Arkiv for oktober 2007

Motorveje i valgkampen

I går var der en interessant artikel på www.dr.dk om infrastruktur og valgkamp. her stor bl.a.:

“Engang var der valgstemmer i løfter om motorveje og broer. Sådan er det ikke denne gang. Snakken er fraværende, når det gælder emnet infrastruktur.

Arbejde i bero
- Hvis man vil noget fra politisk side, så skal man bruge betydeligt flere penge, ellers får man ikke en bedre infrastruktur, siger Oli B. Madsen til DR Nyheder. Han sidder med i Infrastrukturkommissionen fra Danmarks Tekniske Universitet.

Regeringen dannede kommissionen i november 2006. Men på grund af valget er arbejdet sat i bero. Kommissionen består af forskere inden for transport og økonomi. Den skulle have fremlagt sit arbejde 13. november – altså på valgdagen.”

Jeg synes bestemt at motorvejen hører hjemme i den fynske valgkamp og det er trist at politikerne har siddet og gjort ingenting indtil de i november sidste år endelig tog sig sammen og nedsatte infrastrukturkommissionen.

Jeg er blevet spurgt om jeg som kandidat støtter at vi skal have et tredje spor på motorvejen og jeg fik tærsk da jeg sagde at vi helt sikkert skal gøre noget ved problemet, men at jeg syntes at man skulle se på om der ikke var andre muligheder for at løse det hurtigere og smartere. Straks var alle enige om at det helt sikkert betyder at jeg ikke støtter projektet med det tredje spor. Det er forkert. Jeg støtter at vi løser problemt og at vi gør det hurtigt. Og jeg begriber ikke at det ikke allerede er løst med de mange stærke politikere, der i dag er valgt på Fyn. Det er da dem vi har at takke for at vi hver dag skal vente i kø. Det er da dem der skulle have været forudseende for ti år siden.

Jeg bruger motorvejen ofte og jeg er lige så frustreret over ventetiden som andre. men jeg er bekymret over at hvis Folketinget beslutter at vi skal have et tredje spor, så går der noget i retning af ti år, hvor situationen bare vil være værre. Er der virkelig ikke noget vi kan gøre for at undgå at sidde i kø de første ti år? Er der virkelig ikke ikke mulighed for at lave systemer så der kan køre flere mennesker i samme bil? Er der ikke muligheder for at få noget af lastbiltrafikken flyttet væk fra myldretiderne? Skal vi sidde i kø de næste ti år?

Hvad mener du?

Hvad vil jeg gøre for folkepensionisterne?

Anni Lomborg spørger i en kommentar om hvad jeg vil gøre for folkepensionisterne. Jeg svarer i denne blogpost for at give andre mulighed for at give jeres besyv med:

Jeg har ikke det endelige svar. Jeg lytter meget gerne til Anni og andre der har ideer. Det er jo både Ny Alliances og min arbejdsform. Vi ønsker ikke at ha alle svarene. Vi ønsker at inddrage flere i at forme fremtiden.

Men her er et foreløbigt fem bud, som jeg håber at Anni og andre vil bygge videre på:

  1. Jeg vil frigøre medarbejderne i ældresektoren fra PC’en (bureaukratiet) så kræfterne kan bruges direkte på dem det drejer sig om: Mennesker. Jeg er parat til at leve med at vi så ikke kan dokumentere indsatsen helt perfekt. Hellere glade folkepensionister end fede rapporter.
  2. Jeg vil give de mange dygtige medarbejdere i ældresektoren større råderum til at gøre det der er brug for når de står overfor det enkelte ældre menneske. Færre regler – mere sund fornuft og mere arbejdsglæde.
  3. Jeg vil gøre det samme i sundhedsvæsenet og stoppe Folketingets mikrostyring af ventetider og andre såkaldte velfærdskrav. Lad dem der har forstand på tingene, og som står over for patienterne vælge hvad der er rigtigt i den konkrete situation. Der skal være rammer, men ikke millimeterstyring.
  4. Jeg vil tage højde for at folkepensionister i dag er en meget mere sammensat gruppe mennesker end før. Hjælp dem der har brug for hjælp og lad de andre klare sig selv så længe de kan. Man folkepensionister har langt flere penge til rådighed end en enlig mor med to børn.
  5. Jeg vil gøre noget radikalt ved en række områder, som man normalt slet ikke mener hører til folkepensionisternes interesseområde. Vigtigst er at vi styrer Danmark rigtigt i forhold til den globale konkurrence – ellers er der ingen til at betale pensionen om ti år. Altså erhvervspolitik, start af nye virksomheder, skat, uddannelse osv.

Har du flere forslag til punkter på listen?

