Her diskuterer vi Ny Alliance

Jeg synes at det er et problem for bloggen at vi blander den “store” problemstilling (Kolind Kuren: Hvordan fornyer vi organisationer i almindelighed) sammen med en meget specifik problemstilling: “Ny Alliance”, som godt nok optager mig meget, men som på den anden side er en forholdsvis lille brik i den “store” problemstilling.

Derfor foreslår jeg at de der vil skrive om “Ny Alliance” indtil videre gør det som kommentarer til denne blogpost. Jeg er sikker på at der kommer masser af kommentarer og jeg skal nok selv bidrage. Hvis I der læser bloggen, er enige heri, så fortsætter vi diskussionen af bæredygtighed i kommentarerne til den foregående post og flytter “Ny Alliance” diskussionen over til denne post.

Som første kommentar har jeg indkopieret et indlæg fra i går fra Mikael Frausing, som jeg derefter kommenterer i næste kommentar.

Glæder mig til diskussionen…

57 kommentarer til “Her diskuterer vi Ny Alliance”

  1. Lars Kolind

    Kære Lars
    Jeg hørte dig i P1 og blev ærligt talt forarget.
    Der er intet som helst ‘nyt’ ved Ny Alliance. Det er en gennemprøvet vælgerstrategi, nærmest en kliche, at præsentere sig selv som ‘det nye’ og være dem som står udenfor det etablerede system. Der luftes ud i øjeblikket og sættes tiltrængt strøm til det politiske liv, men nogen revolution bliver det ikke. Visionen om en balance mellem sammenhæng-, konkurrence- og skaberkraft er et godt pejlemærke, men dine forestillinger om at disse kan løftes ind i en harmonisk enhed hvor alle tilgodeses er jo bare klodset og naivt. Vi skal have konflikt, vi skal have prioriteringer og nogle grupper skal fremmes på bekostning af andre. Helst kun kortsigtet for at indhøste langsigtede gevinster, men heri består jo blot den poliske kamp. Når du dømmer DF ude er det jo (legitim) politisk interesse i at tilgodese bestemte grupper, ‘de kreative’, forhåbentligt til gavn for hele samfundet. Selvfølgelig giver det (legitim) modstand. Helt ned i sprogbrugen: ‘weblog, som vi alle !
    kender og bruger’, er en udtalelse som dømmer folk ude der ikke er på forkant med teknologien – op imod 25% af befolkningen. Det er ikke dialog og slet ikke brugbart til at skabe sammenhængskraft, men måske ved du ikke bedre?
    Ny Alliance er ikke ‘nyt’. Alle de politiske visioner du plæderer for: kreativ folkeskole, frihed i offentlig sektor, skaberkraft, konkurrencekraft (fx lavere indkomstskatter, internationalt udsyn og åbenhed er ‘policies’ der er fostret og udviklet indenfor det bestående politiske system, særligt hos De Radikale. Det er ikke trængt ud, korrekt, men man kan vel anerkende det lange træk med politik-udvikling der er foregået de sidste 5-6 år istedet for at flanere på de store visioner og pege fingere af alle andre: ‘gammeldags!’

    tak for dine input til en vigtig debat
    bedste hilsner
    Mikael Frausing

  2. Lars Kolind

    Kritikken ovenfor, som altså er kopieret fra kommentarerne til foregående blogpost, tror jeg ikke at du er ene om. Fordi Ny Alliance (NA) har været så forsigtig med de konkrete udmeldinger, tror jeg at mange endnu har svært ved at se det nye.
    Jeg har jo ikke patent på NA’s politik (langfra), men jeg har været involveret i udformningen af den, så jeg vover at søge at forklare hvori det nye 8efter min mening) består.
    1) NA vil ændre den måde vi diskuterer politik på. Den sidste måned har vist mig at traditionelle politikere bruger hovedparten af deres taletid på at nedgøre de andre partier og kun lidt på at indgå i konstruktiv dialog. Det vil NA ændre: Vi vil arbejde sammen med alle partier (også DF) om at finde løsninger. Vi vil fremhæve det gode i de andres politik og føje vores bidrag dertil. Vi mener egentlig at det er meget nærmere rigtigt demokrati end den polarisering, som vi hidtil har set.
    2) Vi vil have flere til at sidde ved rorpinden. Selvom mange love er vedtaget med bred enighed i Folketinget, har store og væsentlige spørgsmål været tromlet igennem af et meget lille flertal (VKO) uden reelt forsøg på at inddrage flere. Det vil NA ændre, hvis partiet får styrke til det.
    3) Vi vil vise andre veje end den traditionelle socialistisk kontra borgerlige akse. Socialister ønsker jernbaner; borgerlige ønsker motorveje. Er der virkelig ikke helt andre og bedre løsninger? Dem vil NA være med til at finde, og her vil vi især kigge efter løsninger der gør “kagen” større og ikke bare omfordeler velstand.
    4) Vi vil inddrage flere i at bidrage til udformningen af politikken. Her bliver det nye større og bedre brug af Internettet, men selvføølgelig skal mennesker fortsat mødes og inspirere hinanden.
    5) Vi vil bidrage til at indrette samfundet på det 21. århundredes præmisser – ikke det forgangne århundredes. Meget af den “stramning” af den offentlige sektor, der med ret bred enighed i Folketinget finder sted i disse år, (dokumentation, kvalitetsreform, lean, tests osv) havde været mere relevant i industrisamfundet end nu. Modstykket er at give medarbejderne større frihed under ansvar.
    Det var fem punkter, som alle efter min mening er både nye og væsentlige. Det er da kun dejligt hvis andre partier er enige heri – så kommer vi hurtigere videre. Men den måde Danmark har udviklet sig på de sidste ti år, tyder ikke på at de eksisterende partier har kunnet løfte opgaven.
    Kommentarer fra alle sider er mere end velkomne!

  3. Erik Torm

    Jeg stod af bloggen, da den blev lokomotiv for en ny partidannelse.

    Ikke fordi jeg er uenig med Lars om behovet for mening og en ny måde at diskutere og formulere folketingspolitik på, men fordi jeg har svært ved at se, hvordan Ny Alliance grundlæggende bryder med vores mentale model for måden vigtige samfundsbeslutninger træffes på eller undgås truffet på (det sidste er snart mere kendetegnende end det første!) i det repræsentative demokrati på Christiansborg og for den måde, hvorpå partipolitiske værdier og synspunkter markedsføres og diskuteres.

    Ingen kan benægte, at det er kendte enkeltpersoner, der er årsagen til Ny Alliances medvind. Enkeltpersonpolitik med i forvejen er promoverede kändisser er noget medierne lapper i sig, fordi det sælger.

    Når Lars prøver at drage paralleller mellem virksomhedsledelse og det politiske system, så synes jeg ikke, at det holder ret langt. Findes der en erhvervsvirksomhed, hvor ledelsesmodellen og beslutningsvejene bygger på repræsentativt demokrati i parlamentarisk forstand? Det ville da være interessant. Er sandheden ikke, at når det gælder vores politiske mentale modeller, så rækker vores fantasi og kreativitet ikke ud over parlamentarismens rammesætning.

    Det kunne være spændende og en debat værd om nogen (også jeg) turde og samtidigt kreativt formåede at tænke en helt anden form for demokrati/folkestyre, end den vi kender i dag gennem de politiske partier og parlamentarismen.
    Jeg tror, at Ny Alliance før eller siden uafvidende bliver underlagt parlamentarismens mentale model uanset egen selvopfattelse, fordi det er en grundforudsætning for arbejdet i det repræsentative demokrati, at man kan indgå kompromisser.

    Nu er jeg så alligevel stået på bloggen igen – lidt selvmodsigende, men for min egen mentale balances skyld en nødvendig handling, men også fordi jeg synes, at mange af de saglige og kreative input og handlinger, der kendetegner Lars og hans færden på denne misrøgtede klode er værd at lytte til og blive klogere af.

  4. Per Feldvoss Olsen

    Hej Lars og Erik,
    Hvis dette reelt er det I vil, kan jeg hjælpe. Det vil kræve en relativt lille indsatst i forhold til opbygning af en ny struktur, men i praksis vil vi spare MEGET store samfundsmæssige og menneskelige ressourcer. Det eneste punkt jeg ikke helt kan tilfredsstille er 4) – inddragelse af mange personer er generelt ikke nødvendigt, i processe hvor udformningen af politikken sker!

    Det problematiske ved det eksisterende system er, at det indeholder nogle stærke magt strukturer, og en stor viden – som i realiteten bliver overfødig.

    Det jeg kan bidrage med er bl.a.:
    1) Opbygning af en ny struktur
    2) Teoretiske konstruktioner og rationaler
    3) Opbygning af de nødvendige “nævn”
    4) Økonomisk støtte til dette demokratiske forsøg og
    5) Økonomisk støtte til den videre udbredelse

    Inden for de fire første områder kan dette konstrueres således at vi gradvist kan opbygge den nødvendige knowhow, forståelse og accept omkring den nye strukturs bæredygtighed.

    Erik påpeger det væsentligt “person problem”. Specifikt kunne vi jo sige at ingen af de nuværende aktører (incl. mig selv) må være aktive inden for punkt 3) – hverved kan disse aktører altså ikke beskyldes for at ville kapre demokratiet.

    MVH Per Feldvoss Olsen

  5. Paul Hegedahl

    Det er fornuftigt at flytte debatten om NA til en speciel afdeling. Efterhånden kommer indlæggene på “Vil du være med til et forsøg?” fra ganske få mennesker, som sikkert selv har en indsigt i, hvor diskussionen fører dem hen, mens den for andre er blevet på samme tid meget ensporet og indviklet. Et af de få gennemgående temaer, jeg kan få øje på, er, at Region Midtjylland, især i form af kontorcheferne, hele tiden er med på samme måde som degnen i kisten i ”Store Claus og Lille Claus”.

    Jeg er – for hvad det nu er værd – meget enig i Erik Torms syn på tingene. Dog ikke i efterlysningen af noget andet end demokratiet. Winston Churchill, som om nogen har bidraget til, at vi i dag kan sidde frit og udveksle synspunkter om alt, sagde: ” Many forms of Government have been tried, and will be tried in this world of sin and woe. No one pretends that democracy is perfect or all-wise. Indeed, it has been said that democracy is the worst form of Government except all those others that have been tried from time to time”. Derfor kan man jo godt prøve at se på demokratiet fra forskellige vinkler. En af dem, der har gjort det, er Marcus Schmidt i ”Direkte demokrati i Danmark”, Nyt Nordisk Forlag 1993. Tankerne i den blev selvfølgelig skudt ned med det samme af de fleste, men blandt fortalerne var dr. phil. Mogens Herman Hansen:

    Et elektronisk andetkammer
    Inspireret af den athenske folkeforsamling har Mogens Herman Hansen sammen med Markus Schmidt, lektor ved Center for Economics på Handelshøjskolen, udviklet et forslag til direkte demokrati:
    “Hvert år skulle man lodtrække 70.000 mennesker – vi er fire millioner politisk berettigede danskere. Vi lever, til vi i gennemsnit er 75 år gamle. Det vil sige, vi er politisk berettigede i 57 år, og fire millioner divideret med 57 er 70.000.
    Der skal så både et folketingsflertal og et flertal i det elektroniske panel til, før noget bliver lovgivet i Danmark.
    I betragtning af at vi har et nævningesystem, hvor vi tror på, at almindelige mennesker kan tage stilling til komplicerede skyldsspørgsmål, så må mange af de mest almindelige politiske problemer da være mindre vanskelige at forholde sig til. Hvorfor tror vi på folk i den juridiske sfære, men ikke i den politiske?
    Det, man får, er folkets vilje. Man får ikke folkets umiddelbare vilje, for hvis man går ud og beder folk om at svare på noget på tre sekunder, har de jo ikke tænkt over det. Hvis de derimod skal sidde og arbejde med det et stykke tid, så er det deres reflekterede vilje, man får.”

