Det bedste er det godes fjende.
Jeg vil gerne give diskussionen om Beta – at eksperimentere frem for at analysere – et ekstra skub. Jeg tænker tilbage på dengang vi i Oticon lavede en helt ny organisation (spaghetti organisationen), som Tom Peters og andre siden kaldte en af verdens første rigtig videnbaserede organisationer.
Selvfølgelig analyserede vi og tænkte os om, men vi fulgte først og fremmest vores intuition. Og vi sagde til hinanden gang på gang, at hvis dette og hint ikke virkede, så kunne vi da bare lave det om, hvis vi fandt ud af at noget andet virkede bedre. Det var den holdning der gav os mod til at “gå planken ud” og “tænke det utænkelige”.
Siden da har jeg lagt mærke til at frygten for at lave en fejl ofte forhindrer mennesker i at gøre noget, som de egentlig mener er en god ting, men som de alligevel ikke er helt sikre på. Jeg har aldrig været bange for at lave fejl – bare de bliver erkendt hurtigt og rettet, så er fejlene jo egentlig bare muligheder for at lære.
Kunne vi ikke bruge lidt mere af den tankegang i Danmark?
24. august 2007 kl. 16:04 #
Jeg kunne godt tænke mig at spørge jer om, hvorvidt der er nogle brancher/virksomheder, hvor ”beta-kulturen” kan florere bedre end i andre? Hvad med de brancher/virksomheder, hvor der er meget stor fokus på sikkerhed – kan de tillade sig at have en ”beta-kultur”?
25. august 2007 kl. 00:09 #
En af fordelene ved Web2.0 eller social media er i min verden netop det faktum, at vi kaster halve ideer og løsninger ud til debat. Hvis jeg selv skulle løse et problem, så vil jeg hurtigt kunne løse måske 80% af det og skulle bruge uforholdsmæssigt megen tid på de resterende 20%. Dem kunne andre i organisationen måske hurtigt løse. Men det kræver selvfølgelig, at de bliver opmærksomme på at jeg mangler hjælp.
Til Frank:
Selv i virksomheder med stor fokus på sikkerhed kan man arbejde med beta. Man gør det bare i mindre omfang end i brancher, hvor fejl er mere accepterede.
Selv har jeg efter jeg blev involveret i iværksætterforeningen MG50 fået stor respekt for videndeling og i sær med mennesker, der er anderledes end mig selv. Det er netop det at få sine ideer prøvet af nogen, der ser tingene på en anden måde, der skaber ideerne.
25. august 2007 kl. 10:08 #
Tak for dine input, Kurt.
25. august 2007 kl. 11:14 #
Kolind skriver: “Jeg har aldrig været bange for at lave fejl – bare de bliver erkendt hurtigt og rettet, så er fejlene jo egentlig bare muligheder for at lære.”
Og det er en forudsætning for at lykkes med BETA-Bungy-Jump.
Vi har en noget underlig holdning til det, at begå fejl herhjemme.
Så måske er det bl.a. holdningen til fejl, som der skal kigges på, før vi får flere til at BETA-Bungy-Jump.
For det kan da ikke passe, at man skal være skruet sammen som Riskær, Thorsen og Brixtofte, hvis man skal turde BETA-Bungy-Jump i Danmark.
Ikke alle har jo Kolinds holdning til fejl. Misundelse, jalousi og Jantelov har det jo stadig med at komme frem, når nogen begår fejl i Danmark.
I Danmark er det lidt som om, at andres fejl får de p.t. felfries skyggesider frem.
Måske derfor, at for mange i Danmark ikke gør, som Lars Kolind: erkender fejlen og får den rettet. I stedet er standardbemærkningen: “Kritikken afvises”
I Danmark er det også svært at få skaffet penge, hvis man én gang er gået ned med sin virksomhed. Sådan er det ikke alle steder.
jeg synes, at det kan “knibe” med retten til at begå fejl i Danmark, men måske fordi, den der begår fejlen, ikke vil erkende det…hurtigt.
Hønen eller ægget?
25. august 2007 kl. 11:16 #
“Det bedste er det godes fjende.”
“Godt nok, er det bedstes fjende”
Jeg er enig i begge sætninger.
