Lad os gøre endnu et forsøg.

158 kommentarer om hvad politikere skal beskæftige sig med var mere end jeg havde turdet drømme om. Tak! Jeg har læst alle kommentarerne og nu er jeg i gang med at drage en konklusion. Den kommer senere her på bloggen.

Forsøget har givet mig blod på tanden: Nu vil jeg gerne udfordre læserne af denne blog en gang til. Denne gang med en konkret opgave: Hvad skal en ny politik være mht bæredygtighed?

Udgangspunktet er at vi skal tænke nyt. Vi skal udfordre den traditionelle mentale model: Hvis man er venstreorienteret i Danmark ønsker man større grønne afgifter for at beskytte miljøet; især afgifter på erhvervslivet. Er man borgerlig/liberal prøver man at undgå grønne afgifter, især på erhvervslivet, fordi afgifter skader erhvervslivets konkurrenceevne. Det er den klassiske konflikt, som partierne i folketinget i årtier har udkæmpet: Skal vi have bedre miljø eller konkurrenceevne?

Vi skal prøve at komme ud af partiernes traditionelle polarisering og formulere en ny politik der svarer til den virkelighed vi har i dag. Kan vi kombinere bæredygtighed og konkurrenceevne i stedet for at vælge imellem de to? Hvordan?

Jeg venter spændt på dit indlæg…

31 kommentarer til “Lad os gøre endnu et forsøg.”

  1. Alexander Kjerulf

    Det er en besættende og positiv vision at kunne ophæve venstre/højre paradigmet – som tiden i øvrigt er løbet eftertrykkeligt fra.

    Det kan kun gøres på en måde: Ved at inddrage mennesker med mange forskellige holdninger, når kreative politiske løsninger bliver skabt.

    Det er et af de største problemer i politik i dag: At man i hvert parti sidder for sig selv og finder på gode ideer – med andre mennesker der i forvejen mener det samme.

    De spændende, nytænkende og kreative løsninger kommer kun, når man på en positiv og konstruktiv måde samler folk med MEGET forskellige baggrunde, holdninger og ideer.

    Hvordan lyder det?

  2. Helle Munch Oldefar

    Er det os her, der skal formulere Ny Alliances politik?

  3. Jette Jakobsen

    Jeg kan godt forstå og mener også…det menneske som slider og slæber i en selvstændig virksomhed, skal have noget for sin risiko og mod. Han /hun laver arbejdspladser og løber en stor risiko. Dog skal man overholde lovene i dette land og verden. jeg har selv haft selvstændig virksomhed i 7 år ( rengøring/havehjælp/ andet forefaldende arbejde). Det var en slidt arm, som stoppede mig. Samt Told og Skat, som ikke kunne forstå at et menneske på sygedagpenge, ikke skulle betale moms af sygedagpenge. Så jeg ved godt hvad det kræver at være selvstændig erhversdrivende i Danmark. Desværre skulle rådgivere ig revisore have det i timen jeg var en hel dag om at tjene. Så bæredyktighed er vel også noget med udbud og efterspørgsel? Jeg havde masser at lave..hele ugen besat og mennesker på venteliste, men jeg magtede ikke systemet. Jeg slap fra det uden gæld og blev lønmodtager igen. Den første løn jeg fik…som Told og Skat ikke blandede sig i( udover kildeskat) var min egen…det vidste jeg aldrig som selvstændig, så derfor mener jeg, at vi skal passe på dem der tør.

  4. Paul Hegedahl

    Lars

    Det må du kunne formulere bedre og mere gennemtænkt. Du skriver bl.a.
    “Udgangspunktet er at vi skal tænke nyt. Vi skal udfordre den traditionelle mentale model: Hvis man er venstreorienteret i Danmark ønsker man større grønne afgifter for at beskytte miljøet; især afgifter på erhvervslivet. Er man borgerlig/liberal prøver man at undgå grønne afgifter, især på erhvervslivet, fordi afgifter skader erhvervslivets konkurrenceevne. Det er den klassiske konflikt, som partierne i folketinget i årtier har udkæmpet: Skal vi have bedre miljø eller konkurrenceevne?
    Vi skal prøve at komme ud af partiernes traditionelle polarisering og formulere en ny politik der svarer til den virkelighed vi har i dag. Kan vi kombinere bæredygtighed og konkurrenceevne i stedet for at vælge imellem de to? Hvordan?”.
    Jeg må indrømme, at min første tanke var som Helle Munch Oldefars – især da dit spørgsmål kom lige efter Grundlovsmøderne – og Ny Alliance, fred være med dem, jo ikke just har offentliggjort en klar holdning til miljøet. Men, nu vælger jeg så at tage dit venlige spørgsmål for pålydende.
    Først: Jeg synes, det i dag er for firkantet at tale om partiernes traditionelle polarisering. Tværtimod viste den seneste TV-diskussion, at der nok ikke er den store forskel på fx Connie Hedegaards og Svend Aukens mål og midler – ikke større forskel end de vil kunne skabe en konsensus,som fx også Socialistisk Folkeparti vil kunne være med til. Og da især når København skal være vært ved klimakonferencen i 2009.
    Dit spørsmål er også for bredt formuleret for at kunne drøftes med fornuft. Taler du om dansk miljøpolitik og hvad vi her i landet kan gøre for at bevare/øge landets konkurrencevne samtidig med miljøforbedringer? Taler du om dansk indflydelse på international bæredygtighed (og måske derigennem indirekte konkurrenceevne gennem afsætning af produkter/service/viden på miljøområdet)?
    Med de vidende og i hvert fald meget engagerede miljøpolitikere, vi har lige nu (Hedegaard, Auken og et par mere) samt den forestående klimakonference burde alle gode kræfter forenes om at skabe en konsensus om dansk indsats. Og den konsensus burde gå så langt, at man blev enige om, at uanset udfaldet af det mellemliggende Folketingsvalg, burde Folketing og regering allerede nu udpege de personer, som skal stå som det danske hold: politikere fra både nuværende regering og nuværende opposition + nogle få eksperter. Det ville være noget, der kan give respekt internationalt. Og sådan læser jeg også svaret fra Alexander Kjerulf
    Men som sagt for at få en meningsfuld drøftelse, synes jeg du skal formulere dit spørgsmål mere præcist.
    Med venlig hilsen
    Paul Hegedahl

  5. Claus Christensen

    Ved at stille høje krav til miljø, sikkerhed,sundhed, kvalitet, energibesparelser, krav om solfanger på alle nye bygninger med videre, skaber man udvikling, som kan give et konkurrencedygtigt erhvervsliv.

