Ti praktiske anvendelser af sociale medier
Her er ti ideer til hvad sociale medier (blogs, wikis, sociale netværkstjenester, prediction markets, fildeling mv) kan bruges til i organisationen:
- Hver leder der har mere end 25 medarbejdere, skriver sin egen blog til organisationen. Andre afdelingers medarbejdere må gerne læse med og bidrage.
- Direktionen/ledergruppen/bestyrelsen bruger en intern lukket blog som forum for diskussion og informationsudveksling.
- HR-chefen blogger eksternt om virksomheden som arbejdsplads med det formål at tiltrække ansøgere og fortælle dem om kulturen i virksomheden.
- Alle interne fotos optaget af medarbejderne uploades til en billeddelingstjeneste og forsynes med nøgleord (tags). Det hjælper alle med at forstå, hvad der sker i firmaet, hos konkurrenter og kunder og ude i markedet iøvrigt.
- Alle medarbejdere lægger deres profil op på en social netværkstjeneste, hvilket gør det let at finde eller dele viden med folk med en bestemt erfaring eller kompetence.
- Virksomhedens interne håndbøger skrives som en lokal wikipedia, hvor alle bidrager med ajourført information.
- For hvert større projekt etableres et prediction market, hvor færdiggørelsen af hver fase vurderes af alle med berøring til projektet.
- Det trykte personaleblad erstattes af et elektronisk medie, hvor medarbejderne selv skriver historierne og tager billederne. Bladet er dermed frigjort fra en fast udgivelsesfrekvens og bliver meget mere dynamisk.
- Virksomheden tester nye koncepter/produktideer i en virtuel verden, fx. secondlife
- Chefen eller en anden person podcaster om hvad der sker i virksomheden og udenfor.
Vil du vide mere om sociale medier så foreslår jeg www.kollektivintelligens.dk.
Hvad siger du? Har du andre ideer?
21. august 2007 kl. 15:59 #
Herligt. Jeg synes, forslagene er super gode. Jeg vil foreslå, at både små og store virksomheder prøver ideerne af.
21. august 2007 kl. 18:40 #
6. Virksomhedens interne håndbøger skrives som en lokal wikipedia, hvor alle bidrager med ajourført information.
Det er ofte en meget svær øvelse. Hvis man skal have den enkelte medarbejder til at bidrage, skal medarbejderen se en fordel for sig selv. At bidraget er en fordel for virksomheden eller de øvrige medarbejdere, er ikke motivation nok. Der skal mere til end at oprette en wiki.
8. Det trykte personaleblad erstattes af et elektronisk medie, hvor medarbejderne selv skriver historierne og tager billederne. Bladet er dermed frigjort fra en fast udgivelsesfrekvens og bliver meget mere dynamisk.
Er det nu en god ide? Først skal man finde ud af, hvor medarbejderne læser personalebladet. Hvis de gør det på toilettet, i toget på vej hjem eller ligefrem i weekenden, så mister man med stor sandsynlighed en stor del af læserne. Og hvad er der egentlig galt med en fast udgivelsesfrekvens? Der kan være en ide i at supplere personalebladet med et elektronisk medie, men hvis den trykte udgave er en succes, skal man tænke sig om to gange, inden man erstatter den. Papirmedier ganske populære og har mange fordele, som gratisaviserne har vist.
Blandt de ellers gode forslag savner jeg involvering i samtalen på nettet. Bortset fra forslag 9 foregår alt i virksomhedens regi. Men alle vi andre – kunder og potentielle medarbejdere – hygger os på Facebook, MySpace et al. Hvorfor skal virksomheden ikke deltage i samtalen? Hvorfor skal man bare blogge – hvad med at kommentere andre blogs?
22. august 2007 kl. 08:33 #
Det lyder som en drömmeorganisation. Tänk hvis min arbejdsplads fungerede sådan?! (stor statlig organisation i Sverige). Som almindelig medarbejder ville velfungerende implementeringer af 1, 4, 5 og 6 virkelig öge min arbejdsgläde og arbejdseffektivitet. Der er vel gjort nogle tiltag inden for hvert område, men der mangler i den grad engagerade experter og tid til at få systemerne til at fungere ordentligt og få alle medarbejdere med på vognen.
22. august 2007 kl. 15:39 #
I modsætning til Søren Storm Hansen, tror jeg mere risikoen er, at medarbejderne bruger for megen tid på at skrive historier til personalbladet eller personalhåndbogen eller pleje kontaktnetværket via blogsene. Iøvrigt så er kontaktnetværk ikke altid af det gode. De kan nemlig også bruges til kliekedannelse, intriger og mobning.
Den samme risiko er der i øvrigt for lederne.
Tanken om, at få sine ideer ned på skrift, så alle kan se dem og alle kan komme med feed back, er æggende.
Man kommer meget let til at føle, at man har stor indflydelse, hvilket man også nemt kan få.