    Det udemokratiske demokrati
    Om demokratiet, som det fungerer i Danmark i dag, siger han bl.a.:
    “Mange steder er der en modsætning mellem folkets vilje og ideologierne. Eller mellem folkets vilje og repræsentanternes vilje.”
    - Men fordi demokratiet på mange punkter er blevet udemokratisk?
    “Det er det. Det er balancen mellem at få et udtryk for folkeviljen og samtidig få et udtryk for folkeviljen, der ikke bare er lige-ud-i-luften, her & nu. Men et udtryk, der bygger på en vis form for viden og et vist jugement, en vis omtanke før man svarer på noget.
    Så kan man gøre som grækerne – og som schweizerne til en vis grad har gjort – sige, at det er en borgerpligt men også en livsværdi at være med i det her fællesskab.
    Det kan da godt være, at man kan overlade det til nogle specialister, men er det ikke en værdifuld ting at være med i at fastsætte og fordele værdierne i et samfund sammen med sine medmennesker?”

    Se fx http://www.dfs.dk/netavisen/navnestof/denlillenobelpristiloplysdemokratietforfatter.aspx

    Uanset Lars får – til dels berettiget – kritik i sin opfattelse af, hvor udbredt IT-mulighederne er, vil denne teknologi dog give endnu større muligheder for en mere schweizisk form for demokrati, som måske er værd at overveje. I diskussionen på “Vil du være med til et forsøg?”, hvor der i et godt stykke tid var indlæg af relevans også for drøftelserne om NA, gav Frank Calberg følgende henvisninger: Calberg
    31. maj 2007 kl. 15:35 #
    “På http://www.admin.ch/org/polit/00054/index.html?lang=en læste jeg følgende:
    “According to the Federal Constitution, the Swiss people are sovereign and ultimately the supreme political authority.”
    Der holdes i Schweiz folkeafstemninger flere gange om året. Se disse links:
    http://www.admin.ch/ch/d/pore/va/vab_1_3_3_1.html
    http://www.admin.ch/ch/d/pore/va/vab_2_2_4_1.html
    I øvrigt kan jeg nævne, at udlændinge udgør over 20% af befolkningen i Schweiz, som er 7,459 mio. mennesker.
    http://www.bfs.admin.ch/bfs/portal/de/index/themen/01/01/key.html

    Til Lars vil jeg sige, at hvis nogle af dine medarbejdere, da du var leder, havde præsenteret dig for en strategi, der blot tilnærmelsesvis lignede de fem punkter, du opridser som NA’s politik, ville de hurtigt have fået at vide, at – mage til lirum og larum og katten gør æg – som Grundtvig skrev til Ingemann, havde du ikke set før. Det er totalt uoperationelt og kan gå til hvilken som helst side. Allerede nu kan man jo også se, at det at være positivt indstillet over for NA ikke er det samme som at være enig med alle de andre positive.

    At NA giver inspirationen til ny tænkning i dansk politik – at de udløser en latent misfornøjelse blandt vælgerbefolkningen er uomtvisteligt. Skal NA selv have glæde af dette skred, må der noget meget konkret til – og frem for alt troværdige eksempler på at de handler i overensstemmelse med den etik, de lægger op til. Ellers bliver det den gamle historie med pionererne, der bliver skalperede og farmerne der så overtager og dyrker jorden.

    En stille undren: Når nu vi læser, hvor mange, der har købt ”Kolind-kuren” (det har jeg også), er det mærkværdigt, så få, der deltager i debatten? Hvorfor??
    Med venlig hilsen
    Paul Hegedahl

  6. Helle Munch Oldefar

    Som min søn filosofisk sagde vedrørende navnet ‘Ny Alliance’: Hvor længe kan de blive ved med at kalde sig ‘ny’?

  7. Jette Jakobsen

    Jeg syntes det er så trist. Hver gang vi endelig skal til at blive lidt klogere, er der ingen der svarer. Nu med Helles banker…jeg mener også at man skal starte bæredygtighed, med sig selv. Jeg kan huske da Lars skrev om microbanker..det var da noget. Vi vil jo så gerne blive klogere…os der lever med alle beslutningerne.Det er altså ikke for at spørge dumt eller frækt, men for at forstå. Jeg ved godt vi har andet at lave end skrive Kolindkur. da jeg kom hjem fra arbejde, var der så mange indslag at det var helt utroligt. Jeg må/kan/vil ikke bruge pc til private ting i arbejdstiden,men måske kan jeg læse det i morgen efter arbejde.

  8. Kim Thisted

    Jeg ser det som fantastisk positivt at der nu endelig er politiske kræfter der siger: “Nu må vi nytænke vores politiske arbejdsplatform” og “nu gider vi ikke mere alt det person fnidder fnadder – vi vil beskæftige os med almene og store politiske spørgsmål der vedrører befolkningen som helhed” og “vi vil skabe løsninger og resultater med de øvrige politikere, som vi er enige med udfra helhedssyn og ikke udfra traditionel politisk observans og uanset til højre eller venstre i salen”.
    Den type af udmeldinger fra politisk side er vi dog nød til at tage hatten af for!
    At det kan blive svært for dem der har påtaget sig denne opgave at efterleve den i enhver sammenhæng er klart som blæk. At de vil gøre fejltrin i denne øvelse undervejs er lige så klart. Men det at der kommer fejl og misforståelser undervejs, som der naturligt nok gør alle vegne hvor mennesker mødes, berettiger kun til at ønske bedre held næste gang.
    Jeg ser et kæmpe stort formål i at støtte folk der vil tænke påny, for kun gennem fornyelse og forandring kan vi komme til bedre resultater, som på den ene eller anden måde vil bibringe vores fælles levestandard noget positivt.
    Op af hullerne venner og ud i solen!

  9. Pål Heick

    Da nyheden om NA ramte medierne blev jeg glad – mest fordi jeg (som mange andre) så det som et tiltrængt frisk pust i det efterhånden noget fastlåste/traditionsbundne politiske hjemlige miljø. Men et eller andet sted nærede jeg også en forhåbning om at NA måske kunne blive det parti uden politikere som jeg længe (noget polemisk) har efterspurgt. Ideen om at skele til virksomhedsledelse er derfor i mine øjne ganske fornuftig. Jeg synes ofte jeg ser gode ideer eller pragmatiske løsninger på konkrete problemer blive skudt ned ene og alene fordi ideen er bragt til torvs af politiske modstandere. Til sammenligning står en virksomhed ofte over for et problem som skal løses. Der er selvfølgelig flere modeller til at løse problemet, men løses – det skal det.
    Afslutningsvis vil jeg sige at ideen om det elektroniske andetkammer virker meget fornuftig på mig. Det er selvfølgelig en model, der er i fare for at blive påvirket af folkestemningen. På den anden side kan systemet også være med til at hjælpe politikerne til at tage ubehagelige beslutninger, der ud fra et fornufts-/vidensbaseret grundlag langt hen ad vejen ikke er diskutérbare, men som er politisk sprængfarlige og ikke kompatible med genvalg.

  10. Paul Hegedahl

    Jeg har haft et par debatindlæg, som bl.a. handler om NA i dagspressen. Så det vil vel være fair at gengive dem her.

    Fyens Stiftstidende 7. juni 2007
    “Om etik, moral og jura i politik
    Dette er ikke et personangreb. De forskellige involverede forsyn skal vide, at der trænger til opbrud og nytænkning i dansk politik. Dette er blot et udtryk for stille undren over etik, moral og jura – og som de fleste ved, måske med undtagelse af en del jurister og politikere, er det jo ikke altid sammenfaldende begreber.
    Når en person bliver valgt ind i Folketinget/Europaparlamentet, er det dels i kraft af personens egne overbevisende holdninger på vælgerne dels med baggrund i den politik, der som helhed karakteriserer det politiske parti, personen stiller op for.
    Det sker jo så, at person og parti undervejs i perioden skilles. Det kan være efter den ene eller den anden parts ønske eller på basis af fælles forståelse. Folketingsmedlemmet/parlamentsmedlemmet kan så fortsætte som løsgænger perioden ud, gå over til et andet parti eller som i det helt aktuelle tilfælde danne et nyt parti, som vel at mærke ikke er opstillingsberettiget på tidspunktet for skilsmissen. I – meget sjældne – tilfælde kan det hænde at den pågældende går helt ud af politik og en suppleant bliver indkaldt.
    Lad os nu holde os til den aktuelle situation. Der bruges kræfter, mange, på at blive opstillingsberettiget. Konsekvensen er klar: der kan ikke bruges megen tid på det daglige politiske arbejde, man er blevet valgt til at udføre. Men, løn får man stadig og bevarer antagelig også ancienniteten. Hvor etisk og moralsk er det? Og hvordan signalerer det kvaliteten af det fremtidige politiske arbejde? Burde den/de pågældende ikke bekende klar kulør og enten træde helt ud af Folketing/parlament indtil næste valg eller burde der ikke være juridiske muligheder for en form for omvalg? En bestemmelse om automatisk indkaldelse af suppleant fra samme parti behøver jo ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med de pågældende vælgeres ønske. Udviklingen går så hurtigt, at et partiprogram på nogle punkter kan blive forældet eller for bindende. Grundloven kræver, at folketingsmedlemmer stemmer efter overbevisning. Det skriver de oven i købet under på. Virkeligheden er en anden. De stilles så ”frit” i etiske spørgsmål. Men alt har vel en etisk baggrund. At forlade et parti for at blive løsgænger eller stifte et nyt parti handler om både etik, moral og jura.
    En sag som den aktuelle med Ny Alliance burde afgøres mellem de valgte politikere og deres vælgere. Kunne man forestille sig en form for dansk udgave af den engelske valgordning, hvor politikeren ikke blev så økonomisk afhængig af partiet, som tilfældet synes at være i UK?
    Det ville være rart at få en forståelig forklaring for den almindelige vælger. En forklaring som nok helst ikke skal komme fra en politiker, som jo kan have et temmelig varieret syn på den rette løsning.”

    En tanke, som NA måske kunne tage op:

    Politiken 13. juni 2007
    “Konsensus vil klæde Danmark
    I lyset af beslutningen om at placere FN’s klimatopmøde i København i 2009 og med det seneste resultat om miljøet fra G8-mødet i Tyskland, er det menneskeligt set såre forståeligt, at statsministeren nu pludselig ser lyset og placerer sig selv i en position, klar til endnu en gang at stå med palmerne i hænderne.
    Alle er enige om, at der ikke kan opnås forbedringer på miljøområdet uden international konsensus. Det ville klæde Danmark, regeringen og de øvrige partier, hvis man indser, at det bedst mulige eksempel vil være, at Danmark som vært for klimatopmødet stiller op med national konsensus. Uanset det mellemliggende folketingsvalg, ville det være en stærk melding at sige, at resultatet i 2009 er af så afgørende betydning, at Danmark allerede nu har udpeget den tværpolitiske gruppe, der skal styre diskussionen fra dansk side, suppleret med nogle uafhængige mennesker med en bred og dyb faglig baggrund. Fra dansk side burde man sige, at vi har nogle politikere, som har stor faglig viden og stort engagement på miljøområdet: Connie Hedegaard, Svend Auken, Anne Grete Holmsgaard. Uanset det kommende valgs udfald, er det de tre politikere, der er vores forgrundsfigurer. De supplerer sig med et mindre antal (fx tre) anerkendte neutrale eksperter.
    Der er tale om konsensus, ikke et kompromis hvor alle mulige partier og instanser skal være repræsenteret i første række. Dette problem er for vigtigt til partipolitiske og personmæssige ligegyldigheder.
    Det er helt sikkert, at de nævnte politikere, når resultatet foreligger, meget gerne vil lade den statsminister, der er valgt til den tid, stå i midten af familieportrættet og holde den afsluttende tale. De ved godt, hvad der har betydning.
    Og det er helt sikkert at en så konsekvent og kreativ beslutning vil give international respekt og være et eksempel til efterfølgelse – i hvert fald for nogle lande.”

