Anmeldelse: Interessant bog om kreativitet.

 kreativitet.jpg

Børsens Forlag har netop udsendt bogen “Kreativitet – Danmarks vigtigste råstof” af Claus Buhl (460 kr, bestilles på www.børsensforlag.dk).

Det er en interessant bog fordi den tydeligt er skrevet af en person der selv er kreativ, og som har arbejdet med at hjælpe virksomheder med at blive mere kreative. Formen er traditionel for en management bog: 14 kapitler uden en eneste illustration. En logisk disposition, der går fra udfordringen (Danmark skal leve af kreativitet), gennem bl.a. uddannelsen, talentet, hjernen, ledelsen og til fremtiden. Mange gode observationer, eksempler og tanker, men kun få konkrete værktøjer, selvom jeg ikke er i tvivl om at forfatteren har en velassorteret værktøjskasse, som han bruger i sin konsulentvirksomhed.

Jeg kan anbefale bogen, hvis du ønsker en letlæselig og underholdende introduktion til emnet, men vær forberedt på at du skal have fat i andre bøger, hvis det er konkrete værktøjer, du har brug for.

Vær i øvrigt opmærksom på Claus Buhls udmærkede og meget inspirerende blog om kreativitet http://www.buhl.dk/blog/

 

38 kommentarer til “Anmeldelse: Interessant bog om kreativitet.”

  1. Bente Dahl

    Der er ingen tvivl om, at Danmark skal leve af innovativ tankevirksomhed og kreativitet i fremtiden. Det er jo fint, at der kommer en bog, der sikkert er god, om emnet, men det er endnu vigtigere, at vi alle gør os tanker om, hvad det betyder i praksis – og udtrykker tankerne. Det kan ske i politiske rum, men det er bedre endnu, hvis det også sker i folkeoplysende aktiviteter. Folkeoplysning har det hårdt, for ministeren skærer i tilskuddet, men det er her, tingene sker, og det rykker, når befolkningen er med.

  2. Paul Hegedahl

    Allerede i 1970 kom den første danske bog om kreativitetsudvikling. Den er skrevet af Flemming Balvig og Ole Dalå. Forlaget var LOK Efteruddannelsen.
    Flere har siden arbejdet med kreativitetsudvikling og for nogle år siden lykkedes det endelig at etablere foreningen Initiativ for Kreativitet og Innovation (http://www.iki.dk/). Denne forening skal til efteråret gennemføre den 10. europæiske kreativitets og innovations kongres i København.
    Især på engelsk findes der på Nettet (og i bogform) et meget stort antal beskrivelser af konkrete kreativitetsteknikker og deres fordele og ulemper i en række sammenhænge. Mange års erfaringer med området har vist mig, at der virkelig kan komme noget særdeles godt ud af en fornuftig brug og at der ikke er nogen, der har patent på at være kreative. Fx er tankegangen om “den kreative klasse” helt i skoven og lidet befordrende for et samfunds forståelse for og udvikling af nye kreative tanker. Jeg kan kun varmt anbefale, at man ser på området.
    Med venlig hilsen
    Paul Hegedahl

  3. Niels Erik Madsen

    For os som er belemret med denne denne forkætrede egenskab stiller du udfordringen på hovedet. Men det plejer vi jo at gøre ——–NEM li

  4. Anne Mette Holstein

    Kære Bente! Godt brølt løvinde!! Den dag vi hver især og sammen tør stå på egne ben og være kreative i forhold til fælles bedste, hvor “hvad får jeg ud af det her?” ikke er bagtanken, så behøver vi ikke skrive bøger om emnet mere. Bøger kan den grad udskyde handlinger.Men det er godt samtalestof at udgive bøger om emnet!
    Der er LANGT fra ord til handling! Det kræver indrestyrede processer….
    Er vi villige til at gå ombord i de indrestyrede processer for at få en VELFÆRDSSTAT?
    Vi har en VELSTANDSSTAT,der er styret af ydre processer!!!-
    Vi må ikke blive stående her

