7 punkter i en politik for bæredygtighed.

 Jorden metal.JPG

Tak for 31 kommentarer og ideer til en politik for bæredygtighed. Jeg synes at de viser bloggens styrke som redskab til at udnytte den kollektive intelligens. Her er syv punkter som jeg – inspireret af kommentarerne – vil foreslå indgår i en politik for bæredygtighed i Danmark:

1. Bæredygtighed er mere end natur og miljø. Det drejer sig om hele den måde i indretter samfundet på og opfører os på i dag. Og sigtet er at sørge for at fremtidige generationer har mindst de samme muligheder som vi har i dag.

2. Bæredygtig er ikke kun et problem. Vi bør opfatte det som en strategi, dvs. prøve at få alle dele af samfundet til at spille sammen om at opnå et mere bæredygtigt samfund og at finde løsninger, som kan eksporteres til resten af verden. En strategi for et bæredygtigt samfund sætter ikke Danmark tilbage i udviklingen – den giver os et forspring.

3. Vi kan nok nå et stykke med oplysningskampagner, men det der virkelig flytter noget, er incitamenter, især økonomiske incitamenter. F.eks. mere differentierede afgifter på motorkøretøjer og brugen af dem.

4. Danmark skal markere sig udadtil som et af verdens mest bæredygtige samfund. Et “verdens bæredygtigheds index” (ikke kun miljøaspektet, som ESI, Environmental Sustainability Index dækker, er en oplagt mulighed.

5. Forskning og innovation er afgørende elementer i en dansk strategi for bæredygtighed. Der er god grund til at overveje et dansk forskningscenter i verdensklasse med dette tema.

6. Klimakonferencen i København er en enestående mulighed for at lancere en national strategi for bæredygtighed.

7. Bæredygtighed er særlig velegnet som tema for offentligt privat samarbejde. Offentlig regulering kan fremme hurtig udvikling af bæredygtige løsninger som f.eks. bioethanol som erstatning for fossile brændsler.

Disse syv punkter er til fri afbenyttelse for alle partier – ikke alene for Ny Alliance…

Hvad mener du?

34 kommentarer til “7 punkter i en politik for bæredygtighed.”

  1. Niels Erik Madsen

    Beklager, men filmen knækker i punkt 2.
    Ved at betragte bæredygtighed som en strategi bliver det enkelte menneske et redskab, underordnet strategien.
    Men strategien skal være underordnet basal respekt for det enkelte menneskes basale værdi, i sig selv.
    Ligesom klimaet er underlagt menneskers basale overgreb på den knold vi lever på, og kalder verden.
    de bedste hilsner
    Niels Erik Madsen

  2. Jette Jakobsen

    Bærebygtighed??? Jeg tror man skal begynde med sig selv og sit nære miljø. Vi ved jo en masse, lærer om det fra ganske små, og det bliver heldigvis ved. Vores “formødre og fædre” kunne det også. Det var af nød og mangler. I dag er det omvendt, der skal penge til at leve bæredygtigt. Hvis man ikke er så heldig at have et “gammelt bondegen”( det har jeg ofte fået skyld for). Måske kan vi også blive for hellige?? Hvis jeg nu havde 4 sultne unger og meget lidt penge…ville jeg så købe bæredygtige varer? Nej det blev nok dem jeg fik mest af og som kostede mindst. Sodavand og øl koster mindre end mælk!! Det er bestemt ikke bæredygtighed, slet ikke når vi tænker på alle de livsstilssygdomme de fremavler. Det er jo de fattige som er ramt mest her. Det er heller ikke bæredygtighed at købe en cykel i Bilka til 900 kr, og smide den ud året efter..den holder sjældent mere end en sommer. Det er jo betingelserne, for de enlige forsørgere, syge, mennesker på kontanthjælp. Der bliver købt og forbrugt noget billigt, som kan klare behovet for en kort stund og derefter på affaldsbunkerne. Jeg tror at de mennesker, som gør dette godt ved det er dumt, forkert, sviner, dyrere i længden og alle de andre kloge ting, men de kan ikke handle anderledes. De må klare dagen og vejen, her og nu. Her skal vi begynde at ændre til bæredygtighed.

  3. Anni Løndal de Lichtenberg

    Kære Lars Kolind,

    Yderst inspirerende!