Jeg er ikke det mindste nervøs for, at folk ikke vil bidrage. Jeg er mere nervøs for, at de vil bidrage for meget, så det går ud over deres arbejde eller på den forkerte måde, så det, der skulle styrke det sociale miljø i virksomheden, nærmest gør det modsatte.
Riskikoen er der i hvert fald.
22. august 2007 kl. 18:18 #
I bogen “Nicolas G. Hayek. Im Gespräch mit Friedemann Bartu. Ansichten eines Vollblut-unternehmers”, Verlag Neue Zürcher Zeitung, læste jeg på side 64 følgende:
„Die erste und oberste Priorität jeder Strategie und jedes Planes muss immer das Produkt, das Produkt, das Produkt sein und sein Umfeld, der Markt – auf keinen Fall die Organisation. Das habe ich in meiner langjährigen Tätigkeit gelernt.“
Det eksterne fokus, som Lars Kolind i nogle af punkterne ovenfor omtaler, tror jeg er vigtigt ikke at undervurdere. Prøv i denne forbindelse at lytte til dette interessante interview om ”X-Teams” med Henrik Bresman fra INSEAD: http://720plan.ovh.net/~insead.....resman.mp3. Læs mere her: http://knowledge.insead.edu/abstract.cfm?ct=17388
I hvor høj grad medfører anvendelsen af blogs og andre sociale medier, som Lars Kolind ovenfor nævner, at de organisationer, der er opbygget som noget, der ligner høje, spidse pyramider med mange mellemled, bliver uhensigtsmæssige/for tunge/for dyre/for utidssvarende/for lidt værdiskabende?
22. august 2007 kl. 21:35 #
@ Søren Storm Hansen
Jeg forstår du er kritisk og er tildels enig med dig i, at sætte rammen ikke er nok for at medarbejdere og andre automatisk involverer sig. Nogle gør, men bestemt ikke alle.
Motivet til at bidrage er i min verden selvklar – nærmest logisk – men alt for ofte er virksomheder styret ud fra et kontrol-paradigme, hvor det at holde på viden, styre den, er ensbetydende med at man føler sig i kontrol og har magt.
En ny tids virksomhed overlever ikke hvis det er ledelsesprincippet. En ny tids vinder-mentalitet involverer efter min bedste overbevisning, at man evner at dele hvad man ved, sætter sig selv i spil.
Her har ledelsen selvklart en vigtig rolle – sørge for at give rum til at alle kan involverer sig. Men det kræver også noget af den enkelte.
Generelt er det et ændret mindset som skal til – vi går fra kontrol og styring til generøsitet og deling. Prøv lige at mærk efter – der er MARKANT forskel.
I relation til personalebladet – rigtig mange steder har man afskaffet den fysiske udgave at et personaleblad og derfor kan det selvsagt ikke transporteres på den måde som du beskriver – at der er nogle som stadig har det behov er selvklart, men altså ikke alle – mere.
Så hvis vi er enige om, at vi taler om de personaleblade som udgives via intranets m.m., så ser jeg bestemt et stort potentiale i ideen. Potentialet ligger i, at ejerskabet til indholdet spredes. Engagementet vil af den årsag øges og ejerskabet styrkes. Jeg er ret sikker på at det vil få et læsertal til at stige – ikke bare på personalebladet, men intranettet generelt.
22. august 2007 kl. 21:56 #
Udmærkede forslag
Et par supplerende:
Videoklip, der viser, hvad der konkret foregår i firmaet. Medarbejdere og evt. eksterne opfordres til at stille “dumme spørgsmål”.
Årsagskæder opbygges i fællesskab. Årsager til et problem, årsagernes årsager osv. Man når måske frem til nogle årsager til flere problemer. Måske med en diskussion af, hvor kraftige, de enkelte årsagssammenhænge er.
Den småflippede: medarbejderne tegner og beskriver i fællesskab virksomheden omdannet til deres drøm af en virksomhed.
22. august 2007 kl. 23:49 #
@ Hans Henrik H. Heming
Jeg er fuldstændig vild med de nye medier og mener, at virksomhederne er alt for berøringsangste. Men det er altså meget svært i praksis, og jeg har stor forståelse for betænkelighederne. Det er meget svært at måle fordelene, og fortalerne for alt det nye er alt for fokuserede på teknikken, som om den i sig selv løste noget.
Teknikken er klar, men det er ikke nok. Her er et par af udfordringerne:
En god leder er ikke nødvendigvis en god blogger. Evnen til at blogge skal ikke være et kriterium for at være leder. Blogging er ikke ledelse.
En god blogger eller bidrager til intern wiki, personalehåndbog osv. kan få en meget synlig profil. Det kan skabe jalousi. Den pågældende medarbejders nærmeste leder – som ikke selv kan – føler sig truet. Det samme gør kolleger, og det kan give medarbejderen problemer.
