Fremtidens Offentlige Sektor 2: Fra omkostning til værdi.

Her er det andet forslag jeg stillede ved Det Kriminalpræventive Råds årsmøde 28. marts: Vi skal måle på en ny måde.

Når folketingets partier skal prale med hvor meget godt de gør for Danmark, taler de altid om hvor mange millioner de har afsat til et bestemt formål, f.eks. 100 millioner mere til politiet. Her det meningen at vi borgere skal klappe. Det skal vi også når kommunalbestyrelsen beslutter at nedlægge tre små børnehaver fordi kommunen dermed kan spare en million kr. på årsbasis. Hurra!

Men det er nonsens. For i sig selv siger en bevilling eller besparelse intet om den værdi for samfundet, der kommer ud af det hele. Kun at der skal bruges flere eller færre penge på en bestemt aktivitet. Og på mystisk vis får borgerne det indtryk at både flere penge til et område er positivt samtidig med at besparelser også er positive. Der er da noget galt i regnestykket!

Og det er der i sandhed. Fejlen opstår fordi vi fokuserer på hvad alting koster uden at ane hvad noget som helst er værd. Fik du den?

Vi måler altså det forkerte. Vi måler omkostningen, men mangler værdien. Vi mangler status:

En erhvervsvirksomhed har lige som en offentlig virksomhed et driftsregnskab: Årets indtægter, udgifter og resultat. Men derudover laver erhvervsvirksomheden en status: Aktiver og passiver.

Aktiverne er værdien af alt det, virksomheden ejer, f.eks. bygninger, maskiner, varelager, rettigheder (patenter), varemærker og så selvfølgelig kassebeholdningen. Hertil kommer at virksomhederne er i fuld gang med at finde metoder til at måle andre ting der har værdi, f.eks. værdien af den viden, medarbejderne har, eller værdien af en stor og loyal kundekreds. Aktiverne er alt det der har værdi nu, og det der kan skaffe fremtidige indtægter og dermed få værdi fremover.

Passiverne er foruden egenkapitalen alle de forpligtelser, virksomheden har. Banklån og kreditorer siger sig selv, men også sådan noget som de fremtidige forpligtelser der følger af at virksomheden har ydet garanti på de varer, den har solgt. En forpligtelse skal ind i regnskabet hvis den truer på et eller andet tidspunkt i fremtiden.

Men en kommunes regnskab har normalt ingen status. Der står f.eks. ikke at kommunen har 100 hårde kriminelle unge der hver må forventes at koste samfundet 20 eller 50 millioner kr. i resten af deres levetid. Det er to eller fem milliarder kr (her er ikke regnet med inflation og renter).

Det er farlige tal som vi helst vil skjule fordi de kan misbruges. Men hvis tallene bruges fornuftigt kan de være af stor værdi. For hvis en vellykket projekt til forebyggelse af kriminalitet (f.eks. Ung i job som jeg omtalte på bloggen for nogle dage siden) kan bringe f.eks. 20 unge væk fra en kriminel løbebane, så kan statustallene pludselig gøre værdien af projektet meget synlig: Kommunens status bliver forbedret med 400 Mkr. eller mere. Her er den million kr. som projektet koster, intet i forhold til værdien på de 400 millioner. På den måde kommunen regner på i dag, er den ene million bare en omkostning, som i princippet altid er af det onde. Hvis man regnede rigtigt ville millionen vise sig at være en fantastisk investering i fremtiden.

Det siger sig selv at det ikke er helt let at regne på den måde, jeg foreslår. Og nogle tal kan misbruges. Men hvis vi vil træffe de rigtige beslutninger er vi nødt til at regne rigtigt. Og det er egentlig bare det, jeg foreslår.

Hvad mener du?

27 kommentarer til “Fremtidens Offentlige Sektor 2: Fra omkostning til værdi.”

  1. Marc Jeilman

    Kære Lars,

    Jeg har bemærket at du brænder for at gøre en forskel i Danmark A/S. Jeg er enig i din betragtning relateret til ‘værdi’.

    Buffet har selv formuleret; ‘Pris er det du betaler medens værdi, er det du får’.

    Perception betyder alt. Politik/ Ideologi er jo et spørgsmål om perception. Velfærdssamfundet er en model. En størrelse der også skal undergå en transformation. Ligesom alle virksomheder oplever krav om innovation.

