Podcast om skattereformen

Hvordan kan jeg gå ind for en skattereform, der giver de velhavende mange gange større gevinst end de lavtlønnede? Få svaret på podcasten her. Det varer kun 3 minutter…

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Og må jeg så se dine kommentar her på bloggen!

23 kommentarer til “Podcast om skattereformen”

  1. Jan Sjøstrand

    God morgen Lars
    Jeg har hørt og set dit indlæg, og er grundlæggende enige med dig, uden dog at kan sige det er sandheden – den er nok mere nuanceret end som så. Også dit indlæg handler om overbevisninger – der altså ligner mine, med hensyn til hvorledes omlægninger (med en eller anden grad af sandsynlighed)vil påvirke borgernes adfærd i retning af det du siger. De tanker NyAlliance har om hvorledes omlægninger vil påvirke mennesker tankemønstre og hermed adfærd er jeg meget enige i, vi kan dog ikke være skråsikre, hvilket vi i øvrigt sjældent kan med noget som helst.

    Jeg vil derimod stille spørgsmåls tegn ved dit udgangspunkt. For det første skal jeg til at tolke på det du skriver: “velhavende mange gange større gevinst end de lavtlønnede”. Hvad er en mange gange større gevisnt, og hvem er de velhavende?
    For det andet: De beregninger der fra kvalificerede Danske Bank økonomer blev forelagt for leden dag, viser at pesoner med indkomst over 922.000 faktisk får et minus på “pakken”, og at “pakken” faktisk vil give grupper som chauffører, håndværkere, slagteriarbejdere og lignende, makant mere ud af omlægningen. Det er ret store grupper af lønmodtagere.

    Uanset vores holdninger til Fogh som person eller til politiken, så erkende jeg, at han har rettet skuden markant op. Rent økonomisk er jeg overbevist om at han ved hvad han har med at gøre.
    Kan godt være at “tiden er kommet” (tiden har altid været her – blot har vi nu bedre råd til evt. at tage fejl) til mere alternativ politisk tænkning, vi har i hvert fald aldrig haft bedre råd til at “eksperimentere”. Så kære NyAlliance – gå blot igang.

  2. Claus Christensen

    De få meget vellønnede kan ikke betyde meget med hensyn til størrelsen af de samlede skatteindtægter. For at signalere, at vi hylder eneren, der har gjort det godt på sit felt, kunne man efter min mening godt sætte et maksimalt beløb, man kan komme til at betale i skat, f.eks. en million pr. år.
    Det kan måske gøre det lettere at tiltrække dygtige erhvervsledere, som kan gøre en forskel.

    Men det afgørende er, at der bliver kradset tilstrækkeligt ind til de investeringer, der betyder noget for den fremtidige velstand. Her er det især middelklassen, som tjener fra 400.000 – 1 mio., der betyder noget provenumæssigt.

    Og der er ikke noget, der tyder på, at denne befolkningsgruppe er på vej ud af landet. Ej heller at de holder mere fri end de bør. De arbejder snarere for meget.

    Etablerede personer er meget lidt mobile på tværs af landegrænser. Alt for få ledere tager f.eks. nogle arbejdsår i udlandet til en lavere personskat. Danskerne er bundet til familie, venner, kultur, sprog, bolig – selv klimaet har vi vænnet os til. Blandt de mest udvandringsvillige – enlige ingeniører i midten af tyverne – vil kun 5-6% prøve lykken i udlandet ifølge Velfærdskommissionen. Så snart de får en fast kæreste, er det åbenbart sket med de amerikanske jobdrømme. En stor del af de unge, der tager ud, vender i øvrigt hjem igen efter nogle år, hvad kommissionen selv anfører. De vil så have en værdifuld international erfaring og et internationalt netværk med sig i bagagen.

    Vedrørende tiltrækning af gode hoveder fra udlandet er forskerordningens tilbud om 25% personskat de første 3 år da et rimeligt tilbud. Det vil være langt billigere at forbedre denne ordning end at sætte skatten ned for alle.

    Ud fra en retfærdighedsbetragtning kan man mene, at personskatten er i overkanten, men de fleste danskere er åbenbart tilfredse med systemet og har tillid til, at pengene anvendes fornuftigt. Når man sammenligner forholdene med udlandet, må man huske, hvad uddannelse, plejehjemspladser, sygehusophold mv. koster.