De nye medier drejer sig om samtalen, som i denne debat. Første skridt, når man skal deltage i samtalen, er at læse. Derefter skal man læse. Så skal man læse. Endelig kan man snige sig ind i samtalen – ikke ved at blogge men ved at kommentere andre blogs. Når man har lært det – og det tager tid – kan man blogge – måske. De fleste corporate bloggers springer direkte til at blogge, og de aner ikke, hvad de foretager sig. De kender ikke spillereglerne. De forstår ikke og bryder sig ikke om mediets dialogiske natur. Deres blogs bliver klummer. De docerer. De egner sig ikke til at blogge, og deres blogs bliver fiaskoer. De bliver fiaskoer. Det ved de udmærket, inden de begynder, derfor gør de alt for at undgå det. Med rette.
Det tager tid at blogge og at kommentere. Det er ikke rigtigt arbejde. Man får ikke noget fra hånden. Man kan ikke se det på bundlinjen. Papirbunkerne vokser, mens man besvarer kommentarer, som man faktisk ikke mener, fortjener et svar. Man sjusker med svarene. Eller undlader at svare. Eller der ryger en finke af panden, og så har man et problem. Det er meget nemmere at lade være, og virksomheden har jo eksisteret i 150 år uden blogs og andet pjat.
Hør nu her. Jeg ønsker ikke at involvere mig. Jeg er god til mit arbejde. Jeg har udført det i årevis til ledelsens udelte tilfredshed. Lad mig være i fred. Ham der ovre er enorm god til det, men jeg er nødt til at tage hans arbejdsopgaver. Han er altid bagefter, fordi han skal føre sig frem på den der wiki-dims.
23. august 2007 kl. 07:21 #
Hov, jeg glemte helt at rose de 10 punkter, som kan inspirere enhver, der gerne vil overveje, hvordan alt det nye kan gavne.
Jeg synes også, at Søren har en pointe med facebook og myspace. Ligesom jeg er meget enig med Søren i, at virksomheden skal formulere en “Emma Gad for wiki- og blogverdenen”.
Lad os antage, at virksomheden følger de 10 punkter. Jeg kan godt forestille mig, at det KAN blive svært for en ny medarbejder, at træde ind i dette meget specielle “rum”, hvor grupperne er etableret og hakkeordenen på plads.
Det er meget vigtigt, at virksomheden forstår, at “cyberspace” er et samfund i samfundet, hvor mærkelige uformelle regler kan opstå.
Ligesom virksomheden skal være opmærksom på de uformelle regler og kulturen og normerne i den “virkelige” virksomhed, så skal virksomheden nu også være yderst opmærksom på samme i Cyber-virksomheden. Vigtigt er det, at de to sammen giver en positiv synergi og ikke modarbejder hinanden.
Virksomheden skal også være opmærksom på, at væggen ud til verden med wiki m.v. er blevet meget tynd. Det giver både fordele og ulemper……..uha, min hjerne er helt ved at eksplodere fordi truslerne og mulighederne vælter ind. Jeg kom lige i tanke om, hvad en vred, fyret, edb-kyndig medarbejder kunne gøre…fordele er der mange af, men ulemperne er måske dem, som vi bør være mest opmærksomme på?
TIL LARS KOLIND: Er der copyright på de 10 punkter? Hvis ikke, kunne vi så ikke få listet forfatterne til punkterne?
Må vi bruge de 10 punkter, hvis vi henviser til denne blog og skriver forfatterne på?
23. august 2007 kl. 07:40 #
Der er bestemt ikke copyright på disse ti forslag, så bare spred dem og gerne med henvisning til bloggen her. Forfatter? Det må vel være mig,men der er mange inspirationskilder, ikke mindst Hans Henrik Heming og Jacob Bøtter, der driver virksomheden Connecta (www.connecta.dk). De to har åbnet mine øjne for at Internettet kan bruges til at fremme samarbejdet mellem mennesker i en virksomhed, mellem virksomheden og omverdenen og simpelt hen imellem mennesker.
Tak for yderligere tanker forslag og ideer. De demonstrerer jo netop styrken i et socialt medie som bloggen.
23. august 2007 kl. 08:06 #
@ Søren Storm Hansen, igen :-)
Vi deler en passion :-)
Men det er ikke en teknologifacination for teknologiens skyld – for mig er der en klar sammenhæng mellem anvendelsen af sociale teknologier og virksomheders mulighed for overlevelse – hverken mere eller mindre.
At påstå at en fremtidig mulighed for succes hænger sammen med historiske resultater, synes jeg er det rene galamatias – lidt sort/hvidt sat op. Det siger du ikke det ved jeg godt, men opfattelsen er sådan mange steder – stadigvæk.
Kompleksiteten er øget kraftigt de senere år og særligt internettet har givet nye muligheder for kommunikation, men også uendelige mængder af information.
I den verden – sådan ser jeg det – er der behov for nye kompetencer, men der er også et sæt af nye spilleregler.
Lidt smart kan man sige at der er mange veje til mange mål og det gør det svært for ledere og medarbejdere at navigere.
Faktisk mener jeg godt man kan måle på den evne og de resultater som det kan skabe – jeg har skrevet en del om det her:
http://www.connecta.dk/weblog/.....e-kapital/
Een af mine pointer er, at hvor vi tidligere målte ensidigt på hvor gode vi var, hvor kloge, så skal værdien i dag lige så vel findes i vores evne til at dele det vi ved.
