man er villig til at gribe ind, koste hvad det vil. Vi har det godt i Danmark, nu må vi hjælpe Grønlænderne.

  17. Stephan Engberg

    Lars – tillad mig at prøve at innovere dine processtanker (som jeg generelt er enig i) og bibringe til at overføre dem til offentligt regi.

    Jeg forstår godt at du prøver at promovere dig på dit “brand” og derefer er nødt til at tale i slagord, men hvis det skal virke i offentligt monopolregi, så skal det nytænkes.

    Du har ret i at det er ikke er bureaukrati eller kontrolsystemer, som leverer værdi. Men du tager fejl i at det er leverandørerne som gør det – udbydere vil og kan levere hvad som helst.

    Du taler om at gøre de reaktive processer hos en given leverandør bedre, hvilket i selv er rigtigt – men overser at det er et monopolmarked, hvorved den kritiske faktor, KUNDERNE, mangler.

    Innovation og værdi skabes af KUNDERNES valg via allokering (sætte nytteværdi på forskellige tilbud) og tilpasning i INTERAKTIVT samarbejde med dem som leverer servicen.

    Det er UDVÆLGLELSEN og TILPASNINGEN over tid, der sikrer at vi bruger de altid knappe ressourcer på at producere det rigtige bedre.

    Det problem, jeg fokuserer på, er at den offentlige service er ineffektiv og leverer for dårlig kvalitet, FORDI den ikke er kundeorienteret i sin struktur.

    Det problem kan du ikke løse alene ved blot at vise tillid til den offenlige ansatte. Man skal OGSÅ flytte koordinerings- og allokeringsstyringen til borgeren.

    Staten prøver FORGÆVES at bibringe det via planøkonomisk “modelstyring” – virker ikke og ressourcespildet (relativ til hvad de samme ressource BURDE kunne give af nytte) vokser over tid. De vurderinger, jeg har set, taler om ca. 25% over blot de seneste 10-15 år, dvs. 25% af det SAMLEDE budget mindre effektiv OM ÅRET.

    Det er store beløb (formentlig et pænt 2-cifret milliard-beløb om året), vi taler om, som kunne give både skattelettelser og bedre velfærd – det er IKKE et nulsumspil, som Helle Thorning så desparat prøver at påstå.

    Traditionelt tænker man i privatisering eller “valgfrihed”. Privatisering er nemt nok, men har hvad mange kalder en social slagside.

    Valgfrihed er ofte blot en gidseltagning af den offentligt ansatte, fordi modeløkonomerne fastsætter priserne og vedkommende hverkan kan styre eller tilpasse udbudet, dvs. du har ingen innovationsmodel indbygget i valgfrihed – kun hvem som billigst kan levere et standardprodukt (fører til rovdrift på og stadigt mere kontrol med den ansatte).

    MEN – og det er den centrale pointe som alle overser – ved at bruge sociale penge (teknisk låst til brug indenfor et givent område) kan man muligggøre markedseffekterne UDEN at give de “rige” mulighed for at betale sig foran i køen til offentlige services.

    Politisk allokerer man til borgeren, som så styrer hvordan pengene bruges bedst indenfor de politisk fastsatte ramemr, dvs. giver den bedste livskvalitet uden at penge. Men som sagt skal borgerne ikke blot have hele budgettet, fordi alle har ikke de samme behov, nye dyre behov opstår løbende, en investeringsmodel og der er strukturelle omkostninger f.eks. til at sikre et beredskab.

    Den manglene fokus på innovation fører til basale fejl i politikken:

    Ny Alliance er lige gået ud og peger på En EPJ PER BORGER nu. Enig, men IKKE med de oplæg, der foreligger nu – borgeren er IKKE tænkt ind i bureaukraternes oplæg – hverken sikkerhedsmæssigt eller styringsmæssigt.

    Ny Alliance har til morgen i radioen støttet flere af Lene Espersens overgreb med overvågningskameraer. Hvorfor ikke bruger sikre og bæredygtige teknologier istedet for disse anti-demokratiske overgreb?

    Ny Alliance sagde i går at man skal justerer logningsbekanedltegørelsen. Hvorfor ikke innovere og skabe sikkerhed istedet for overgreb ved at sikre sporbarheden, men blokerer for misbruget indtil det faktisk er verficeret at der er tale om kriminalitet?

    Etc.

    Det er så nemt at innovere den offentlige sektor – du skal page skifte fra et centralistisk bureaukratfokus til et borgerorienteret kundefokus.

    Så simpelt, men fordi man er mentalt låst fast er det også præcis så svært.

    Du ved selv hvor svært der er et reprogrammere folk mentalt.

  18. Anni Lomborg

    Jette Jakobsen, hvornår er man fattig? Har du en difinition på det? Den er svær, er den ikke?

  19. Anni Lomborg

    Ny Alliance – Ingen kirkepolitik – Lars Kolind ønsker ikke at udtale sig. Sådan kan man læse i Kristeligt Dagblad i går. Lars – hvorfor vil du ikke udtale dig?

  20. Lars Kolind

    Jeg har ikke været med til at drøfte kirkepolitik i NA overhovedet, så det eneste jeg kunne gøre var at gentage partiprogrammet. Når der har været tid til en ordentlig drøftelse (hvor også jeg er med), skal jeg gerne sige noget!

  21. Frank Calberg

    Jeg erfarer, at mange voksne/ældre mennesker gerne vil være bedre til at bruge Internettet, f.eks. til indkøb.