Valgkamp

Bare ganske kort: Valgkampen kører for fuld fart. Jeg har været i København i dag og været med til at sende valgbussen afsted. Har brugt megen tid til at mane spin i jorden:

- at jeg selvfølgelig satser på at sidde hele perioden og gerne en til

- at jeg naturligvis ikke er fascist (!)

- at jeg overhovedet ikke er bange for at møde kristian Thulesen dahl ved valgmøder – jeg prioriterer blot andre møder højere end duelmøder med ham.

- at jeg bakker partiets asylpolitik op.

- at jeg ikke bruger millioner på valgkampen – mit budget er indtil videre 10.000 kr som jeg har doneret til vores fælles kampagne på Fyn. resten er dogme!

- at jeg selvfølgelig vil gå aktivt ind og være med til at finde en god løsning på trafikproblemerne på Fyn.

osv.

Det er utroligt som spinmaskinerne kører!

Er Kolind fascist?

Alex Ahrendtsen

Jeg får svært ved at vænne mig til tonen i debatten i dansk politik. Her til aften beskylder et fremtrædende medlem af Dansk Folkeparti på Fyn, rådmand Alex Ahrendtsen, mig i TVFyns nyhedsudsendelse her til aften for at bruge samme metoder som fascisterne i 30′erne. Brug lige 1½ minut på at lytte grundigt til klippet på www.tv2fyn.dk. Det var kun fordi en seer ringede mig op og var helt rystet over udtalelsen, at jeg overhovedet fandt ud af at den var der. Hvor lavt skal vi synke i debatten?

Hvad kan vi gøre for at hæve niveauet?

Er de bedste politikere de mest erfarne?

Min ilddåb som politiker (kandidat) var 24. oktober hvor valget statsministeren udskrev valg og hvor Ny Alliance offentliggjorde at jeg stillede op som spidskandidat på Fyn. Jeg var optaget af et arrangement på Løndal, som jeg stod for, mens 50 journalister nærmest blokerede telefonerne hertil.

Så bliver jeg spurgt om de 500 irakiske asylsøgere og 100 andre ting, som jeg pludselig skal ha en mening om, og det skal næsten gå galt: Jeg forstår ikke finessen i spørgsmålet om asylansøgerne og pludselig er det en kæmpenyhed at jeg er uening med partilinien om dette spørgsmål, som man skulle tro er det vigtigste i verden, hvis man måler efter presseomtale. Bare en simpel misforståelse – ikke nødvendigvis et fejlcitat.

Dagen efter måske 30 jornalister om lige så mange spørgsmål. En af dem spørger (hvad jeg opfatter som en spøg) om jeg mener at jeg ville være en bedre statsminister end Anders Fogh. Jeg er åndsnærværende nok til at svare at det ikke er relevant fordi jeg ikke er kandidat til at blive statsminister, men da han fastholder spørgsmålet siger jeg med et stort smil at jeg selvfølgelig tror at jeg ville være bedre. Hvorfor skulle jeg ellers stille op til Folketinget? Igen en kæmpeoverskrift, som pressen endog kan bruge til at stille spørgsmålstegn ved om jeg støtter partilederen.

Og nu vrimler det med folk der udnævner mig til klovn!

Ærlig talt – det kan jeg godt leve med, for jeg tror fortsat på at folk gider at høre hvad jeg siger netop fordi jeg ikke er en frase-robot der siger de ting, som spindoktoren har fortalt mig at jeg skal. Og som gentager de samme synspunkter igen og igen uanset hvad man bliver spurgt om.

De første dage i valgkampen har været enormt sjove og har bekræftet for mig at der er virkelig brug for en ny type politiker i Folketinget, som ikke er slave af partiets spindoktorer. Det har været fantastisk at møde folk på gågaden i Odense og Middelfart og mærke hvordan de ønsker forandring. Tid til Forandring var de slogan, Venstre vandt valgkampen på, i 2001. Det har jeg tænkt at gøre til mit her i 2007!

Gode råd og kommentarer modtages med glæde.

Jeg mangler frivillige

Tak for overvældende opbakning til opstillingen for Ny Alliance. Den varmer virkelig.

Er der nogen der læser denne blog, som kender en eller flere der vil være frivillige medarbejdere i min valgkamp? Der er brug for folk der vil hjælpe med at håndtere presse, som vil arrangere events, som vi gå til hånde på forskellige måder. Det er et frivillig job, hvor du får dækket dine udgifter, men lønnen bliver at være med til noget virkelig sjovt i de næste tre uger.

Skriv en mail direkte til mig på lars@kolind.dk og fortæl om dig selv og din baggrund. Det er en stor fordel – men ingen betingelse, hvis du bor på Fyn eller i Midt/Sydjylland.