    Hvis alle, hver gang de skulle tage en beslutning, tænkte:

    “Betyder denne beslutning, at fremtidige generationer i den globale verden får mindst de samme muligheder, som vi har i dag”, så ville vi være på rette vej.

    Jeg har tidligere anbefalet, at vi får et decideret Børneministerium, opgaven her, skulle blandt andet være at sikre bæredygtighed i beslutninger for fremtidige generationer.

    Jeg er også enig med dig i, at målet bør være, at lave så gode bæredygtigesystemer, at de efterspørges på eksportmarkedet.

    Iøvrigt forstår jeg ikke, at Danmark, Tyskland, Norge og Sverige ikke laver en fusion på integration-, uddannelses-, forsknings- og sundhedsområdet. Det ville bl.a. ktræve, at alle landene blev 2-sproglig med engelsk som 2. sprog.

    Jeg er også enig med dig i, at der skal mere end oplysningskampagner til, for at få folk til at ændre adfærd: nemlig politiske beslutninger, som skolemad, lægehenvisninger til motionsfritidsintersser, nedsat moms på sunde fødevarer, grønne afgifter, differentieret afgifter på motorkøretøjer o.m.a. Økonomiske incitamenter duer! Sådan er det bare.

    God idé – rigtig god idé – at få indført et globalt index over landenes bæredygtighed. Processen hen i mod en sådan ville være super duper.

    ….Men er krige bæredygtige?

    Jeg synes måske, at Danmark er for lille til at have målet: dansk forskningscenter i verdensklasse. Jeg er i hvert fald overbevist om, at det ville være mere bæredygtigt, hvis DK, N, S, D gik sammen om et sådant projekt med afdelinger i de enkelte lande. IT-teknologien betyder jo, at det ikke længere er vigtigt, at være under samme fysiske tag.

    Jeg er lidt ambivalent over for den danske klimakonference. det er jeg, fordi krig vel er noget af det allermest CO2-forurenende….

    Ja, gid bæredygtighed set fra et overordnet perspektiv blev målet i samarbejdet mellem det offentlige og det private. Lige nu er det som om, at det mest er kortsigtede egeninteresser der styre beslutningerne

    Lars, som altid: tak for et yderst inspirerende blogindlæg!

  4. Jette Jakobsen

    Jeg tænker tit omkring menneskelivet og bæredygtighed. Er det så smart at vi har så langt på arbejde, at hver familie behøver to biler? I går hørte jeg at unge familier må køre 40 km ekstra for at aflevere børn. Selv bor jeg omkring Vejle Fjord broen og det er bestemt ikke sjovt, når mennesker skal til og fra arbejde. Mine store børn i og omkring København, har det vist endnu værrer med trafik. Det koster tid, brændstof, forurener, stresser, ulykker, udbygning af vejnet. Jeg mener jo at transporttid på en måde, hører med til arbejdstiden. Det er jo tid der går fra privatliv og familie. Desuden koster transport i dag mange penge. Offenlig transport ude på landet er håbløs at bruge, så derfor vælger mange de to biler. En gammel betalt bil, kan du “holde” for 800-1000 kr om måneden og så kan du selv bestemme køreplanen.Her ude på landet er det ikke engang mulig at få en barnevogn med bussen, som “gammel københavner” har jeg prøvet, og det vagte da godtnok opsigt.
    I min bæredygtighedspolitik…har jeg 4,5 km på arbejde og kan cykle, men det er jo de færreste som kan dette. Jeg handler på vejen hjem, i lokale butikker eller på nettet. Vi kan selv gøre meget.

  5. Anni Lomborg

    De syv punkter som er nævnt ovenfor, tror jeg enhver politiker ønsker sig for det samfund vi lever i, nu om stunder. Vi har en fantastisk dygtig regering og en dygtig oposision. Der er bare nogen som er utilfredse med at det ikke er dem der sætter dagsordenen, og det er jo heller ikke nyt. Men hvis alle levede efter nedenstående punkter, da ville meget se anderledes ud.
    1. Hjemmets-(læs landets)skønhed- ORDEN

    2. Hjemmets-(læs landets)VELSIGNELSE- tilfredshed.
    3. Hjemmets-(læs landets)-HÆDER -
    gæstfrihed
    4. Hjemmets-(læs landets)KRONE-
    Gudsfrygt.
    Det er et vægophæng som jeg broderede lige før vi blev gift, og det hænger der endnu. For det er evig gyldig.
    For den sags skyld kunne man også lade det gælde på verdensplan. En forestilling om fredelige dialoger mellem alle trossamfund på “KNOLDEN”.
    En enkel, men god strategi der er nem at huske.
    Jeg mener det går godt i Danmark, takket være den siddende regering og alle støtterne. Plus Dansk Folkeparti.
    Mvh.Anni
    nb. Man kan også (læs menneskets)o.s.v.