25. august 2007 kl. 12:38 #
Nu må jeg vende tilbage til mit arbejde igen. Det er jo ikke forretningsverden eller handel, men arbejde med mennesker. Det kan ofte være uforudsigeligt( måske kan forretningsverden også det) jeg tror det. Hvis du skal løse nogle problemer omkring mennesker, måske demente, dem med hjerneskade, født anderledes, må du prøve dig frem. Du må bruge din sunde fornuft og empati , ikke ret meget “vi plejer” for det dur nok ikke. Så jeg vil mene at vi gør det hele tiden, for alle mennesker er forskellige. Du må føle dig frem og se om det dur, ellers må du prøve noget andet. Nogle steder er det tilladt, og tiden er til det, men langt fra alle steder. Der er det minutter og penge der tæller.Også faglig stolthed, der findes mennesker der tromler deres måde igennem, selv om den ikke virker. Det gør vores politikere især dem i kommunerne, når de vil bestemme metoderne til alting…uden selv at have været der. De gør det helt sikkert i en god mening, men det gør jeg også ved de ting, som jeg af og til må erkende ikke dur.
25. august 2007 kl. 14:53 #
Jette:
“Minutter og penge der tæller” og ikke løsningen af opgaven. Jeg kan ofte være lidt ked af at opgaven eller løsningen af problemet ikke er det der fokuseres på, men tiden og minutterne.
Igen her vil inddragelse af medarbejderne i løsningen af problemet med sikkerhed give motivation og bedre løsninger. Men det kræver enighed om at man vil løse opgaven inden for de rammer der er sat. Det er nemmere skrevet end gjort – ved jeg godt. Jeg er bare så træt af de forkerte foka (hvis det hedder sådan i flertal). Arbejd sammen om at løse opgaverne med menneskene og ikke fokusere så meget på pengene og minutterne. Så bliver det sjovt og den faglige stolthed viser sig. Men man når aldrig dertil, hvis man hele tiden fokuserer på de alt for få minutter og penge.
Anni:
En intranetekspert Martin White taler ikke om “Best practice”, men om “Good practice”. Hans argument er blot, at en måde at gøre tingene på ikke nødvendigvis er den bedste måde at gøre tingene på og åbner muligheden for at gøre tingene bedre.
Jantelov mm.
Jeg tror, at det største problem i at vende ledelsen til f.eks. at bruge de nye værktøjer som f.eks. blogging, wikier mm. er at disse værktøjer ikke var fremme, da de fleste af nutidens ledere gik i skole og blev oplært.
Endnu værre er det at mange af dem nok burde trække sig tilbage eller få en kraftig omskoling. Det gør de helt naturligt ikke og vil meget længe endnu være en stopklods for udviklingen. Det er der, der skal tages fat.
“If you are a lid on progress, you will eventually be blown to pieces.” Men så kan det være at du alligevel er på vej på pension.
Det kræver mod, at indrømme andre er bedre end en selv og meget af det man har lært om ledelse ikke kan bruges i dag.
Vi ser det dagligt med intranet og portaler, som kunne effektivisere virksomhederne og motivere medarbejderne i en grad, som ikke er set tidligere. Men lederne havde ikke noget fag på handelshøjskolen eller universitetet, der hed intranet, portal eller hjemmesider.
Her søger jeg hjælp til vores 250 medlemmer, der arbejder med intranet, portaler og hjemmesider ud fra en indholdsmæssig vinkel.
Hvordan får vi ledelsen til at forstå eller indrømme, at de ikke fortår web-mediet?
25. august 2007 kl. 15:38 #
Jeg ved det godt..at det er dumt med timer, minutter og penge, men det er ikke os der bestemmer…os det er dem der skal udføre arbejdet. jeg kan ikke ringe hjem og sige: Jeg står lige i noget som tager lidt tid…eller, jeg behøver lidt ro til at prøve at løse denne opgave. Jeg/vi får en itudskrift i hånden hver morgen, og det skal vi nå. For ellers er der mennesker, som ikke kommer op, bliver vasket, får mad, husker deres piller, eller kommer på toilettet. Så kan vi jo læse resten i avisen eller høre om det i TV. avisen. Vi må ikke tænke: Hvordan kan jeg hjælpe “Marie” til at klare at komme på toilet selv…for det er det hun selv helst vil. Det skal der eksperter til…dem med de store lønninger.