    Anne Mette Holstein

  5. Paul Hegedahl

    Kære Niels Erik Madsen

    Efter mine erfaringer behøver du ikke at føle dig alene eller belemret. (Lidt firkantet – men ikke helt): Alle har potentialet!
    Det er fx Singapore som stat blevet helt bevidst om, og de har gennemført tre store uddannelsesbølger for at fremme kreativiteten i samfundet – og er stadig i fuld gang.
    Med venlig hilsen
    Paul Hegedahl

  6. Jette Jakobsen

    Hvis vi skal ud og lære en masse mennesker at tænke, handle, leve på en lidt anderledes måde. Skal vi ud og “fortællle og vise det, der hvor mennesker er”. Jeg holder meget af at læse bøger om nye og anderldes tanker. Jeg kan slet ikke lade være med at fortælle om det. Men det hænder meget ofte, når jeg foreslår andre den samme bog…eller en anden. Så smiler de lidt af mig og siger “du og dine bøger” det har vi altså ikke tid til og er ikke så god til al det læseri. Det er meget nemmere når du læser og fortæller. Det er jo ikke fordi de ikke er interesset. Det er ikke mange blandt “de små” som kan lade støvsugeren stå og læse mens de laver mad. Jeg kan også få skrupler over det, men det er min “last”. derfor er der ikke så højpoleret ved mig og jeg har jo heller ikke små børn mere. Hvis i vidste hvor tit jeg har måttet forklale ord som innovativ og kreativ ikke kun er at kunne sy, male, tegne osv. Altså alle gode forslag skal fortælls om. Dette er godt ment..ikke for at gøre nogle dumme, de har jo aldrig lært det, men kan 10000 andre ting. Alle kan noget, mange kan meget.

  7. Paul Hegedahl

    Kære Jette

    Du får mig til at tænke på, at for en del år siden holdt jeg en del foredrag, seminarer, kurser om kreativitetsudvikling. Først sammen med Flemming Balvig og meget baseret på Balvig og Dalå: “Kreativitetsudvikling”. Senere udviklede det sig og der kom flere erfaringer og mere grundlæggende viden. Bl.a. gennemført jeg en kursusrække om kreativitetsudvikling på et reklamebureau, hvor jeg var ansat. Nogle år efter deltog jeg i et arrangement på Østre Gasværk. Der kom en yngre kvinde med flot holdning og stor selvbevidsthed (på den gode måde) hen og hilste på mig og spurgte, om jeg kunne huske hende. Inden jeg helt fik afsløret min uvidenhed, fortalte hun, at hun havde været rentegner på det pågældende reklamebureau. Kurset havde vist hende, at hun var kreativ, at det var helt legalt for alle at være kreative og hun sad nu i en spændende stilling som ansvarlig for en gruppe mennesker på et andet, anerkendt reklamebureau.
    Så, ja du har ret mennesker kan mange flere ting, end de tror. De skal have plads og frihed. Hos det store succesrige USA-firma 3M skal alle medarbejdere bruge 10% af deres tid til selvstændigt at udvikle deres kreativitet. Tænk, hvis det blev normen for alle i den offentlige sektor i Danmark.
    Når du giver udtryk for din glæde ved bøger, vil jeg anbefale dig (og alle andre med den interesse) at være med også på bibliopatens.weblog.dk Der er nogle herlige diskussioner.
    Med venlig hilsen
    Paul Hegedahl

  8. Frank Calberg

    Jeg ved ikke, hvordan I reagerer på denne video, men selv kunne jeg ikke holde tårerne tilbage, da jeg på så og hørte Paul Potts, en tilbageholdende mobiltelefonsælger, synge opera, modtage ”standing ovations” og gå helt til tops i talentkonkurrencen ”Britain’s Got Talent”.

    http://www.youtube.com/watch?v=1k08yxu57NA

    Jeg har et forslag: Lad os bakke talenterne – de uslebne diamanter – op, således at de kan glæde andre og blive endnu dygtigere.

  9. Lars Kolind

    Jeg tror at der er noget meget centralt i Frank Calbergs forslag om at dyrke talenterne. Eksemplet fra youtube er bare fantastisk og jeg kom til at tænke på hvor mange uslebne diamanter jeg har fundet i de virksomheder jeg har haft ansvaret for. Den samarbejdende organisation, som jeg går ind for, åbner netop muligheder for folk der kan andet end det, de har papir på. Sådan burde alle arbejdspladser være!