  3. Per Hein

    Er grundlæggende enig i dine betragtninger.
    Skattesystemet i DK har i årevis været under kraftig kritik og diskussion, hvilket antyder, der er behov for radikale ændringer, og ikke blot de småjusteringer hvor man omfordeler nogle få %-point.
    De store partier tør ikke andet af hensyn til vælgerne, der for de flestes vedkommende ikke har overblik over de samfundsøkonomiske mekanismer og konsekvenser, vi taler om her. Det er også komplekst, hvorfor det er relativt let for medier og politikere at manipulere med tallene. Lavere skat bliver gjort lig med lavere velfærd. Det kan alle jo forholde sig til, men sådan hænger det jo ikke nødvendigvis sammen, som du også er inde på.
    Jeg synes, det er modigt og fremsynet af Ny Alliance at foreslå radikale ændringer af skattesystemet og dermed få sat gang i debatten.
    Man skal også passe på med at tro, at sættes der flere midler af til eksempelvis sygehusene eller uddannelsesinstitutionerne bliver det hele meget bedre. Vi risikerer blot at kaste gode penge efter dårlige. Der bør også afsættes ressourcer til at optimere og innovere systemerne i det offentlige, så vi (igen?) kan få verdens bedste velfærdssystem. Gør vi det godt, jan vi iøvrigt eksportere vores nyhe viden til udlandet og tjene penge på det. Samme med en radikal ændring af skattesystemet.
    Sluttelig vil jeg opfordre til, at man også diskuterer selskabsskatten, der ved en reduktion vil tiltrække udenlandske investeringer, der skaber nye viden, flere arbejdspladser mv.

  4. Jette Jakobsen

    Det er flot sagt Lars…jeg skal høre det en gang til, når jeg har lidt mere tid i aften, eller i morgen.
    Hvad syntes du egentlig, at vi skal gøre ved de “rigtig udstødte i samfundet”? Jeg har lige læst i en netavis ( jeg kan næstn ikke sige hvilken, men det var Politiken) At nu har man opfundet en duft, som kan holde de hjemløse væk..ak-ja..vi kan ikke være dem bekendt. De giver et helt forkert indtryk, der hvor mennesker skal bruge og tjene penge ikke? Jeg mener jo at vi skal løse problemet.
    Har NA en lokalkreds omkring Vejle?

  5. Anders S. Vaerge

    Kære Lars Kolind,

    Da jeg dit indlæg i dag kom jeg til at tænke på et andet indlæg du havde for kort tid siden på denne blog, hvor du talte om hvordan der med “forkerte forudsætninger” blev lavet forkerte konklusioner. Samtidig kom jeg også til at tænke på din bog, “KolindKuren”, hvor jeg mindes at have læst noget om, at du hos Oticon sidst på eftermiddagen ofte gik en runde til de få der stadig arbejdede så sent på dagen, og blandt andet talte med dem om, om det var nødvendigt at arbejde så længe – og så vidt jeg husker argumenterede du også for at undgå lange arbejdsdage.

    I dag har du så et indlæg, som bl.a. handler om at vi kan lave samfundet bedre ved bl.a. at få de højestlønnede til at arbejde mere.

    Du, og andre læsere, kan nok se hvor jeg vil hen: Der ligger en hel række antagelser bag det du/I stiller op – her er et par stykker:

    1. Du/I nævner flere gange ‘mere velfærd’ som målet, og har dermed antaget, at mere velfærd er det der gør vores samfund bedre – er det det?

    2. Du/I må nødvendigvis også arbejde med den antagelse, at hvis man arbejder mere, så vil man producere mere – vil man det? Amerikanerne arbejder f.eks. betydelig flere timer per år end vi gør, men producerer noget mindre per time hver mand arbejder! Kan du lave kreativt vidensarbejde 50+ timer om ugen? – bliver det godt, kreativt og effektivt? Eller slider det, bliver dårligere, mindre innovativt – og koster på sundhedskontoen på grund af pres og ubalanceret privat-/arbejdsliv?

    Jeg tillader mig egentlig at stille spørgsmålet, om noget af det der lægges op til i skattereformen ikke bygger på de “forkerte antagelser”.

    Jeg siger ikke, at en skattereform er en dårlig idé – slet ikke – men jeg synes det er særdeles vigtigt at vi ved *hvorfor* vi gør det, og hvilke antagelser en sådan reform bygger på, – og da særdeles, at vi er helt klare på hvad det er for et samfund vi gerne vil skabe. Er det mere velfærd og mere arbejde der gør et godt arbejde? …just wondering!