    Kravene kan gennemføres via lovkrav eller måske mere effektivt gennem beskatning. Ved hjælp af grønne afgifter og lav moms på sunde fødevarer kan man give et incitament til at udvikle nye produkter og processer i en retning, der vil blive efterspurgt i fremtiden.

    Hvis vi er et lille hestehoved foran på disse områder, vil vi ikke mangle konkurrencedygtige eksportvirksomheder.

    Naturligvis skal man ikke malke erhvervslivet så meget, at det gør ud over konkurrencedygtigheden, men det må kunne reguleres på erhvervsbeskatningen – skatten på den del af overskuddet, der geninvesteres i virksomhederne.

    I flere år har SF været et af de mest erhvervsvenlige parti, når vi taler om innovation og udvikling på miljøområdet.

  6. Lars Kolind

    Tak for de første kommentarer – jeg håber at der kommer mange flere.
    Helle Munch Oldefar spørger om vi har på bloggen skal formulere Ny Alliances politik. Det er egentlig ikke mit primære formål. Jeg ønsker at afprøve hvordan forskellige mennesker (jer der læser bloggen) kan arbejde sammen om at udforme en retning for Danmark (kollektiv intelligens – co-creation). Jeg er sikker på at Ny Alliance vil se hvad vi finder frem til, og lige så sikker er jeg på at andre partier vil gøre det. Og de der tager synspunkterne til sig, har fået noget ud af processen. Alle er velkomne!
    Mit personlige sigte er at bidrage til at vi får et bedre samfund. Ved at flere inddrages i en konstruktiv proces for at finde nye løsninger der passer til det 21. århundredes virkelighed. Og der tor jeg at bloggen er et godt redskab. De nu 179 indlæg om hvordan politikerne skal arbejde (dvs. hvordan landet skal ledes) vidner derom. Derfor håber jeg at flere vil bidrage med synspunkter om bæredygtighed. Jeg er meget optaget af at bæredygtighed skal vendes fra et problem til en strategi; at vi skal løse problemerne ved at inddrage erhvervslivet (og borgerne) og derved udvikle nye løsninger som kan danne grundlag for jobs, eksport og velstand.
    Måske kan du blive inspireret af Kolind Kurens fire nøgleord: Mening, partnerskab, samarbejdende organisation og værdibaseret ledelse. Prøv at oversætte dem til bæredygtigheds dagsordenen!
    Hvad mener du?

  7. Per Feldvoss Olsen

    Tak Lars,
    Du prøver og prøver…. tak for det.

    Du peger selv på at polariseringen er et problem – hvorefter du i næste sætning ”opsætter” en ny polarisering: mellem bæredygtighed og konkurrenceevne.

    Problemet er at du, når du indgår i en politisk debat, SKAL opstille det på den måde. Det er almen retorik!

    Hvis du skal undgå polarisering skal du se på hvordan polariseringen organiseres, orkestreres og systematiseres – m.a.o. der må være nogle ”fordele” ved polariseringen, som debat systemet bygger på og understøtter.

    Problemet med ‘dette’ forsøg, som med det forrige, er at ‘du’ er forsøgs objektet … idet du placere dig som fortaler for en af polerne. Hvis man ikke går med på polariseringen forstår deltagerne ikke hvad man siger ….

    Det som jeg arbejder for er netop at vi ’ikke’ skal træne vores børn i at indgå i denne ”debat kultur”. Når de lærer sig at undgå polariseringerne har de mulighed for at ’udtænke’ (i den egentlige mening) løsninger, som vi andre kun tror vi oplever i vores drømme. Det som foregår i det politiske system er netop systematisk polarisering – hvorved man bliver fri for det svære… fri for at tænke!

    MVH Per

  8. Lars Kolind

    Det er måske ikke tilfældigt at debatten har svært ved at komme i gang når jeg stiller spørgsmålet: Hvilken politik bør Danmark have for bæredygtighed?
    Det kan være fordi “bæredygtig” ikke har nogen alment accepteret betydning og afgrænsning. Lad mig derfor prøve at være lidt mere klar:
    At noget er bæredygtigt betyder at det har mulighed for at være vedvarende, dvs at det ikke skader fremtidige generationers mulighed for dække deres behov. Det er essensen i de definitioner jeg har fundet. Oprindeligt refererede begrebet udelukkende til naturressourcerne, men i dag bruges det bredere, f.eks. social bæredygtighed.
    Lige som Danmark naturligt har en politik for konkurrencekraft (det handler Globaliseringsrådets mange forslag om), så bør et land vel også have en politik (strategi) for bæredygtighed. Og det er den jeg er på jagt efter.
    Når jeg som indledning nævner den traditionelle højre-venstre konflikt (se min blogpost) så er det for at tage afstand fra den. Jeg vil gerne lægge den bag mig og prøve at finde frem til en ny politik for bæredygtighed som både sikrer at vi bliver et mere bæredygtigt samfund og samtidig sikrer os velstand, som er følgen af et konkurrencedygtigt erhvervsliv.
    Jeg er opmærksom på at det politiske billede skifter; herunder at C og A til en vis grad har fundet sammen på mijøområdet. Det gør efter min mening blot behovet for at formulere en politik større.
    Hvad er visionen?
    Hvad er målet?
    Hvad er strategien?
    Hvad er begrundelsen?
    Hvad bliver konsekvenserne?