Hellere i dag end i morgen!

Jeg stiller op for Ny Alliance

I dag er der udskrevet folketingsvalg til 13. november. Jeg har besluttet at stille op for Ny Alliance i Storkreds Fyn. Jeg stiller op af tre grunde:

  1. Det er tid til forandring. Vi skal tvinge V og K til at arbejde sammen med andre end Dansk Folkeparti. Helst med Ny Alliance med så mange mandater at vi ikke er til at komme uden om, hverken for venstre- eller højresiden af Folketinget. Så vil de to sider overbyde hinanden for at få Ny Alliances støtte, og det vil vi udnytte til at få en ny politik igennem. Anders Fogh får buddet først og VK er nok den mest sandsynlige samarbejdspartner. Men Ny Alliance skal være så stærk at VK virkelig skal strække sig for at få os med.
  2. Der er brug for folketingsmedlemmer der ikke er levebrødspolitikere. Som ikke skal gøre karriere i politik og som derfor kan kalde en spade for en spade og arbejde for egentlig fornyelse i stedet for lapperier af frygt for at skræmme vælgerne væk. Min baggrund er helt anderledes end alle andre i Folketinget: I ledelsen for store virksomheder (Radiometer, Oticon, Grundfos, Unimerco), formand for en stor international organisation (World Scout Foundation, der står bag verdens spejder bevægelsens 28 millioner medlemmer i 155 lande), iværksætter (jeg har været med til at starte en ny virksomhed om året de sidste ti år), forfatter og universitetslærer. Jeg tror i al ubeskedenhed at jeg kan tilføre Folketinget noget vigtigt nyt.
  3. Vi skal tage fat på de ting der er vigtige for Danmark de næste ti eller tyve år: Vi skal have gjort bæredygtighed til hele Danmarks strategi, vi skal vende globaliseringen fra trussel til fordel, vi skal have flere danskere i arbejde – der er brug for alle, vi skal investere mere i at uddanne os så vi kan klare udfordringerne og endelig skal vi samarbejde på tværs af partierne i stedet for som nu at råbe til hinanden.

Hvis du har lyst til at støtte valgkampen så fortæl andre om den gruppe på Facebook (www.facebook.com) som jeg har oprettet: Kolind i Folketinget. Jeg håber også at du vil få andre med på debatten her på bloggen; den er ikke forbeholdt folk der støtter Ny Alliance – jeg vil gerne have så mange forskellige synspunkter som muligt. Jeg vil også gerne ha dine synspunkter og ideer til hvad vi skal arbejde for. Skriv en kommentar.

Her er en lille podcast, hvor du kan høre hvorfor jeg stiller op.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Glæder mig til samarbejdet!

Tillid eller kontrol – igen

Afstemningen her på bloggen viser at omtrent ni ud af ti mener at offentlige institutioner kunne skabe mindst ti procent mere værdi, hvis de blev ledet med udgangspunkt i tillid frem for kontrol. Det er et rystende resultat. Og det underbygges af den rapport, der blev offentliggjort i sidste uge af to forskere på Copenhagen Business School: Lars Goldschmidt og Jens Christian Elkjær. De har beregnet at 240.000 velkvalificerede mennesker kunne frigøres til andre og bedre formål, hvis vi ophørte med det kontrolregime, som gradvis er blevet indført i det offentlige de sidste ti år. Mit regnestykke på bagsiden af en konvolut viser at omkostningen for samfundet overstiger 50 milliarder kr. pr. år. Hvis disse tal er blot tilnærmelsesvis korrekte, koster kontrollen i sig selv mere end de 40 illiarder som regeringen har tilført den offentlige sektor siden den tiltrådte i 2001.

For at sige det lige ud: Så er der godt nok brug for nye alliancer [;-)] i det politiske system, der tør tage et opgør med kontroltyranniet. Jeg medgiver at Anders Fogh Rasmussen nok som person er en naturlig tilhænger af kontrol, men problemet er bestemt ikke alene knyttet til VKO regeringen. Også i den foregående regerings tid myldrede kontrollerne frem. Det er simpelt hen en forkert og forældet mental model, vi har at gøre med.

Kan vi gøre noget for at ændre tendensen nu?

Bistandsstrategi

Jeg har i den senere tid mødt folk med stor erfaring fra dansk udviklingsbistand til lande i den tredje verden. De fortæller om to store ændringer der er undervejs, og som jeg virkelig undrer mig over:

Danida ansætter selv eksperter i stedet for at bruge danske konsulenter.

Selvom man skulle tro at en borgerlig/liberal regering havde forstået budskabet om at videnvirksomheder skaber værdi i partnerskab med folk udefra der har særlig forstand på det pågældende fagområde, så har Udenrigsministeriet åbenbart de senere år valgt den modsatte strategi: At skære brugen af konsulenter ned til at absolut minimum og i stedet ansætte folk selv.