  10. Paul Hegedahl

    Jeg ved godt, at blogbestyreren opfordrer til korte indlæg, men netop emnet kreativitet er så afgørende fremover, at jeg benytter muligheden for endnu en gang at gå dybere i emnet.

    Forstemmende læsning om lederkompetencer:
    Overskriften er hårdt sat op, men på et meget afgørende punkt er rapporteringen af de unge lederes ledelseskompetencer ”Ledelse uden hængemuler”, Dagbladet Børsen 8. juni 2007 ikke læsning, der medfører positive forventninger til fremtidig ledelse i Danmark. Kompetencerne er i sig selv meget navlebeskuende – det som Steen Hildebrandt kalder ”ædle kompetencer” – for ikke at sige en helt afgørende kompetence mangler totalt: Egen kreativitet og evnen til at fremelske og styre kreative processer.
    Det er en klar forandring fra resultaterne af ”Det Danske Ledelsesbarometer” fra 2002 hvor ledere skulle forholde sig til betydningen af i alt 16 personlige egenskaber. I svarkategorien ”stor/meget stor betydning” anførte 67 % Kreativitet. Det var nr. 10, efter gennemslagskraft 88 % og nedefter: Fleksibilitet, selvtillid, indlevelsesevne, udadvendthed, forandringsevne, logisk og analytisk evne, tolerance og vedholdenhed. Efter ni andre lederegenskaber, men to ud af tre blandt 976 ledere mente, at kreativitet har stor eller meget stor betydning. Det er lidt interessant og forstemmende, at den sidstnævnte undersøgelse var professor Hildebrandt selv med til at udføre – men har åbenbart nu glemt den.
    For et land som Danmark er accept og brug af bred kreativitet vejen frem. De første spæde danske forsøg på at arbejde med kreativitet begyndte allerede i 1969, hvor sociologerne Flemming Balvig og Ole Dalå og en lille gruppe andre personer begyndte at skrive bøger og artikler og undervise i kreativitetsudvikling. De definerede kreativitet som ”egenskaber ved en total eller partiel problemløsningsproces – hvori et centralt kendetegn er kombination af eksisterende videnselementer – som af en given omgivelse vurderes som nye og originale”.
    Lige siden har en lille kreds af mennesker arbejdet bevidst for at fremme forståelsen af kreativitet i Danmark. Også med støtte fra Ledernes Hovedorganisation. Lad mig blot gentage informationerne fra et tidligere indlæg: I 1997 tog bestræbelserne mere fast form. I år 2000 blev foreningen ”Initiativ for Kreativitet og Innovation” etableret. Den har nu hjemsted på Copenhagen Business School. IKI er blevet tildelt værtskabet for ECCIX – den tiende europæiske konference for kreativitet og innovation i København, 14.-17. oktober 2007.
    Men, der er lang vej igen Skønt eksemplerne på den samfundsmæssige gevinst er flere og åbenlyse, når man tænker sig om, er kreativitet stedbarn i den overvejende del af erhvervslivet. Der foregår ikke en bevidst og konstruktiv diskussion om bred kreativitet i samfundet.
    Det er værd at fastholde, at der ikke er tale om kreativitet som en værdi i sig selv. Det skal være kreativitet med omtanke. Kreativitet, der kan bruges – samtidig med der eksisterer en kunstens kreativitet sideløbende.
    Her i landet tales meget om de klassiske uddannelser og hvor gode de er i Danmark. Men, tænk på i Kina uddanner man nu over 100.000 designere om året. I Indien uddanner man over 200.000 ingeniører om året. Danmarks muligheder er kreativt samarbejde på tværs af de forskellige sektorer. Både videnskabelige og andre i samfundet. Læser man fx Meyer & Davis: ”It’s Alive. The Coming Convergence of Information, Biology, and Business” viser der sig åbenlyse muligheder for tværfaglig tænkning. Men, selv på kreativitetsområdet er vi ved at komme bagud, inden vi er kommet rigtigt i gang. Fx Singapore har siden midten af 1980erne arbejdet bevidst med kreativitetsudvikling bredt i samfundet og i uddannelsessystemet. Fra 1997 i tre store bølger. Og vægten på kreativitet ligger på kreativ tænkning – og altså ikke som nogle danske politikere automatisk tænker, når de hører kreativitet og undervisning: Det er noget med bongo-trommer og rundkredse! Danmark har muligheden for at lære af både de positive og negative erfaringer fra Singapore. Det kunne fx se ud til, at den stærke vægt, man i Singapore lægger på fri konkurrence mellem skolerne, ikke har givet helt de ønskede resultater samt, at staten så paradoksalt nok endnu styrer alt for stramt på nogle områder.
    Det er på alle områder i det danske samfund, der er behov for kreativitet, Også når det handler om administration, drift og andre tilsyneladende rutineprægede opgaver. Og det drejer sig om at arbejde både målrettet og struktureret. Og frem for alt om en positiv modtagelse af nye ideer uden automatiske afslag.
    Grundlæggende er kreativitet noget ganske enkelt. Psykologen A. H. Maslow sagde: “Det afgørende spørgsmål er ikke, hvad er det, der skaber kreativitet? Men, det er, hvorfor i Guds navn er ikke alle kreative. Hvor har vi mistet det menneskelige potentiale, Hvordan blev det forkrøblet? Efter min mening er det rette spørgsmål ikke, hvorfor mennesker skaber, men hvorfor mennesker ikke er kreative og innovative. Vi må holde op med at være overraskede over kreativitet som om det er et mirakel at nogen skaber noget!”.
    Danmarks fremtid er meget afhængig af, at vi i dette lille overskuelige land for alvor lærer os at arbejde tværfagligt og bevidst satse på kreativitet. Det er her de fremtidige muligheder ligger.
    Lad os holde fast i resultaterne fra Ledernes undersøgelse af lederkompetencer. Evne til at fremelske og konstruktivt anvende bred kreativitet har stor betydning nu og fremover.
    Med venlig hilsen
    Paul Hegedahl