    Dbh Anders

  6. Anders S. Vaerge

    - til dem der blev forvirret over min sidste sætning, så er der rigtig nok en fejl. Der skulle have stået:

    “Er det mere velfærd og mere arbejde der gør et samfund godt? …just wondering…”

    Dbh Anders

  7. Jan Sjøstrand

    Anders
    Blændede indlæg – hvad skal mere velfærd til for?
    Jeg mener naturligvis at vi skal tage vare på vores reelt svage.
    Ellers er min mening om velfærd at det er ved at være for meget af det gode. Jo mere samfundet gør for os, jo mindre gør vi selv. Jo mere velfærd jo mere initiativ tager vi på at løse vores egne problemer, jo mere velfærd, jo afhængige bliver vi rent mentalt. Velfærd for mig er, at vi i højere grad udviker vores samfund i retning af at vi tager mere ansvar for det der sker i vores liv, at vi udvikler mentalt stærkere individer. Det giver bl.a. mere initiativ, mere proactiv adfærd, og heraf mindre stress.

    Hvis jeg skal være lidt grov, så har jeg til Jettes kommentar om “rigtig udstødte i samfundet” blot at sige, at jeg bestemt ikke støder nogen ud – det gør de udemærket selv som ubevidst følge af samfundet strukturer. Vi skal udvikle mennesker til i højere grad at være deres egne ledere i deres eget liv – ikke til afhængige følgesvende af love og regler.

  8. Jannie Brygger Rasmussen

    Jeg kan måske følge dig et langt stykke af vejen, fordi verden har forandret sig og vi kan ikke blive ved at gøre det som vi plejer. Vi har nok brug for en skattereform. Men jeres model kan jeg ikke se logikken i. Sætter vi topskatten ned, og får den opererende læge til at operere noget mere, hvem garanterer så, at det ikke bliver på privathospitalet, hvor lægen nok har bedre arbejdsbetingelser pt. Her er det kun de rige eller de forsikrede, som kan blive opereret. Hvordan gavner det os ordinære offentlige ansatte, som ikke bliver forsikret via vores arbejdsplads, ej heller har tegnet forsikring, fordi man har valgt nedsat tid for vores små børns skyld? Du nævner også kort, at I vil fjerne fradragene. Mener du husfradragene, dette vil da i høj grad også ramme de små i dette samfund, dem som lige med nød og næppe har kunnet købe et hus. Kan du uddybe logikken for mig. Jeg er meget åben for forandringer, men for mig er solidaritet og sikkerhed for os alle en samfundsrettighed. Jeg har ikke mit arbejde, fordi jeg tjener mange penge, men fordi jeg gør en forskel for de mange ældre borger, som jeg besøger og træner med.

  9. Anni Lomborg

    Der er ingen tvivl om at NA mener det godt for alle i det her land. Puslespillet ville helt sikkert ændres hvis NA kom til at råde for love og regler i fremtiden. Man siger jo “Forandring fryder” – Men man siger også “Du ved hvad du har , men du ved ikke hvad du får” Derfor – Jeg håber stadigvæk på at Anders Fogh Rasmussen ikke udskriver valg før allertidligst FORÅR 2009.

  10. Jette Jakobsen

    Jeg er ved at læse NA partiprogram på nettet også deres temaer. Det er spændende læsning og ikke helt tosset. Der er meget at læse og sætte sig ind i. Jeg har ikke forstand på at vudere om det kommer til at passe..her tænker jeg mest på det med skatten. Er vi ikke så rige nu? At vi har råd til at prøve lidt? Jeg kan især godt lide det med miljø og bæredygtighed. Må dog lige sige at, min 17 årige vil altså ikke gå 12 år i folkeskolen, men det skal han jo heller ikke igen. Jeg har givet ham lov at holde et lille pust fra skole dette år, og prøve at “gå på arbejde” det er gået vældig fint. Han ved godt at skole og uddannelse kalder snart igen, men det pust har gavnet og modnet ham.Lønnen er helt sikkert båret hjem med ære og stolthed…det er en god ting.Er der ikke andre som har været inde og læse på NA hjemmeside? jeg kunne godt tænke mig nogle kommentarer. Det er altid godt at høre hvad andre mener.