Hvis vi måler på det og belønner det, så er der lige pludseligt et motiv for at dele, for at blogge, skrive i wiki’er m.m..
Og det har ikke noget med teknologi at gøre – teknologien gør det bare muligt. For at få en organisation til at indse, hvilken brændende platform de befinder sig på og hvilke muligheder de nye muligheder giver, det er ikke nogen teknisk øvelse, mere en organisationsudvikling.
Jeg tror du har en pointe i, at medarbejdere i dag – og ledere – synes at det er spild af tid at bruge tid på at blogge, dele billeder, videoer, bogmærker m.m. Min påstand er dog, at du ved den anvendelse forkorter den vej som der er mellem relevant viden og den rigtige anvendelse. Og så giver det jo lige pludselig rigtig god mening, ikk?
23. august 2007 kl. 10:38 #
Et meget lille P.S.
Lars, man kan altså ikke direkte kopiere de 10 punkter, for afsnittene og punkterne forsvinder, hvilket betyder, at jeg skal ind og lave afsnit og sætte de 10 punkter på. Tager lidt tid …. lidt træls tid, for det kunne undgås.
26. august 2007 kl. 14:33 #
http://kolindkuren.dk/2007/08/.....le-medier/
I artiklen “How companies can make the most of user-generated content”, The McKinsey Quarterly, Web exclusive, August 2007, læste jeg bl.a. følgende:
“Depending on the site, just 3 to 6 percent of the membership added 75 percent of the videos available for download, and videos from just 2 percent of the member base accounted for more than half of all videos viewed.”
Der er i den tankevækkende artikel fine forslag til strategier. Læs mere her:
http://www.mckinseyquarterly.c.....ed_content
30. august 2007 kl. 10:37 #
Til Lars Kolind: I højre side af din website har du en blogroll. På flere af de nævnte dygtige virksomheders websites, du i din blogroll har links til, kan jeg desværre ikke finde nogen blogs eller anvendelse af andre af de medier, du nævner. Blot til information.
30. august 2007 kl. 17:05 #
[...] Lars Kolind har 10 forslag til hvordan virksomheder kan anvende sociale medier – herunder prediction markets. Det er interessant at se hvordan idéen omkring udnyttelsen af kollektiv intelligens i virksomheder breder sig ud, og begynder at tælle de tunge drenge fra dansk erhvervsliv. Der er en god debat på Kolinds blog. Bl.a. mener Anni Løndal de Lichtenberg medarbejderne kan komme til at bruge for meget tid på disse nye medier. Til det vil jeg citere vores kære bestyrelsesmedlem Anthony Aconis ” … kan du få medarbejdere der er for engagerede i dit brand? … ” Læs de 10 forslag og deltag i debatten her. [...]
30. september 2007 kl. 17:48 #
[...] i dag end det nogensinde har været. Men tilbage til det med de sociale medier. Kolind har i et tidligere blog-indlæg opremset 10 forslag til brugen af sociale medier. Nogle af forslagene er ikke lige til at [...]
8. november 2007 kl. 17:36 #
Aprops kollektiv intelligens har jeg som borger i mange år savnet mulighed for at kunne viderebringe mine forslag til løsning af essentielle samfundsproblemer til politikerne. I dag er problemet skrumpet for mig, efter jeg har meldt mig ind i NA, men der kan jo være andre, der stadig mangler et tilhørssted, og som alligevel ønsker at give deres bidrag til problemløsninger.
31. august 2008 kl. 17:46 #
Here are 12 ways to sell social media to your boss:
http://www.chrisbrogan.com/twe.....your-boss/
15. september 2008 kl. 08:43 #
In this Gartner press release http://www.gartner.com/it/page.jsp?id=739613 I read that Web 2.0 will emerge within two years to have transformational impact.
15. september 2008 kl. 09:33 #
@ Frank
Web 2.0 er voldsomt overhyped. Ikke fordi digital interaktion ikke vil forandre samfundet, men fordi det klart er en meget farlig og umoden grundstruktur.
Der er klart gode eksempler, men ser du på helheden, så er der tale om et helt ufatteligt ressourcespilde og massivt destruktive tendenser.
Der mangler både sikkerhedsforståelse, modning af strukturer og man mangler de muligheder for semantisk genbrug som er så vigtige for f.eks. sundhedssektoren (hvor sikkerhed igen er det kritiske selv hvis man ønsker genbrug).
De væsentlige positive effekter på samfundsnmiveau kommer formentlig først med Web 3.0 Semantic Web og måske endda først med version 2 eller 3 af Semantik web efter man har eksperimenteret en del.
Omkostningerne med at rydde op efter web 2.0 bliver enorme og vil tage flere generationer fordi rets- og datasikkerheden er undermineret, markedsimperfektionerne akkumulerer med enorme kommercielle magtkonstruktioner og fejlinvesteringer i applikationsudvikling bliver meget dyre og svære at ændre.