  9. Claus Christensen

    Når spørgsmålet er om bæredygtighed i videre forstand, er det ikke helt konkret mere, men det generer nok ikke de småfilosofiske bloggere her på stedet.

    Jeg kommer til at tænke på begreber som moral, etik, samvittighed og korrekt handlemåde. De fleste religioner har vist en forestilling om den rette vej, Guds plan eller en intelligent kraft, der får det hele til at gå op i en højere enhed. Mange religiøse regler og ritualer handler vel om at behandle denne kraft med respekt, så den bliver ved med at støtte tilhængerne.

    Tankegangen er forståelig. Man kan f.eks. ikke lade være med at undre sig over, hvor perfekt økosystemer fungerer. De er netop bæredygtige og fornyr sig selv – hvis de behandles ordentligt.

    Man kan udvide tanken om at behandle også “sociale systemer” samvittighedsfuldt. Der er som Kolind nævner både miljømæssig og social ansvarlighed/bæredygtighed.

    Det bæredygtige – sikring af behovsopfyldelsen hos fremtidige generationer – kan ligge i, at virksomheders og andres etisk rigtige handlinger er med til at sikre andre folkeslag et ordentligt liv, hvilket gør en nogenlunde fredelig sameksistens mere sandsynlig. Og det er jo i høj grad en forudsætning for fremtidig behovsopfyldelse.

    Der er vel også noget, der hedder økonomisk bæredygtighed. Hvis vi f.eks. anvender for mange ressourcer på privatforbrug, vil der ikke være ressourcer nok til investeringer i fremtiden.

    Bæredygtighed drejer sig generelt om, at vi investerer i aktiver/værdier i bred forstand – herunder gode relationer rundt om i verden, en velfungerende natur, et højt forsknings- og uddannelsesniveau, vedvarende (bæredygtig) energiforsyning osv. osv.

  10. Claus Christensen

    Supplement til mit indlæg ovenfor:
    Hvad jeg mener med bemærkningerne om religionerne er, at de formentlig har fungeret som en videregivelse af erfaringer for, hvad der er bæredygtig adfærd i længden. For eksempel har man vist i alle religioner fundet ud af, at det ikke i længden er bæredygtigt at gå og slå hinanden ihjel.

    Opbygning af aktiver/værdier/ressourcer i bred forstand er efter min mening en operationel måde at behandle bæredygtighed på.

    Aktiver er netop kendetegnet ved, at de har en værdi, der kan udnyttes i en fremtidig periode. Derfor er de vigtige for fremtidige generationers mulighed for at få opfyldt deres behov. Dette lyder måske banalt, men det er en helt anden måde at opgøre velstand på, end vi er vant til.

    Hvis vi i “de grådige generationer” forbruger verdens olieressourcer, som er opbygget gennem flere millioner år, betragtes det som værdiskabelse – det forøger BNP. Så vi må nok omdefinere, hvad vi i den politiske debat forstår ved velstand.

  11. Helle Munch Oldefar

    Projektet ‘Overskud med Omtanke’ viser vel, at kombinationen af bæredygtighed og konkurrenceevne er et emne, som politikerne og dele af det danske erhvervsliv tager alvorligt. Men… der er for få aktionærer, der stiller krav til mere og andet end profit. Alt for få investerer deres gode penge uden at forvente mange flere penge igen.
    Det kunne jo være, at man ved at investere i et godt etisk projekt kunne sikre sine penge, men ikke få den store profit/overskud. Hvor mange ville gøre det? Ville du have undværet de mange millioner ved ‘bare’ at satse på bæredygtighed? Ville de mange mangemillionærer i træbranchen eller andre have undværet f.eks. 200 millioner for en investering på under en million? Jeg er IKKE imod at folk tjener endog mange penge, og jeg misunder dem overhovedet ikke.
    Jeg plejer at sige at penge og magt korrumperer, og der er desværre ikke ret mange, der får mig til at tænke anderledes. Jeg tror ikke, at vi skal lovgive os ud af det, for forskellen på en fintmasket og stormasket net er, at antallet af ‘smuthuller’ er flere i det fintmaskede. Hvis vi forbrugere stiller krav til de virksomheder, vi handler hos, så vil det batte. Men hvor mange af os stiller krav til vores købmand om at behandle sine ansatte anstændigt; at handle med etisk fremstillede varer? Jo, når pressen finder ud af det, så råber vi op, men inden da?
    Det er så komplicerede spørgsmål, du stiller Lars, at jeg bare går og tænker over det hele tiden uden at komme frem til et konstruktivt svar. Måske er det varmen :-)
    Jeg kan anbefale folk at gå på http://www.jak.dk og http://www.folkesparekassen.dk og se, at nogle værdier om bæredygtighed og overskud med omtanke føres ud i livet i dangens Danmark.

  12. Per Feldvoss Olsen

    Jeg vil give Claus 100% ret – årsagen til at gik igang med ‘metode arbejdet’ var at jeg i 5-6 år forsøgte at arbejde med frivilligt arbejde omkring miljø og bæredygtighed.

    Problemet er at vi jo allerede den gang for 10-15 år siden har erkendt “problemet” – min konklusion er at vi har misforstået problemet: det er ikke miljømæssige bæredygtighed som er problemet – det er den beslutningsmæssig bæredygtighed som er problemet. Det politiske system er kun gearet til kortsigtede (populistiske?) manøvre – langtsigtede projekter har ingen politisk interesse.

    Ny alliance er et klassisk eksempel på hvordan man kan skabe en “folkestemning” i det politiske landskab – godt nok ændres der ikke på ‘beslutningskraften’, men det ser jo spektakulært ud!