    Og så lidt pro/ros for at prøve at tænke kreativt:

    Fyens Stiftstidende 14. juni 2007
    “Ideer er altid en overvejelse værd
    Medier og potentielle vælgere har ivrigt spejdet efter udmeldinger fra Ny Alliance. Nu kommer der så, via Ritzau, et forslag fra Naser Khader om delmedlemskab af politiske partier. Og helt i overensstemmelse med behandling af utraditionelle ideer i samfundet som helhed og ikke mindst i politik bliver tankegangen omgående kulet ned ved hjælp af mere eller mindre saglige udsagn.
    Den spansk/mexicanske filminstruktør Luis Buñuel (1900 -1983), som skabte filmmesterværker – ofte om projekter, der ikke lykkedes, sagde: ”Mange afviser en god ide, blot fordi den ikke er deres egen”. Mange flere undlader at bygge videre på en ide, som måske i udgangspunktet ikke er håndterlig, men som ved en kreativ indsats kan ende med noget helt andet end udgangspunktet og vise sig at have sat gang i nytænkning. Der er meget, der tyder på, at vi er på vej ind i en periode, hvor mange områder inden for politik vil blive set i et nyt lys og ændret til nutidig tænkning. Mennesker ønsker deres handlefrihed. Det gælder både for de tjenesteydelser, vi bliver tilbudt og på en række andre områder som fx fagforeninger. Den traditionelle binding via medlemskab af politiske partier er stærkt på retur – paradoksalt er Ny Alliances egen succes med medlemstilgang et eksempel på denne udvikling. Derfor er Naser Khaders ide værd at udvikle videre på i en kreativ proces. Det endelige resultat bliver måske et helt andet, men samfundet ændrer sig også hele tiden. Husk, som Ludvig Holberg sagde: ‘Græsset vokser nu højt, hvor før Troja stod’.”

    Man må sige, at Khaders idé og ovenstående indlæg blev underbygget af diskussionen i Socialdemokratiet i Odense, om hvem der skulle være deres spidskandidat til næste kommunevalg. Den detroniserede borgmester Anker Boye blev udfordret af et andet byrådsmedlem. Kredsformændene afviste forslag om urafstemnning og to af dem sagde: “Vi styrker bedst partiet og kontinuiteten ved at de folk, der arbejder med politikken i det daglige, udpeger og vælger folk”. Og “en række socialdemokrater”, som Stiftstidende har talt med tilføjer så: “Hvad nu hvis et fuldstændigt ukendt medlem uden nogen form for opbakning stiller op. Skal vi så bruge tusindvis af kroner på en urafstemning?”.
    Det er nok ikke så underligt, at partiernes medlemstal falder. Og denne sag underbygger da også tesen om, at der kan findes bedre løsninger på tilknytning til partier. Så NA kan måske vise vejen gennem et virkeligt medlemsdemokrati – og så bevidst og velovervejet løbe risikoen i den forbindelse.

    Med venlig hilsen
    Paul Hegedahl

  11. Per Feldvoss Olsen

    Hej Paul,
    Du nævner et helt centralt “ressource problem” i det politiske system, citat: “Lad os nu holde os til den aktuelle situation. Der bruges kræfter, mange, på at blive opstillingsberettiget. Konsekvensen er klar: der kan ikke bruges megen tid på det daglige politiske arbejde, man er blevet valgt til at udføre. Men, løn får man stadig og bevarer antagelig også ancienniteten. Hvor etisk og moralsk er det? Og hvordan signalerer det kvaliteten af det fremtidige politiske arbejde?”

    Jeg foreslår ganske enkelt, at vi designer et nyt system hvori dette element ikke har en indflydelse – det vil sige vi kan faktisk helt “fjerne” person bindingerne og dermed bliver vi bl.a. fri for:
    - Genvalgs problematikken
    - Person angreb
    - Troværdigheds problematikken
    - Motivations problematikker
    - osv.

    Det betyder fx at vi ikke længere skal snakke om hvorvidt det nu er Khader, Lars, Paul eller Per der har fremlagt et forslag – dette spørgsmål er jo netop kun relevant når vi forudsætter at fx jeg har et personligt motiv i sagen. Hvis vi fjerner dit motiv, for at lede efter mit motiv – kan du fokusere på at vurdere forslagets demokratiske værdi.

    MVH Per

  12. Paul Hegedahl

    Her er et område, hvor NA forhåbentlig kan skabe inspiration og give luft i dansk politiks tendens til at sætte mennesker i båse.
    Den sociale blindhed over for kreativitet
    Gang på gang hører vi forholdsvis veluddannede og begavede personer i fuldt alvor hævde, at der findes en kreativ klasse i samfundet og at den – afhængig af den enkeltes ståsted – er til nytte for samfundet alternativt udsætter samfundet for tyranni. Oven i købet beskæftiger denne kreative klasse sig så målrettet med uddannelsessystemet, at den dermed øver dermed en hidtil uset indflydelse på dels det enkelte menneskes liv dels Danmarks placering i det nogle måske lidt for tidligt kalder den globale økonomi.
    Den 2. juni 2007 skrev journalist Lars Olsen i Politiken om ”De kreatives sociale blindhed” og hævdede, at det, han (med andre) kalder den kreative klasse har skabt et uddannelsessystem i eget billede: Individualistisk, akademisk og med ensidig fokus på gymnasiet. Resultatet er en social skævhed, der er lige så graverende som i den sorte skole. Og han definerer denne kreative klasse som » – det nye lag af velstillede højtuddannede, der ikke bygger deres magt på økonomisk kapital, men på positioner i toppen af den offentlige sektor, medierne og oplevelsesøkonomien”. Og fortsætter: ”De seneste års uddannelsesdebat har været et destruktivt opgør mellem det moderne Danmarks to konkurrerende eliter: I den ene skyttegrav den traditionelle borgerlige elite anført af undervisningsminister Bertel Haarder, i den anden den kreative klasse med de radikale og diverse kloge-Åge’er, sekunderet af interesseorganisationer som Danmarks Lærerforening”.
    Meget positivt lader Politiken så Klaus Frandsen og Bertel Haarder svare på artiklen i et par små kommentarer 8. juni 2007. Ikke overraskende er Bertel Haarder så meget enig med Lars Olsen og accepterer uden videre begrebet den kreative klasse og opgøret med den og det, som Haarder så kalder ”den kærlige men slappe skole”. Og Haarder erklærer: ”Så kære Lars, vi er fuld gang!”. Og med accepten af, at kreativitet er klassebestemt, dermed politisk og dermed igen noget, der skal gøres op med – er vi så i fuld gang ned ad en blindvej i forhold til udviklingsmulighederne for et samfund som det danske.
    I virkeligheden handler Lars Olsens indlæg om det sympatiske: større lighed, men det har intet med en ”kreativ klasse” at gøre. Tværtimod kan man hævde at et mere kreativt samfund, hvor det accepteres, at alle har et kreativt potentiale, har større muligheder for at skabe lighed. Og det er da i høj grad muligt, at uddannelsessystemet stadig ikke er indrettet tidssvarende, som nedenstående eksempel med Singapore kan tyde på, men det har heller intet at gøre med en kreativ klasse. Og for at trække det lidt skarpt op synes jeg, at der er meget langt imellem eksemplerne på at de såkaldt kreative også skaber noget kreativt!
    Man kunne jo lade mennesker have deres forenklede opfattelser i fred, men i dette tilfælde er den klichéprægede kasseopdeling farlig, fordi den bekræfter nogle fordomme om, at det kun er nogle mennesker, der har patent på at være kreative. Netop i tiden fremover er det for det danske samfund særdeles vigtigt at indse, at alle kan lære at være kreative på alle niveauer, i alle fag og at det er en af de væsentligste veje til dansk velfærd, vækst og eksistens i det globale samfund. Lars Olsen siger også: ”De seneste årtier har mindsket mange af de økonomiske barrierer, der hindrer lige chancer – nu må vi turde tage fat på de sociale og kulturelle barrierer.”.
    Det har intet med en kreativ klasse eller med andre kunstige opdelinger af mennesker at gøre, men det kræver en kreativ tankegang og samfundsmæssig holdning.
    Ekstra betænkeligt er det, at man tilsyneladende helt ind i den nuværende regerings rækker tror på dette fata morgana: den kreative klasse og opfatter tilrettelæggelsen af undervisningen som en ideologisk kamp, der kan ende med at hæmme det danske samfunds konkurrencekraft og dermed velfærd. Hermed er ikke sagt, at en fornuftig, løbende diskussion om, hvordan uddannelserne i Danmark skal tilrettelægges er irrelevant. Tværtimod. Men, det har i princippet intet at gøre med kreativitet i dette ords virkelige forstand. Helt overordnet er kreativitet en mental proces, som skaber nye ideer eller begreber ved at se nye sammenhænge mellem eksisterende ideer, begreber, produkter/tjenesteydelser. For at blive betegnet som kreativt i den brede forstand, skal resultatet være originalt, værdsat og anvendeligt. Allerede her kan det tydeligt ses, at kreativitet som begreb er bredere og mere komplekst end det andre igen snævert vælger at se som kreativt: kunsten.
    Jeg er helt på det rene med, at begrebet ”den kreative klasse” stammer fra den amerikanske økonomiprofessor Richard Floridas bog ”The Rise of the Creative Class”, 2002. Ifølge ham er det de kreative – den kreative klasse – der driver Amerika. Og som får en stadig større betydning – både kulturelt, økonomisk og politisk. Allerede i sin første bog skyder han sig eftertrykkeligt i foden ved at sætte tal på den kreative klasse: Den tæller 38 millioner amerikanere. Det ligner lidt diskussionen af, hvor mange engle, der kan stå på spidsen af en knappenål. Floridas primære forskningsområde er storbyer. Mennesker var kreative længe før der fandtes byer og uddannelser. Det var derfor arten overlevede (indtil videre). Allerede ved udgivelsen blev bogen udsat for stærk og velunderbygget kritik og ikke mindst er hans data blevet gennemhullet. Det er værd at lægge mærke til Floridas udgangspunkt. Han taler om byer og han taler om bestemte befolkningsgrupper i byerne og deres levevilkår. Selv er han på vild flugt fra sit oprindelige udgangspunkt og hævder, at bigotteriet under George W. Bush og en tilsvarende påstand om hindringer for immigration fører til fald i kreativiteten. Det er rigtigt, at kreativitet trives i et miljø med frihed og variation, men hvis man som udgangspunkt accepterer, at alle mennesker givet de rette betingelser er kreative og kan skabe nye løsninger på problemerne, er der både i USA og her i landet en rigelig kreativitetsreserve at uddanne og give de rette betingelser.
    Den kreative klasse er tankespind, en konstruktion uden bund i virkelighedens verden. Kreativitet er en livsnødvendighed. Tænker man sig om og ser på sammensætningen af dansk erhvervsliv og nogle af de største internationaliseringseksempler, er det indlysende, at hele industrier er skabt på basis af netop evnen til at løse problemer/skabe nyt på en anderledes og overraskende måde. Ofte løsninger som forekom utænkelige enten for det menneskelige sind eller historisk set.
    Men, der er lang vej igen Skønt eksemplerne på værdien er flere og åbenlyse, når man tænker sig om, er kreativitet stedbarn i den overvejende del af erhvervslivet og som diskussionen viser nærmest et suspekt begreb hos de toneangivende politikere.

    I stedet taler vi om de klassiske uddannelser og hvor gode de er i Danmark. Men, tænk på i Kina uddanner man nu over 100.000 designere om året. I Indien uddanner man over 200.000 ingeniører om året. Danmarks muligheder er kreativt samarbejde på tværs af de forskellige sektorer. Både videnskabelige og andre i samfundet. Læser man fx Meyer & Davis: ”It’s Alive. The Coming Convergence of Information, Biology, and Business” viser der sig åbenlyse muligheder for tværfaglig tænkning. Men, selv på kreativitetsområdet er vi ved at komme bagud, inden vi er kommet rigtigt i gang. Fx Singapore har siden midten af 1980erne arbejdet bevidst med kreativitetsudvikling bredt i samfundet og i uddannelsessystemet. Fra 1997 i tre store bølger. Og vægten på kreativitet ligger på kreativ tænkning – og altså ikke som nogle danske politikere automatisk tænker, når de hører kreativitet og undervisning: Det er noget med bongo-trommer og rundkredse.!! Danmark har muligheden for at lære af både de positive og negative erfaringer fra Singapore. Det kunne fx se ud til, at den stærke vægt på fri konkurrence mellem skolerne ikke har givet helt de ønskede resultater samt at staten endnu styrer alt for stramt på nogle områder.