  11. Frank Calberg

    Til Paul: Hvis du skulle give 3 helt KONKRETE råd til mennesker – det kunne være medarbejdere/ledere – der gerne vil være mere kreative med det mål at hjælpe deres kunder / de virksomheder, de arbejder for, til at blive mere konkurrencedygtige, hvad ville du så sige til dem, at de skal gøre?

  12. Frank Calberg

    Claus Buhl fortæller på http://www.buhl.dk/blog/?p=293 om, hvordan Napoleon i 1795 satte gang i kreativiteten ved at udskrive en konkurrence med 12.000 franc i toppræmie.

    Jeg har et forslag: Hvad med at forskellige virksomheder – små og store, private og offentlige – f.eks. her på bloggen udskriver konkurrencer omhandlende forskellige udfordringer, de står overfor.

  13. Jette Jakobsen

    Hvis i vidste..hvor tit, ganske almindelige medarbejdere, havde løsningen på mange ting, men ikke må for ledelsen. Ville i vide hvor meget viden der går tabt. Måske hedder det ikke viden, men livserfaring. Dermed ikke ment at man er blevet så klog, at de unge ikke får plads. De er ganske forfriskende at have med. Unge mennesker stiller ofte de rigtige spørgsmål, af uvidenhed eller nysgerrighed, måske fordi de ikke forstår endnu. Det er dog godt at høre efter. Vi bliver aldrig så kloge, at vi ikke kan lære noget mere eller nyt. Vi kan altid tænke over det vi gør og hvorfor vi gør det.

  14. Paul Hegedahl

    Kære Frank

    Der er ingen patentløsning. Det kommer helt an på, hvilke problemstillinger, de står over for – og hvor langt de er i deres egen udviklingsproces.

    Til dit andet – velmente forslag – hvad med at de pågældende virksomheder lægger spørgsmålet ud til deres egne medarbejdere, kunder, leverandører?

    I øvrigt tror jeg ikke, at pengepræmier er det rigtige incitament for virkelig kreativitet.

    Med venlig hilsen
    Paul Hegedahl

  15. Frank Calberg

    Til Jette: Du er inde på, at der er mange kompetencer, der – til skade for alle – ikke bliver anvendt, fordi mennesker ikke har mulighed for at bruge deres talenter. Kan du give nogle konkrete eksempler på, hvad du mener?