    Velfærdssamfundet har en konkurrent. En virksomhed hvor flertallet er ansat i den private sektor. En virksomhed hvor en borger har større medindflydelse på sit bidrag til ‘kassen’.

    Et samfund uden Jantelov. Et samfund hvor de unge og spirende kræfter ikke tvinges til at flygte til ‘incitamentsøkonomien’ i London, Dubai eller Shanghai.

    Note; Jeg ville personligt vælge en anden skurk end politiet. Sikkerheden for vores børn på den åbne gade er efterhånden en af de få tilbageværende fordele ved dette lille land. Vigtigt at værne om sikkerhed og derfor vigtigt at tilføre midler til vores ordensmagt. (ikke at jeg er modstander af børnehaver etc… jeg har selv 4 børn).

    Hip Hip for en nødvendig transformation af Danmark A/S.

    Hilsen
    Marc

  2. Birgitte Saltorp

    Fremragende tænkt. Tankegangen om etisk regnskab kunne inddrages.

  3. Gunner E. Larsen

    Ja udtrykket “people know the price of everything and the value of nothing” kommer her til til sin ret. Desuden tænker jeg på en “skrøne” jeg hørte for en del år siden om et kinesisk samfund hvor lægerne blev aflønnet ikke efter, hvor mange syge der er, men eftet antallet af raske i det pågældende samfund.

  4. Anni Løndal de Lichtenberg

    Og jeg vil stemme på dig, uanset hvilket parti du stiller op for – alternativt: lav dit eget. Du passer heldigvis ikke ind nogen steder ;-)

    Forslag til partinavn:

    Kaso

    KApitalisme/SOcialisme, for de kan nemlig ikke undvære hinanden i en demokratisk velfærdsstats.

  5. henrik corfitz

    det er dog rart at se tingene sat op på en anden måde end bare udgifter.
    Her ser jeg vuggestue, børnehaver, skole, universitet som offeromkostninger, noget der er nødvendigt for at sikre vores fremtidige samfund dvs indtægter viden gode mennesker etc. Der mig til stor undren at se den grad der skæres ned her.

  6. Lars Kolind

    Tak for kommentarerne; især Annis – jeg er beæret over at du ville stemme på mig! Der er dog ikke umiddelbart udsigt til at stiller op for noget parti – har svært ved at finde mig til rette i dem, vi har.
    Men ellers: Jeg er meget optaget af at lære at skelne imellem omkostning (pris) og værdi. Her hjælper Warren Buffet citatet som findes i Marc Jeilmans kommentar ovenfor. Hvorfor er der så ingen der rigtig interesserer sig for værdi?

  7. Anni Løndal de Lichtenberg

    Kære Lars,

    Du spørger, hvorfor ingen interesserer sig for værdien. Jeg tror, du selv har svaret. Det er nok for uoverskueligt. For svært. For langsigtet :-( For abstrakt for vælgerne :-(

    Jeg har i 5 år forsøgt at råbe omverdenen op bare for at få dem til at forstå, at det er helt forkert at se hele børne/unge-området, som en omkostning. Man bør betragte det som en investering og især bør man regne på, hvad tabet er, hvis investeringen ikke laves.

    Men i Danmark er børne- og ungeområdet en omkostning. I Sverige betragtes det nationaløkonomisk som en investering.

    Der er rigtig lang vej i Danmark.

    Ja, Lars, jeg har før – og flere gange – tænkt: HVorfor laver Lars ikke sit eget parti.

    Jeg vil godt hjælpe dig med at samle de 20.000 underskrifter.

    Bare sig til, når du er klar. For det tror jeg, du bliver en dag.

    Men vær sød ikke at vente for længe.

    Danmark har brug for dig.

  8. Farmer

    Man intereserer sig ikke for værdi og gennemfører dermed ikke statussiden af regnskabet fordi det er der, det svære ligger.

    Statussiden i regnskabet er jo reelt et budget.
    Vi gør ikke op, hvad varen er værd på statustidspunktet men på det kommende “salgstidspunkt”, altså svarende til når børnehavebarnet senere skal udføre givende aktiviteter for sig selv og omgivelserne.

    Opgørelsesmetode findes der vel reelt ingen af, så det er med at komme igang.
    Og det må være muligt at værdisætte mere konkret i den offentlige sektor.