    Det er på alle områder i samfundet, der er behov for kreativitet, Også når det handler om administration, drift og andre tilsyneladende rutineprægede opgaver. Og det drejer sig om at arbejde både målrettet og struktureret. Og frem for alt en positiv modtagelse af nye ideer uden automatiske afslag.

    Grundlæggende er kreativitet noget ganske enkelt. Psykologen A. H. Maslow sagde: “Det afgørende spørgsmål er ikke, hvad er det, der skaber kreativitet? Men, det er, hvorfor i Guds navn er ikke alle kreative. Hvor har vi mistet det menneskelige potentiale, Hvordan blev det forkrøblet? Efter min mening er det rette spørgsmål ikke, hvorfor mennesker skaber, men hvorfor mennesker ikke er kreative og innovative. Vi må holde op med at være overraskede over kreativitet, som om det er et mirakel at nogen skaber noget!”.

    Et programpunkt, formuleret på normalt dansk, om at skabe brede og reelle forudsætninger for kreativitet i det danske samfund, ville være anderledes og fremtidsrettet.
    Paul Hegedahl

  13. Lars Kolind

    Tak for gode kommentarer – må jeg opfordre jer til at skrive lidt kortere. De meget lange indlæg egner sig ikke så godt til at blive læst på en computerskærm!
    Tak for forslaget om et elektronisk andetkammer. Det er da reel nytænkning og det kunne være spændende at prøve.
    Jeg er lidt overrasket over at der ikke er flere der synes at mine fem “nyskabelser” i Ny Alliance (kommentar nr 2) er væsentlige. Jeg oplever dem som både meget konkrete, meget væsentlige og meget forskellige fra den måde politik drives på i Danmark i dag. Der er ingen af de fem punkter, der vil gøre demokratiet til en erhvervsvirksomhed. De handler bare om hvordan vi kan få demokratiet til at fungere bedre – og efter min mening mere i overensstemmelse med grundtanken end det “demokrati”, som vi har i dag. Jeg oplever mig således i fuld overensstemmelse med citatet fra Churchill (demokrati som den mindst ringe styreform).
    Næste skridt for Ny Alliance er nu at formulere en konkret politik på de vigtigste områder. På de felter, jeg kender noget til, er der store muligheder for nytænkning, f.eks. en trafikpolitik der kombinerer der kollektive og det individuelle, en sundhedspolitik der tager udgangspunkt i et helhedssyn (ikke bare korte ventelister som er et meget lille hjørne af en stor helhed), en skattepolitik der indebærer fordele for alle grupper i samfundet fordi kagen bliver større, en miljøpolitik som gør bæredygtighed til en strategi frem for et problem osv.
    Hvad er det der gør jer der skriver kommentarer, så skeptiske over for min intention med Ny Alliance?

  14. Jette Jakobsen

    Jeg kan egentlig godt lide de 5 punkter du beskriver. Er det ikke rigtig forstået at NA vil tage alt det bedste i alle partiers politik og så lægge sin egen til? Fordi der er noget godt ved alle. Jeg går og venter på NA holdninger til hjemløse/syge/udstødte…dem har vi jo nogle af i Danmark. Det mener jeg ikke et rigt land kan være bekendt.
    Det er bare det med et parti,at måske har man et slags tilhørsforhold. Det er en virkelig stor beslutning, at lave om på.Jeg ved jo godt hvem, der har kæmpet for gode forhold “for de små”. Jeg ved også hvilke forhold mine bedsteforældre og forældre havde at arbejde under, sådan er det heldigvis ikke mere. Jeg har været på arbejde i dag og skal igen i morgen til 114 kr i timen og 25 kr ekstra fordi det er weekend. Det er der vist ingen højtuddannede der vil. Jeg ved godt at lederen af NA kommer fra små kår og ikke har fået noget forærende. Flot gået! Det er bare så svært, ligesom at svigte en god ven. Jeg ved godt at det er håbløs gammeldags. Jeg skal læse lidt mere om det.

  15. Paul Hegedahl

    Jeg har lige læst Søndags Politiken, hvor der er en stor artikel om Saxo Banks støtte til Ny Alliance. Det bliver meget vigtigt for Ny Alliance at tydeliggøre holdningen til den offentlige sektor. Er man helt ned i den ene grøft med privatisering og outsourcing af de offentlige ydelser? Eller kan man se, at et samarbejde mellem offentlig og privat sektor kan være frugtbart så længe det er den offentlige sektor, der har styringen og det overordnede ansvar?
    Med venlig hilsen
    Paul Hegedahl

  16. Lars Kolind

    Offentligt privat samarbejde.
    Jeg tror ikke at Ny Alliance har gjort sin stilling op, men her er mit synspunkt, som jeg meget gerne hører kommentarer til:

    Demokratiet og den offentlige sektor er (bl.a.) et redskab til at prioritere forskellige samfundsopgaver over for hinanden og til at sikre at borgerne har adgang til dem efter behov. Det er begrundelsen for at mange offentlige opgaver finansieres over skatten og sådan vil det formentlig også være om 50 år.
    Eksempler: Veje, politi, retsvæsen, sundhedsvæsen mm. Her har jeg ret faste opfattelser og føler ikke noget behov for væsentlige ændringer.
    Til gengæld er jeg fordomsfri mht. hvem der skal producere ydelserne: Privat produktion (dvs. udlicitering) er efter min mening bedst på f.eks. følgende områder: Vejanlæg og vedligeholdelse, tandlæge, praktiserende læge, høreapparatbehandling, enkle operationer, traditionelle serviceydelser som f.eks. rengøring og anden praktisk bistand, visse former for uddannelse, en række kulturopgaver mm. Listen er lang og mange af disse opgaver produceres fortsat i offentligt regi. Dem ville jeg alvorligt overveje at udlicitere flere af, men jeg ville bevare offentlig finansiering, offentlig styring og offentligt tilsyn. Det er produktionen, jeg ville udlicitere.

    Hvorfor det?
    Jeg har erfaring for at produktion i privat regi kan give både mere tilfredse medarbejdere, mere tilfredse kunder (borgere, brugere) og mere værdi for pengene. Hertil kommer at det på nogle områder kan give borgerne større valgfrihed og på alle områder danne grundlag for viden-virksomheder, som kunne eksportere gode løsninger til andre lande. Det skaber gode jobs i Danmark og ´større velstand.
    Hvis dette skal fungere skal politikerne lære at stille mere relevante krav til kvaliteten og ikke bare tvinge en privat leverandør til at løse opgaven på nøjagtig samme måde som man hidtil har gjort det i det offentlige. Kopierer man blot hidtidig praksis, er det klart at udlicitering er spild af tid.

  17. Paul Hegedahl

    Kære Lars

    Kunne du konkretisere dine erfaringer. Så vidt jeg ved, er der på adskillige områder sket det, at de private virksomheder har trukket sig ud af udliciteringsopgaver.
    Et mål, vi alle er enige om, er at vi (og så taler vi om ikke om selskabsformen/organisationsformen) skal skabe vidensvirksomheder på velfærdsområdet i Danmark. Både for borgernes egen skyld og for muligheden for at skabe videnseksport. Det var det, der lykkedes for fx ISS, men nu er det mange klasser op af vidensstigen, det er nødvendig at komme for at gøre sig gældende.
    Måske kan diskussionen føre til en helt ny, aldrig før set blanding af offentlig/privat samarbejde. Man kunne måske forestille sig, at det i forbindelse med enhver form for udlicitering af offentlige opgaver var et krav, at der til arbejdet skulle knyttes en eller flere forskere, der sammen med praktikerne hvert år (eller andet interval) skulle fremlægge en plan, for hvordan det kunne gøres endnu bedre. Og at der samtidig blev lavet planer for, hvordan den enkelte serviceydelse eller sektorydelse kunne kommercialiseres med henblik på “eksport”.
    Med venlig hilsen
    Paul Hegedahl

  18. Erik Torm

    Nogle refleksioner i anledning af Lars’ 5 punkter.

    1. Jeg er enig i, at den måde politik diskuteres på burde ændres. Kort sagt og helt banalt synes jeg, at det er noget med at få ord og handling til at hænge sammen. Når ordet i den politiske debat i rigt mål anvendes til at nedgøre de andres værdier og tanker og tit på meget personligt plan, og handlingerne oftest er styret af enkeltsagspanikbeslutninger, så må det være svært at udvikle en sammenhængende og overordnet samfundspolitisk vision og lovgivning, der har bred opbakning i folketinget, og som embedsværket og de ansatte på gulvplan så efterfølgende med en høj grad af frihed og under ansvar kan handle ud fra. Hvis der kunne skabes en (folkelig) bevægelse på tværs de eksisterende partier med engagerede personer inden og uden for partierne, som kunne være med til at udvirke, at partierne og politikerne blev fastholdt på deres værdier og visioner og på at samarbejde sagligt og sammenhængende om det 21. århundredes udfordringer, så ville jeg give min fulde støtte til det. Lars må i DRs kaffeklubdebat forleden have oplevet, hvor svært det er, at få de etablerede politikere til diskutere politik på en ny måde, når man villet eller uvillet bliver betragtet som repræsentant for nyt parti.
    2. Selvom det sikkert er helt urealistisk, så kunne jeg godt ønske mig at afgørende love krævede 2/3 flertal i folkestinget. Det ville jo alt andet lige sikre at flere måtte tage fat om rorpinden. Men hvordan får man afgjort, hvad der er afgørende love? Og er det en grundlovssag?
    3. For mig går den nye skillelinie mellem, om kagen bliver større uden respekt for naturgrundlaget og medmennesket eller om kagen bliver større i samklang med en økologisk bæredygtig politik og et godt liv for de mange.
    4. Efter min opfattelse er der endnu lang vej at gå før internettet er et ansvarligt forum for opinionsdannelse med en eller anden form for væsentlig politisk indflydelse. Se blot hvordan det gik med ”Vil du være med til et forsøg?-strengen på nærværende blog. Jeg er sikker på, at der sidder mange måbende tilskuere ligesom jeg til den debat, som kører der. Men jeg synes også, at forsøg som denne blog og andre gode forsøg med at anvende nettet i den demokratisk proces skal støttes og udvikles.
    5. Jeg er bare helt enig i det mål Lars opstiller.

  19. Paul Hegedahl

    I fortsættelse af Erik Torms gennemarbejdede og klare kommentar:
    Det lyder som om der kunne blive enighed om krav om en form for konsensus – i hvert fald for krav om et stort flertal for nye love. Og, ja det vil givet kræve en Grundlovsændring. Jeg tror ikke den gamle Helveg – som jo allerede blev kaldt det, da hans far også var medlem af Folketinget – skifter parti – men hans syn på og ønske om en Grundlovsændring må være værd at øse af.

    Alle forstår nok Erik Torms undren over debatten på ”Vil du være med til et forsøg” – men læs de seneste indlæg. De er blevet høfligere og klarere og mere imødekommende – så debatformen kan ændres. Men, tanken med det elektroniske Andetkammer er jo ikke egentlig debat om lovforslag, men afstemninger. Og man kan givet finde en form, der udvikler sig undervejs og i begyndelsen tager hensyn til, at ikke alle har adgang. Der kan indbygges nogle procedure om at en vis del af stemmerne skal søges via andre metoder. Det er det, der mangler mange gange i diskussionerne på tinge: Det er ikke et enten/eller men et forsøg på både/og.
    Med venlig hilsen
    Paul Hegedahl

  20. Per Feldvoss Olsen

    Hej Erik og Paul,
    Jeg påtager mig gerne min del af skylden for debatten på “Vil du være med til et forsøg”….

    Jeg finder dog fortsat at de fem forslag er udemærkede ‘lappeløsninger’… men hvis ikke vi netop ændre det bagevedliggende system vil aktørene i det polistiske spil netop blive gjort til “forsøgskaninerne”. Alt hvad Lars siger er jo udemærket, det er vi måske enige om…, men det ændre ikke på de dybt problematiske demokratiske problemer, som Ny alliance er et symptom på. Når der er for megen god vilje bliver jeg mistænksom!