Man bør ikke være så begejstret for det umodne Web 2.0. Selvom der er positive elementer, så skader det samfundet langt mere end det gavner.
De samfund som bruger den digitale transformation konstruktivt står til at vinde langt mere end blot at følge med ind i den digitale verden.
Vi taler jo også om hvordan man f.eks. udnytter hinandens ressourcer og kompetaner bedst muligt, dvs. overgangen til at udnytte netværkseffekterne til skalering af individuelle kompetancer.
F.eks. uddannelse vil trække på de bedste undervisere GLOBALT mens individualisering sker lokalt understøttet.
Men som alle med blot en smule erfaring indenfor store grupper ved, så tenderer kvaliteten i gruppebeslutningsprocesser at gå mod mindste fællesnævner og handlingslammelse medmindre der er stærke kræfter som balancerer processen.
At sætte 100 til at tale sammen uden struktur er nærmest ressourcespilde og bliver ofte værre end den værste én kunne udtænke alene. For at finde det saliggørende “helheden er mere end summen af delene” dvs. at sætte 100 til at arbejde sammen og få mere end den bedste én i kvalitet forudsætter struktur og processforståelse.
Hvad vi pt. er vidne til at ikke andet end demokratiet og de frie markedsprocesser i lodret forfald. Lemmingeeffekter uden vision ender hvor skrænterne begynder.
15. september 2008 kl. 13:39 #
For god ordens skyld.
Der er stor forskel på hvad man gør 100% internt i en virksomhed eller i hjemmet (på et lukket intranet inkl. ikke-outsourcede servere etc.)
Og så hvad man gør på web, dvs. i det åbne eller semiåbne rum.
F.eks. er en bestyrelsesblog eller CRM-systemet på en ekstern server en åben invitation til konkurrenter og andre til at følge med i og udnytte selve virksomhedens eksistensgrundlag.
Ofte kender du slet ikke kilden til læks eller måske ved du slet ikke at du faktisk selv var årsagen til at du mistede ordren eller forspringet.
15. september 2008 kl. 13:43 #
Jeg forstår godt nogle af Stephan E’s advarsler om ukritisk brug af sociale medier, men jeg synes ikke at det skal forhindre os i at bruge sociale medier fornuftigt. Tag som eksempel Berlingskes klima-wiki, hvor alle der har noget at bidrage med, kan gøre det. Jeg er overbevist om at det ender med at blive en god samling af viden, som vil kunne inspirere mange. Se den på wiki.berlingske.dk/klima.
15. september 2008 kl. 15:14 #
At bruge WIKI som CMS-system til at publicere artikler har selvfølgelig mest positive vinkler (selvom vi f.eks. i WIKIPEDIA ser slagsmål om retten til at definere et område og f.eks. leksikon.dk er stærkt ideologisk indoktrinerende og langt fra kan kaldes “objektivt”).
Men vi bliver nødt til at dele “sociale medier” op, så vi skelner mellem sådanne eksempler på relativ light-brug og så mekanismer a la facebook eller bestyrelsesmarbejde, der går langt tættere på sårbare entiteter og problemstillinger.
Du ville f.eks. ikke smide børn online uden nogen form for sikring og selvbeskyttelsesmelkanismer – vel?
15. september 2008 kl. 17:36 #
Stephan, du taler ovenfor om opdeling af de nævnte medier. Kan du hjælpe med nogle links, hvor der er lavet opdelinger? På forhånd tak.
15. september 2008 kl. 18:23 #
@ Frank.
Det er ikke mediet eller tekhnologien, men det som den bruges til som udgør forskellen.
Det mest sårbare er mennesker opg det er også mennesker som har den dårligste sikkerhed i dag og i web 2.0 generelt.
Man bruger penge på at skabe illusionen af sikkerhed for systemer, men glemmer det vigtige.
17. september 2008 kl. 15:06 #
Kære Stephan
Du er MEGET synlig i denne debat, som du i øvrigt er her og der i alskens debatter om sikkerhed på nettet. Det er godt :-)
Jeg synes nu alligevel jeg vil give dig lidt modspil, så dit sort/hvide perspektiv bliver en lille smule mere nuanceret.
Jeg er enig med dig i, at begrebet web2.0 er nyt for de fleste. Jeg er enig med dig i, at ikke alle tænker sig om når de færdes på nettet. Jeg er enig med dig i at gruppeprocesser er svære at styre….
Men, lad os nu få perspektivet klart. Web2.0 er nok nyt som begreb, men menneskets lyst, vores sociale evner – og nu også de teknologiske muligheder for at dele – er jo ikke ny/e. Som de sociale dyr vi er har de mange af os lyst til at dele det vi ved. Teknologien som den for alvor blev populariseret i midten af 90-erne er nu mere moden end nogensinde før. Faktisk vil skaberen af det morderne internet – Tim Berners Lee – påstå, at nettet fra STARTEN har været konfigureret til at understøtte den sociale deling, som netop nu finder sted. At virksomheder og os andre i første omgang ikke forstod dette potentiale er så en anden sag….
