Hvor skal Danmark hen?

De mange gode kommentarer til blogposterne om Ny Alliance, skattereform mv. inspirerede mig til helt kort at formulere hvad det er jeg går ind for i politik. Det finder du i fanen overfor: Politik.

Jo mere jeg læser kommentarerne til de blogposter der handler om politik, jo mere tydeligt bliver det for mig, at Danmark ikke bare har brug for et lille nyt midterparti, men derimod et parti, der ser længere fremad end til næste meningsmåling eller næste valg og som har mod til at røre ved de grundlæggende ting.

Spændt på at se din reaktion…

21 kommentarer til “Hvor skal Danmark hen?”

  1. birte skot-hansen

    Meget spændende det her. Jeg har altid haft den opfattelse, at politiske ideologier bliver for statiske og derfor “opbremsende” i den politiske udvikling og virkelighed, der derfor ikke udvikler sig i samme takt som “sam
    fundsvirkeligheden!”
    Det er nemlig rigtigt, at de forskelli-
    ge politiske ideologier ikke tilapsses forholdene i det 21.årh.Da jeg selv igennem mange år (siden 1974)har været og stadig er politisk aktiv i kommunal-
    bestyrelser,(de fleste år som borgerli-
    stepolitiker,) så ved jeg alt om, hvor vanskeligt, det er, når en udvikling skal politisk samarbejdes, fordi ideo-
    logierne (nogle mere end andre),virker som barrierer. Netop at man holder krampagtigt fast i sit ideologiske og ofte forældede valgprogram. Og derfor får vi ikke den bæredygtige politiske motor, der skal skabe vækst og velfærd.
    Iøvrigt er jeg meget enig med Lars Ko-
    lind i de udfordringer, vi står overfor
    Jeg kan da håbe, at Lars K. får ret, når han mener, Ny Alliance vil kunne gøre en positiv forskel i dansk poli-
    tik.

  2. Mads Kristensen

    Jeg er enig med dig så langt Lars, at nye løsninger kræver et opgør med ideologier. Et opgør som vi vel at mærke skulle have haft for lang tid siden. Jeg kender f.eks. mange, der slår knuder på sig selv, hver gang de skal i stemmeboksen, fordi de etablerede partiers ideologier ganske enkelt svarer til at forsøge at komme en lidt for stor firkantet klods i et cirkelformet hul.

    Når det er sagt, er jeg ikke så sikker på, at NA er løsningen. Dertil synes jeg stadig udmeldingerne savner substans og detaljeringsgrad. Der er stadig for meget smartness og caffe latte over det for mig. Kom med noget, der virkelig er gennemarbejdet, gennemanalyseret og vendt på alle leder og kanter, og vi kan begynde at snakke om det. Det vil være politik, der skuer fremad.

    Mht. ideologi hvordan ser du så selv din opremsning af politiske synspunkter på fanebladet ‘Politik’? Er det ikke udtryk for en form for ideologi?

  3. Ideologier, politik og andet mandags-godt : Mads Kristensen

    [...] kom til at tænke på det, da jeg på erhvervsmanden Lars Kolinds blog, Kolind Kuren, så samme argumentere for, at ideologierne har haft deres tid, og at der er brug for politiske [...]

  4. Anni Lomborg

    Jeg Har lige læst under fanen “politik” hvad det er du går ind for. For mig at se er der intet nyt. Det nye er at der er kommet et parti mere som gerne vil ind og sidde på magten – toppen i Dansk politik. Der er kommet et oppositionsparti mere som gerne vil have Dansk Folkeparti “ned med nakken” ak ja misundelsens brød er svær at fortære. Men ny formulering er ikke at kimse ad.
    Mvh. Anni.