    Hvis du har nogle ideer til, hvad forskellige parter – f.eks. medarbejdere, ledere, bestyrelse, kunder, leverandører, politikere – kan gøre for at fremme kreativitet samt kontinuerlig udvikling/fornyelse/forandring og dermed hjælpe til med at gøre virksomheder mere konkurrencedygtige, må du også meget gerne nævne disse.

    Til Paul: Mange tak for dine input.

  16. Jette Jakobsen

    Man kunne jo bare spørge medarbejdere. Hvad ville du gøre ved dette hvis du selv skulle/kunne bestemme? Jeg er sikker på mange har et svar og løsning.
    Et eksempel som falder mig lige for. Rundt omkring på vores ældrecentre/bosteder/misbrugscentre/flygtningecentre osv. Ikke fordi de har de samme problomatikker, langt fra. Der sidder mennesker som “skal passes” og der er dårlig nok mennesker til det. Hvorfor ikke lade de som skal hjælpes hjælpe til? Der bliver brugt penge på terapiværksteder og 1000 andre ting, mens mennesker sidder og føler sig forkerte og keder sig. Alle kan noget, mange kan meget. Man skal være meget dårlig for ikke at kunne lægge vasketøj sammen eller dække et bord, skrælle kartofler, vaske et gulv, undervise børn med samme sprog, som en selv. Det vil også give mere værdighed til menneskerne, som i en periode skal have en hjælpende hånd. Jeg ved godt at der er nogle som slet ikke kan, men det er ikke de fleste. Det er meget svært for et menneske at føle sig unyttig og tilovers. Tænk vi sætter 95 årige til at hækle håndklæder og grydelapper. Vi betaler endda personale for at slå masker op. De gamle siger”vi har hæklet de grydelapper vi skal bruge og gider ikke mere”. Jeg tror at de vil føle sig mere, som en del af samfundet, ved at være med i de dagligdags ting og ikke tidsfordriv. Det var et eksempel. Jeg kan mange, men bliver nok for fordømmende og træls at høre på.

  17. Jette Jakobsen

    Jeg kan en anden en, som jeg mener er rigtig slem og dum. Hvis jeg kommer ud i et hjem, og vedkommende af en eller anden grund. Ikke har magtet at lave sig noget at spise. Jeg må ikke tage en hurtig beslutning sammen med den der skal hjælpes..og se hvad der er i huset. For jeg må ikke lave mad..heller ikke hjælpe borgeren til det. Jeg må spørge om jeg må ringe i byen efter mad, eller få dem visiteret. Af en meget sød og dygtig sygeplejerske, som først skal komme på besøg, det er nemlig hendes arbejde at køre rundt, og se hvem der skal have støvsuget og have hjælp til et bad. Måske kunne hun gøre mere gavn på et sygehus. Jeg ved godt hvordan der ser ud, når der trænger til at blive støvsuget..eller et menneske mangler et bad.
    Kan du se at det er for ens med alle mine eksempler og der går mange talenter spildt. Vi må bare ikke bruge vores talenter, før en højere oppe i systemet…har sagt vi skal. Så skal det helst gå meget hurtigt, for det er jo så dyrt. Det tror pokker, når der skal tre mennesker til at bestemmme, før den der trænger kan få et bad..så koster det jo mange penge og tid. Hende eller ham som kan se det først, koster højest 125 kr i timen. Så er det en med en masse erfaring og øvelse ca. 25 år i hjemmeplejen. Jeg tror nok hun/han ved hvordan man gør, men det må de ikke.

  18. Frank Calberg

    Super gode forslag Jette.