  6. Anni Løndal de Lichtenberg

    Du har ret, Jette! Fordelen ved øget mobilitet er ved at blive vejet op af ulemperne ikke mindst fordi antallet af biler på vejene stiger kraftigt, hvorfor det tager længere og længere tid, at køre den samme strækning.

    Samtidig kan Danmark ikke finde ud af det der med kollektiv trafik. Her kan DK lære rigtig meget af andre lande.

    Selv har jeg utallige gange forslået, at virksomhederne flytter deres hovedkontor ud på landet i nærheden af skov/strand og en motorvej, og så lade en by vokse op omkring hovedkvarteret.

  7. Anni Lomborg

    ups-jeg fandt lige en stavefejl :-(
    ingen er fuldkommen :-)

  8. Jette Jakobsen

    Kære Anni.
    Det var en flot blog, du er godtnok dygtig. Så skrap er jeg ikke. Hvad er en blog-konto? Er det den kode jeg har til min egen? Jeg ville jo skrive en hilsen til dig, men den ville ikke. Du må godt svare på min egen blog..så hele “kolindkuren” ikke kan læse hvor “tumpet” ha-ha, jeg er.
    mange hilsner fra Jette.
    Dette har godtnok ikke meget med bæredygtighed at gøre…og dog! Vi kan lære af hinanden uden at flyve land og rige rundt.

  9. Jette Jakobsen

    Jeg havde slet ikke tænkt over, der er to som hedder Anni. Den blog jeg tænker på er Anni Løndal de Lichtenberg.

  10. Lars Kolind

    Jeg oplever ikke at de 7 punkter er noget alle kan være enige om, f.x:
    Meget sjældent ser jeg bæredygtighed sat ind i en social sammenhæng. Alt handler om klima og miljø.
    Jeg ser heller ikke at partierne tænker bæredygtighed som en strategi, dvs. som et tema der indgår i alt hvad vi gør, og som anvendes som lokomotiv for erhvervsudviklingen. Sagt lidt hårdt så drejer bæredygtighed sig for mange først og fremmest om forbud og grønne afgifter.
    Der er heller ikke – mig bekendt – andre der har foreslået et bæredygtigheds index, der omfatter mere end miljø. Og så savner vi netop offentligt-privat samarbejde på nogle af de vigtigste områder, bl.a. biodiesel. Her tænker regeringen i økonomi (ikke miste indtægter fra benzinafgifter), men jeg synes at vi skal prøve at få et forspring som det vi fik på vindkraft området.
    Der er efter min mening i høj grad “bid” i de syv punkter. Hvad mener du?

  11. Lars Kolind

    En særlig kommentar til punkt 2, Bæredygtighed som strategi.
    I den første kommentar til denne blogpost ser Niels Erik madsen det problem at ved at betragte bæredygtighed som en strategi bliver det enkelte menneske et redskab, underordnet strategien.
    Sådan synes jeg ikke at det behøver at være: Vi mennesker ønsker et bæredygtigt samfund og derfor skal vi prøve at få alle dele af samfundet til at arbejde i den retning. Det vil erhvervslivet gøre, hvis de ser forretningsmuligheder i at udvikle bæredygtige løsninger. Og det er det jeg mener med en strategi.
    Liv kommer før erhvervsliv!

  12. Jette Jakobsen

    Det skulle være en helt naturlig ting at tage bæredygtighed ind i enhver lovgivning og beslutning. Det kan vi da se er nødvendig. Tænk hvis bonden selv kunne dyrke brændstof til sine redskaber? Det kan han allerede, men det kan ikke betale sig. Der har været biler i mange år, som kan køre på rapsolie og andre “gode”sager. Det kan bare ikke betale sig…er det mon fordi staten tjener for meget på olie, benzin m.m.Jeg tror det. Så må de til at holde op med det, for det dur ikke mere.