Jeg ved at næsten enhver computer “kan læse højt” alt hvad der er scannet ind, eller findes på computeren. Alligevel søger eksperter efter “læsemaskiner” til svagtseende. jeg kan også gøre teksten størrer på min computer. Jeg kan købe ind på min..også dagligvarer, jeg kan bestille tid ved læger/tandlæger, jeg kan bestille piller fra apoteket. Alligevel sidder, vores søde, manglende sygeplejersker i kø ved telefoner hver morgen. Der er ikke noget at være bange for, for selvfølgelig kan jeg ikke bestille flere piller på apoteket, end lægen har givet lov til..eller bestille flere dagligvarer end de ældre skal bruge…de skal jo selv lære at være med..de ældre, i det omfang de vil eller kan. De kan meget mere end vi tror..det kan godt være det tager lidt mere tid. Sådan får vi alle lov at opleve det, hvis vi bliver gamle nok. Det er ligesom en gammel bil eller radio..den skal lige varmes op, og det er jo chamerende..nogle samler på det. Sådan er det også med vores menneskehjerne, der er ikke så meget fart på de ledninger mere, og måske skal nogle byttes lidt om..eller gå lidt andre veje, men det skal nok du, så længe vi har brug for det. Vi må bare ikke, det skal der eksperter til.
25. august 2007 kl. 16:01 #
@Kurt
Jeg tror for det første ikke dit ? handler om sociale medier. Det kunne ligesågodt være et hvilket som helst andet emne, men det er du selvfølgelig klar over.
Det er i hvert fald et helt generelt problem i relationer. Så det må være det, der er emnet.
Der er næppe heller lige eet svar, der bare sådan lige passer på det hele.
Men et standardsvar kunne være: flere “hardcore dialoger med det hele” – altså hvor man i fællesskab får tingene til at give mening. Og færre monologer og salgspræsentationer – af den slags, der alligevel ikke er nogen der lytter til. Og hvor der ikke er mange, der lærer noget.
Det er desværre et MEGET ringe svar, indrømmet! Relationer er ofte en kompliceret affære, hvor standardsvar ikke batter meget. Og under alle omstændigheder SÅ meget nemmere at skrive om end at ændre på i praksis.
Så: svar skyldig !
25. august 2007 kl. 16:35 #
Kære Kurt,
jeg synes det er svært at finde ud af, hvad årsagerne er til, at mange endnu ikke er kommet i gang med de nye muligheder, og jeg mærker et dejavu.
Primo 90´erne råbte og skreg jeg til mine kunder, at NU skulle de altså se at få lavet websites, så kunderne kunne bestille varer via Internettet. Jeg lavede regnestykker, der gik på besparelse i.f.t. telefonbetjening, merindtægt ved mulighederne for mersalg på Internettet o.s.v. o.s.v. Jeg hev lederne hen foran skærmen og viste dem, hvordan andre gjorde. De synes, at det var smart og de sagde ihh, oog åhhh, på de rigtige tidspunkter. Men jeg følte, at det var som at slå i en dyne. Der kom først hul på bylden, da vi fik én af de helt store til at gøre, som vi anbefalede.
Så jeg er ikke overbevist om, at årsagen ligger i manglende uddannelse hos lederne eller deres alder.
Lige nu er jeg vist lidt “miljøskadet”. For de sidste 5 år, har jeg mest set virksomheder, som nysgerrigt prøver de forskellige nye ting af. Nok fordi mit nuværende kontaktnet er på Internettet….
Måske får jeg et chock, når jeg kommer væk fra skærmen og opdager, at for mange ikke er nået længere end til websites, hvorfra kunderne kan bestille…..
SOm sagt: årsagerne til, hvorfor nogen er med og andre ikke er, tror jeg, er meget komplekse.
Antoine de Saint-Exupery, sagde:
“Hvis du vil have bygget et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet – men du skal vække deres længsel efter oplevelserne på det store åbne hav ”
Eller: “Find ud af, hvilke motivationsfaktorer den enkelte leder drives af, og formuler dit budskab, så du trykker på hans startknap.”
Nogen gange, skal man nok have et eksempel og en løsning der passer præcis til lederen, for ikke alle ledere har fantasi/ (tid) til at forestille sig, hvordan det nye kan bruges hos ham.