  19. Jette Jakobsen

    Jeg kan en til..ja jeg kan mange, men nu skal jeg nok holde ved denne ene. Ellers bliver det for pinligt. Enhver hjemmehjælper/social og sundhedshjælper er udstyret med en håndbog. Der står hvordan hjælpemidler skal bruges og placeres i et hjem. De lærer det også på sundhedsskolen. Alligevel skal der en visitator..som jo ofte er en sygeplejerske og en fys ud i hjemmet og bestemme det. Den der har brug for hjælpen og den der yder hjælpen til daglig..har ikke mandat til at rådgive og bestille her. Ikke at forstå, vi aldrig kunne få brug for de øverste eksperter, men ikke hver gang. Vi kan godt se når der er brug for en badebænk eller toiletforhøjer måske en plejeseng. Vi kan også telefonnummeret til hjælpemiddelkontoret, for vi må godt ringe når de skal hente det igen. Nu ikke mere undren fra mig i denne sag.

  20. Frank Calberg

    Hej igen!

    Til inspiration for jer citerer jeg her fra et interview med Chris Anderson:

    ”Innovation is not just a developed market phenomenon, it is immensely global; it is not just the professionals, it is also amateurs; it is not just within companies, it is also outside of companies. Innovation works better when it is open and connected. The economist Ronald Coase observed that companies were the best place for innovation in the 1920s and 1930s, because communication within the company was more efficient than outside the company – much lower transaction and opportunity costs.

    Now, we have found a new platform of communication with the Internet that has much lower transaction costs than communication within the company. Not just because it is faster and easier now to communicate within the corporate structure, but it has also become vastly easier and simpler to include people who are not in the company. There is the famous quote: “most of the smart people in the world do not work for you.” That is true for all industries everywhere. And the great thing about open innovation is that you can now tap those smart people who do not work for you. And we can do it because we now have a platform for collaboration and communication that is the best the world has ever seen.”

    Læs mere her: http://emagazine.credit-suisse.com/app/article/index.cfm?fuseaction=OpenArticle&aoid=193918&coid=118&lang=EN

  21. Frank Calberg

    Til Jette: Såfremt du har flere gode eksempler, så kom frem med dem. Det virker som om, at du og dine kolleger har store muligheder for at skabe udvikling – til gavn for alle.

  22. Frank Calberg

    Jette, du påpeger ovenfor, at dine kunder på ældrecentret siger: ”Vi har hæklet de grydelapper, vi skal bruge og gider ikke mere.” Du nævner endvidere, at du tror, at ”de vil føle sig mere som en del af samfundet ved at være med i de dagligdags ting og ikke tidsfordriv.”

    Kan du nævne eksempler på ældrecentre, der gør det, du efterspørger, dvs. inviterer ældre til at deltage i ”de dagligdags ting”?

  23. Bjarne Balle

    Interssant udveksling !

    Og ja, Claus Buhl er en mand med mange talenter, hvilket man må sige bloggen illustrerer ret tydeligt. Bestemt et besøg værd efter denne.

  24. Frank Calberg

    Til Jette: På hvor mange af de plejehjem/ældrecentre, du kender til, vil de ældre gerne deltage i f.eks. at lave mad?

  25. Frank Calberg

    Såfremt de ældre / kunderne på plejehjem/ældrecentre i stigende grad deltager i f.eks. madlavning og opgaveløsning dermed decentraliseres, skal de nye plejehjem/ældrecentre så overhovedet have storkøkkener?

    Mht. indkøb af ingredienser til madlavningen kunne de ældre f.eks. bruge en wiki. Således finder de hurtigt ud af, hvem der har hvad – op optimerer dermed indkøb.

    Just a couple of ideas :-)