  13. Per Feldvoss Olsen

    Hej Anni
    Stavefejl behøver du ikke at lede efter, du kan bare læse et par af mine indlæg. :-)
    VH Per

  14. Niels Erik Madsen

    Lars; tak for kommentaren.
    Jeg er enig i at det ikke behøver at være et problem. Men ud fra hvad du tidligere har skrevet, tror jeg du vil give mig ret i at det ofte er et problem, nogle steder mere end andre. Det handler om hvilke briller vi ser det igennem, dem vi tilfeldigvis får grebet op af posen.
    I øvrigt vil jeg henvise til samfundstanker på DR P1 som bliver genudsendt lørdag kl 8,00, det handler om koading kulturens faldgruber og selvsving.
    de bedste hilsner Niels Erik Madsen
    ps kan man danse selvsving

  15. Frank Calberg

    Til Anni L. d. L:

    Du skriver ovenfor bl.a. følgende: ”Iøvrigt forstår jeg ikke, at Danmark, Tyskland, Norge og Sverige ikke laver en fusion på integration-, uddannelses-, forsknings- og sundhedsområdet.”

    Jeg tror, du har fat i en vigtig problemstilling, som kan skabe både mere innovation og effektivitet.

    Ville dit forslag til at skabe merværdi betyde, at ministerier i de fire lande fusionerer?

  16. Lars Kolind

    Her var et rigtigt eksempel på opgør med en grundfæstet – og tiltagende forældet – mental model: Hvorfor skal hvert land have et ministerium for hvert område? Super spørgsmål. Et andet i samme kategori: Hvorfor skal hvert af de nordiske lande have deres egen ambassade i Paris? Vi kunne da fint klare os med en fælles…
    Og tænk hvad vi ville spare!

  17. Anni Løndal de Lichtenberg

    Spare?

    Pyt med, hvad vi vil spare. Det handler mere om den øgede gennemslagskraft og at vi vil få meget mere pr. investeret krone.

    Hver for sig, flytter vi sten. Sammen flytter vi bjerge.

    Hæ, hæ, Lars, man skal ikke altid tænke i omkostninger – var det ikke, dét du sagde *smil*

  18. Anni Løndal de Lichtenberg

    Til Frank,

    Hvis du ikke siger det højt til nogen, for det er ingen endnu klar til at kapere, så vil jeg hviske et forsigtigt: “Ja, på sigt”

    Jeg er enig med Lars i, at det er tåbeligt at have hver sin ambassade.

  19. Frank Calberg

    Lige et enkelt spørgsmål mere til jeres kommentarer ovenfor: Kunne man forestille sig, at ministeren fra det nye, fusionerede ministerium på tværs af de fire lande oprindelig kommer fra et helt femte land, eller er det for vildt?

  20. Anni Løndal de Lichtenberg

    Intet er for vildt, men grunden til jeg valgte netop Tyskland, Norge og Sverige er, at vi fysisk så tæt, at transportudgifterne ikke bliver flaskehalsen, og så fordi vi jo på mange måder ligner hinanden.

    jeg kan godt bande lidt over alle de krige, som har splittet os op i al for små enheder, og misforstå mig nu ikke – please!

  21. Frank Calberg

    For lige at komme tilbage til ”Blue Ocean Strategy” går jeg ud fra, at vi alle er interesserede i både at reducere omkostninger OG samtidig skabe differentiering. Det er vel bare om at komme i gang, eller hvad mener I?

  22. Anni Løndal de Lichtenberg

    Hvorfor virker det egentlig absurd på nogen, når andre begynder at tale om “Lande-sammenlægninger”?

    Inden for erhvervslivet fusionerer man og kapitalfondene ophæver landegrænserne.

    Vi tale om kommunesammenlægninger.

    Sammenlægninger af amter.

    sammenlægning af ministerier.

    Hvorfor er der ingen der taler om “Landesammenlægninger”?

  23. Frank Calberg

    Jeres forslag ovenfor vedr. fælles ambassader globalt for de nordiske lande er særdeles interessant. Er der én af jer, der har regnet på, hvor mange penge de nordiske lande kunne spare ved at gennemføre dette initiativ?

