50 milliarder til mursten

Regeringen vil bruge 50 milliarder til mursten og maling, dvs skoler, børnehaver, pjelehjem og hospitaler. Begrundelsen er at bygningerne er nedslidte som følge af manglende vedligeholdelse og opdatering. Interessant når samme regering fremhæver at vi aldrig har brugt flere penge på den offentlige sektor end nu. 37 milliarder mere siden regeringen trådte til i 2001, så vidt jeg husker.

Har du prøvet at se disse to ting i sammenhæng? 37 milliarder mere til den offentlige sektor, men alligevel skal man vente tre år på at få et høreapparat og vi har ikke haft råd til at male vinduerne og reparere taget?

Det tror jeg at der er en grund til, og grunden er at de mange flere penge er brugt på de forkerte ting. Vi har gjort den offentlige sektor til et kontrolsamfund. Fra alle sider presser politikerne offentlige institutioner til at dokumentere deres arbejde og leve op til standarder for ventetider, hjemmehjælperbesøg, læseplaner, tests osv. Senest foreslår Socialdemokratiet 29 velfærdsrettigheder, som den offentlige sektor bare har at levere og hvis den ikke gør det, så er der en klageinstans som nok skal komme efter den.

Hvad er det for en tankegang?

12 kommentarer til “50 milliarder til mursten”

  1. Claus Christensen

    Ordentlige fysiske rammer kan have betydning for kvaliteten, men det må dog være vigtigere, at aktiviteten, der foregår, skaber værdi. At der sker læring i uddannelsesinstitutionerne. At patienterne bliver helbredt osv. Det er de immaterielle værdier, der har betydning.
    Man kan ikke frigøre sig fra den tanke, at bygninger er noget konkret og synligt, som politikere kan fremvise. Det samme ser man i erhvervslivet i virksomheder, der fokuserer mere på hovedsædet end på at skabe værdi for kunderne.

  2. Bjarne Balle

    Med risiko for at blive kaldt en løgner eller noget der er værre, så er jeg nødt til at give blogejeren fuldstændig ret. Helt ubetinget. Og helt uden…..nårh jah, mæææææn og den slags.

    Tankegangen lyder unægtelig som almindelig kvalitetsstyrings-tankegang. Nogle kender måske bedre navnet LEAN, der også indeholder noget af det samme. Og så er der den bureaukratiske tankegang, der vist også ringer en klokke.

    Fællesnævneren er at man bygger et system op, hvor opgaverne er standardiserede så man kan levere helt forudsigelige standardresultater efter planen og uden overraskelser. Man skal blot lige bruge nogle mennesker, der passer ind i systemet. Har man det, så kører det og leverer i bedste fald 0-fejl. Oveni det kommer systemet først i tankegangen. Mennesker i anden række. Og det er ret afgørende for hvad der sker.

    Der er mig bekendt skrevet tykke bøger om, hvorfor politikere er specielt glade for denne form for ledelse. Og de holder altså stadig. Det er fordi der er mange, der gerne vil give politikerne bank – og der giver de dem nogle fordele. Efter sigende.

    Men alt kan ikke kvalitetsstyres – og nogle vil mene at dem der prøver burde sættes fra bestillingen ! Tankegangen er fx helt skakmat ift dette spørgsmål:

    “Kunne din organisation skabe mindst ti procent mere værdi for kunderne, hvis medarbejderne blev sat fri til at bestemme hvordan opgaverne skal løses?”

    Den har intet at byde på, der kan føre til et rimeligt svar. Det kræver lige det omvendte af kvalitetsstyringen. Lige det omvendte! Så det giver sig selv at hvis medarbejderne ikke har plads til andet end at levere til et kontrolsystem går man glip af de 10% mere værdi for hvemsomhelst. Og samtidig en hel masse nye løsninger i skolerne, hjemmepleje og resten af den offentlige sektor. Og det er der meget, der tyder på er situationen ret mange steder. Nogle af de eksempler der efterhånden er kommet frem overalt i den offentlige sektor er skræmmende.
    Der går medarbejdernes tid netop med at dokumentere og kontrollere – og den egentlige opgave, der skaber værdien for nogle er der kun begrænset tid til. Begrænset tid til den egentlige opgave!! Så vi går glip af meget når kravet om kontrol er det vigtigste .