Folks færden på nettet synes jeg er at sammenligne med den første klassefest i grundskolen. Jeg husker det selv – vidste ikke hvad tøj jeg skulle have på, vidste ikke så meget om hvem jeg nu skulle danse med – og hvordan. Vidste i det hele taget ikke så meget om reglerne for hvem som bød hvem op m.m. Men som tiden gik i skolen, gymnasiet og universitetet, så fik jeg lært at ikke alle samtaler, ikke alle danse, ikke alle forudaftalte aftaler om hvem som nu kom og gik med hvem, blev overholdt. Det er kommet med erfaringen.
Sådan tror jeg også det er online – vi lærer med tiden. Og bare fordi det er nyt, så er det ikke nødvendigvis farligt.
En vigtig præmis for det at lære er jo for pokker at eksperimentere, noget virker, andet ikke. Det som ikke virker lærer vi forhåbentligt af og det som virker gør vi naturligt meget mere af. Og lad mig lige nævne, at hvad der virker for mig ikke nødvendigvis virker for andre.
En anden dimension i hele web2.0 snakken synes jeg bør handle om hvad virksomheder kan anvende de mange nye spændende muligheder til. Det er ikke små-ting, men det er ligesom om det glemmes i den generelle snak. Det er ligesom om koden ikke er knækket. Personligt synes jeg jo det er SUPER interessant at se på hvad virksomheder rent faktisk kan få ud af facebook – altså udover markedsføringsværdien – hvad virksomheder FAKTISK får ud af at anvende Wikier som en del af deres intranet fremfor det meget statiske og centralistiske styrede intranets, hvad fx. arkitektvirkomheder kan få ud af at anvende sociale billeddelingstjenester som en del af deres interne videndeling m.m. Der er et HAV af muligheder for at kunne understøtte videnproceser, som i sidste ende betyder noget for virksomheders konkurrencekraft og overlevelsesmuligheder.
At sige til dem at de liiiige skal holde hesten for 100% at finde ud af hvad der er hoved eller hale i de hersens web2.0/sociale medier/social software/social computing værktøjer, det vil jeg sige til enhver bestyrelsesformand vil være en dødssynd.
Jeg kan love een ting – det tror jeg faktisk godt jeg vil sige RET kategorisk – der er ikke længere mulighed for at få fuld viden inden der skal tages beslutninger. Man er nød til at tage det fra “flow’et” man kan nå, eksperimentere og derigennem blive klogere.
Som de individer vi er, som de virksomheder vi er ansat i og som de borgere i det danske samfund vi er, så skal vi fremadrettet til at forstå de dynamikker som særligt udspilles på internettet. Det er en slagkraftig dynamik, det er kræfter som slår et nyt paradigme an, det er et opgør med alt det vi kender og er trygge ved. Samtidigt tror jeg, at netop forståelsen for noget af det som sker er forudsætningen for, at vi kan hvad vi gerne vil – særligt i fremtiden.
….og så nytter det ikke at sige at alt er farligt, udråbe folk som lemminge m.m.
Bedste hilsner
Hans Henrik
17. september 2008 kl. 16:20 #
Interessant indlæg, Hans Henrik.
17. september 2008 kl. 22:34 #
Hans Henrik
Hmm .. ja, men hvad siger du?
Det drejer sig ikke om WIKI, men de magtsystemer som håndterer kommunikation, relationer og kontrollerer data OM mennesker og virksomheder – og hvordan vi beskytter os mod det hastigt voksende kommercielle, kriminelle og politiske misbrug.
Det er selvfølgelig op til enhver hvordan de agerer og specielt at de agerer forsvarligt i forhold til de risici de pådrager andre.
Men det ændrer jo ikke på at det meste web 2.0 er karakteriseret ved at sikkerhedsmodellen er utilstrækkelig for meget mere end lidt Wikipedia brug og man forsømmer at gøre folk opmærksomme herpå.
En ting er en lille sportsforening uden de store problemstillinger, men så snart du taler en virksomheds bestyrelse taler du enheder med aktiver i konkurrence, hvor der er konkurrenter, kriminelle og interesser som kan skade virksomheden og dens interessenter i egen interesse.
Det er som at betragte miljødebatten i 70erne. Hvem bekymrer sig om lidt forurening – det er produktion og “fremskridt”, det kommer an på.
Selvfølgelig skal man eksperimentere, men man skal altså også udvise ansvarlighed overfor det digitale miljø.
I modsætning til miljødebatten, kender vi værktøjerne til at løse problemerne.
Web 2.0 er karakteriseret ved en “pyt med miljøet” kultur, fordi man ikke ser konsekvenserne af udviklingsadfærden – skaderne henføres ikke til de ansvarlige. Men eftersom staten er blevet en del af problemet snarere end en del af løsningen, ser vi altså udviklingen skride helt ud af kontrol.
18. september 2008 kl. 06:55 #
Henrik
For nu lige at gøre det lidt mindre abstrakt.