    Som juletræsproducent med nyårsregnskab har jeg reelt samme problemstilling:
    På statusdagen 31. december er juletræer værdiløse; kan afhentes frit ved enhver affaldscontainer.
    Alligevel fastsætter jeg en værdi for mine træer i plantagen udfra en forventning til værdien i nov./dec. de næste 1-10 år frem.

    Som skolebestyrelsesformand aflægger jeg på bestyrelsens vegne årsrapport for vor skole, hvor vi forsøger at gøre en slags status.
    Hvorledes opnås der målbare værdiansættelser for selv et så afgrænset og veldefineret område?
    Her forfalder jeg let til brug af rummelige ord.

    Det må sandt nok ændres.
    Tak for inspirationen.

  9. Bjarne Balle

    Yes – Lars Kolind som statsminister !!

    Det giver mening.

  10. Anni Løndal de Lichtenberg

    Forestil dig, at vi får stemt Lars ind som statsminister.

    En mand, som ville påtage sig opgaven, fordi han vil Danmark og Verden det godt (indflydelse), og ikke fordi, hans personlige ambition er at blive statsminister (magt), og fordi VI mener, at han kan gøre den forskel, som vil føre Danmark bedre end godt nok ind i globaliseringstiden med en dyb forståelse af, at Ting Hænger Sammmen. At indenrigs- og udenrigspolitik er snævert forbundne.

    Forestil dig, at Lars bliver statsminister.

    Forestil dig, hvad det vil betyde for Danmark, at have en statsminister, som har påtaget sig jobbet, selvom han både kunne have tjent væsentlig flere penge på egne sysler, og som har så mange jern i ilden, at det ville koste ham temmelig meget, at påtage sig jobbet, som landets leder.

    Hvornår har vi sidst haft en statsminister, som ikke hele sit liv havde statsministerposten for øje, og undervejs glemt, hvorfor han ville være statsminister?

    Forestil dig, at vi har en statsminister, som ikke vil slå knuder på sig selv og sin moral for at beholde taburetten.

    Forestil dig, at vi har en statsminister, som ikke går på kompromis med sin egen personlige integritet.

    En statsminister, som kun skifter standpunkt, fordi han er blevet klogere, og som altid har det overordnede formål for øje: “Til samfundets bedste nu og på sigt”

    En statsminister, som ikke bruger gøgl, snuhed og narrestreger for at bevare magten, men som har magten, fordi vælgerne led så meget af politikerlede, at de ledte efter en egnet statsminister uden for Christiansborg.

    Forestil dig en situation, hvor det er vælgerne, der rekrutterer statsministeren, og ikke statsministeren in spe, der rekrutterer vælgerne.

    F O L K E S T Y R E

    Hvorfor skal vi vælgere, vælge blandt nogle kandidater, som vi ikke ser, som egnede? Hvorfor går vi ikke ud og udpeger det menneske, som vi ser som den bedst egnede?

    Det er dét, jeg prøver på.

    Jeg peger på Lars Kolind. (Gad vide om man kan tale om offentligt ombud ;-) ? Kan man mon tvinge en mand til at være statsminister? ;-)

    Forestil dig, at vi har en statsminister, som har påtaget sig jobbet, fordi vælgerne har bedt ham stille op.

    Jeg har utrolig svært ved at forestille mig, at Lars nogen sinde vil kunne blive angrebet af magtsyge, og han kommer heller aldrig til at tro, at han kan gå på vandet. For disse kedelige egenskaber ville have vist sig forlængst, hvis Lars havde disse tendenser.

    Lars tænker i Det Hele Menneske (globalt set). Lars har overblikket – både nationalt og globalt – og evnen til at bevare overblikket. Lars er ikke naiv omkring magtspillet, han er en super dygtig forhandler og han evner at samarbejde – udnytte den kollektive intelligens – til alles bedste. Og så er Lars myreflittig, samtidig med, at Lars ved, at tid til reflektion, er dét, der giver de bedste beslutninger.

    Lars har en høj moral, et stort samfundssind og hans holdninger og handlinger stemmer over ens og har gjort det alle de år, hvor jeg har fulgt Lars.

    Lars er tydelig.

    Lars er troværdig.

    Lars har karisme.