    Så jow tankegangen kan genkendes. Også dens modsætning, den innovative, der kræver mennesker først før den fører nogen vegne.

    Socialdemokraterne havde engang et slogan, der hed: ”mennesker først” Og da Venstre var inspireret af Liberalismen var tanken om at sætte mennesker først næppe heller helt fremmet. Men det var dengang….

    Det bliver ikke svært at sætte sit kryds når valget kommer.

  3. Lars Kolind

    Jo mere jeg tænker over dette, jo mere absurd er det at fokusere så meget på rammer og så lidt på indhold. Helt enkelt.

  4. Mikael Kronstrøm

    Og for at gøre det hele lidt mere absurt.

    Grundet den i forvejen høje bygge aktivitet, er håndværkerpriserne steget og dermed gjort byggeprojekter meget dyrere, dette vil jo nok eskalere når det offentlige skal bruge ekstra mange håndværkere i de kommende år.
    Desuden spekulerer enkelte entreprenører i, hvilken bygherre der koster mindst i bod hvis kontraktdatoer ikke overholdes. Her kan man frygte at offentlige byggerier kommer i sidste række.

  5. Thomas Dorby

    Jeg kender flere med job i det offentlige som brokker sig over den enorme tid de skal bruge på at indrapportere det ene og det andet til forskellige kontrol-instanser – istedet for at bruge tid på det der skaber værdi…

    Indførslen af forskellige kontrol-former og -instanser er en helt naturlig reaktion som jeg ser det. Ting bliver ikke gjort som aftalt – derfor må der følges op på det.

    Men der er tale om symptom-behandling, som gør systemet langt mindre effektivt end ellers..

    Istedet for denne evindelige symptom-behandling bør der arbejdes med bagvedliggende årsager: Hvorfor sker eller sker en given ting ikke? Skal der tages andre belønningsmodeller i brug end de traditionelle osv.

    Som jeg har skrevet tidligere er der også her behov for at tænke nyt.. Og når der udtænkes nye måder at gøre tingene på vil der naturligvis være folk der tvivler og har indvendinger, men hvorfor ikke arbejde mere med en prøvende tilgang; beta-versioner og pilot-projekter er virkelig noget der vinder frem i en verden, hvor forandringerne sker med enorm hastighed og man ikke er helt sikker på hvilken vej man skal gå….

  6. Palle Hellemann

    Når det offentlige ikke vedligeholder sine bygninger, så løber udgifterne jo løbsk på et tidspunkt. Ved at udskifte punkterede termoruder vurderes det at man kan tjene udgiften hjem på få år på varmeregningen. Derudover kunne de 50 mia jo anvendes til innovative fremadrettede løsninger, der kunne lede til udvikling af nye teknologier indenfor byggeri, renovering etc. til gavn for miljø, indeklima, varmeregning og export. Det gælder om at se mulighederne og udviklingspotentialet. Derfor kan samfundet godt tilføre merværdi til det “indre” ved at investere i “rammerne”. Men det kræver en nøje vurdering på det tekniske plan og en innovativ modig indsats og fokusering på nytænkning for at sikre at samfundet som helhed kan tjene på at forbruge 50 mia på rammerne.
    Den generelle fokus på kontrol fremfor tillid er jo affødt af at ledere sjældent har modet til at sige at motivation, tillid og engagement kan eliminere behovet for kontrol.