    Kunne man forestille sig at investere de penge, de nordiske lande ved denne forandring sparer, i – med hjælp fra dygtige nordiske designere og arkitekter – at skabe nye, innovative, energiøkonomiske ambassadebygninger globalt? For at håndtere det strategiske paradoks ”globalization vs. localization” på en fornuftig måde i arbejdet med at øge den økonomiske vækst, kunne I hyre lokale håndværkere til at omsætte de kreative tiltag.

  24. Frank Calberg

    Til Anni: Jeg har et andet eksempel på den vigtige problemstilling, du bringer op, vedr. samarbejde på tværs af nationale grænser.

    Næste år gennemføres EM i fodbold i et samarbejde mellem Østrig og Schweiz. Jeg synes, det er hervorragend.

  25. Jette Jakobsen

    Jeg tror da vi så småt er igang med at være “fælles”. Hjælper hinanden med pladser på sygehuse, låner arbejdskraft, bygger broer, går på hinandens universiteter, henter læger. Det er rigtig at det er en skam med alle de gamle krige. Jeg tror ikke vi havde fået min gamle farmor på et tysk hospital. Hun ville ikke engang med på grænsetur og købe ind. Kun til Dybbøl..så ventede hun der.

  26. Niels Erik Madsen

    Jette, krigene er gamle som arvesynden, men de lever endnu. I dag kalder vi dem blot moget andet. Derfor er ambasaderne så godt et forsvarsvåben. Men måske kunne de samarbejde på en mere konstruktiv måde.
    skål
    Niels Erik Madsen

  27. Paul Hegedahl

    Fælles ambassader

    Helt ok-tanke.

    Interesserede kunne jo i første omgang indhente oplysninger om erfaringerne fra det fælles Nordiske Ambassadekompleks i Berlin. Fakta er jo altid gode i en drøftelse.

    Med venlig hilsen
    Paul Hegedahl

  28. Frank Calberg

    For at følge op på Pauls input ovenfor har jeg på http://www.berlingske.dk/karriere/artikel:aid=780542/ læst følgende:

    ”På den fællesnordiske ambassade i Berlin har det vist sig at fungere, og de fem lande, Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark har en hjemmebanefordel, når det gælder om at klare sig i en globaliseret verden, mener Per Unckel: ”Vi nedstammer alle fra fiskere og bønder, og har en indgroet skepsis over for hierarkier. Det er grundlæggende den samme kultur, som gør, at vi i Norden har fremtidens ledelsesmodel på rygraden med en flad struktur. Hierarkier med forskellige kompetencer på forskellige niveauer er ikke udtalte i Norden, ligesom de sociale klasser ikke er så skarpt opdelte som i andre lande.””

  29. Povl Tiedemann

    Lars Kolind,

    Til inspiration for det videre arbejde omkring ”7 punkter i en politik for bæredygtighed” kan det være interessant – og relevant – at være opmærksom på IMD-analyserne fra World Competitiveness Yearbook, som er udkommet for nylig:

    IMD – World Competitivenes Yearbook
    Competitiveness Roadmap 2007–2050

    Som deltager i inputpanelet til IMD’s World Competitiveness Yearbook, har C3 adgang til de første udtræk fra undersøgelsesresultaterne i den netop udkomne 2007-udgave. Blandt mange interessante udviklingstendenser er valgt at fremdrage følgende 3 fokusområder ud af 6, som forventes at få størst indflydelse på det konkurrencemæssige landskab over de kommende 4 årtier. De øvrige 3 fokusområder som ikke kommenteres her, omfatter ”Boblebrist på ejendomsmarkeder” – ”Ubalancer på asiatiske finansmarkeder” – ”Risikomomenter i det kinesiske pensionssystem”.

    Udvikling af en ny middelklasse.
    Fremkomsten af en middelklasse i Asien, Centraleuropa og Latinamerika skaber ændringer i verdensøkonomien. Denne status er i løbet af de seneste 6 år opnået af 600 mill. personer, hvilket har medført et gennemsnitligt årligt forbrug på 4.000 mia. USD til bolig og forbrugsvarer – herunder luksusvarer. Det forventes at den nye middelklasse bliver fordoblet ca. hvert 7. år.

    - Informationer af stor interesse for danske og øvrige leverandører fra ”de gamle økonomier” til dette demografi- og markedssegment. Udviklingen forventes at indebære en høj grad af indflydelse på det konkurrencemæssige landskab frem mod år 2030.