    Et af de problemer som jeg så udfolde sig i NGO sammenhængen er at “vensterfløjen” i praksis stod for at fremføre en “ultrakonservativ” miljø etik og moral – men med deres argumenter suppleret med diverse “humanistiske” ideologier.

    Hvis vi ser lidt mere “kynisk” på dette(!) opdager vi at de rene ideologiske argumenter netop ‘aldrig’ kan danne grundlag for rene demokratiske beslutninger – disse argumenter blokkere ganske enkelt for vores udsyn, og dermed vores beslutningskraft. Det politiske system er netop opbygget omkring ideologierne og derfor har det taget ca. uforholdsmæssigt lang tid at kommer hertil hvor vi er i dag.

    Observation: De få ideer som har overlevet de skiftende flertal er netop dem som ‘ikke’ har en gennemskuelig ideologisk grundlag – så hen af vejen vil de ideologibaserede politiske konstruktioner forsvinde eller udvandes. Det som bliver tilbage er altså de politisk bæredygtige konstruktioner – det tager typisk 2-5 regeringsskift før en ide når det punkt.

    Der ikke er så mange offentlige ideologiske kampe at kæmpe længere – men der er plads til at arbejde med ideologien på det “subjektive” plan. Dette sker i samme moment hvor vi, via intimteknologier, evalueringer og kontroller kan gennemføre en reel ‘ideologi kontrol’ på det subjektive plan – helt a la 1984.

    Min vurdering er at det er en kombination af flere trend som bliver afgørende:
    1) De skiftende siddende regering kan gennemtvinge deres ideologier – med de teknologier som p.t. er ved at blive implementeret i folkeskolen og erhvervsliv
    2) Multinationale virksomheder kan viden globale markedsandele – hvorefter andre, via opkøb, kan “gennetvinge” deres værdier (fx Google eller MS)
    3) Ingen af systemerne kan håndtere de sociale, politiske, ideologiske problematikker – som globaliseringen rent faktisk udvirker
    4) En eller flere af de større lande mod øst vil gennemføre deres ideologier – via de systemer som vi er ved at udvikle

    99) De reelle miljøproblemer, og de deraf følgende sociale konsekvenser, vil på samme “tvinge” os til at reagere ud fra vores egene egoistiske hensigter

    At alt dette kan udfolde sig på denne måde skyldes, at de politiske systemer er ‘designet’ til at arbejde med ideologier og ikke med bæredygtighed.

    Ny alliance er altså endnu et symptom på hvordan politik, og værdiledelse, fungere – desværre kan man ikke udvikle bæredygtige koncepter i det miljø.

    MVH Per

  13. Per Feldvoss Olsen

    Hej Helle,
    Der findes faktisk ‘statsmænd’ i denne verden – en enkelt tjener milliarder på at på at gennemskue det politiske system – hvorefter han filantropisk bruger overskud og viden, til netop de initiativer du peger på!

    Men vi leder fortsat efter værdige personer her i Danmark – som er i stand til at gennemføre det.

    MVH Per Olsen http://www.medomtanke.dk :-)

  14. Kristian Melchior Echwald

    Før bæredygtighed kan blive gennemført, er vi hver især nødt til selv at udvikle et større udsyn, en omsorg, der strækker sig ud til de næste mange generationer og en kærlighed til naturen og jorden i sig selv; ikke bare for alt det, naturen skænker os, men for den værdi, som naturen har i sig selv.

    Forleden mens jeg gik tur i skoven, fik jeg pludselig en stærk og levende erkendelse af, at jeg gik på noget levende, et levende væsen. Jorden er jo et væsen, fornemmede jeg.

    Efter det blev min gang anderledes. Normalt er jeg noget af en tramper, men med den fornemmelse af at gå på noget levende, fik jeg trang til at sætte mine fødder mere forsigtigt – nærmest som man ville gøre, hvis det var en babyhval, man gik på.

    Når jeg tænker på naturen med den bevidsthed, at den er levende og skal respekteres – måske kan man endda sige, at den er hellig – kan jeg også mærke de lidelser, den gennemgår, på grund af vores grådighed og ubetænksomhed.

    Vi kan hver især selv gøre megen gavn for naturen, endda uden at give afkald på ret meget. For 9 år siden stoppede jeg med at spise kød. Og året efter stoppede jeg også med at spise fisk.

    Den rovdrift, der sker på vores dyr, den elendige behandling, som de får i deres industrielle omgivelser, og det enorme energiforbrug, som er forbundet med dyrehold, er sørgelige forhold, og gør, at jeg virkelig håber, at mange andre vil blive vegetarer.

    Jeg var enormt glad for kød, men alligevel vil jeg sige, at det er et meget meget lille afsavn for mig at stoppe med at spise kød, når jeg tænker på, hvor meget mindre lidelse og mere bæredygtighed, der bliver resultatet til gengæld.


    For nu at tage Kolinds spørgsmål op:
    En vision for bæredygtighed kunne være den, at Jorden og alle dens skabninger er levende og elsk-værdige, og at vi derfor skal indrette vores lovgivning og også vore personlige handlinger efter det.

    Så målet er, at vores lovgivning, så vel som vore individuelle handlinger, afspejler vores kærlighed til og respekt for naturen og alle dens skabninger.

    Strategien: Lovgiverne er dem, der er bedst til at gennemføre ændringer i lovgivningen. Hvis vi gennem vore egne eksempler og vores ord, kan inspirere dem til at have respekt for og kærlighed til naturen i lige så høj grad som de har kærlighed til og respekt for landets borgere, så vil et bæredygtigt samfund komme af sig selv.