  5. Niels Erik Madsen

    For nogle er det ren underholdning og oplevelsesøkonomi, og det gælder også flere af de politiske ak-tive.
    hilsen. NEM

  6. Martin Seebach

    Problemet er ikke ideologier – det er fraværet af dem.
    Dit politik-oplæg er enormt generelt og feel-good – og ingen politikere på Christiansborg vil erklære sig uenige med dig.
    Men din erklæring om at problemet er ideologierne hører ingen steder hjemme, det er en grov undervurdering af 250 års opsparede erfaringer. Ideologierne er nogle filosofiske tankesæt om interaktionen mellem stat og samfund omg som i allerhøjeste grad er levende, men som bliver afskrevet af politikere der ikke forstår dem i et forsøg på at være pragmatiske.
    Et eksempel på ikke-politisk: Fysikken og matematikken er bundet af tanker fra forrige århundreder, ja, endda fra de gamle grækere, det er på tide at vi ser fremad og skaber nogle løsninger der passer til os moderne mennesker, i stedet for at hænge i den bremse som nogle gamle ligninger er. Hvis andre graver grøfter, bygger vi broer.

  7. Jette Jakobsen

    Det er rigtig nok, det er altså svært at gå fra gamle måder til nye. Hver gang jeg er lige ved at være der, kommer jeg til at huske på mine rødder. Alt der skete for “små mennesker”, da de fik rettigheder og ikke kun slid og slæb. Dengang det var en kamp at få til huslejen og noget at spise. Der har jeg aldrig været, jo..jeg har altid skullet tænke mig om, og ikke få alt hvad man kunne tænke sig. Mine bedsteforældre mærkede det, men det er heldigvis ikke i dag. jeg har ikke været nød til, at sende mine børn ud at arbejde, når de var 12 år ( ældre var min far ikke) For de kunne få maden et andet sted, og tjene til et par nye træsko..en hel vinter.Så skulle arbejdstilsynet, fagforeninger, kommunen, red barnet osv osv, komme efter mig. Er vi helt på den i dag, er der hjælp at hente, og det skal der blive ved at være. Det er lidt ligesom at gå over til fjenden, at flytte sin politiske holdning. Sæt nu det bliver som i Amerika, at folk ikke kan komme på sygehuset, rigtig mange hjemløse, bor i papkasser ( det er der nogle få der gør i Danmark). Jeg ved godt der kan købes en sygeforsikring, både i Danmark og i Amerika er det absolut nødvendig.hvis et menneske er sulten ( eller misbruger), Så tror jeg ikke pengene går til en sygeforsikring. Hvis det nu oven i købet er en hjemløs, hvor skal man så sende girokortet til? Jeg tror ikke det bliver gjort. jeg kan altså ikke sige ” det må de selv om” enhver er sin egen lykkes smed…for det er ikke rigtig. jeg kan godt lide mange af punkterne..langt de fleste i NA politik. Det er vist bare det..er de ikke lidt for gode venner med den nuværende regering? Na siger godt nok at de er gode venner med alle og vil forhandle med alle..ikke kikke på bogstaver mere. Det var noget der var nødvendig i gamle dage..for 100 år siden. De fattige i Amerika, har det mange steder som vi havde for 100 år siden. Da drak de fattige bare brændevin, for at dulme og glemme. I dag tager de fattige mange stoffer..for at dulme og glemme.

  8. Helle Munch Oldefar

    Når jeg stemmer, så går jeg ud fra min grundholdning og menneske- og livssyn – kald det bare ideologi – og hvis den stemmer overens med et partis, så leder jeg der efter en kandidat, der er værdig til at få min stemme.
    Jeg forventer da ikke, at ‘mit’ parti skal være enig med mig i alle livets sprøgsmål! Og jeg forventer da heller ikke, at blive slået i hartkorn med alle ‘mit’ partis meninger.