    Fra billig Manpower til billig Brainpower.
    Verdensøkonomien bevæger sig fra en konkurrencemodel baseret på billig manuel arbejdskraft (Manpower) til en model baseret på billig viden (Brainpower). Indien, Kina og Rusland ”producerer” årligt 14 mill. universitetsstuderende – svarende til USA’s volumen. Disse studerende udvikler sig hurtigt til succesivrige ”young professionals” som udgør en højt motiveret og relativt billig arbejdskraft.

    - Informationer med en vis konkurrencemæssig advarsel til os i ”de gamle økonomier” og i særdeleshed vores uddannelsessektor. Check ” Winds of change are rattling European universities på http://www.deanstalk.net 4 December 2006. Denne udvikling forventes dog at indebære en knap så høj grad af indflydelse på det konkurrencemæssige landskab frem mod år 2030.

    Demografisk lavkonjunktur i Europa, Japan og Rusland.
    Den lave demografiske udvikling i Europa, Japan og Rusland trækker store veksler på dynamikken i samfundsøkonomien. I år 2050 forventes det europæiske befolkningstal at udgøre 628 mill. personer, og er således faldet med mere end 100 mill. på 50 år. Kunne en mindre restriktiv immigrationspolitik kompensere for denne nedgang, specielt hvad angår uddannet arbejdskraft?

    - Informationer der maner til eftertanke, eftersom udviklingen forventes at få høj indflydelse på det konkurrencemæssige landskab, dog først hen mod år 2050 – men afledte effekter kan meget vel udvikle sig inden da. Eftertanken bliver forstærket når det tages i betragtning, at befolkningen over de seneste 100 år i Kina er vokset fra 400 til 1.200 mill. og i Indien fra 250 til 1.000 mill. personer. I de muslimske lande generelt har der i samme periode været en udvikling fra 150 til 1.200 mill. personer. Dertil kommer at vi for øjeblikket står over for effekter som følge af generelle ”ungdomspukler / youth bulges” jfr. Professor Gunnar Heinsohn, University of Bremen.

    Povl Tiedemann
    C3 organisation
    Juli 2007

    Check:
    http://www.imd.ch/wcy
    http://www.worldcompetitiveness.com/online
    http://www.deanstalk.net og http://www.technorati.com
    for øvrige universitetsrelaterede synspunkter

  30. Jette Jakobsen

    Tænk hvis mennesker flyttede vand. Jeg vil ikke skrive kunne flytte vand, for jeg tror vi kan..hvis vi vil. Det må da være bæredygtighed til gavn for hele jorden. Jeg ved at mennesker kan flytte olie og gas over meget store afstande. Det må være nemmere med vand, det kan ikke brænde og forurener heller ikke.Jeg ved der går en olie/gasledning tværs igennem Rusland og mange steder i mellemøsten og Amerika. Vi har et naturgasnet i Danmark, som næsten dækker hele landet. Når jeg sidder og måler med mine fingre i mit atlas, er der ikke længre tværs igennem Rusland, end fra Danmark og ned i Afrika. Jeg mener ikke at vi skal tørlægge Danmark..alle skal hjælpe hinanden, hele vejen til de tørkeramte områder. Det kunne endda blive en slags hjælp til selvhjælp..mange steder har alt for meget vand. Måske kunne vi endda udvinde el, som ikke forurener, af vandet der render i ledningerne..lidt ligesom vandmøller i gamle dage. Tænk at fattige mennesker, kunne dyrke deres jord og få rent drikkevand..al den nød vi kunne afhjælpe, til gavn for mennesker på jorden.
    Nu ved jeg godt at det ville forrykke mange ting og magtbalancer,men har vi ikke været med til at ødelægge den balance der er nu..os i den rige del af verden? Nu er vi blevet klogere og kan gøre det godt igen. bare fordi vi er født i en rig del af verden, kan vi jo godt dele med andre. Det må være global bæredygtighed. Jeg har lært engang, at nedbør stiger op igen..det der ikke bliver brugt, og bliver til skyer..som igen bliver til nedbør. Hvis der ingen vand er, dannes der ikke skyer, derfor opstår der tørke. barnelærdom..ja det er det, men sikkert rigtig nok, så måske skal der bare lidt “starthjælp” til, det kan kun tiden vise. Jeg så på TV, hvordan en ørken var blevet helt grøn og frugtbar. De havde brugt en maskine som lavede saltvand til ferskvand. Sådan nogle maskiner findes også i store skibe og på boreplatforme.Nede i den ørken som blev så flot grøn, skulle de lave golfbaner, hoteller, svømmepøler osv. osv ikke drikkevand og vand til afgrøder. Der var ingen af de rige der manglede noget, for de havde olie. Måske er det derfor vi ikke flytter vand? Så kunne de fattige jo også lave golfbaner, den dag de fik overskud og så var der jo ikke noget ved at være rig

