Arkiv for juli 2007

Anmeldelse: Interessant bog om kreativitet.

 kreativitet.jpg

Børsens Forlag har netop udsendt bogen “Kreativitet – Danmarks vigtigste råstof” af Claus Buhl (460 kr, bestilles på www.børsensforlag.dk).

Det er en interessant bog fordi den tydeligt er skrevet af en person der selv er kreativ, og som har arbejdet med at hjælpe virksomheder med at blive mere kreative. Formen er traditionel for en management bog: 14 kapitler uden en eneste illustration. En logisk disposition, der går fra udfordringen (Danmark skal leve af kreativitet), gennem bl.a. uddannelsen, talentet, hjernen, ledelsen og til fremtiden. Mange gode observationer, eksempler og tanker, men kun få konkrete værktøjer, selvom jeg ikke er i tvivl om at forfatteren har en velassorteret værktøjskasse, som han bruger i sin konsulentvirksomhed.

Jeg kan anbefale bogen, hvis du ønsker en letlæselig og underholdende introduktion til emnet, men vær forberedt på at du skal have fat i andre bøger, hvis det er konkrete værktøjer, du har brug for.

Vær i øvrigt opmærksom på Claus Buhls udmærkede og meget inspirerende blog om kreativitet http://www.buhl.dk/blog/

 

7 punkter i en politik for bæredygtighed.

 Jorden metal.JPG

Tak for 31 kommentarer og ideer til en politik for bæredygtighed. Jeg synes at de viser bloggens styrke som redskab til at udnytte den kollektive intelligens. Her er syv punkter som jeg – inspireret af kommentarerne – vil foreslå indgår i en politik for bæredygtighed i Danmark:

1. Bæredygtighed er mere end natur og miljø. Det drejer sig om hele den måde i indretter samfundet på og opfører os på i dag. Og sigtet er at sørge for at fremtidige generationer har mindst de samme muligheder som vi har i dag.

2. Bæredygtig er ikke kun et problem. Vi bør opfatte det som en strategi, dvs. prøve at få alle dele af samfundet til at spille sammen om at opnå et mere bæredygtigt samfund og at finde løsninger, som kan eksporteres til resten af verden. En strategi for et bæredygtigt samfund sætter ikke Danmark tilbage i udviklingen – den giver os et forspring.

3. Vi kan nok nå et stykke med oplysningskampagner, men det der virkelig flytter noget, er incitamenter, især økonomiske incitamenter. F.eks. mere differentierede afgifter på motorkøretøjer og brugen af dem.

4. Danmark skal markere sig udadtil som et af verdens mest bæredygtige samfund. Et “verdens bæredygtigheds index” (ikke kun miljøaspektet, som ESI, Environmental Sustainability Index dækker, er en oplagt mulighed.

5. Forskning og innovation er afgørende elementer i en dansk strategi for bæredygtighed. Der er god grund til at overveje et dansk forskningscenter i verdensklasse med dette tema.

6. Klimakonferencen i København er en enestående mulighed for at lancere en national strategi for bæredygtighed.

7. Bæredygtighed er særlig velegnet som tema for offentligt privat samarbejde. Offentlig regulering kan fremme hurtig udvikling af bæredygtige løsninger som f.eks. bioethanol som erstatning for fossile brændsler.

Disse syv punkter er til fri afbenyttelse for alle partier – ikke alene for Ny Alliance…

Hvad mener du?

Sydafrika

 IMG_0248.JPG

I sidste måned var jeg i Sydafrika for at rejse penge til udvikling af spejderarbejdet i udviklingslandene – ikke mindst i Afrika. Det var en interessant oplevelse – ikke kun fordi vi havde den svenske konge med os (ovenfor er kongen i spejderuniform sammen med lokale spejdere), men fordi spejderarbejdet er flot tilpasset til det sted, hvor det foregår:

Noget af det vigtigste i Sydafrika i dag er at børn og unge fra de forskellige racegrupper har noget praktisk at være sammen om så de lærer hinanden at kende. Det kan de i spejderarbejdet. Vekselvirkningen mellem det individuelle og det kollektive virker perfekt. Og der er ikke noget der får en til at glemme hvem man er, hvis man arbejder på at bygge en lejrplads, hvor alle skal hjælpe til. Billederne er fra spejderarbejde i et af de tidligere townships, dvs. fattige ghettoer for sorte. Her er en virksomhed der virkelig giver mening. Og partnerskabet ligger bl.a. i at lederne er frivillige og at alle derfor må hjælpe til. Organisationen er nok lidt mere stiv og hierarkisk end min smag, men her må man tage landets kultur i betragtning. Og værdierne: Ja de taler for sig selv…

IMG_0239.JPG

Bare til inspiration!

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.