  9. Jette Jakobsen

    Sådan har det også været med mig. Tror du ikke vi har fået vores grundholdninger, igennem vores opvækst? Når vi så vokser til, og lærer af livet. Da jeg var meget ung..kunne det da ikke blive “rødt” nok. Det havde jeg ikke lært hjemme. Godt nok var det et arbejderhjem, men ikke så rødt. Jeg tror at det var et slags oprør. Jeg kan se den samme tendens blandt nogle unge i dag. Da de holdt “prøvevalg” på min søns efterskole, var det SF og Enhedslisten som fik flest stemmer. På en anden efterskole, som er mere landbrugsorinteret, var det Venstre og Dansk Folkeparti. Så er der nogle som hænger fast i beslutninger…sådan har jeg altid ment!! Det kan de begrunde alting med. Min livsholdning og menneskesynet vil måske altid være det samme. De er de brede skuldre, som må bære de tungeste læs…og vi skal være glade og stolte over de brede skuldre..den dag de måske falder lidt ind..så er der andre som må bære. brede skuldre er mange ting: God forstand, godt helbred, lyst livssyn, kunne dele med andre, fællesskaber, arbejde og familie..ja alt hvad gør menneskelivet godt. Jeg tror jo ikke på, at enhver er sin egen lykkesmed, der er mange faktorer som skal spille sammen, for et menneske er lykkelig, og det er meget forskellig fra menneske til menneske.Så klog var jeg ikke, da jeg var 18 år..da har jeg heldigvis lært meget siden, kan dog huske hvordan det var at være 18 år.

  10. Claus Christensen

    Det er efter min mening meget fornemt formuleret Lars Kolind. Målsætningen er klar uden at låse sig fast på bestemte metoder og bestemte måder at opfatte problemstillingerne og deres årsager på.

  11. Lars Kolind

    Det er overraskende for mig at læse jeres kritik – og det viser heldigvis at diskussionen er værdifuld!

    Nogle ser intet nyt, selvom jeg selv oplever stort set det hele som virkelig nyt! F.eks. “bæredygtig vækst”: At opfatte bæredygtighed som motor for hele samfundets udvikling fremfor som en bremse (grønne afgifter). For mig er det en revolution, som er totalt forskellig fra alle andre partiers tilgang til bæredygtighed.
    Og så kan jeg se at min afstandtagen fra det 20. århundredes ideologier er blevet opfattet som afstandtagen fra ideologi som sådan. Jeg opfatter faktisk mig selv som meget ideologisk (idealistisk!) og søger faktisk at formulere en ny ideologi der passer til den verden vi lever i – ikke til det historiske modsætningsforhold mellem arbejdsgiver og lønmodtager, som var central i sidste århundrede.
    Flere kommentarer modtages med glæde – også kritiske!

  12. Martin Seebach

    Bæredygtighed er ikke et langsigtet mål – det er meget kortsigtet. Om nogle få år har vi fået rettet de værste buler i den ud, og så skal vi kigge på noget nyt.

    Et eksempel mere på at man ikke bare kan ryste ideologierne af sig: NA meldte kraftigt ud at nu skulle vi højest betale 40% i skat, og det gav dem mange venner på den økonomiske højrefløj. Men efterhånden som de højreorienterede begyndte at spørge ind til tankerne bag skattelettelserne, forsvandt de også igen: for det svar der kom var nogle vagt formuleret noget om at det er fornuftigt at sætte skatten ned – og ikke nogle moralske overvejelser om at staten generelt skal holder nallerne fra borgernes penge. Det billede blev yderligere forstærket da Samuelsen præsenterede den samlede skattepolitik, og ikke kunne svare på kritikken om at den er “socialt skæv”. Det rigtige svar, for en højreorienteret, ville være “Naturligvis. Når vi har et progressive skattesystem, vil en lettelse selvfølgelig komme dem der tjener mest, mest til gode.”
    Men han mumlede bare og anerkendte kritikken. Således står det klart at NA værner om den desværre alt for fremtrædende tanke, at borgernes penge først og fremmest er politikernes. Og det er altså traditionelt venstreorienteret, hvad end NA siger de så er.
    Hvis et parti vil lede et land, er det nødt til at have et sammenhængende værdisæt, som går dybere end at ville forhandle på tværs og lave “fornuftig” politik. Det hedder en ideologi, og NAs forsøg på ikke at have en, viser blot hvor naive de er.

  13. Lars Kolind

    Martin Seebachs efterlysning af en mere tydelig og sammenhængende ideologi bag Ny Alliances program er jeg enig i. I mit hoved er der en ideologi bag det jeg selv står for, men når man læser partiprogrammet er en eventuel ideologi i hvert fald godt camoufleret, og reelt er den der nok endnu ikke.
    Jeg synes dog ikke at mangelen på tydelig ideologi kan karakteriseres som naivitet – for mig at se er den mere udtryk for at partiet er ungt og stadig i gang med at finde sine ben. Mon ikke også det var sådan med de etablerede partier for 100 år siden?