  31. Jette Jakobsen

    Jeg ville godt være med til at sætte penge i sådan et vandflytnings arbejde. Hvis vi nu gjorde lidt ligesom bønder i gamle dage (hvistnok også i dag) sådan en andelstanke..bare hele verden. Jeg tror at mange ville være med. Tænk vi kunne få gavn af den globale opvarmning og ingen ville blive oversvømmet og mad og vand nok til alle. Ingen grund til at lave krige, kun samarbejde. Jeg ved stadig godt jeg er blåøjet, men håbet er lysegrønt.

  32. Paul Hegedahl

    Skal vi lade fantasien flyde frit og uhæmmet, så kan andre altid hente os ned på jorden igen. Hvis vi nu siger, at der er særdeles gode tanker i Jettes vandflytningsforslag og så tænker på indlandsisen, der smelter. Alt smeltevandet løber ud i verdenshavene og vi kender resten af historien. Skulle det ikke være muligt – på den ene eller anden måde – at indsamle store dele af dette smeltevand og fragte det videre (vha. tankskibe eller andre indtil nu utænkte metoder) hen til de røranlæg Jette forestiller sig?
    Tænk på hvor dygtige romerne var til at flytte vand. Vores teknologi er/kan blive endnu bedre.
    Tænk også, hvis det var dansk forskning, viden, teknologi, der var grundlaget? Findes der ikke blandt læserne af denne blog ingeniører eller andre med forstand på avanceret teknologi, der ikke vil skyde Jettes forslag ned, men forsøge at vise veje til at gøre det tænkbart?
    Med venlig hilsen og optimisme
    Paul Hegedahl

  33. Frank Calberg

    Fine innovative inputs, Jette og Paul.

  34. Paul Hegedahl

    Kære medbloggere

    Da der jo ikke var mange kommentarer til Jettes forslag om at flytte vand – og min opfølgning på det (jo, tak for ros Frank Calberg),lavede jeg en sammenskrivning af vores diskussion og lagde den på et sted på Ingeniørens blog (og fortalte naturligvis, hvor den oprindelig kom fra), et sted, hvor de i forvejen diskuterede vand. Der kom nu heller ikke nogen kommentarer, men i dag kom så følgende mail:

    Kære Paul
    Vi har valgt dit indlæg ”Om at flytte vand – smeltevand” (http://ing.dk/artikel/80157) som Ugens mest dybsindige, og derfor vil vi gerne kvittere med en af vores flotte I’m a nerd and I’m proud-t-shirt. Tillykke!
    Derfor vil jeg gerne vide, hvilken størrelse du bruger (der kan vælges mellem S, M, L, XL), og hvilken adresse t-shirten skal sendes til. Hvis du mod forventning ikke skulle være interesseret i at modtage en t-shirt, beklager jeg ulejligheden.
    Med venlig hilsen
    Julie Maria Callesen
    Community Builder
    Mediehuset Ingeniøren A/S
    Skelbækgade 4
    DK – 1503 København V
    Telefon 3326 5345
    Mobil 2297 9952
    jmc@ing.dk
    http://www.ing.dk

    Så nu får både Jette og jeg en T-shirt, der helt officielt kundgør at vi er nørder og stolte af det. Det kan jo så være, at der kommer nogle kommentarer. Efterfølgende har jeg skrevet en kommentar mere efter at have læst Danfoss’s nye fantastiske magasin Liftoff, hvor der bla. står om deres arbejde med at rense vand.

    - og så har Politikens Bibliopaten på sin blog i øvrigt udnævnt mig til at være blogosfærens Ronaldinho – så jeg må have en trøje mere.

    Men det understreger vel blot, det vi tidligere har været inde på, hvor vigtigt det er, at lade ideerne flyde tværfagligt!

    Så på Jettes og egne vegne tak for inspirerende diskussioner.
    Med venlig hilsen
    Paul Hegedahl

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.