  11. Lars Kolind

    Tak for kommentarer. Det der bekymrer mig, er at så få tager den økonomiske udfordring alvorligt, som vi står over for de næste 10-30 år. Ikke bare får vi flere på pension for hver person der arbejder, men den massive udvikling især i Asien vil også give os en konkurrence, de færreste kan forestille sig. Hvis ingeniører i Kina vil gøre det samme som danske ingeniører til en tiendedel af prisen er det kun et spørgsmål om tid før hele grundlaget for vores velfærd smuldrer. Derfor skal vi fastholde og tiltrække folk der er dygtige og kreative og motiverede til at skabe jobs i Danmark, som faktisk kan konkurrere med bl.a. Asien. Og de koster mindst en million om året. Hvis de ikke har lyst til at bo og arbejde i Danmark har vi et kæmpe problem.
    Derfor…

  12. Claus Christensen

    Vedrørende færre i den arbejdsdygtige alder i forhold til personer på pension:
    Det vil bare yderligere reducere skatteindtægterne fra de færre arbejdsdygtige personer at sætte skatteprocenten ned. Desuden sparer mange heldigvis op til pensionen – ikke mindst på grund af de høje marginalskatter og fradragsret for indbetalinger til ratepension. Desuden har fremsynede politikere og organisationer indført arbejdsmarkedspensioner – så det går nok.

    Vedrørende prisen på ingeniører afhænger den mere af udbud og efterspørgsel, som påvirker styrkeforholdet mellem parterne. Man kan også forestille sig, at netop på grund af den høje skat, er en ingeniør mere interesseret i medarbejderaktier eller nye udfordringer end en lønforhøjelse.

    Det er ikke kun folk udefra, der skal sikre konkurrenceevnen. Vi har brug for massivt at investere i uddannelse og forskning, så vi udvikler konkurrenceevnen indefra – og det kræver skatteindtægter. Vi har en erhvervsstruktur med få store og mange små virksomheder, så det offentlige er nødt til at agere udviklingsafdeling.

    Derudover skal vi have eksperter udefra, som lokkes med en lav skat til at begynde med. Derefter kan de sikkert godt se de smarte i at spare adskillige hundrede tusinde kr. årligt, alene fordi deres børn kan få en gratis højere uddannelse.

    Det der skaber velstand er investeringer i fremtiden – ikke det øgede privatforbrug, der følger skattelettelser, selvom det utvivlsomt kan sætte fut i økonomien.

    Vi skal først og fremmest nedsætte virksomhedskatten, så vi får investeringer i virksomhederne, men vi skal også satse massivt på offentlige investeringer i forksning, uddannelse og infrastruktur.

  13. Claus Christensen

    Iøvrigt kan man diskutere, om det er enkelte højtlønnede stjerner, der skal skabe udvikling eller om det ikke snarere er et teamwork med deltagelse af mange forskellige medarbejdere på forskelligt uddannelses- og lønniveau. Hvis det sidste er tilfældet vil en større ulighed og klassedeling af befolkningen ikke være en fordel for konkurrenceevnen.

  14. Jan Sjøstrand

    Det har vist sig hver gang, at når et land får gang i økonomien og væksten øges levestandarden, og for Kina går det stærkt. Så vidt jeg ved kosker en nyuddannet ingeniør i Kina ca. 350.000 pa. i direkte løn. Jeg håber sandelig ikke det er 1/10 af hvad en dansk ingeniøt koster, selv om at der hertil slak lægges diverse andre omkostninger, pensioner mv.

    Vi har set det med Syd Korea, og vi kommer til at se det igen med Kina – de er på vej i ret god fart. De nærmer sig vores “niveauer” i alle sammenhænge, og det går stærkt. Vores udfordringer handler om at udvikle os bl.a. via uddannelse og forskning.

  15. Lars Kolind

    Prisen på ingeniørtimer (og andre akademikertimer) i Asien varierer fra langt under en tiendedel af den danske til måske en fjerdedel af den danske, hvor det er højest. Velkvalificerede folkeskolelærere koster i Nicaragua under 100 USD pr. måned, så vi har en reel udfordring i DK om at skabe markant mere værdi end folk med samme udddannelse i lavtlønslande.
    Den værdi skal vi ganske rigtigt skabe ved samarbejde og kreativitet, men uden netop højt kvalificerede ledere og ingeniører til at få det hele til at køre og til at skabe det vi andre skal samarbejde om, går den ikke. Derfor er “eliten” meget vigtig i Danmark og derfor skal vi undgå at skræmme den væk med for høj marginalskat.

  16. Anni Løndal de Lichtenberg

    Man kunne jo også vende spørgsmålet rundt og spørge:

    “Hvilke krav stiller eliten til det samfund, som de ønsker at leve i?”

    Jeg er sikker på, at “skat” ikke har første prioritet ligesom “løn” ikke har det for de nyuddannede højtuddannede.