Standardsvaret er jo: “Min branche er helt speciel, derfor kan vi ikke bruge jeres ideer og værktøjer og xxxx hos os”
Virker mit indlæg noget sludrende og rodet, så er det fordi jeg er midt i et bag-boller-projekt :-( og nu skal de altså ud af ovenen. Sidste undskyldning for hastighed, slåfejl og meget mere..
25. august 2007 kl. 18:26 #
“Selvfølgelig analyserede vi og tænkte os om”, skriver du, Lars, og det er lige det, der er humlen:
At det, vi kalder en spontan løsning, meget ofte er resultatet af en lang tankeproces, så når vi får den “intuitive” idé, ligger der mange mellemregninger. Og når idéen virker, er mellemregningerne ofte af høj kvalitet.
Når folk ikke altid begrejstres over “mine” idéer, kan det enten skyldes, at kvaliteten i tankegangen bag ikke er til stede, eller at jeg ikke har formidlet denne kvalitet på en måde, som overbeviser den/dem, der forholder sig til den.
Trægheden kan selvfølgelig også skyldes egentlig modvilje mod forandring, mod mig, mod dele af planen, men ofte er det et spørgsmål om, at den, som skal overbevises, kan se sin egen fordel i beta-planen.
Og ja, så slår krybdyrhjernen til igen, og så er der nogle, der bare ikke har lyst til ændringer. Hvis vi bliver i krybdyr-terminologien, så er det vel et spørgsmål om at få den godbid, der befinder sig i en anden retning end den vante, til at lugte så godt og kraftigt, at “krybdyret” vover skindet “for denne ene gangs skyld”. Og når vedkommende er gået med på “skræmmende” planer et par gange, er det på tide at rose vedkommende for hans/hendes store omstillingsparathed. Der er ikke noget som (velment) ros, der får folk til at gentage hensigtsmæssig adfærd!
25. august 2007 kl. 18:55 #
Jeg tror, at vi som gerne vil sælge BETA-organisationen ofte laver den fejl, at vi nævner så mange fordele for den skeptiske “køber” at den skeptiske “køber”, når han sidder og skal prøve at samle det hele sammen til et: “Hvordan kan alle ideerne gavne os?” af og til mister overblikket, synes, at det er alt for uoverskueligt, og planter alle ideerne og tankerne på en hylde, med den undskyldning til sig selv, at han vil kigge nærmere på det, når han får tid.
Men han får aldrig tid…… Bl.a. fordi han, hver gang han kigger på idémappen, husker sin følelse af uoverskuelighed.
25. august 2007 kl. 19:15 #
Hvad nu hvis det ikke kun var en, der måtte bruge “idemappen”? Selvfølgelig skal der være nogle rammer. Ligesom vi har en grundlov. Vi kan/må jo heller ikke bruge flere penge end der er afsat..ikke uden at få lov. mange gange koster de gode ideer ikke penge..tværtimod. Jeg kan godt forstå hvis det er svært for en person, at forholde sig til al det nye, men så del da det ansvar. Så må skideballen også blive fælles, hvis den er nødvendig.
26. august 2007 kl. 14:50 #
Jeg kommer tilbage til, hvad Kurt nævner ovenfor. Kurt skriver bl.a. følgende:
”Selv i virksomheder med stor fokus på sikkerhed kan man arbejde med beta. Man gør det bare i mindre omfang end i brancher, hvor fejl er mere accepterede.”
Skal jeg forstå det sådan, at medarbejdere/ledere/gæster i en virksomhed som f.eks. LEGOLAND og andre lignende virksomheder, hvor fokus på sikkerhed indenfor flere områder er vigtigt, kun i relativt begrænset omfang har mulighed for at eksperimentere – som Lars Kolind er inde på? Er der ikke noget paradoksalt i det?
30. juli 2008 kl. 09:43 #
In this article and video about changing individuals and organisations, Stewart Black, INSEAD, mentions this:
“They know the new thing. They know they won’t be instantly good at it. A lot of people would rather be good at the wrong thing, than bad at the right thing.”
http://knowledge.insead.edu/It.....cfm?vid=75
The length of the video is about ½ hour. It’s a good investment to watch it all.