For mig at se virker det uforståeligt. For det første skal statslige myndigheder ikke både stille opgaver og producere det de efterspørger. Danida skal være verdensmester i at stille de rigtige opgaver, finde de rigtige folk og følge op på de resultater, der kommer, men ikke verdensmester i at drive rådgivende ingeniør- eller konsulentvirksomhed. Plus at eksportmulighederne for en meget vigtig branche for Danmark forringes væsentligt ved at hjemmemarkedet (og det er Danida i denne forbindelse) falder bort. Goddag mand økseskaft som vi siger i Jylland. Hvad er tankegangen?

Danida yder en stadig større del af bistanden som “budgetstøtte”.

Her henviser man til den såkaldte Paris Deklaration fra 2005, hvor ca. 100 bistandsorganisationer bleve enige om at integrere deres bistand nærmere i modtagerlandenes egne “systemer”. Skulle der f.eks. indkøbes biler, så skulle modtagerlandets egen indkøbsorganisation stå for det – ikke donoren. Og ville man støtte udvikling i en bestemt region, så skulle pengene gives til regeringen, som så selv kunne planlægge, hvordan de skulle bruges.

Hvis man kender lidt til korruption i udviklingslande, kan det godt undre, hvordan så mange kloge mennesker kan vedtage noget sådant. For er der noget der er sikkert, så er det at den form for bistand med fuld sikkerhed vil medføre masser af eksempler på misbrug af skatteydernes penge. Hvis regionen hellere vil have et fodboldstadion end 20 landsbyskoler, så værsgo: Danmark betaler. Udviklingslandene må jo bedst selv vide, hvad der nytter noget.

Paris deklaration eller ej. Jeg undrer mig over hvad de mon laver på Asiatisk Plads. Her er der vist brug for nogle nye alliancer…

Hilsen fra Tokyo og Chennai.

I fredags overtog jeg jobbet som formand for World Scout Foundation – den organisation der står økonomisk bag WOSM – The World Organization of the Scout Movement (spejderbevægelsen). Med 28 millioner medlemmer i 155 lande er spejderarbejdet verdens største børne- og ungdomsorganisation.

Min første opgave var en middag som World Scout Foundation arrangerede samme aften for Kejser Hirohito og Kejserinde Michiko i Tokyo, hvor også den svenske konge deltog. Man kan jo godt undre sig over hvad en almidelig dødelig jyde gør i de kredse, men der var en god årsag:  Majestæterne bakker nemlig spejderarbejdet op – ikke alene i deres egne lande, men også arbejdet med at rejse penge til at udbrede og udvikle spejderarbejdet i udviklingslandene, og det er første prioritet for World Scout Foundation. 250 forretningsfolk og andre ledere deltog i middagen – herunder tre nobelpristagere.

Desværre er spejderarbejdet fortsat forbudt i Kina, Iran, Nordkorea og Cuba, med blandt de 5 miliarder mennesker der bor i resten af verden, er der en spejderenhed med 30 spejdere i gennemsnit for hver eneste lille by eller område med bare 5.000 indbyggere.  Og tæller man sammen, er der statistisk set 500 beboere i byen der har været spejdere. Tager man de 50 øverste ledere i lokalsamfundet (virksomhedsledere, politikere, organisationsfolk, offentlige ledere) så har halvdelen statistisk set været spejdere.

I sin tale ved middagen fremhævede den svenske konge den betydning som 500 millioner mennesker der har været spejdere, har for den måde verden udvikler sig på. En halv milliard mennesker der har lært at arbejde sammen med andre, at overkomme kulturforskelle, at respektere folk med andre religioner og at klare sig selv.

Findes der overhovedet nogen større fredsbevægelse eller nogen udviklingsorganisation med større betydning for verdens udvikling de næste 50 år?

I dag er jeg i Chennai – det tidligere Madras i Sydindien. Her går udviklingen ekstremt hurtigt (10 procent vækst), men i modsætning til Kina er demokratiet med. Indtrykkene skal bearbejdes når jeg er tilbage, men en ting kan jeg ikke lade være med at nævne nu: Vi tror jo at vi er langt foran verden mht bæredygtighed i Danmark, men tro om igen: Hernede søger firmaerne at overgå hinanden med at bygge LEED “gold” certificerede grønne bygninger (et amerikansk system til at klassificere bygninger efter hvor bæredygtige de er) med naturligt lys, ventilation, genbrug af spildevand osv. Hvor mange bygninger i guldklassen har du set i Danmark? Mere i en senere blogpost.

Nu må vi snart ta os sammen…

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.