    Min viden om værdiledelse og politik har jeg primært fra studier af forskellige sekter, pyramidespil, videnskablige fejltagelser og videnskabsfilosofi – når jeg så kan se de samme mønstre i nogle af de systemer vi bygge på ‘her’ må jeg – naturligvis – protestere!?

    Næste gang vi “vender kajakken” er det jo ikke så sikkert at det er de sympatiske personligheder der kommer op. Hvis vi bare forrstærker de dårlige systemer får vi altså gode systemer, men ikke et ‘bedre’ demokrati.

    Forleden var jeg til et interessant foredrag om videnskabelige metode omkring organisationsudvikling – det interessante er at man (heller ikke her) IKKE har det nødvendige måleapperat. Nogle af aktørerne mener derfor bestem, at “når man gør noget godt bliver resultatet godt”…not!

    MVH Per Olsen
    Der er mange tegen på at vi er på vej til at smide nøglen til buret væk (Weber) – se sgså her: http://www.gyldendal.dk/webapp/wcs/stores/servlet/product+10001+10002+39585+1000

  21. Erik Torm

    Til Paul:
    Jeg synes, at det er enspændende idé at gøre forsøg med et elektronisk Andetkammer, mens jeg er mere tvivlende overfor netdebatter som baggrund for politiske beslutninger, hvilket dog ikke ændre på, at jeg synes, at det også kunne være et forsøg værd at udvikle et tværpolitisk debatforum på nettet måske i samspil med nogle fysiske møder/konferencer fx halvårligt. Men det er vel svært at forestille sig uden en eller anden form for organisationsstruktur og gensidigt accepteret debatkultur?

    Og til Per: Mener du Lars’ 5 forlag eller dine? Og så har jeg problemer med at gennemskue det afsnit, hvor du “vender kajakken”. Giv mig en chance mere – please.

  22. Per Feldvoss Olsen

    Hej Erik,
    Jeg har endnu ikke skrevet så meget om de mange alternativer der findes til det nuværende demokrati. Det jeg i første omgang efterlyser er en forståelse for de problematikker som det nuværende system skaber – for aktørerne og for os. Dette har jeg bl.a. tidligere udpenslet her: http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=2842

    Lars, Khader, med flere er i færd med at bygge “et bur af værdier”, kaldet en politik. Når buret er bygget må de forsvare dette, endvidere må de personligt stå til ansvar for værdierne – hvadenten det er dem de er kendt for, dem de er valgt på… eller for den sags skyld dem som vi har til fælles.

    Vi vælger altså ‘personerne’ frem for politikken, men med dette valg bliver personerne også personligt ansvarlige for de æstetiske og værdimæssige konstruktioner som vi kalder poltik. Stakkels Khader er altså – på livstid? – underlagt vores kollektive bevågenhed, træder han ved siden af (hvilket ville være meget menneskelig) vil dette bliver betragtet som en personlig falit for ham – og det vil gå hårdt ud over Ny Alliance.

    Dette har altså nogle store omkostninger – som idealister gerne betaler – for politkeren. Men det har også nogle vidtgående konsekvenser/begrændsninger i realtaion til hvordan demokratiet ‘kan’ udvikle sig.

    I debatterne her bliver et hvert forslag jo nu vurderet således: Hvad er Lars’ og Khaders’ ‘personlige motiver’ for at tilslutte sig ‘Ny alliance’? Det er jo netop dette Lars her redegør for. Jeg er nu rimeligt overbevist om at Lars’ motiver er ædle og æstetiske. Men hvis vi styrker ‘systemet’ vil det netop også støtte udemokratiske personer som bygger på et “valgbart” værdigrundlag: Når kajakken vender.

    Min pointet er altså at vi ‘kan’ gøre det nuværende system mere kreativt, mere teknologibaseret og genrelt mere effektivt – men dette vil netop forstærke fokus på politikkerne. (Vi kunne fx. placere en GPS på Khader så vi ved at han lever op til vores æstetiske krav – vi har jo ret til at se dit køleskab, dit cv, din blog, dine billag, din barndom …. osv.).

    Hvis vi skal tage hul på et nyt system skal vi se på nogle basale antagelser: En af antagelser er at hvis værdierne/politikken er i orden bliver produktet det nok også. Vi kan jo se det af histroien fra mange “værdibaserede” systemer: Kina, Sovjet, forskellige nationalistiske stater – og nu også diverse virksomhedder i Danmark – det virker, og det ‘er’ meget effektivt… !

    Problemet er at denne antagelse netop holder stik på flere planer, produktet er mere effektivitet, men det medfører også en undertrykkelsen/fastholdelsen af ‘hin enkelte’. Eksperterne har med andre ord ‘meget svært’ ved at skelne denne praksis fra en religiøse praksis… man må med andre ord spørge sig selv: hvornår er værdier og politik en kult eller en sekt.. det kan være uhyre svært at forklare specielt hvis man befinder sig inde i boxen. ;-)

    Systemet er som sagt ikke helt fair, for aktørerne – jeg regner naturligvis ikke med at Lars ser sig som aktiv medlem i en kult – alligevel er det de samme mekanismer som fungere i begge systemer.

    MVH Per Feldvoss Olsen
    Er jeg mon en medarbejder eller en modarbejder – find ud af det ved at læser denne nye bog om emnet: http://www.klim.dk/bog.asp?TitelId=1644 – man kan fortsat vinden den hvis man kan svare på gåden fra forleden.

  23. Erik Torm

    Jeg tror nok, at jeg forstår Pers “budskab”, og anser det for at være en debat værd, men det ville efter min opfattelse være en kæmpe fordel for forståelsen og debatten, hvis Per kunne/ville forsøge at fortælle pointen (visionen?) så kortfattet og sprogligt enkelt som muligt. Så ville der måske være mange flere, som uden at være specielt belæste, men ud fra deres sunde fornuft og livserfaring fik lyst til at give deres besyv med i en visionær og kreativ debat om betimeligheden af en ny måde at diskutere politik på og et nyt politisk partis chance for at slå igennem på det grundlag.

  24. Helle Munch Oldefar

    Jeg har altså også – endnu – svært ved at se det ‘ny’ i Ny Alliance. Det at dele synspunkter på tværs af partier har altid eksisteret, og det vil da forhåbentligt altid eksistere.
    At vi her skal være med til at formulere deres politik, er da spændende, men seriøst?
    Er der nogen, der 100% går ind for de ideer, som det parti de stemmer på? Eller er medlem af? Jeg tvivler, ja jeg håber det faktisk ikke.
    Mange partier har så højt til loftet, at de rummer forskellige meninger. Gad vide hvor højt til loftet, der er i NA?
    Hvilke grundholdninger har NA, som adskiller sig fra de andre partier? Det kan da ikke bare være de fire punkter?
    Men jeg støtter deres opstilling, som jeg vil gøre med alle nye partier, eller andre der mangler underskrifter.
    Jeg glæder mig til at høre om det, når deres politik foreligger.

  25. Anni Lomborg

    Jeg synes altså også at Jeres indlæg er alt for lange. Kog venligst “Suppen” ned, så man lettere kan fordøjes.
    Med sommerhilsen hilsen.

  26. Per Feldvoss Olsen

    Tak Erik – jeg skal fatte mig – i korthed,
    Visionen er måske et samfund som ikke er drevet af kollektive idealer, man af fælles begivenheder – for nu at give et enkelt strå til Ole Fogh Kirkeby.

    Den korte udgave: frem for at vi alle som nu skal arbejde fokuseret på at “identificere os” med virksomhed og samfundet – skal samfund og virksomhed bl.a. producere “muligheder for legende arbejde” til os…. for-os!

    Vi skal med andre ord ikke “analysere” hinandens mentale modeller, værdier og motiver – vi skal derimod designe virksomheder og organisationer som passer til os. Vi er, af store omveje, på rette vej – det går bare ulideligt langtsomt, bl.a. pga. den nuværende værdi-politiske tænkning.

    MVH Per

  27. Jette Jakobsen

    Jeg kan se på nettet at NA skal til at holde “storkredsmøder” og fortælle om deres første tid som parti. Jeg håber at de også vil fortælle lidt mere om deres politik. Jeg tror at der skal findes tid til at deltage.

  28. Jørgen Lang Jørgensen

    Ny Alliance meddeler, at de engang i august måned vil præsentere deres politiske mål og visioner, således at vælgerne er i stand til at vurdere om partiet er noget for dem.

    Inden da spår forskellige meningsmålinger, at partiet vil blive repræsenteret i folketinget med fra 15 til 20 mandater.. Det siger mere om vælgerne end om politikerne.

    Naser Khader mener jeg ikke er nogen politisk sværvægter. Han her kun gjort sig politisk bemærket under Muhammed krisen, hvor han tog stærkt afstand fra de fundamentalistiske Imamer og samtidig har han stiftet Demokratiske muslimer, som ikke har været nogen succes.
    Han har også svært ved at formulere sig klart i den offentlige debat, når det drejer sig om andre politiske spørgsmål.

    De to andre stiftere af Ny Alliance Anders Samuelsen og Gitte Seeberg har været væk fra dansk politik i flere år,idet de som medlemmer af Europaparlamentet har varetaget andre politiske gøremål.
    Iøvrigt tilhører de ikke den samme gruppe i Europaparlamentet og har indtaget forskellige standpunkter ved diverse afstemninger.

    Det eneste mål de klart har erklæret er, at holde Dansk Folkeparti uden for politisk indflydelse – det samme mål har Det Radikale Vanstre og så har de fremlagt et lidt forvirret skatteoplæg, hvor man først agtede at sænke indkomstskatten til 40 % for senere at hæve procenten til 42, uden konkrete anvisninger på hvordan det skal finansieres.

    Ny Alliance skal selvfølgelig have en chance for at formulere deres politik og jeg venter med interesse på at se en sådan, men jeg kan ikke tage stilling til et parti, som foreløbig ingen politik har.

  29. Jette Jakobsen

    Det er nemlig rigtig, det er svært at støtte noget man ikke ved hvad er. Der er dog ved at ske lidt, kan jeg læse på NA hjemmeside. Jeg blev meget glad da jeg læse at NA ville begrænse Dansk Folkeparti, men de har senere udtalt at de også vil arbejde sammen med dem. Det er noget med at…det ikke handler om, hvem man arbejder sammen med, men om hvad. Ja det er måske rigtig nok, den er bare lidt svær at vænne sig til. Jeg er bange for at NA vil give endnu mere magt til den nuværende regering og den har da skævvredet Danmark.
    Tag bare alle de gyldne løfter om efteruddannelse osv til sundhedsarbejdere. Hvem skal arbejde, mens de er på uddannelse? Det bliver dem der er tilbage på arbejde, som skal trække det læs, for der er ingen som vil afløse imens. Vi har kunnet komme på efteruddannelse i mange år, men det har ikke været mulig fordi der mangler personale. Det er løn og tid der skal mere af, og ikke så arbejdssdræbende rammer. Så tror jeg at flere vil søge disse arbejdsområder, og nogle kan komme på efteruddannelse. Jeg kunne godt lide at vide, hvad skal en håndværker have i tillæg på timelønnen, hvis han/hun skal arbejde på en søndag? Hvis det da er muligt at få dem til det.

  30. Jette Jakobsen

    Jeg hørte i går i nyhederne, at en familie i Danmark brugte 35000 til at holde ferie for, og så kunne det godt være at det blev lidt mere. I gennemsnit brugte en familie i Danmark 16000 til at holde ferie for.
    Ja det må undre alle de enlige forsørgere, mennesker på overførselsindkomst osv osv . jeg kender mange som er glade for de “gratis glæder” i ferien. Det er hvad jeg mener med et skævt Danmark.
    Det er så svært at sende et barn i skole til august, som har været en tur ved mormor eller gået hjemme i parken med mor. Husk på! Der er en far til alle de enlige forsørgers børn, eller en mor selvfølgelig.
    Jeg vil lige skrive at jeg er ikke enlig forsørger, så det er ikke derfor, men jeg kender mange. har været medhjælper på mange feriekolonier..i min egen ferie, for disse børn.
    Jeg mener at dette er politik i det virkelige liv.
    Også den politik NA skal arbejde med…det har jeg ikke læst noget om endnu.