  14. Anni Lomborg

    Jeg synes også man skal være varsom med at bruge ordet naiv og ja man må kravle før man kan gå. Og selv om vi skal være fremsynet er det godt at se på de erfarende slægter, der er mange dode forbilleder.

  15. Anni Lomborg

    hvor er det bare træls at lave de dumme taste/stavefejl. —
    I dag er det den 11. September. Hvad kan jeg/vi gøre for at fremelske en global fred&&& FRED PÅ JORD. Jeg forstår ikke hvorfor mennesker ikke vil lære at fravælge ondskab!!!

  16. Helle Munch Oldefar

    Jeg har altid sagt til mine børn, at jeg var lige glad med, hvad det stemte – bare de havde en holdning! (Og så ikke var for ekstreme :-) så jeg har vist dem ‘Bølgen’ flere gange for at diskutere fundamentalisme på begge fløje).
    Jeg mener faktisk, at ALLE skoleelever fra 7.klasse skal tvinges til at se ‘Bølgen’, for så at diskutere den. Den viser nemlig med al tydelighed at vi alle kan komme i samme situation som tyskerne i 30′erne og nu de fundamentalistiske muslimer!

  17. Martin Seebach

    Det naive er ikke at de ikke har en ideologi endnu – det naive er at det lyder som om de mener at de ikke har brug for en, for i stedet bare at være “fornuftige”.

  18. Anders Samuelsen, Ny Alliance

    Kære alle,
    Faldt lige over jeres debat om Ny Alliance. Spændende – med mange gode vinkler. Specifikt vedr. skatten: tjek min blog samuelsen.weblog.dk og vores samlede udspil på http://www.nyalliance.dk/show/.....olitik.htm
    Det er faktisk et gennemarbejdet bud på noget alle dømte som en umulig opgave at løse indtil d. 30. august. Martin: Jeg beklager at du opfattede det som mumleri da jeg skulle forholde mig til hvem der fik hvor meget :-) Sagen er blot at jeg forsøgte at få journalistene og evt. seere til at starte et andet sted end det sædvanlige “hvem får hvor stor en lettelse”. For starter debatten der, stopper den også der. Det viser al erfaring. Men tjek bloggen – jeg tror du vil finde debatten der interessant.
    Har Ny Alliance en ideologi er kun løse hensigterklæringer? Tjek vores værdigrundlag – og de politikudspil vi har lagt ud på nettet efter indspark fra de der har benyttet sig af muligheden henover sommeren. Jeg tror at grunden til at meningsmålingerne igen stiger for os er at flere og flere netop kan genkende sig at den kombination vi smider på bordet – og den inddragende arbejdsmetode, samt villigheden til at tænke nyt. Lars´s bud under fanen “politik” synes jeg er virkelig inspirende.

  19. Anders Samuelsen, Ny Alliance

    ….beklager et par slå- og stavefejl i farten, men jeg har fået at vide, at den slags ser man stort på i blog-universet….det håber jeg også gælder jer ;-)

  20. Jette Jakobsen

    Vi har det godt i Danmark..de fleste . Jeg kom til at tænke på et par linjer i en gammel sang…få har for meget, og færrer for lidt, det skulle ikke være så svært at rette.
    Nu kører jeg ud i Danmark i vores gamle autocamper..vi er jo offenlig ansat og skal afspadsere ekstraarbejde m.m. Det er da en slags rigdom at have et helt lille ekstrahjem på hjul. For mig er det da. God snak på bloggen.

  21. Jette Jakobsen

    Det var hårde ord, jeg vil sandelig ikke håbe det er rigtig. Selv føler jeg mig hverken forsmået, fornærmet eller lyst til at hævne mig på nogle. Min lyst går mere i retning af samarbejde..sådan lidt mere globalt. Lidt mere fornuftig, bæredygtig levevis osv osv. Retfærdig skattebetaling.

Skriv en kommentar

Skal vi fortsat have gratisydelser der alene afhænger af hvor gammel man er?

Vis resultat

Nye kommentarer

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.