  22. Jette Jakobsen

    Det har jeg også Frank, men vi må ikke lære dem det…det er der ikke tid og rammer til. De er ellers ikke helt tossede til at lære det..de ældre.

  23. Jette Jakobsen

    Kære Anni Lomborg.
    Jeg mener at man er fattig når…man ikke kan give sine børn nogenlunde det samme som andre børn. Ferieture, lidt smart tøj, holde fødelsdage, en tur i biffen af og til, sund og nærende mad. Jeg har aldrig følt mig fattig, for jeg er god til at finde på ( og undvære selv), jeg har jo selv sat børn i verden, sådan noget er muligt at bestemme i dag. Min gamle farmor som blev alene med 11 børn…hun var fattig. Jeg kan også glæde mig over de gratis glæder…det kunne jeg vist ikke som ung. Jeg blev nød til at lære mine unger det, og de klager ikke. Jeg skulle spaare længe for at tage dem med i tivoli, eller legoland. Man er også fattig, hvis man ikke kan betale for en nogenlunde god bolig, til sin familie, eller købe nye sko, når de gamle klemmer. Hvis man ikke har råd til at betale for fodbold, gymnastik, sang, spejder m.m. Mine måtte gå til to ting, det kunne jeg klare at betale for..bare ikke ridning, det var for dyrt. Det er lidt rodet, det har indlæg, men jeg sidder og tænker det igennem, mens jeg skriver. Jeg er ikke fattig, hvis jeg ikke kan få lige den bil, hus, rejser, modetøj osv osv som der er muligt at købe. Jeg er sådanset ligeglad med hvad de andre har. Jeg kan føle mig rig over mange ting, men også meget ked af det hvis jeg ikke kunne give mine unger som andre børn. Der har jeg vist været selv..og det skulle mine egne aldrig.

  24. Frank Calberg

    Til Jette (og andre): Jeg er overbevist om, at det for både børn, unge, voksne og ældre vil være en god investering at blive bedre til at bruge Internettet. Bl.a. er Lars Kolind her http://kolindkuren.dk/2007/10/31/motorveje-i-valgkampen/#comment-73059 inde på, at der kan spares mange penge/meget tid, såfremt flere mennesker anvendte home office.

    Just an idea. Tak for god inspiration til jer alle.

  25. Jette Jakobsen

    Det har jeg opdaget. Jeg frygter ikke at blive gammel ude på landet, heller ikke hvis jeg ikke kan køre bil, for busser har vi jo ingen af. Jeg kan maile med min læge og tandlæge, købe madvarer, tøj, sko, brændsel, bøger..ja alle ting jeg behøver. Jeg kan gå i banken, på kommunen og mange andre kontorer, jeg kan bestille håndværkere. Det eneste jeg kan tænke er…måske er det ikke så godt ikke at komme ud? Det gør de gamle ikke alligevel, kun i taxa m.m. når de skal til læge eller andet. Jeg kan maile, sende billeder og lyd med mine børnebørn i København…det kunne jeg også hvis de boede i Kina. Jeg kan bestille togbiletter, teaterture, biografture..ja jeg kunne jo blive ved..så bare kom i gang, det er noget vi er nød til, og ganske spændende. For mig er det nemmere end at køre bil..især da jeg skulle lære det.

  26. Frank Calberg

    En undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Ældre Sagen viser bl.a. følgende:

    * 39% af personer over 50 år har besluttet at blive på arbejdsmarkedet, så længe de kan.
    * Flere end 50% har det ”meget godt” eller ”godt” med forandringer på arbejdspladsen.
    * 80% af de adspurgte vil gerne forbedre deres kompetencer.

    Læs mere her:
    http://www.aeldresagen.dk/Presseogpolitik/Presse/Nyheder/Sider/NyundersøgelseStortpotentialei50+erne.aspx

  27. Frank Calberg

    Sorry, der er et problem med linket ovenfor. Jeg prøver igen:

    http://www.aeldresagen.dk/Presseogpolitik/Presse/Nyheder/Sider/NyundersøgelseStortpotentialei50+erne.aspx

  28. Frank Calberg

    Endnu et forsøg:
    Link

  29. Jette Jakobsen

    Sjovt nok Frank, jo flere år vi bliver, jo sjovere bliver det at lære nyt. Især det jeg kan bruge til noget. Jeg gør det heller ikke for at hoppe et løntrin eller to, men fordi ny viden er spændende.
    Nu er det jo næsten frivilligt at lære nyt, ofte bruges fritiden til det.
    Dengang vi skulle, var det ikke så sjovt..da havde vi 1000 andre ting, som vi anså for mere vigtig.
    Jeg ved jo at man kan lære hele livet, nogle ting tager bare lidt længere tid. Vi har hjerneceller nok at fylde ud, de har endda godt af det.
    Jeg vil da også godt gå på arbejde, så længe jeg trives ved det, men på nogle betingelser, som passer til mig og mit sted i livet.

  30. Frank Calberg

    Til Jette: Med reference til din interessante kommentar ovenfor vil jeg gerne spørge dig om, hvordan du lærer bedst?

  31. Hans-Erik Hjelmroth

    Jeg er pga. økonomi, som pensioneret fysiker civing. afskåret fra at videreuddanne mig på enkeltfag hvor uddannelsen sker langt fra bopælen.
    Jeg foreslår at det bliver muligt at opnå kørselsfradrag for transport til udannelsesstedet.
    Der bør ej heller være krav fra virksomheder om at pensioniststillinger skal være fuldtids
    stillinger. Dertil bør de kunne fortsættes i en A-kasse efter pensionering, når man er jobsøgende.

    Mvh.

    HEH

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.