  31. Helle Munch Oldefar

    Jeg har nærmest altid været alene med mine tre børn, så der har kun været råd til ferie i udlandet ganske få gange, da jeg tilhører en lavt lønnet gruppe, men det synes jeg nu ikke har været det store problem. De er i dag nogle dejlige voksne mennesker, der sætter tæring efter næring og ikke forventer at samfundet skal forsørge dem. Det betyder selvfølgelig, at de ikke får søgt boligsikring og andre tilskud, ikke møblerer om på deres indkomst, så de undgår at betale SU tilbage mm, men de tjener deres penge og er glade og tilfredse.
    Det er os voksne, der sætter standarden for for de andres børn, og der er altså en grund til at mange udlændinge tager til Danmark for at holde ferie! Lad os finde alle de muligheder, der ligger lige for næsen af os, og tag vores børn derhen i stedet for absolut at skulle leve op til andres standarder om at ‘rigtig ferie’ kun kan holdes i udlandet – og helst så langt væk som muligt ;-)
    Men jeg er nok for gammeldags ;-)
    God sommer(ferie) til alle på bloggen :-)

  32. Jette Jakobsen

    Sådan nogle unger, har jeg også , og det er dejligt. Trods hårde kår, er det lykkeds mig…så jeg er glad. Tænk hvor mange fine feriedage jeg har holdt i parker i København. Et årskort til ZOO, kunne jeg finde penge til, og så madpakken i Søndermarken. Det var bare ikke så sjovt at fortælle om, når man kom i skole igen. Med alderen har mine unger fået styrken…til at være ligeglad, men det er ikke alle. Nu bor jeg dejligt ude på landet, til en billig husleje. Så jeg kan have mine “københavner børnebørn” på ferie, men først har deres hårdtarbejdende mor tjent til en uge i Grækenland…for det skal man jo.

  33. Anni Lomborg

    Hvor er det kolosalt godt at bo i Danmark. Vi har nogle meget dygtige mennesker inde i folketinget og rundt om i vore regioner og kommuner. Det går rigtig godt i Danmark. Men – for der er et men. Ikke alt er lige godt, der er nemlig også mange mennesker der ødelægger tilværelsen for deres omgivelser. Det er de mennesker som ikke har lært at der er nogle begreber som er vældig vældig vigtigt at overholde hvis vores samfund skal hænge sammen i en god alliance, med andre ord en fin symbiose. Til dem vil jeg sige: ” prøv at studere hvad dannelse, pli, og empati betyder “.
    Det er spændende om “NY Alliance” kan bidrage til det gode og positive i vort Land.
    Midsommerhilsen til alle, Anni

  34. Jette Jakobsen

    Kære Anni Lomborg, og alle andre.
    Ja det er rigtig nok, sådanne ting har jeg lært i hele min opvækst. Men de griner af os…nogle gør. Mener du at det er i orden at nogle meget veluddannede køber boliger til deres forældre og børn, så de kan få boligsikring og varmehjælp, mens køberne trækker udgifter fra i skat? Det kan godt være at loven er så det kan lade sig gøre, men det er forkert..i mine øjne. Er det i orden at meget velhavende ældre, skal have gratis rengøringshjælp ( altid pleje) det skal være gratis for alle. Jeg arbejdede ved en ældre, som klagede over at prisen på bankbokse var steget..hun brugte dem til smykker og sølvtøj, for hjemmehjælpere stjal jo med arme og ben( den gjorde rigtig ondt). Hvis hun var så bange, for vi stjal..kunne hun jo hyre en selv, men det koster jo penge og hun har betalt skat hele sit liv!!Vi misbruger et meget godt system, det er forkert. Jeg er glad for at mine unger kan finde ud af at bruge genbrug m.m. inden de belaster det offenlige system. Men når meget velhavende mener det er deres ret…har de på en måde ret, men det er for dumt. Jeg ved hvor travlt ældre har med at tømme deres bankkonto og gemme dem godt sidst i december..for så at sætte dem ind igen i januar. Ellers er der mange tilskud de ikke kan få. Ja sådan er virkeligheden og vi er forkælet og har ikke meget stolthed tilbage. Måske er ham/hende der sælger Hus Forbi på gaden, mere stolt end velhavende danskere. De har da mere moral. Lidt sure opstød måske, men bestemt ikke misundelse..bare undren.

  35. Jette Jakobsen

    Måske er i taget på sommerferie alle sammen..eller holder en pause i kolindkuren? Jeg vil lige se om der ikke er nogle som kan hjælpe mig med dette, så jeg ikke helt misforstår. Det er omkring NA skattepolitik.
    Det skal være 40% brutto fra alle, uanset indkomst. Sådan har jeg forstået det. På nuværende tidspunkt har jeg 39% i træk og 8% i arbejdsmarkedsbidrag og et fradrag pr måned på 5250. Jeg har en månedsløn på 16000. Kommer jeg ikke til at betale mere i skat med NA,s forslag? Hvis jeg nu var syg, arbejdsløs, pensionsmodtager, eller kontanthjælp, så betaler man ikke de 8% i arbejdsmarkedsbidrag, så ville det være endnu i skat ikke? Hvis nogle har tid til at regne det efter, vil jeg være glad. Jeg kan nu ikke forstå hvis NA vil lave en skattereform på den måde, det er da meget uretfærdig for dem der tjener mindst.

  36. Helle Munch Oldefar

    Som det er i dag, betaler man mere i skat for at få lov til at arbejde, nemlig AM bidrag, som man ellers ikke betaler. Så er der til gengæld et beskæftigelsesfradrag! Hvorfor gøre det nemt?
    Som jeg husker Anders Samuelsen, har han altid argumenteret for at skatten skal ned på arbejde, og det må vi vel stole på og ellers vente og se NAs rigtige politiske udspil :-) Jeg sidder på Færøerne lige nu, og vejret er ikke meget bedre end i Danmark :-)

  37. Lars Kolind

    Tak for de mange gode kommentarer. Jeg holder ferie i denne uge, men kommer stærkt igen i næste uge.

  38. Per Feldvoss Olsen

    Hej Jette og Helle,
    Tak for de gode indlæg – jeg er sikker på at Lars & Co. medtager jeres input – på linene med de 20.000 andre fra NA’s medlemmer ….. ??

    Jeg har alle dage betalt min SKAT med gælde, og jeg glæder jævnligt over hvor godt vores samfund er… trods alt. Det som giver mig ubehag er andre velstillede, som jeg, der klager over at de ikke får nok….. vi betaler jo netop til et fællesskab som vi næppe forstår at værdsætte. Samfundet udvikler sig mere og mere politisk – og der tegner sig et grumt billede af fremtiden hvor vi alle skal ”vælges” eller vælges fra – eller værre endnu et samfund hvor vi alle er deltagere i værdidebatten?

    Hvordan får man mest ud af sin SKAT – jeg forsøger at bevare min naivitet og støtter dem der støtter andre. Dette sker efter min ringe mening blandt de mange frivillige, som rundt om i Danmark gør et kæmpe arbejde med mange forskellige interessante projekter. Hvis man vil gøre samfundet en tjeneste er mit bedste bud at man melder sig ud af sit politiske parti og ind i en frivillig forening: http://www.frivilligtforum.dk/ er et godt sted at starte. Tænk globalt, handl lokalt … det virker, stadigt!

    Alter-naivt kan man jo melde sig ind i spejder bevægelsen, her kan Lars sikkert give os instrukserne.

    Hvad er det vi skriver om – hvad er det vi har glemt, hvorfor snakker vi om ”skatte procenter”? Det handler ganske enkelt om at skabe værdi, hvis vi kan støtte de folk som skaber værdi – for andre end sig selv – er vi godt på vej. Det hedder med et godt gammelt ord: menneskeværd!

    Det mindst effektrive man kan beskæftige sig med er dermed politik(!) her snakker man om værdier, uden at skabe dem. Polis er forbrugersamfundet på lykkepiller, man forbruger menneskelige værdier uden at skabe …. p.t. bruger NA tusinder af menneskers dyrebare tid på at beskrive ”politiske visioner og mål”, som en ganske lille gruppe kunne klare langt bedre. Her kunne politikerne lærer lidt af erhvervslivet – men p.t. går det faktisk den modsatte vej. Erhvervslivet bliver mere og mere politisk.

    Herbert Pundik, har (men omskrivning af Clausewitz) en gang sagt: Terror er – som al krig – politik med andre midler. Politik og krig er m.a.o. to ord for samme handling. Så hvad er alternativet til politik?

    Hvis man nu forestillede sig at 10% af medlemmerne af de politiske partier gik sammen, i nogle der til indrettede tænketanke, kunne de skabe tusinder af demokratiske værdier. Hvad er det vi kan – hvad er det jeg mener?

    Eksempelvis kunne vi jo sætte os sammen og overveje hvordan vi Danskere kan hjælpe folk i Irak på en enkel måde – bare ét eksempel: hvordan kan vi overhovedet finde på at sende det mest dyrebare vi har (soldater er vel også folks børn?) til fremmede lande – uden at vi samtidigt sender et par venlige tanker i samme retning? Ville det ikke være herligt hvis vi sendte alle mødre i Irak en buket blomster – hvad ville det ikke kunne betyde for os og vores børn?

    Det tager ikke mere end fem minutter at tænke ….. og der er tusinde andre lignende initiativer som kunne udfoldes hvis vi tænker lidt uden for de værdidebattens rammer!

    MVH Per Olsen – Fred er at skabe!

  39. Jette Jakobsen

    Det var et dejligt indlæg at læse, jeg blev helt glad. Jeg betaler også min skat med glæde, det er jo til fælles kasse og alle skal bidrage efter evne. Jeg lært som lille at det er de brede skuldre, som skal bære de tunge læs. Dengang mente jeg det var uretfærdig, at de altid skulle slæbe så meget. I dag ved jeg det er et billede. Den der betaler meget i skat…kan blive syg i morgen eller få et handicappet barn..så koster man jo penge. Det er da et heldigt menneske som kan gå igennem livet uden at belaste skattesystemet, dem tror jeg ikke der findes mange af.
    Jeg har det lidt svært med alle de frivillige på vores plejehjem og sygehuse…på en måde er det godt…men! Som personale må/kan du slet ikke få lov til at være med til det hyggelige/sjove/livsbekræftende arbejde mere…det tager frivillige sig af. Vi må aldrig komme med på en udflugt med vores ældre mere, deltage i en sangeftermiddag, dække et pænt bord, lave en dekroation til jul, have fælles oplevelser udover det daglige arbejde. Så jeg er ikke helt pjattet med det. Der er 10000 gode ting som er godt i frivilligt arbejde, men ikke daglige ting blandt ældre og syge…måske er det mig der er misundelig? Hvis i har tid så kan i læse lidt om mit syn på frivillige i ældreplejen på min “side”

  40. Marianne Dam

    Hej,

    dette er mit første blog forsøg – og nu må jeg bare have afløb, så jeg håber, at det er rette sted – i hvert fald er det et eksempel på den tiltagende bureaukratisering af det danske samfund – STOP det nu!

    Jeg arbejder i en større dansk fødevarevirksomhed med en ikke uvæsentlig eksportandel. En af arbejdsområderne er lovgivning, og nu har de danske myndigheder lige opfundet et nyt begreb “næringsbasen”, hvor “nogen” skal registreres – hvem er der noget uklarhed om (jeg synes jo ellers, at vi læser og forstår dansk på et fornuftigt niveau), men henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har vist, at det omfatter vores arbejdsplads…….selvom vi er autoriseret af den lokale Fødevareregion til at producere fødevarer, får kontrolbesøg flere gange om året, og tilsynsrapporterne ligger fuldt tilgængeligt for alle på nettet…..og alligevel laves denne ekstra registrering for citat “næringsbasen gør det lettere at føre en målrettet og effektiv kontrol….” – og så koster det oven i købet 500 kr årligt.
    Jeg synes, at det er meningsløst og en oplagt mulighed for at spare/rationalisere i det offentlige system – så kun en myndighed registrerer og kontrollerer en virksomhed for samme ting.