  15. Helle Munch Oldefar

    Ja, selvfølgelig findes der nogle filantroper. Jeg så f.eks. en dejlig udsendelse om Lars’ bror og hans arbejde i Nicaragua :-) Man bliver så glad og får bare sådan en lyst til at arbejde sammen med sådant et menneske. (Er det genetisk?) Bill Gates og mange flere…. men jeg mener også, at man skal tænke sådan (bæredygtigt) hele vejen til millionerne, og ikke først når de er rullet ind på kontoen i så store mængder, at man ikke kan overskue at bruge dem. Ikke at jeg ved noget om, hvordan hverken nævnte eller ikke nævnte har tjent deres penge – bare helt generelt.
    Hvor mange af os her på bloggen stiller spørgsmål til vores bankforbindelse? Hvor mange har en, der virkelig tænker bæredygtigt og ikke på aktionærerne? Ny Alliance har f.eks. Danske Bank som forbindelse, mes de ligeså godt kunne have f.eks. Folkesparekassen eller et andet JAK pengeinstitut – hvis en af deres værdier er bæredygtighed! Jeg har foreslået Anders Samuelsen det, men de har ikke ændret det – endnu ;-)

  16. Claus Christensen

    Som Kristian smukt beskriver det, er der nok en sammenhæng mellem bevidsthedsniveau og graden af bæredygtighed. Hvis man umiddelbart fornemmer og erkender den rigtige, bæredygtige handlemåde, rammer man nok i høj grad rigtigt end hvis den er resultat af intellektuelle overvejelser.

    På det grovere politiske, lovgivningsmæssige plan kan man dog også gøre en del ved at stille krav til virksomheder og personer.

    Uanset om det kommer oppefra eller nedefra vil en mere bæredygtig adfærd her i landet på et tidligere tidspunkt end udlandet have en konkurrencemæssig fordel, fordi erkendelsen af nødvendigheden af bæredygtighed trods alt er stigende globalt.

  17. Mikael Eg Andersen

    Højere grad af miljømæssig bæredygtighed samtidig med forbedring af konkurenceevne kunne måske opnåes ved at dele handlinger op, som i et regnskab, i

    Forbedringer

    Vedligehold

    Privatforbrug.

    Forbedringsdelen, altså udvikling, må ikke belastes af grønne afgifter eller konkurencesvækkende skatter og afgifter i det hele taget.
    Udvikling skal belønnes, ikke beskattes.

    Vedligeholdsdelen af miljøbelastningen skal afgiftsbelægges i en sådan grad, at man som virksomhed eller privatperson presses mod mere miljøvenlig handling, uden at handlingen “exporteres”, og dermed fjernes fra DKs lovgivning-og beskatningsområde.

    Privatdelen, altså de tiltag eller dele deraf, som alene virker bekvemmelighedsfremmende på miljøets bekostning uden af fremme produktion og reel velfærd, skal afgiftsbelægges i højere grad.

    Jeg kan godt se, at det er lidt i retning af “diff. moms-modellen” med de problemer dette kan give. Men alligevel.

    For egentlig burde alle GENERELLE miljø- og energiafgifter fjernes.
    De gør nemlig staten økonomisk afhængig af miljøbelastning og energiforbrug, og dermed staten træg i forhold til energi- og miljøAFlastende tiltag.

    Hvorfor tvinges jeg som landmand til at braklægge 8 pct. af min jord, så den solenergi, som årligt falder på den jord ikke opsamles?

    Hvorfor er der CO2-afgift på biodiesel så alle i DK kører på fossil-dielsel?

    Alene fordi energiafgiften er blevet et skatteobjekt i stedet for en adfærdsregulerende faktor.

    Hvis dette forhold ændres, kan øget bæredygtighed og -konkurenceevne måske gå hånd i hånd.

  18. Mikael Frausing

    Kære Lars
    Jeg hørte dig i P1 og blev ærligt talt forarget.
    Der er intet som helst ‘nyt’ ved Ny Alliance. Det er en gennemprøvet vælgerstrategi, nærmest en kliche, at præsentere sig selv som ‘det nye’ og være dem som står udenfor det etablerede system. Der luftes ud i øjeblikket og sættes tiltrængt strøm til det politiske liv, men nogen revolution bliver det ikke. Visionen om en balance mellem sammenhæng-, konkurrence- og skaberkraft er et godt pejlemærke, men dine forestillinger om at disse kan løftes ind i en harmonisk enhed hvor alle tilgodeses er jo bare klodset og naivt. Vi skal have konflikt, vi skal have prioriteringer og nogle grupper skal fremmes på bekostning af andre. Helst kun kortsigtet for at indhøste langsigtede gevinster, men heri består jo blot den poliske kamp. Når du dømmer DF ude er det jo (legitim) politisk interesse i at tilgodese bestemte grupper, ‘de kreative’, forhåbentligt til gavn for hele samfundet. Selvfølgelig giver det (legitim) modstand. Helt ned i sprogbrugen: ‘weblog, som vi alle kender og bruger’, er en udtalelse som dømmer folk ude der ikke er på forkant med teknologien – op imod 25% af befolkningen. Det er ikke dialog og slet ikke brugbart til at skabe sammenhængskraft, men måske ved du ikke bedre?
    Ny Alliance er ikke ‘nyt’. Alle de politiske visioner du plæderer for: kreativ folkeskole, frihed i offentlig sektor, skaberkraft, konkurrencekraft (fx lavere indkomstskatter, internationalt udsyn og åbenhed er ‘policies’ der er fostret og udviklet indenfor det bestående politiske system, særligt hos De Radikale. Det er ikke trængt ud, korrekt, men man kan vel anerkende det lange træk med politik-udvikling der er foregået de sidste 5-6 år istedet for at flanere på de store visioner og pege fingere af alle andre: ‘gammeldags!’

    tak for dine input til en vigtig debat
    bedste hilsner
    Mikael Frausing

  19. Per Feldvoss Olsen

    Helle,
    Der er netop en væsentlig farer i dette – for vi skal naturligvis ikke idealisere filantroperne. De rigtige statsmænd er dem der ikke gør dette for sig selv, men for at skabe langtsigtede demokratiske værdier. Den bagved liggende idealisme og politik er alt andet end lige ganske irrelevant!