  7. Jette Jakobsen

    Jeg følte mig lidt krænket i mit arbejde, da vi skulle til at dokumentere alting. Lige med et var det meget vigtig at skrive i en bog og dokumentere alt hvad jeg lavede. Det var lige før det var vigtigere at skrive jeg havde givet “Marie” et glas vand..end at give hende et glas vand….jeg havde da altid givet de ældre noget at drikke..ellers var de jo nok død af tørst. Vi skal skrive i en bog, når vi kikker til de ældre om natten, giver dem et bad osv osv..det er dumt og nedværdigende, både for de ældre og personalet. En håndværker skal da ikke skrive, hvergang han/hun slår et søm i eller lægger et par mursten. Det kan man se, man kan også se og høre om de ældre “er passet”.
    Det var noget der kom, da der blev “frit Valg”, nu skulle politikere se hvad de fik for pengene ( private udbydere skal også domumentere). De ældre skal jo kun have det de er visiteret til, det har politikere selv bestemt. Der er ingen ældre som får hjælp til toiletbesøg, bad, rengøring, besøg af nattevagt, uden det er visiteret. Så for at “have sin ryg fri” er det nødvendig at bevise, der er gjort det arbejde som er bestilt..det gør man ved at skrive en dokumentation. Det blev indført i 2003, en lov vores nuværende regering lavede. De ældre skulle nemlig have frit valg, mellem offenlige og private udbydere. Det var mere værdigt, og ville nok blive billigere. Siden da har vi rendt rundt med stopure, itudskrifter osv osv. mange dyre computerprogrammer er købt af kommunerne, som de arme hjemmehjælpere skal arbejde efter.
    Jeg behøver jo ikke at skrive hvordan det er gået. Jeg ved en computer kan meget, men ikke mere end mennesker beder den om. En computer kan ikke planlægge menneskelige behov, det kan mennesker heller ikke. Det er nemlig meget forskelligt fra dag til dag. Det vidste hjemmehjælpere godt, den viden må de bare ikke bruge mere.

  8. Jette Jakobsen

    Nu er det nok mig der er nød til at forklare. At visitere ude i hjemmeplejen, sker sådan. Når en læge, pårørende, socialrådgiver m.m. mener at et menneske har behov for hjælp, til at opfylde basale behov. Ringes der til en visitator på kommunen. Denne person..ofte en sygeplejerske, aflægger et besøg i hjemmet, ved den person som behøver hjælp. Her aftaler man hvor meget hjælp, hvor tit osv osv . mange ældre har jo svært ved at modtage hjælp. Den dag visitator kommer, vil de ikke være så meget til besvær…det er ikke så ment at fortælle om al det man ikke kan mere…det går jo nok..sådan da. Det er tilladt for pårørende at være tilstede ved besøget, men det er de færeste som har mulighed for det. Så bliver hjælpen aftalt med et kommunalt eller privat hjemmehjælper kontor. Hvis der nu sker ændringer, og det gør der altid…det er jo mennesker vi har med at gøre. Skal der ringes efter visitator igen, hun bestemmer. Der bliver måske lyttet lidt til den daglige hjemmehjælper, men ofte har hun ikke mulighed for at være tilstede, det er svært at passe ind i en travl arbejdsdag..så den ældre som behøver hjælpen er alene.De fleste mennesker vil gerne selv kunne mestre deres liv..også vores ældre. Visitator ved godt hvor meget personale de har til rådighed..hvad der er muligt og ikke muligt. Det er gode, dygtige sygeplejersker, men de kan ikke trylle. De vil de bedste de kan, men kender virkeligheden og rammerne..sådan er det bare. Det er ikke fordi jeg tror at mennesker på Kolind Kuren er dumme, men jeg tror heller ikke at mange kender den virkelige verden.
    Næste gang du skal i bad ..så kik på klokken og se hvor lang tid det tager..fra du begynder at tage tøjet af, til du er klædt på igen. prøv at forestille dig, det kun er en gang om ugen du har mulighed for et bad. At du er dårligt gående, skal have forskellige hjælpemidler og forbindninger på igen, at din hud er så sart den kræver særlig pleje osv osv. De ældre får som regel “bevilget” 30 minutter..så skal du også nå at tørre op på badeværelset.