Ren publicering a la wikipedia er mindre problematisk. Udfordringerne er f.eks. om der sker registering af HVEM som gør noget relativt til sitet og hvordan disse “hvem” og sitet selv sikres mod misbrug heraf.
Folk må selv vælge om de opfører sig digital “promiskiøst”. Det kan der være mange årsager til – først og fremmest personlig eller corporate salg/markedsføring/pr. Her er FORMÅLET eksponering og dermed “risiko” for personlig vinding. LinkedIn er et eksempel herpå. Problemet her er at LinkedIn som koncept er totalt usikret, dvs. man må regne med at al information som er der er tilgængelig for konkurrenter, angribere, spammere, etc.
Noget andet er hvis formålet er social deling indenfor en mere lukket gruppe eller rum, hvor eksterne repræsenterer trusler mens interne repræsenterer (i hvert fald delvist) venner / partnere / medlemmer.
Her er facebook en worst case implementering tilsvarende uden sikkerhedsforståelse. At folk bruger den er udtryk for den sociale afpresning. De ønsker social deling indenfor gruppen, men tvinges ud i en næsten total blotlæggelse – af mangel på sikre alternativer.
Hvis de samme kørte i et lukket rum, f.eks. et intra-net ville problemstillingen være den samme. Risikoen er reduceret men en angriber kan sagtens være indenfor murene (og lække data eksternt) og naiv antagelse af sikkerhed er farlig.
F.eks. bestyrelses-”rummet” som beskrevet af Lars risikerer nemt at blive den mellemting mellem et formelt referat (som endda antages at være fortroligt men afspejler den formelt ØNSKEDE og politisk redigerede virkelighedsbeskrivelse) og – afhængig af værktøjer – noget som er tættere på en egentlig optagelse af begivenheden.
Sidstnævnte betyder at man slipper en masse stærkt fortrolig og sårbarhedsskabende viden ind i et digitalt miljø som næppe er sikret i forhold til risikoen.
Det betyder ikke at det er en dårlig ide at lave et bestyrelses-”rum”, men at man skal tilpasse sikkerhedsmodellen til risikoen.
Jeg ville som udgangspunkt antage at serveren er hacket, dvs. at angriberne allerede sidder på indersiden og ser med. F.eks. Industrispionage er udbredt og på nettet sidder en stor gruppe kinsiske hackere på den næste ip-adresse og er ofte finansieret statsligt eller kommercielt, dvs. arbejder målbevist med et formål.
For at sikre mod den slags er vi ude i noget som ligner sikkerhedskrav på linje med elektroniske patient journaler og måske endda mere fordi data i sig selv er mere sårbare (f.eks. viden om produkter, planer, kunder eller medarbejdere er mere sårbart end viden om at der er en borger som har AIDS eller kræft). En systematisk eller kritisk læk eller endnu være et aktivt angreb kan koste virksomheden dyrt eller “dræbe patienten”.
Med udgangspunkt i mange års erfaring med hvordan vi digitalt understøtter online relationer valgte jeg i 1999 at fokusere på sådanne problemstillinger.
Modeller specifikkt omkring EPJ er f.eks. her i Teknologirådets Fra Råd til Tinge.
http://www.tekno.dk/pdf/nummer186.pdf
Siden RTT er vi blevet meget klogere og ved i dag at problemet er meget bredere og langt mere betydningsfuldt end det som nogen forstår ved “it-privacy”.
Til gengæld er vi også blevet meget bedre på værktøjssiden og ved at løsningsmodellerne generelt er at finde indenfor det rum vi kalder Virtualisering og formålsbestemte nøgler. Det som børn og unge gør helt naturligt når de beskytter sig selv online og f.eks. kalder Nicknames, mens som også skal fungere med kommunikation mellem “venner”.
Pointen er at med udgangspunkt i at infrastrukturen og server-systemerne er angrebet skal man kunne styre hvem som kan have adgang til hvad og herunder specielt den viden om andre systemet KAN opsamle og lække.
Problemet i web 2.0 er ikke at det er nyt i social forstand, men at implementeringen er uansvarlig i teknisk og samfundsmæssig forstand.
25. september 2008 kl. 10:52 #
Hej til særligt Stephan, men naturligvis også alle andre…
Jeg forstår din bekymring og måske forstår du det ikke, men jeg synes du overdramatiserer problemstillingen.
Min pointe er, at der sker nyt som vi skal forholde os til. Det nye kræver nye måder at handle på og det giver nye muligheder. I de processer skal vi alle naturligvis være opmærksomme på nye spilleregler, muligheder og faldgruber.
Fx. mener jeg jo – ikke kun jeg – at den nye anvendelse af internetteknologier demokratisere gamlekendte magtstrukturer, giver nye muligheder for at et lidt bedre overblik over et eksponentielt voksende videnflow og dermed forbedrede produkter, bundlinier og en bedre verden. Faktisk mener jeg, at kunne navigere i havet af nye muligheder er FORUDSÆTNINGEN for overlevelse for en lang række virksomheder.