    Derfor mener jeg heller ikke at vi ‘hver i sær’ skal flytte vores penge til en anden bank, her bør statsmanden træde til og ændre på systemet. Ellers bliver det jo en kamp mellem dig, mig og systemet. Den “korrekte” løsning ville (naturligvis) være at ATP fik langt mere “magt” – men her træder systemet netop igen ind og fokuserer på det subjektive ansvar (kan du se mønstret?).

    Det politiske system “tænker” p.t. slet ikke, det reproducere sig selv og dermed sine fejl – herved undergarves bæredygtigheden systematisk. Det som vi skal gøre – og det er muligt – er at tilføre “systemet” nogle nye ‘demokratiske mekanismer’ – hvorved vi ‘systematisk’ kan tænke udenfor systemet (“out of the box”).

    MVH Per Olsen

  20. Lars Kolind

    Jeg har kopieret Mikael Frausings indlæg over til næste blogpost, hvor jeg håber at I der vil diskutere Ny Alliance specifikt, fortsætter debatten. Jeg har selv skrevet en kommentar til Mikaels indlæg der!

  21. Helle Munch Oldefar

    Hej Per. Verden er fuld af selvrefererende systemer, og hvis ikke nogen ‘hver især’ indefra forsøger at gøre noget, så sker der intet. Jeg er da ligeglad med om folk flytter pengeinstitut, men stiller du spørgsmål til dit pengeinstituts involveren i bæredygtighed? Eller er det bare tomme ord uden handling bag? Jeg mener – måske naivt – at vi forbrugere har en stor magt, hvis vi vil ha’ den!
    En ‘statsmand’ kan først suverænt gøre noget, når han/hun har fuld kontrol/magt, og så er det diktatur. Oplyst enevælde som i Bhutan er måske den bedste styreform, men det får vi aldrig indført – og godt for det ;-)
    Hvis ‘det er muligt’, hvad er det så for specifikke mekanismer, der skal tilføres af den statsmand?

  22. Jette Jakobsen

    Bæredygtighed, skal tages meget alvorligt..verden skal gerne holde, til andre end os. Jeg vil gerne give noget til de kommende mennesker. Noget der ikke er ødelagt.
    Jeg kan en sand fortælling, som bestemt ikke har noget med bæredygtighed at gøre, desværre praktiseres det vist endnu.
    Vi er selvfølge i mit eget arbejdsmiljø igen. Det er der jeg ved hvad jeg taler om, men ikke altid forstår politikere.
    For ca. 8-10 år siden, blev det meget moderne at nedlægge køkkener på vores plejehjem. Selv nogle der lige var bygget om. Det var vist “køkkenpigerne”, som kostede for meget. De skulle hen i fælleskøkkener og lave mad til mange flere…så fik kommunerne mere arbejde for pengene. Jeg tror det var derfor.
    Nu blev og bliver der brugt energi til at lave maden, fryse og opbevare den, køre den rundt i kommunen, pakket i dyre engangs alubakker, som kræver meget energi at fremstille og forurener meget. Der blev købt store frysere og bygget “modtagerkøkkener” på plejehjemmene.Når så maden skulle spises, blev der brugt energi igen, til at varme den op. Det mad der ikke blev spist, det var en del..skulle smides i affaldsspanden, ikke noget med at lave frikadellemadder af det. Nej det havde jo været varmet flere gange, så det er forbudt. Det var/er rigtig meget mad, der kommer i affaldsspanden. Nå…det gør måske ikke så meget, de ældre betaler jo, og vores miljø. Her taler jeg slet ikke om madens smag og næringsindhold, heller ikke om de ældre spiser den med glæde..eller fordi der ikke er andre muligheder. Vi ved jo godt de ældre bliver for tynde og har mangelsygdomme i vores rige land. Altså de ældre , der er på offenlig køle/frost mad.

  23. Claus Christensen

    Godt eksempel Jette.
    Det er vel også udtryk for kassetænkning. Kommunen ser på fordele og ulemper – for kommunen. Men meget lidt på fordele og ulemper for borgeren og for miljøet.

    Hvis man lagde nogle solide afgifter på engangsemballage, brændstof m.v., kunne det være, beslutningen blev en anden.

    Når man nedlægger skoler, hospitaler mv. burde man også medregne den miljøbelastning og det tidsforbrug, der er, når brugere og pårørende skal transportere sig mere.

    Hvis man gør det lettere at oprette små private elller selvejende institutioner lokalt, som får samme støtte pr. bruger som tilsvarende institutioner, tror jeg, vi vil se mere mangfoldighed og bedre kvalitet. Lad os få mere frihed og frisk luft i den offentlige sektor. Der er i høj grad brug for fri konkurrence.

    Den offentlige sektor er desværre præget af store tunge, uintelligente og ufleksible systemer, der bruger alt for mange ressourcer på administration. Det nytter dog ikke meget med selvejende institutioner, hvis de reelt fungerer som en del af et større dårligt fungerende system. Derved styres de snarere af embedsmænd og bureaukrater, hvis loyalitet ligger højere i systemet end af rigtige ledere, der kan få begejstringen frem i medarbejderne. Hvis alt er bestemt oppefra af bureaukrater, er det forståeligt, hvis medarbejderne bliver zombier og den offentlige sektor en belastning for samfundsøkonomien.

    Hvis man ikke vil lave systemet om, er det bedre at udsulte det. Det er ikke løsningen at bruge flere skattekroner på en planøkonomisk, bureaukratisk offentlig sektor – derved får vi blot flere dårlige ledere og mere bureaukrati i den offentlige sektor.

