Bæredygtighed: Motor eller bremse?

Traditionelt opfatter både virksomhedsledere, politikere og almindelige mennesker kravet om bæredygtighed som en bremse: Vi skal godt nok have vækst, men ikke for enhver pris – væksten skal være bæredygtig. Det var naturligt i 1970′erne hvor man opdagede at det umådeholdne forbrug af olie og gas ville betyde at depoterne var brugt om 30 eller 50 år. Dengang talte man om at strække ressourcerne og brugte energiafgifter som redskab.

I dag er det ikke så meget depoterne af fossile brændsler vi bekymrer os om; det er udslippet af CO2 og andre drivhusgasser og den effekt det har på klima og miljø. Men midlerne har ikke forandret sig: Grønne afgifter og tilskud til alt, hvad der kan spare energi eller producere energi på bæredygtig vis. Vi står på bremsen.

Herefterlyser jeg nytænkning. Tænk hvis vi i stedet gjorde bæredygtighed til samfundets motor: Tænk hvis vi spurgte om bæredygtig tankegang kunne forøge vores økonomiske vækst, vores velfærd og vores bidrag til at forbedre forholdene for verdens fattigste? Hvis bæredygtige løsninger kunne give os bedre indeklima, renere og mere varierede omgivelser, bedre socialt netværk, hurtigere og billigere transport eller hvad vi nu drømmer om.

Her kan det offentlige gå foran. Ved at invitere danske virksomheder til at samarbejde om udvikling, afprøvning og eksport af nye bæredygtige løsninger.

Et aktuelt eksempel er problemet med gylle fra svineproduktion. Danske virksomheder har i dag løsninger som betyder at gyllen behandles direkte fra stalden og adskilles i vand og et gødningsstof som kan fyldes i sække og sælges og bruges der hvor der er behov (se f.eks. www.infarm.dk). Hvis vi virkelig ønskede bæredygtig svineproduktion gjorde Folketinget to ting: 1) stillede krav om at svinefarme over en vis størrelse skulle indføre ren produktionsteknologi inden for få år, og 2) indførte en mærkning af svinekødet sådan at køberen vidste at dette kød var produceret med ren teknologi.

Men hvad sker der? Kommunerne kan stadig ikke finde ud af reglerne for godkendelse af den nye teknologi og imens forurenes vandløb, søer og fjorde og Danmarks forspring og eksportmuligheder forspildes.

Her er brug for nye alliancer…

5 kommentarer til “Bæredygtighed: Motor eller bremse?”

  1. Jette Jakobsen

    Hvilken begrundelse har kommunerne, til ikke at tage de nye ting til sig? Er de bange for det ikke dur, eller er der 100 møder og ligeså mange som vil bestemme, så beslutninger tager rigtig lang tid? Selvfølgelig skal man tænke sig om og undersøge tingene, men gode tiltag kan snakkes eller ties ihjel. Jeg kan bare ikke forstå hvorfor.

  2. Anni Lomborg

    Er det fordi det er for dyrt at bruge Infarm metoden at man ikke kommer i gang? Landmændene skal vel først og fremmest være med på systemet? Hvis landmændene benytter sig af denne nye teknologi, bliver man så fri for lugten?

  3. Lars Kolind

    Uden at jeg kender detaljerne så er problemet så vidt jeg forstår at Miljøministeriet ikke er klar med de retningslinier som kommunerne skal bruge til at godkende de mange ansøgninger der allerede ligger fra landmændene om at bygge sådanne anlæg. Men det centrale for mig er at myndigheden ikke går meget mere klart foran og sikrer at ny og renere teknologi vinder indpas. Her er brug for lederskab, ikke bureaukrati.
    Den del af lugtproblemet der hidrører fra spredning af gyllen, forsvinder af gode grunde idet gyllen ikke skal spredes. Lugtproblemet fra stalden skal (og kan i dag) løses på anden vis.
    Tænk hvis Danmark blev første land i verden der kunne producere svinekød af høj kvalitet både med høj dyrevelfærd og ren teknologi. WOW!

  4. Anni Lomborg

    Tak for svaret. Så er det jo Conny Hedegaard der skal overbevises. Men for landmanden er det nok, som den reklame hvor man vil have den billigste løsning, men ikke desto mindre bliver opfordret til at købe den dyreste, fordi det bliver den billigst på længere sigt. Jeg kan godt forestille mig at det koster kassen at investere i Det anlæg du henviser til ovenfor. Hvem vil ikke gerne have rene søer,vandløb,åer og fjorde? Ja tænk hvis Danmark kunne blive forbillede med hensyn til 0 forurening! WoW.
    Mvh.Anni

  5. Niels Johan Juhl-Nielsen

    Kære Lars Kolind
    Tak for dine udtalelser om bæredygtighed som hel rigtig er meget mere end CO2 reduktion og grønne afgifter. Havde artikel i Information og en kronik i Ingeniøren herom i sommers, som jeg gerne vil sende til dig. Hvad er adressen? God valgkamp.
    Niels Johan
    PS: gammel FDF’er

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.