Et er anvendelse an web2.0 på den brugerrettede del af internettet, noget HELT andet er hvordan virksomheder kan få RADIKALT forbedre processer, videndeling og resultatskabelse. Særligt det sidste er mit gebet.
Men inden jeg kommer for vidt her, så kunne det måske være en idé at fortsætte dialogen i et andet forum, en snak, en workshop eller andet hvor vi samler de som måtte have lyst og her få en forbedret videnudveksling og relationskabelse end dette kommentarspor tillader.
….tænk at det skulle komme fra mig :-)
Så hvem har lyst til at mødes, så vi sammen kan blive klogere å mulighederne og truslerne i den udvikling som buldrer derud af?
Bedste hilsner
Hans Henrik
25. september 2008 kl. 12:28 #
Som bruger af internettet og alle de muligheder det giver, kan jeg af og til slet ikke komme ned på jorden. Jeg har hele verden i min PC, når jeg vil og hvor jeg vil. Der er så mange ting, der er blevet meget nemmere…så langt så godt. Jeg ved også godt at det ikke kan alt, kun det mennesker beder det om. Det stjæler også tid, for hvor er det fristende at sidde der længe. Det er også lidt farligt, så vi skal have sikkerhed og tænke os om. Ligesom dengang vi opfandt biler, da måtte vi lave en færdelslov.
Som ganske almindelig bruger, er jeg ikke særlig klog på sikkerhed, men gør som det bliver anbefalet, og tænker mig om. Desuden bruger jeg Linux, som styreprogram..det skulle være lidt mere sikkert?? Jeg skal da nogle snørklede veje af og til, for at få det til at virke, men når først det er lært..er det slet ikke så svært. Sådan er det vist med alting. Desuden vil jeg ikke se trusler alle vegne, og lade mig styre af angst og mistillid. Jeg har jo heller ikke hemmelige oplysninger og rigtig mange værdier i sving på nettet, så det er nok nemt nok for mig at sige. Jeg har aldrig mødt noget “grimt” på nettet endnu ( kun porno), det kan Linux sætte filter på. Jeg har hverken reklamer eller det der er værrer på min PC. Jeg holder meget af mit internet. Når jeg bliver gammel, skal jeg bestille varer, betale regninger, tale med fagpersoner, holde kontakt med min familie og venner, bestille anden hjælp på min PC..så der er nok at lære, det er med at få det gjort, mens jeg kan..og finder det sjovt og spændende. Til den tid, har jeg nok en PC, jeg kan tale til..den er vist opfundet.
25. september 2008 kl. 15:14 #
Hans
Jeg detekerer ikke en egentlig uoverenstemmelse her – det drejer sig om forskelle i perspektiv og fokus.
Øvelsen er for mig at Web 2.0 værktøjerne ikke er MODNE til mange af de formål, de bruges til, hvorved de SKABER en masse akkumulerende problemer. Men der er masser af potentielle værdier ved online samarbejde.
Spørgsmålet er meget analogt til de akkumulerende miljøproblemer, fordi man kun så blindt på nye produktionsmuligheder, men glemte at se på og undgå affaldsprodukterne.
Produktionen er fin (spørg selv de mange kinsere som har fået et mere værdigt liv), men det er ikke acceptables at ignorere problemstillingerne. Man kan ikke rydde op bagefter, man skal undgå at svinde i første omgang.
Vi skal altså både se på nye muligheder, men først og fremmest erkende at vi SKALERER selvskabte problemer (designfejl), så de glider helt ud af kontrol.
Og jo, vi KAN teoretisk demokratisere med internettet. Det var også den initielle antagelse i starten af 90erne, men i dag har internettet som massivt kontrolredskab for kriminelle samt centrale kommercielle og politiske magthavere vist sig at være det stik modsatte – en af de største trusler mod demokratiet nogensinde.
Med mere nuance kunne man sagtens beskytte journalisters kilder (inkl. menneskerettighedsarbejdere i 3.verdens lande som jeg f.eks. har været involveret i forbindelse med Privaterra) eller skabe anti-korruption ved at styrke middelklassen og f.eks. skabe whistleblowing rettet mod krrupte embedsmændog politikere på demokratisk maner i umodne demokratier.
Men vi skal gøre os klart at DANMARK er et af de hårdest ramte og mest truede samfund fordi den naive tillid misbruges systematisk. Specielt af Digital Forvaltning, men også i bredere sammenhænge.
Ligesåvejl som vi skulle tænke vedvarende i det fysiske milljø, skal vi gøre det samme i det digitale miljø.
Workshops andet selvfølgelig. Der er ikke noget vigtigere spørgsmål end den sociale inovation under voldsomme forandringer. De store revolutioner følger de tekniske inventions.
22. august 2010 kl. 12:22 #
En kommentar fra Frank Calberg:
Jeg kom forbi denne posting med en video omhandlende top 10 reasons why your organization needs to ban social media.
Indlægget er ikke uden humor.
http://janeknight.typepad.com/.....ation.html