  24. Lars Kolind

    Jeg håber ikke at nogen bliver sure når jeg efterlyser lidt mere luft under vingerne i den her debat. Danmark bør efter min mening have en politik for bæredygtighed og den må vi da kunne hjælpe med at formulere. Jeg er enig i næsten al kritikken i de foregående indlæg, men synes at det konstruktive mangler. Jeg prøver at lægge for:
    Hidtil har dansk politik for bæredygtighed handlet om især to ting: 1) grønne afgifter til begrænsning af forbrug af energi og reduktion af brug/udslip af miljøbelastende stoffer, og 2) fremme af en enkelt sektor, nemlig vindkraft, gennem store økonomiske incitamenter og bidrag til forskning/udvikling mv.
    Begge dele har jeg det fint med, men jeg efterlyser noget mere perspektivrigt, f.eks. at vi traf en politisk beslutning om at vi ville gøre Danmark til frontløber for bæredygtighed på samme måde som Schweiz er det for Røde Kors og USA er det for rumforskning.
    I praksis kunne det bl.a. indebære:
    1) Danmark tager initiativ til udvikling af et nationalt index for bæredygtighed ligesom IMD’s World Competitiveness Index. Alle lande rangordnes efter det nye index som får premiere på klimatopmødet i København (The World Sustainability Index).
    2) Danmark sætter massivt ind på at komme på førstepladsen; altså verdens mest bæredygtige land. Det bruger vi kraftigt i markedsføringen af Danmark og danske produkter.
    3) Danmark etablerer et internationalt forskningscenter for bæredygtighed i globalt perspektiv – gerne i form af et forskningsskib og en base i Danmark (Galathea 4). Temaet skal ikke alene være havforskning, men forskning i alle aspekter af bæredygtighed. Skibet skal samtidig være frontfigur i branding af Danmark.
    4)Danmark udvælger enkelte forskningsfelter, hvor vi har særlige forudsætninger, og investerer massivt heri, f.eks. vindkraft, energisystemer hvor mange kilder virker sammen, optimal energianvendelse i husholdninger eller bygninger, biomasse energi (bl.a. biodiesel) osv. På alle felter i form af offentligt/privat samspil med henblik på at Danmark selv bliver mere bæredygtigt samtidig med at vi skaber jobs og eksportmuligheder.
    5)Skatte- og afgiftsomlægninger, som stærkere end nu fremmer bæredygtig adfærd i virksomheder og husholdninger.
    Er det ikke sådan noget, der skal til?

  25. Paul Hegedahl

    Kære Lars

    Nu er dine spørgsmål klare og interessante at drøfte. Der findes en anden interessant blogdiskussion: bibliopatens.weblog.dk Den foregår i rammerne af Dagbladet Politiken. Ved at nævne den tydeligt i Politikken, fik den tilgang af mange interesserede i legen med litteratur. Jeg synes, der er alt for få, der deltager i diskussionen på din blog. Kunne man forestille sig, at der blev noget mere omtale af den andre steder? De spørgsmål, du nu opstiller er værd at drøfte – og de er værd at drøfte i en meget bredere kreds. Kunne vi ikke alle – via email eller på andre måder – prøve at gøre nogle mennesker i vores respektive netværk interesserede i at være med.
    Med venlig hilsen
    Paul Hegedahl

  26. Claus Christensen

    Der findes vist i forvejen et The World Sustainability Index, hvor Danmark i 2005 opnåede en lidt skuffende 26. plads (se
    http://www.yale.edu/esi/ESI2005_Main_Report.pdf)

    Det lyder iøvrigt som nogle udmærkede forslag i Kolinds indlæg ovenfor, men det er altafgørende, at den offentlige sektor bliver mere fleksibel og netværksorienteret. Her tror jeg på mindre selvstændige, enheder, der ikke er bundet ind i et bureaukrati og en planøkonomisk tilgang af sovjetiske dimensioner. Hvis de offentlige institutioner skal spille med – og mange af forslagene forudsætter offentligt-privat samarbejde – skal der mere frihed ind i den offentlige sektor. Det afgørende er ikke skåltalernes indhold, men hvad det bliver til i praksis. Der er ikke brug for vingesus, men løsninger, der virker i praksis.

    For et lille land som Danmark er det lidt af et dillemma, om man skal satse på få områder eller bredt. Hvis man kan opbygge en bred forskningsmæssig platform, der kan anvendes indenfor mange forskellige områder i et samarbejde internationalt, vil det nok være det bedste.

    En af de måder, hvorpå vi kan holde på de spændende virksomheder indenfor bæredygtighed er netop at opbygge offentlige forksningsinstitutioner, der kan tiltrække virksomheder, der udvikler bæredygtige løsninger. Offentlige institutioner udmærker sig jo ved, at de ikke outsources, hvilket ikke er uvæsentligt, når videnproduktion foregår overalt i verden.

  27. Paul Hegedahl

    For hvad det er værd, er jeg meget enig med Claus Christensen. En af vejene frem for Danmark som samfund og som en røst, man vil høre på i Verden, er et bevidst, tværfagligt arbejde. Jeg har nævnt bogen af Christopher Meyer & Stan Davis: “It’s Alive: The Coming Convergence of Information, Biology, and Business” før – men gør det altså igen. En bevidst satsning på videnskabelig tværfaglighed med kreativitet som drivkraft vil give resultat. Jeg er ligeledes helt overbevist om, at den nuværende regeringskonstellation med dens støtte aldrig vil formå denne ændring. Dermed ikke sagt, at regeringen ikke har ildsjæle (fx er Connie Hedegaard værd at satse på).
    Ligeledes synes jeg, det er virkelig godt og klart set af Claus Christensen, at ny viden i den offentlige sektor vil øges ved større frihed – men uden bevidstløs outsourcing. Samarbejde mellem sektorerne, men med den offentlige institution som styrende vil stadig være attraktivt.
    Med venlig hilsen
    Paul Hegedahl

  28. Lars Kolind

    World Sustainability Index.
    Tak for henvisningen hertil – jeg vidste faktisk ikke at Yale allerede havde et sådant. Det vil jeg studere nærmere. Eksemplet viser endnu engang styrken ved et “socialt medie” som en blog: Når mange bidrager bliver vi alle klogere!
    Tak også for henvisningen til Christopher Meyer & Stan Davis: “It’s Alive: The Coming Convergence of Information, Biology, and Business”.
    Den må jeg skaffe mig og læse.
    Glæder mig til flere kommentarer – også fra nye læsere..