    Det ville være klogt at undersøge, hvilke ønsker eliten har til samfundet istedet for at famle rundt i blinde og påstå, at man mener at vide besked, når det eneste man gør, er at tro og lade som om, at ens løse påstande er fakta.

    Find ud af, hvad eliten ønsker sig, og hav så penge nok til at kunne give dem dét, som de ønsker sig. Hvis du bruger alle pengene på skattelettelser til eliten, så risikere du, at du ikke har råd til at give eliten, hvad den ønsker.

    Det er gambling at bruge pengene til skattelettelse for eliten. Nærmest en gearing.

    Hvad skal jeg med velstand, hvis prisen er utryghed?

    Jo større ulighed, der er i et samfund, desto mere utrygt er samfundet. Sådan er det bare!

  17. Anni Løndal de Lichtenberg

    Hvorfor får jeg den her meddelelse, når jeg sender en kommentar ind?

    Warning: in_array() [function.in-array]: Wrong datatype for second argument in /var/www/www.kolindkuren.dk/www/wp-content/plugins/subscribe-to-comments.php on line 434

    Warning: Cannot modify header information – headers already sent by (output started at /var/www/www.kolindkuren.dk/www/wp-content/plugins/subscribe-to-comments.php:434) in /var/www/www.kolindkuren.dk/www/wp-comments-post.php on line 67

    Warning: Cannot modify header information – headers already sent by (output started at /var/www/www.kolindkuren.dk/www/wp-content/plugins/subscribe-to-comments.php:434) in /var/www/www.kolindkuren.dk/www/wp-comments-post.php on line 68

    Warning: Cannot modify header information – headers already sent by (output started at /var/www/www.kolindkuren.dk/www/wp-content/plugins/subscribe-to-comments.php:434) in /var/www/www.kolindkuren.dk/www/wp-comments-post.php on line 69

    Warning: Cannot modify header information – headers already sent by (output started at /var/www/www.kolindkuren.dk/www/wp-content/plugins/subscribe-to-comments.php:434) in /var/www/www.kolindkuren.dk/www/wp-includes/pluggable.php on line 331

  18. Claus Christensen

    “26. januar 2006
    Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain)1
    1. Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til og fra Danmark har det seneste årti været nogenlunde lige store.”
    På trods af at marginalskatten dengang var større…

    Fra Globaliseringsrådets hjemmeside.
    http://www.globalisering.dk/multimedia/7_-_Faktabilag_om_ind-_og_udvandring_af_h_jtkvalificerede.pdf

  19. Claus Christensen

    Kina er nævnt som et af de lande, der har formået at udnytte globaliseringen. De nordiske lande fremhæves ofte som andre eksempler på det samme. Grunden er i begge tilfælde, at man har formået at styre ressourceanvendelsen over i fremadrettede investeringer og at man har udnyttet den fri konkurrence, hvor det er formålstjenligt.

    I USA har ufinansierede skattelettelser medført et forbrugsdrevet opsving, som har drevet den globale økonomi i flere år. Nu lader det til (af mange grunde) at en større recession er en risiko, man må forholde sig til. I modsætning til tidligere har den offentlige sektor denne gang ikke mulighed for at gå ind og stimulere økonomien. Den er i forvejen gældsat i ekstrem grad. Ikke mindst på grund af de ufinansierede skattelettelser.

  20. Claus Christensen

    Jeg har altid troet, at de økonomiske problemer i Danmark i 70′erne primært skyldtes olieprisernes himmelflugt og fagforeningernes uvilje imod at justere lønningerne til et realistisk niveau, men faktisk spillede ufinansierede skattelettelser også en rolle her, jf dette radioindslag:
    http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2007/09/03/194950.htm

  21. Lars Kolind

    Tak Anni Loendal fordi du gjorde opmaerksom paa fejlen. Den skulle vaere rettet nu.

  22. Carl-Aage Lykke Laustrup

    Når jeg hører, at man vil betale mindre for en vare, så tænker jeg automatisk, at så må det være 2. sortering.
    Nu går jeg ud fra, at argumentet om at pengene nok skal komme ind, holder og at der fortsat vil være de samme penge til offentlige ydelser – ellers er det vigtigt at sige det.
    Jeg synes hovedbudskabet fra NA er lavere skat. Underbudskabet er så kommet her, men jeg mangler et budskab, der siger, at der fortsat er penge til offentlig velfærd. Det budskab må gerne være et hovedbudskab.
    Vi skal ikke have 2.sorteringsvarer i den offentlige butik.

  23. Leif Carlsen

    Videoen er ikke længere tilgængelig :-(

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.