    Generelt – lad os gå samtlige registreringer og indberetninger igennem som danske virksomheder er underlagte – og nytænke systemet…vi kan altså ikke leve af “at klippe hinanden”.

    Venligst

    Marianne

  41. Jette Jakobsen

    Hvad hvis ham/hende der skal se efter om “nogen” gør det rigtig..endda dobbelttjek, kan jeg forstå. Får en meget stor løn, mener at han har et meget vigtigt arbejde, som vi slet ikke kan undvære..så får vi almindelige mennesker, som gør det så godt vi kan…ikke et ben til jorden. Der skal dokumenteres, så der kan placeres et ansvar hvis noget går galt…det ved du nok. Det er ikke nok mere at vi gør vores arbejde ordentligt..nej nogle der får meget mere i løn, skal kikke efter.
    Det er ligesom dem der skal kikke efter i en bog og på en computer om jeg har lagt “Marie” i seng..ellers sad hun der jo nok endnu. Det er sygeplejersker…som de mangler på sygehusene, der skal rende og kikke efter om jeg gør mit arbejde godt nok. Ja!! Det er for meget, lad os få tiden og troværdigheden tilbage.

  42. Per Feldvoss Olsen

    Hej,
    Det frivillige arbejde er på sin side hårdt ramt af diverse “politiske krav” – for at få en smule tilskud skal et hver værested, cafeer og støttegruppe udfylde en masse papir, evaluerings kulturen er over os på alle fronter. Denne “kultur” betyder at man begynder at behandle alle som om at de bare er ude på at rage penge til sig.

    Omvendt foregår der naturligvis en masse politik, og rod, inden for det frivillige område – jeg har bevæget mig en del i de kredse og det blev klart for mig at der er et stort behov for ‘lokalt lederskab’, også her – dette lederskab opstår netop ikke i et politisk system. Groft sagt kan man sige at værdierne i det politiske system betyder at ‘systemet’ bliver selvkørende – da værdierne reproducere sig selv.

    Det betyder at politikere, som pr. definition er ekstremt overvåget, reagere helt menneskeligt ved at reproducere de samme værdier: mistillid og overvågning. Dette bliver udtrykt gennem evalueringer, registreringer, ansøgninger og diverse dokumentationskrav – som igen bliver legitimeret via… værdierne.
    .
    .
    Hvis man derimod vender billedet 180 grader – således at man anerkender og belønner skabelsen af værdi, sker der en række helt fantastisk ting!

    For det første ser mennesker pludseligt at det de laver giver mening. For det andet fokuserer de på at gøre ting som giver mere mening – fx ser vi service medarbejdere der begynder at lave helt “overflødige” handlinger… som fx at bage en kage til sine kollegaer!!

    Man opnår altså at folk yder en ekstra indsats – også inden for områder man i praksis ikke kan kontrollere (gys!), men dette kræver til gengæld en langt større grad af omtanke hos den enkelte! På den ene side bør vi professionalisere – fx. det frivillige arbejde – og på den anden side skal vi ikke kontrollere ukritisk.

    MVH Per

  43. Jette Jakobsen

    Bare en ide!!!
    Hvis nu de frivillige, talte med borgere og personale, på det sted de ville give en hånd, og ikke kun politikere…så tror jeg meget var nået. Jeg ved godt at de gerne vil have dækket frimærker, kørsel, husleje, osv, men det kunne jo klares på mange måder. Jeg kan godt forstå at det ikke skal koste penge at hjælpe. Det er bare det…hvis det offenlige skal hjælpe, skal “man” spørge og søge 10000 steder. Det bliver åååå så besværligt. Jeg vil ærligt indrømme, at når frivillige kommer og “tager” det der engang, var prikken over i et..så er jeg ikke ret sød i min tankegang og jeg er ikke den eneste. Som er træt af “hattedamer”, som kan få ros i avisen…for de er frivillige. Vi der er ansatte er dovne, onde, drikker for meget kaffe, koster for meget, besværlige osv osv. Jeg ved godt at jeg er hård nu og provokerer lidt, men det er sandheden. På den anden side…hvis de ikke kom alle “hattedamerne” så kom de ældre aldrig ud..så det er ikke nemt. Jeg er helt sikker på de gør det i allerbedste mening, og kan blive lidt ked at at læse det jeg skriver. En sag skal ses fra flere sider. Vi holdt også af at gå en tur med vores ældre, skrive et julekort, læse avisen, dække et pænt bord osvosv…det må vi bare ikke mere. Misundelse..ja på en måde. Tænk hvis en kok ikke måtte pynte sin mad..eller en gartner ikke sætte blomsterne sammen. Vi må ikke opleve det som også giver livet værdi. Nå, men det har vi ikke råd til…eller taler vi ikke sammen, om hvad behovet er.

  44. Helle Munch Oldefar

    Nordborg Kommune har udarbejdet ‘frivillighedsregnskab’! Måske man kan lære noget derfra?

  45. Lars Kolind

    Fortsat tak for kommentarer – der er meget at sige endnu. Jeg vil gerne bidrage med to ting:

    Jeg er lidt overrasket over nogle af kommentarerne til den proces, som Ny Alliance i øjeblikket er på vej igennem: At formulere politik på centrale områder baseret på tilbagemeldinger (e-maisl) fra medlemmerne. Det er rigtigt at det IT-mæssigt er en primitiv måde at gøre det på og jeg skal være den første til at anbefale at NA bruger de nye spændende sociale medier. Men jeg synes at kritikerne glemmer hvilken enorm opgave det er at etablere et parti med den nødvendige organisation i hele landet + at formulere politik mmm. NA har mikroskopiske ressourcer til rådighed i forhold til de etablerede partier, hvilket betyder at der stort set ingen betalt arbejdskraft er og intet budget til at betale IT-konsulenter og PR-bureauer. Små partier som Det Radikale Venstre fik i 2006 7½ Mkr i statslig partistøtte og større som Venstre indkasserede 23,6 Mkr. Så undrer det mig ærlig talt mere at de etablerede partier ikke får mere ud af de penge de har.

    En anden ting: Jeg læste Marianne Dams indlæg 4 juli og kom endnu engang til at tænke på det kontrolbureaukrati, vi er i gang med at vikle samfundet yderligere ind i. En lille sommercafe i Vestjylland som jeg besøgte på ferie i denne uge, skal have procedure for alting, herunder skal temperaturen i køleskabet checkes hver eneste dag! Så er vi altså virkelig langt ude. Hvor mange af jer checker temperaturen i jeres køleskab derhjemme en gang om måneden?
    Sådanne regler er blevet til fordi den øverste chef (ministeren) gøres ansvarlig for de mindste ting, hvis noget går galt. Det må der være nogen der sætter en stopper for. Jeg vil prøve at påvirke Ny Alliance til at gøre det! Har du et bedre eksempel?

    Fortsat god sommer…

  46. Jette Jakobsen

    Det er jo fordi mange er sjuskede med at holde deres ting i orden, her tænker jeg på temperaturen omkring fødevarer. Vi kommer ofte ind i en butik, hvor der er alt for varmt i kølebokse m.m.Jeg har et smart lille klistermærke på min køleskabsdør, som skifter farve hvis der er for varmt..så det kan gøres nemt.
    Vi kan jo bare lade være med at handle i butikker som ikke er ok, men det er jo ikke alt som kan ses. Tænk på al det kød som var flere år for gammelt..vi kan ikke altid stole på mennesker. Dog er jeg enig i at det kan ikke være statsministerens skyld, så får han nok at se til. Det er åbenbart det som regeringen har taget på sig, med al deres kontrol. ( ligesom i hjemmeplejen). Det er måske fordi at penge har en enorm magt og moral meget lille magt.
    Får NA ikke også tilskud nu de er blevet godkendt? Det vil jeg da håbe for dem.

  47. Anni Lomborg

    Tag temperaturen!
    Hver gang jeg åbner mit køleskab fornemmer jeg om temperaturen er rigtig. Er den ikke det må der gøres noget. Selvfølgeligt skal temperaturen være rigtig, ellers kan man ikke nyde det. Er temperaturen rigtig i en cafe’ får man et smilende rundt ansigt på en indrammet blanket, det synes jeg er godt.
    I øvrigt synes jeg ikke at vi har brug for NA i Danmark, men da de nu er
    her så må vi jo acceptere det. Der skal jo være plads til os alle i dette
    dejlige land. Og nu også fru Evens, suk. Hvad bliver det næste??? Smil til verden, så smiler den til dig. Men sådan er det jo ikke. Under alle
    omstændigheder er det godt at ha’ en god portion humor, et kæmpestort
    hjerte, og et sind der er så lyst at det aldrig kan formørkes. God og glad,
    følges ad.
    Mvh. Anni

  48. Anni Løndal de Lichtenberg

    Nå, ja, jeg blev nok lidt overbegejstret for Anders Foghs blog i den anden tråd.

    For mere end 12 timer siden sendte jeg et indlæg ind på Fogh´s blog. Det er stadig ikke kommet på. Desuden er der ingen struktur på bloggen, hvilket man ellers kunne forvente, når redaktionen skal bruge SÅ lang tid på at overveje, om ens kommentar kan godkendes. Emner flakser rundt i en stor forvirring. Og Fogh svarer ikke på kommentarerne.

    Måske var bloggen bare for at drille NA med NA´s 90´er-stil.

    Men den slags giver bagslag. Blogverdenen er rimelige konsekvente med den slags.

  49. Helle Munch Oldefar

    Tænk, at de tillader sig at sove i Stasministeriet! Fy! ;-)
    Så vidt jeg ved, kommenterer Lars heller ikke alt her, så forventningerne til bloggen skal man nok justere med forsiden :-)
    Til gengæld slipper man for de latterlige spambloggere med deres seksuelle forslg, som man konstant modtager her på denne helt uredigerede blog!
    Det er jo ‘gratis’ for Kolind at lade os blogge løs her med løst og fast, mens Statsministeren nok vil have sig frabedt de useriøse bloggere, som man ser her.

  50. Anni Løndal de Lichtenberg

    Hø, hø, hvis de har brug for at sove 14 timer i døgnet i statsministeriet, så er der meget, som jeg bedre forstår ;-)

    Helle, altså, det er ikke mere gratis for Lars Kolind at blogge end det er for Anders Fogh Rasmussen. Faktsik vil jeg mene, at Lars nok har mere at miste end Fogh.

    jeg foretrækker klart de par spambloggere, som har fundet vej til Kolinds blog, end langsommeligheden på statsministerens blog.

    Kommentarerne bliver på Fogh´s blok sent ind bulk-vis. Det giver en elendig debat, og det signalerer også manglende respekt for kommentatorernes mening.

    Der tegner sig efterhånden et tydeligt billede af Fogh´s blok, som en ren reklamesøjle, hvor kommentarerne blot er et nødvendigt onde.

  51. Per Feldvoss Olsen

    Hej Lars,
    Nap en pakke “tudekiks”! Det er naturligvis uinteressant at kritisere dig eller andre NA aktører – men det er helt naturligt at du allerede nu opstiller dig selv som “forsvarer af systemet”. Du kan og skal naturligvis ikke drages til ansvar for ‘noget’ af det som NA står for – det ville være helt og aldeles urimeligt.

    Det jeg påpeger er, præcis som du beskriver det, at alene etableringen og driften af de politiske partier er en uoverkommelig, triviel (se herunder) og bekostelig affære. Det skyldes jo netop ikke NA – nej, sådan virker det politiske system p.t. – NA er jo på mange måder et barn af systemet – det er m.a.o. ikke dig eller Khader der har udtænkt det…. (Hvornår et nyt system kan opstå kan om sættes til en simpel formel, se trivia #2 herunder.)