  9. Lars Kolind

    Et tankeeksperiment: Lad os nu sige at 80 % af offentlige virksomheder kunne skabe ti % eller højere merværdi, hvis medarbejderne blev sat fri. Den offentlige sektor bruger 4-500 milliarder om året på offentlig service (her ser jeg bort fra overførselsindkomsterne). Vi kunne altså får merværdi for måske 30 milliarder kr. om året ved at organisere arbejdet rigtigt. Hvilket er 6 gange mere end de fem milliarder kroner om året de næste ti år, som regeringen nu har besluttet at investere i mursten.
    Hvad med at fokusere på det væsentlige?

  10. Anni Lomborg

    Det er godt at man nu bevilligere penge til renovering af offentlige bygninger. Men bliver pengene brugt de rigtige steder???
    Den eneste kendskab jeg har til offentlige bygninger f.eks. skoler er gennem det vi ser på tv. Her tænker jeg på de forfærdelige tilstande nogle skoler har på deres toiletter. Det vi fik vist var så svinsk at børnene hellere holdt sig fra at gå på toilet,og ventede til de kom hjem fra skole. Hvis jeg havde et barn på sådan en skole, ville jeg altså gøre oprør indtil tilstandene blev forbedrede. De stakkels børn kan jo overhovedet ikke modtage læring hvis de sidder og skal på toilettet. Hvem har ansvaret???

  11. Bjarne Balle

    Ja, det er et rigtig godt tankeeksperiment at lege med. Og der er ingen tvivl om at det finansielle aspekt vejer tungt og er ret overbevisende mht at besvare spørgsmålet om hvorfor egentlig.

    Men jeg må nu nok med skam indrømme at det nok specielt er de mange ikke-finansielle effekter, der virker mest overbevisende på mig. Apropos meningen.

    Men det kan jo være ligegyldigt hvad man tænder mest på når det er et både-og. Der er både finansielle og ikke-finansielle gevinster i udsigt ved at reorganisering.

  12. jacob kildetoft henriksen

    Der er mange ting i dette indlæg. Først og fremmest kan den nuværende regering vel ikke gøre for at de nuværende bygninger er nedslidte og nedslidte det er de. Mange af de skoler, der for eksempel er i Roskilde by forfalder bogstaveligt talt. Om det er repræsentativt for hele landet – det ved jeg ikke – men der kunne være noget om det.

    Ja, man har nok brugt pengene forkerte, MEN derfor bliver man jo nødt til at være forebyggende fremadrettet.

    Netop dét, at beslutningen går på at det skal være mursten, der skal bygges med er ret klogt.

    Først og fremmest er mursten lidt dyrt at bygge med set i forhold til alle mulige andre byggematerialer, som man har brugt tidligere som beton osv. Derimod isolerer det bedre, kan genbruges og optages i naturen.

    Det gør, at det på den lange bane rent faktisk kan være en investering, fordi set over bygningens hele levetid vil være billigere at bygge med mursten, fremfor tidligere byggemateriale.

    Netop denne investering kan nedbringe omkostninger for bygningerne set over 50 år, der gør, at staten vil spare penge på for eksempel varme og massere af andre ting. Jo flere penge, de kan spare i fremtiden, jo flere penge kan netop bruges og prioriteres til netop høreapparater.

    Det var måske et sidespor i forhold til spørgsmålet, men det ændre alligevel en smule præmisserne og diskursen bag indlægget.

    Til selve dit spørgsmål med tankegangen bag kontrolsamfundet, så er det jo netop for at spare og sikre kvalitet bag den offentlige sektor? Vi kan diskutere for moralsk og etisk det er, men det sikre vel netop at der ikke opstår bureaukrati, selvom sikringen af at der ikke opstår bureaukrati, skaber bureaukrati…

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.