  26. Jette Jakobsen

    I gamle dage, for ca 20 år siden, på de mindre plejehjem..var det ganske normalt at beboerne hjalp til. Det var både i køkken og have, borddækning, strygning, sy knapper i og det der var sværere. Vi skulle måske træde nålen, men så gik det mægtigt fint. Det er ældre borgere som har lært mig “at sy til husbehov”, og strikke sokker og vanter. Sådan noget lavede vi i aftenvagter..dengang der var tid.
    I dag prøver man med leve/bo tanken, men det kan virke lidt terapiagtigt, ikke helt naturligt. Det lurer de ældre hurtigt og er ikke “rigtigt med”. Det kan jo godt være at en “kun” magter at folde servietter, mens en anden kan skrælle kartofler og en 3 er rigtig god til at bage franskbrød.
    Jeg kender damer på næsten 100 år, som kan sidde på deres rolator og stryge deres tøj. Det bruger man ikke på ældrecentre..de kunne jo brænde sig, glemme at slukke strygejernet og mange andre farer. De har heller ikke forstand på den rigtige kost. Jeg mener jo at hvis man har magtet at blive så gammel, og stadig har lyst til at deltage i et almindeligt liv, med normale gøremål..skal det være muligt. Om så det bare er at lægge sine egne lommetørklæder sammen.
    Mange ældre vil gerne hjælpe til md at lave mad, måske mest de lette ting..ikke bakse med en stor steg, men måske komme salt på og holde øje med tiden. Skrælle løg, skære grøntsager, pille æg..ikke have ansvaret, men hjælpe til når de magter det, og være fri den dag de ikke magter det ( der er jo en grund til de er flyttet på ældrecenter).
    Jeg har lært ældre at købe dagligvarer på nettet og det var ikke svært. Bare aldrig på ældrecentre, de har ikke internet. Jeg har engang spurgt om ikke vi måtte få det, da blev der rystet på hovedet af mig. Nu var jeg vist for meget.
    Hvis man har magtet at blive rigtig gammel, så er den kost man har spist vel ikke hel tosset vel? Nå men så er der jo ikke så meget at lave for alle dem der skal regne det ud. Det er mærkeligt at så mange gamle bliver tynde og underernæret i dag. De er så trætte af upersonlig køle/frost mad.

  27. Frank Calberg

    Tak for feedback, Jette. Du nævner bl.a. ovenfor, at der blev ”rystet på hovedet af dig”, da du foreslog at få installeret Internet på ældrecentre. Har du prøvet at spørge, hvorfor der blev ”rystet på hovedet af dig”? Jeg forstår det ikke.

  28. Frank Calberg

    Til Jette og I andre: Har I nogle input til, hvordan plejehjemspersonalets/ældrecenterpersonalets arbejdsopgaver ændrer sig, når de ældre/kunderne i øget grad deltager i at løse de daglige opgaver. Bemærk i denne forbindelse at denne blogpost har fokus på kreativitet.

  29. Bjarne Balle

    Frank,

    Det er vist Pauls svar en gang til – det afhænger af situationen.

    Hvis de ældre ikke kan deltage ret meget er der måske ikke ret meget at ændre. Og omvendt, hvis de kan/vil deltage kan ganske meget ændres, dvs måske nye roller etc. Altså højt sat.

  30. Jette Jakobsen

    Vi bliver så gode til at finde på og der er mere værdighed, ligeværd. Jeg kan yddybe det noget mere senere. Jeg har travlt, skal i delt vagt i dag..altså afsted igen i aften. Det er ferietid, sammen med lidt sygdom. Så må vi jo hjælpe hinanden. Afløsere er umulige at finde. Der er meget rigtig i det som Bjarne skriver.De er “sølle” i dag..dem der bliver visiteret til ældrecenter, men alle kan lidt, mange kan meget.Nu skal jeg på arbejde igen.

  31. Per Feldvoss Olsen

    Hej
    Der er ingen tvivl om at kreativitet er en vigtigt faktor, men netop derfor er det ikke helt lige meget ‘hvordan man gør. Man kan læse hundreder bøger som angiveligt handler om innovation, men derved undgår man ikke de fælder som ligger i kreativiteten.

    Grunden til at vi ikke er mere kreative end vi er, meget populært sagt, at vi “binder os” for meget til vores idealer – og herved kan man også komme af sted med at binde sig til kreativitet som ideal. Det jeg har observeret er at mange konsulenter, underviserer og andre rådgivere henfalder til at dyrke kreativitet som en selvstændig målsætning – hvorved fokus på det som vi skal bruge kreativiteten på forsvinder. (Det fokus er det som Jette hele tiden skriver om.)