    Hvis vi skulle oprette en virksomhed der skal fremstille demokratiske lovtekster, hvordan ville den så se ud? Jeg vil godt væde de resterende tudekiks (hvis der er flere tilbage efter at du har læst nedenstående) på at du ikke i din vildeste fantasi kunne opfinde et system som er ‘mindre’ effektivt end nuværende. ( Hvad værre er så er mange Danske virksomheder også blevet mere og mere politiske …… )

    Glem for et øjeblik de millioner som partierne får i støtte – det afgørende spørgsmål er: hvor mange millioner kr. tæller den store indsats som hvert enkelt parti medlem må bruge for at fremstille en “parti grundlag” – og hvor stor respekt får alle disse menneskers indsats i praksis af det poltiske system?

    Design: Ville det ikke være smartere hvis vi havde en anden måde hvormed vi kan vurdere de politisk forslag? Et system hvor vi skulle fokusere nærmere på ‘hvem’ der havde, men hvor vi brugte hele vores energi på at designe og vurdere de demokratiske konsekvenser?

    Ville det ikke være mere interessant at lade 20% af NA’s medlemmer eksperimentere med sådanne designes?

    MVH Per

  52. Per Feldvoss Olsen

    Trivia #1 – endnu en system analyse med flere dagfriske eksempler:
    Fra NA startes og til det punkt hvor den første lovtekst foreligger, vil der gå adskille måneder, om ikke år. Undervejs er der en række økonomiske udgifter, men der er naturligvis også nogle særdeles nærværende menneskelige omkostninger. Det som man først bør overvej er om disse personlige omkostninger er produktet (i dette tilfælde lovteksten) værd … kunne dette produkt fremstilles på en måde som er mere menneskevenlig?

    Hvis du træder et skridt tilbage og betragter “den politiske myretue” vil du se at der er masser af partisoldater som ofres i de række ganske unødige kampe, som skal kæmpes for at få etablerer de forskellige personligeplatforme, hvorfra nye kampe skal vindes – for at man til sidst kan få indflydelse og fremlægge et lovforslag….

    Hvis du kigger på erhvervslivet vil du se den samme tendens, erhvervslivet følger nu den samme skabelon for opbygning af “virksomheds politik”… (Ole Fogh Kirkeby har meget rigtigt påpeget at virksomhederne er det nye ‘polis’ – fra den græske tradition.)

    Hvordan virker det..:
    >>Sådanne regler er blevet til fordi den øverste chef (ministeren) gøres ansvarlig for de mindste ting, hvis noget går galt. Det må der være nogen der sætter en stopper for. Jeg vil prøve at påvirke Ny Alliance til at gøre det! Har du et bedre eksempel?

    Dette er et ganske godt eksempel på hvorledes det politiske system reproducere sin værdiledelse/værditænkning ud på den enkelte – der findes ti tusinder af disse eksempler, startende med Sokrates død! Logikken er jo netop at politikerne er ‘personligt’ ansvarlige for systemet, eller ville det repræsentative demokrati jo ikke virke. (Personligt ville jeg foretrække at dette ansvar fx lå hos dem der fremstiller køleskabet?)

    Når vi således læser avisen her til morgen er det ikke politikken der optager os det er den enkelte politiker, og dennes “troværdighed” som er i fokus – i dag er det Ritt. (Kan vi ikke gøre det bedre: ville det fx. ikke være fint hvis vi alle hele tiden kunne høre hvad Ritt har sagt omkring bolig situationen… det ville være mere effektivt hvis hun altid bærer en fodlænke med GPS – hvor mange pct. af hendes tid bruger hun egentligt på sagen.. er hun seriøs?? Hendes personlige coach bør vel også rapportere tilbage, til partiet og vælgerne, når hun afviger for sin politik? Og hvad er det lige med hendes retoritt – kan vi få en kommentar fra en ekspert?)

    Det repræsentative demokrati går, som beskrevet, ud på at placere et ‘ansvar’. Derved vil det denne type af demokrati også fungere mest optimalt, når systemet arbejder med ‘ansvarsrelaterede’ koncepter. På lidt længere sigt vil sådanne ansvarsrelaterede koncepter blive dominerende for de områder hvor systemet får indflydelse….. hvis da ellers systemet er effektivt.

    Herved kommer vi frem til et afgørende punkt. Vi kan jo effektivisere systemet ved at brug nettet! Her ser jeg, i min rolle som system konstruktør, to muligheder: Enten kan vi fremstille et mere effektivt system, som så “har de samme konsekvenser” – eller vi kan designe et system som fremstiller de samme produkter (men uden de værste konsekvenser).

    På et lidt mere teoretisk plan kan man altså sige at systemerne som kører mere og mere effektivt/rationelt alene kan vurderes ud fra de menneskelige omkostninger – men de mest effektive systemer jo netop belønne de aktører som “finder sig i” disse omkostninger. Her træder det repræsentative demokrati virkeligt i karakter, for det går netop ud på at belønne netop de politikere som ansvarligt og effektivt reproducere det specifikke værdiprogram de er valgt på.

    På det praktiske plan er det sådan at du nu betaler den første pris for at deltage: du må deltage i udfærdigelsen af et partiprogram hvorved du kan gøre dine repræsentanter kan gøre sig fortjent til at blive valgt. På et tidspunkt vi en af disse repræsentanter “forhåbentligt” blive også ansvarlig for køleskabs temperaturen eller noget andet som er væsentligt for fødevareleverancen i landet.

    Opsummering: Problemet er ikke at NA eller aktørerne er ineffektive! Problemet er at aktørene lader sig rive med ind i en proces, som bliver meget dyr for hin enkelte!
    En mere effektiv brug af ressourcerne vil i praksis kun forstærke de negative menneskelige konsekvenser.

    VH Per

    Læs samme historie, med den filosofiske bagrund: http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=2842

  53. Per Feldvoss Olsen

    Trivia #2 – Web 2.0 løsningen:
    I min egenskab af IT nørd kunne jeg finde på at foreslå at man lavede en “partiportal” hvor man i løbet af 2-3 timer kan opbygge et nyt parti. Det ville bl.a. kræve følgende:
    - Find på et navn til partiet
    - Afkryds dine kerneværdier
    - Hent, heraf, de relevante templets for partiprogram
    - Send presse meddelelser
    - Send melding til relevante interesse organisationer etc. etc.
    - Sponsorer kan evt. give støtte fonde forhånds
    - Opret bank informationer og få overført partistøtte

    Hvis man vil automatisere dette yderligere kan man jo koble denne portal til meningsmålingerne – hvorved man kan nøjes med punkt nr. 1. for når meningsmålingerne viser at der er en udækket afvigelse i opinionen vil der være basis for at trække de bemeldte ressourcer ud af systemet: læs oprette et nyt parti!

    Den sidste del vil faktisk på mange måder være menneskevenlig – da aktørene kan angive en “minimums chance for at blive valgt” på det udtrukne parti.

    VH Per

  54. Helle Munch Oldefar

    Jeg tror nu ikke, de sover 14 timer i Statsministeriet, men 8 gør de forhåbentligt, og de arbejder vel ikke 24 timer bare for at vente på vores indlæg? Eller er vi så selvhøjtidelige, at vi tror at det bare er vores indlæg, der skal prioriteres højest og offentliggøres?
    Jeg vil nu fastholde, at det er mere gratis for Lars end for Anders. Man skal også se på, hvad formålet med en sådan blog er. Her er det at vi skal debattere, mens det vist på AFR’s er at han skal få ideer om, hvad der rører sig.
    Og jeg er irriteret over alt det porno, som den her blog fører med sig, for jeg sletter mange indlæg uden at gide læse dem, fordi de sikkert er med et useriøst indhold – men det kan jeg jo ikke vide på forhånd. Vi har hver vores smag – og Gud ske lov for det ;-)

  55. Anni Løndal de Lichtenberg

    Nu er det 2 døgn siden, og mine indlæg er stadig ikke lag5t ind.

    Pludselig fik jeg tanken: det kan være en teknisk fejl.

    Selvom jeg ikke stemmer på Venstre (men jeg har gjort det i mange år og endda været aktiv medlem), så forbarmede jeg mig og ringede til Venstre her for et øjeblik siden, og sagde, at dét her: DET DUER IKKE.

    Og sandelig om jeg ikke fik et klogt Venstrehoved, der gerne ville have mig til at ridse al min kritik om Foghs blog op….

    Det gjorde jeg så.

    Venstremanden synes i øvrigt at det berettiget, at jeg “jordede” bloggen…

    Helle, hvis det er Fogh´s mål, at bruge bloggen til at få idder, så bærer han sig imod sædvane meget dumt ad.

    Jeg har selv flere blogs og en website. Ligegyldigt, hvad man gør, så finder spammerne en metode til at spamme.

    Jeg har en helt ny blog, som ikke er mere end et par dage gammel. Spammerne har allerede fundet den.

    Der er kun én metode til at undgå spammerne: at alle kommentarer skal godkendes inden de kommer på.

    Det kræver, at man har folk siddende døgnet rundt, og godkende, for der må ikke gå mere en 15 minutter før et indlæg er på, hvis debatten skal køre nogenlunde flydende.

    Der er rigtig mange på Internettet om natten, også folk der bor i andre lande langt herfra.

    Der er kun de to muligheder:
    1. Styret debat, hvor indlæg godkendes
    2. Fri debat med spam indlæg

    På politiken.blog kører man også 1, og her kræves at man logger ind med navn og adresse og det hele, men politiken har lavet en programstump der gør, at de folks kommentarer, der én gang er blevet godkendt, kommer på med det samme og altså kører uden om moderatorne. Iøvrigt går der i arbejdstiden sjældent mere end én time, før et indlæg kommer på på politiken.

    Foghs blog er på mange måder total amatøragtig.

    Jeg foretrækker klart 2, men med loginkrav, da det forhindrer noget spam.

    Ligegyldigt, hvordan man vender og drejer det, så skal man være klar over, at man som blogindehaver skal bruge tid på at rydde op/sortere kommentarer.

  56. Anni Løndal de Lichtenberg

    Øhh, men Venstre er hurtige, når man råber op, og øhh fortæller, at man er i gang med at jorde bloggen rundt omkring…

    Her svar:

    —–Oprindelig meddelelse—–
    Fra: Venstres Pressetjeneste [mailto:VPRESSE@ft.dk]
    Sendt: 13. juli 2007 10:29
    Til: fogh@braingain.dk
    Emne: Tak for dine indlæg og undskyld ventetiden

    Kære Anni

    Tak for dine indlæg. Og undskyld ventetiden, det beklager vi. Vi forsøger at få godkendt indlæggene hurtigst muligt hver morgen og løbende i dagtimerne. Vi kører dog på lidt nedsat tid her i sommerferien, derfor kan der godt gå lidt mere tid imellem opdateringerne end sædvanligt. Vi håber, at vi bliver lidt kvikkere, når vi kommer bedre ind i rutinen.

    Med venlig hilsen

    Venstres Pressetjeneste

    Pressetjenesten (V)

    Christiansborg
    DK-1240 København K.

    Tlf. +45 33 37 55 00
    Dir. +45 33 37 45 81

    http://www.ft.dk

  57. Rasmus Jensen

    Der er skam fine måder at sikre blogs mod spam på – hvis man med spam mener automatiseret reklamevrøvl. Bevidst sabotage-spam er naturligvis en anden sag.

    Jeg tror ikke Venstres blog er forsinket pga. frygt for spam, men fordi pressekorpset vil have overblik og kontrol over indholdet og ikke mindst styre tidsrammen for feedback. PR er jo også et hovedformål med den.

    Det er også helt reelt at lave en indholdscensur – hvis man åbent erkender det. På ens egen del af nettet er man jo selv herre :)

    Men, i øvrigt, så er jeg af den mening at NA ville gøre klogt i at forfølge en dybere saglighed i den politiske debat. Argumentere og dokumentere ordentligt – og insistere på at få tid til det.

    Dansk politik er i fare for at blive hijacked at sloganrytteri og forsimplinger, med DF som fremmeste eksponent. Det er længe siden jeg har set en politiker erkende at der oftest er flere sider af samme sag. Den overfladiskhed irriterer mig, og mange andre, ved jeg.
    Det er desuden åbenlyst, at de folk som generelt respekteres mest i Folketinget, er dem som har nuancerede bidrag til debatten og som ikke lader dogmer styre det politiske arbejde.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.