  29. Joachim Hjerl

    Jeg synes det er et fint spørgsmål, men har det samtidig sådan, at vi egentlig ikke fra politisk side behøver at gøre os så store anstrengelser for at sprænge modsætningsforholdet mellem bæredygtighed og konkurrenceevne. Som med så mange andre ting, så er denne modsætning i fuld gang med at erodere væk under fødderne på os gennem ganske almindelige menneskers dagligdags erfaringer og valg. (For der er nok ingen tvivl om, at det er her forandringen skal komme fra – nedefra. Det er svært for alvor at se hvorfor en virksomhed skulle satse på produkter, der ikke efterspørges – uanset hvor lysende en glorie det måtte forlene den med).
    Et fantastisk eksempel er elsparepærer, A++ køleskabe, A-mærkede cirkulationspumper osv. Her kan det rent faktisk betale sig (økonomisk) at handle bæredygtigt. Du sparer masser af penge som forbruger på at købe en elsparepære frem for en almindelig glødepære – og redder samtidig verden.
    Det tager selvfølgelig noget tid før nok mennesker har fået den erfaring, at elsparepærer er helt forrygende, og i mellemtiden kune man eventuelt fra politisk side gå ind og foretage tidsafgrænsede markeds-subsidieringer, og dermed gøre besparelsen så stor og synlig, at man simpelthen ikke kan undgå at få øje på den (problemet er jo fx med elsparepærer, at de i anskaffelsespris er væsentligt dyrere, og først over tid sparer forbrugeren for masser af penge). Kortvarige subsidieringer er noget Elsparefonden fx havde stort held med i forbindelse med omlægningen til A-mærkede køleskabe for nogle år tilbage.

  30. Jette Jakobsen

    Det skal nemlig komme nedefra, man kan ikke sælge ting, som mennesker ikke mener de behøver. Jeg kan huske hvordan der blev set på økologer i 1970 erne. Det var vist nogle halvtossede, arbejdssky nogle ikke? I dag bor jeg tæt på Aarstiderne, som er en stor forretning. De havde det bestemt ikke nemt i starten..nu skulle det vist gå fint. Det er blevet en rigtig stor arbejdsplads. Mennesker skal lære deres børn at passe på verden. Det sker også, lige fra børnehaven…så vi er på vej. Jeg kan huske at min søn lærte om vedvarend energi i 3-4 klasse. Der blev bygget vind og vandmøller, som kunne få en pære til at lyse. lavet kompost beholdere, til grønt affald på skolen og i kan tro at børnene kunne sortere, og huske os voksne på det. Der er ingen som behøver at leve i stenalderen for at have et bæredyktig hjem. Vi har både opvaskemaskine og vaskemaskine, computere, alle moderne hjælpemidler i køkken og bad. Der er bare nogle ting som vi skal huske, for miljøets skyld. Bruge tørresnor om sommeren, fylde maskiner op, købe miljøneutrale sæber m.m. A. mærkede hvidevarer er en selvfølge, ikke købe nyt, bare fordi der er kommet nyt, aflevere affald rigtigt, solvarme til det varme vand om sommeren, finsk masseovn om vinteren, vindenergi fra elværket.Solceller er lidt for dyre endnu, cykle hvor det kan lade sig gøre, ikke købe jordbær i december (de er i fryseren), heller ikke kød fra Australien (vi har masser i Danmark), have en brændstof økonomisk bil og ikke skifte ud hele tiden.
    Se sådan kan mennesker nemt leve, hvis de vil, men er der vækst nok i det? Måske er der grænser for vækst? Er vækst nogle helt andre ting i fremtiden? Hvis alle brugte lige så lidt penge på forbrug, som i min familie..ville der ikke være stor omsætning i nye køb/smid væk ting. Er der ikke mange som lever af den mentalitet? Det må også give arbejdspladser…måske mest i Kina og andre steder hvor arbejdskraft er billig. Det er sværet at finde ud af..for mig. Når jeg tænker på hvor længe jeg sparede til min første kaffemaskine dengang først i 1970 erne. Den kostede 295 kr. I dag kan jeg få en til under 100 kr. Den kan jo ikke holde i 12 år, som min den første, men 1 år og derefter fylde på lossepladsen, sådanne nogle ting mener jeg vi skal væk fra.Jeg laver rigtig god kaffe på et genbrugsfilter, af kaffe fra en økologisk kaffefarm..hvor dem der dyrker kaffen får pengene. Det koster flere penge ja, men så bruger jeg mindre andre steder. Vi mangler jo ikke noget…bare lidt mere tid.

  31. Jette Jakobsen

    Nu vil jeg prøve at skrive kort, men det er svært for mig. Det jeg mener er: Hvis vi nu alle blev “snusfornuftige” i bæredygtighed. Kunne vi så leve ordentligt i verden. Så skulle vi til at dele og ikke være så rige. For på en måde lever vi af “at klippe hinanden” og forbruge mene og mere. I kan nok læse at jeg mener at alle har lige ret, til et godt liv på denne jord. Det må være bæredygtighed på global plan. Så var der heller ikke så meget at slås om! Jeg ved jo godt at jeg er blåøjet…så det behøver i ikke at skrive.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.