    Alternativet til at idealisere kreativitet – det vi provokerende kalder “seriøs kreativitet” eller “kreativitet med omtanke” – fokusere ikke så målrettet på kreativiteten, men ser på hvordan forskellige teknikker kan resultere i noget nyt. Dette nye vil ofte også kunne kategoriseres som kreativitet (can be). ( I den anden grøft finder vi de metoder som “tvinger” alle til at leve op til idealerne, i denne sammenhæng tvinges man til at blive mere “kreativ”. )

    Hvis Danmark for alvor skal foran skal nogle få mennesker, der beskæftiger sig med kreativitet, jo gør sig selv arbejdsløse – og det gerne så hurtigt som muligt! Det vil bl.a. sige at vi ikke skal leve af at “opfinde kreative” metoder, men vi skal udbrede de mest seriøse metoder til de som skal tænke nyt i fremtiden. Vi i den forbindelse kan sammenligne kreativ tænkning med noget så almindeligt som at læse og regne: Målgruppen er altså folkeskolen og vi begynder her i efteråret!

    Jeg har besluttet at vi underviser de to første hold folkeskolelærer, til kostprisen (lokale leje etc.) – vi har vidst allerede et hold i Jylland, men lærer fra Fyn/Sjælland som kunne tænke sig at lære deres elever og kollegaer at tænke mere kreativt så kan man skrive til på: folkeskole@asset.dk – ( jeg har lignende tilbud til frivillige foreninger, NGOer osv. )

    Til de erhvervsfolk, som måske vil vide mere om hvordan man underviser kan jeg bl.a. henvise til http://www.eccix.org/site.php hvor jeg har et par indlæg, bl.a. om didaktikken.

    MVH Per Feldvoss Olsen

  32. Marc Jeilman

    Kære Frank Calberg,

    Tak for et vidunderligt link.

    Kreativitet er efter min opfattelse en funktion af personlingt mod og oprigtig entusiasme.

    At turde at følge personlig intuition.

    At turde divergens.

    At turde det eksplorative.

    Hip hip for de ledere der har mod til at finde (og sponsorere) de mange uslebne diamanter. Kilden til sand forretningsudvikling.

    http://marcjeilman.blogspot.com/2007/02/people-with-passion-and-opinions-are.html

    Hilsen
    Marc

  33. Frank Calberg

    You’re welcome Marc.

  34. Jette Jakobsen

    Kære Lars Kolind.
    har du slet ikke tid til at være med mere….bare en gang imellem? Måske har du meget at gøre med NA…det kan jeg godt forstå. jeg har læst om det i flere aviser og på nettet.Du skal være lidt tro ved det du selv har startet ikke?

  35. Per Feldvoss Olsen

    Hej
    Ser at man stadigt plages af spam.

    Jeg kan anbefale at man bruger “kode grafik”. Princippet er at du skal skrive en “hemmeligkode”, som ikke kan aflæses maskinelt – kun når koden er korrekt udfyldt bliver indlæget accpteret.

    Se et eksempel på hvordan dette kan gøres her: http://www.asset.dk/html/september_tilmelding.asp

    MVH Per

  36. Jette Jakobsen

    Jeg var inde på Kolindkuren, da jeg kom hjem fra arbejde. Den er godtnok blevet kedelig. Selvom der af og til bliver skrevet gode indlæg, men ingen svarer..hvorfor? Nu er det jo godt at kede sig af og til, jeg kom til at læse Frank Calbergs indlæg fra 20 juli. Det er godtnok flot, hvad den mand kan. Det gav helt gåsehud. Nu ved jeg godt at alting er smag og behag, men sådan er der helt sikkert mange skjulte talenter. Flot at han kunne gennemføre det. Bare prøv at bruge linket.

  37. Jette Jakobsen

    Jeg kom vist til i farten, at skrive så det kunne misforståes. Jeg er helt sikker på at Frank Calberg, også har skjulte talenter. Det var nu ham der synger på linket..Paul Potts, det er altså godt gået, og flot sunget.

  38. Paul Hegedahl

    Jeg har været inde temmelig regelmæssigt og se på bloggen, men må ærligt sige, at nu er jeg stået af. Alle de spammeddelser. Ingen livstegn fra den, der satte det i gang – tyder på, at han nok alligevel ikke har lyst til at pleje omgang med “de uslebne diamanter” (det er vel lidt herremandsagtig sprog) og kun nogle få deltagere. Jeg håber at møde nogle af jer på andre blogs fremover.
    Med venlig hilsen og tak til de få for udveksling af tanker og ideer.
    Paul Hegedahl

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.