    Lars har høj gennemslagskraft.

    Lars har et enormt energiniveau, og dette kombineret med Lars intellektuelle formåen og sociale kompetence og følelsesmæssige intelligens kan ikke blive andet en succes for Danmark.

    Lars har visioner. Og Lars har bevist, at han evner at omsætte visionerne til handlinger, så målene nåes.

    Lars gennemfører dét, som han har sat sig for, og han evner at trække alle med i mål.

    Lars er hverken kapitalist eller socialist. Han er begge dele! Og i en bedre verden, kan socialisme og kapitalisme ikke undvære hinanden.

    Jeg tror på, at Lars ville kunne samle landet.

    Hvordan får vi Lars ind som statsminister?

    Og JA, jeg mener det helt alvorligt!

  11. Anni Løndal de Lichtenberg

    P.S.

    Flere har spurgt, hvilke relationer, jeg har til Lars, og det skylder jeg måske en forklaring på.

    På trods af mit navn, så er jeg altså på ingen måde i familie med Lars Kolind.

    Mit navn stammer fra 1904, hvor det blev muligt at tage navneforandring.

    En af mine forfædre arbejdede på godset Løndal – vistnok som staldknægt – , og blev altid kaldt “Jens fra Løndal”, og så synes han altså lige så godt, at han kunne tage navneforandring til Jens Løndal.

    Der er altid en fornuftig forklaring omend den ofte er kedelig jordbunden ;-)

    Jeg har derfor ingen familliære eller venskabelige relationer til Lars. Min relation til Lars, er, at jeg har fulgt hans karriere, og jeg har kunnet li´ hvad jeg har set.

    Igennem årene har jeg af og til spurgt Lars om hans mening om dette eller hint, og jeg har altid fået, hvad jeg ønskede: en berigende dialog.

    Kun én gang for år tilbage, har jeg mødt Lars og hans hustru sådan øje til øje – og det var et rent tilfælde. Men jeg var glad for dette tilfældige møde, for den Lars, som jeg mødte, var ham jeg følte, jeg kendte fra faglitteraturen, medierne og udtalelserne fra bl.a. hans medarbejdere. Det hele hang fint sammen.

    Nogen gange, synes man slet ikke, at man kan genkende personen, når man endelig står øje til øje. Men det kunne jeg i tilfældet med Lars.

    Lars er Lars – hele vejen igennem og i alle situationer. Lars er ikke medie-spin-skabt

    Så er dét sat på plads.

  12. Bjarne Balle

    Ja, jeg har ingen problemer med at forestille mig det. Den ligger jo lige til højrebenet !

    Og selvom det er et sindsygt projekt, så forsyner flere af vore politikere os jo på jævnlig basis med rigelig motivation til at der ikke er nogen fare for at løbe tør for det. I dag var det så den kommende – og må man nok tilføje – allerede meget lovende undervisningsminister Martin Henriksens (DF), der afslørende sine planer for hvordan folkeskolepoderne bliver rustet til at klare sig godt i et globalt videnssamfund. Eller det vel et Dansk landbrugssamfund, der er rammen? Anyway – efter de nationale tests (der jo gik fint igennem!) kommer så mere centralisering (efter devisen: man kan aldrig få for meget af en god ting !), mere latin og morgensang…..hmpf ? Og ikke at forglemme mindre engelsk i Fredericia…. haha…

    Hvornår kører valgbussen ?

  13. Birgitte Saltorp

    Når vi rammer jorden med fødderne, må vi konstatere, at Kolind til “Chefens Sjæl” på DR2 udtalte, at han ønskede at være fri agent med mulighed for at holdningspåvirke – som statsminister ville han være bundet af aftaler mellem regeringspartier og meget andet. Med mindre han danner en regering helt uden folk med politisk tilhørsforhold.

    Tanken er et spændende eksperiment, og mens vi er ved eksperimenterne, skulle vi måske give folketinget afstemnings-fri i to år, så de kunne få gennemarbejdet lovene, og de offentligt ansatte kunne lære dem (lovene) at kende, inden de blev skiftet ud med nye. Vi lider under det “lovgivningskompleks”, at hver gang medierne fokuserer mere end 1 dag på en sag med et menneskeligt ansigt, hyler befolkningen og med dem politikerne på ny, hurtigt gennemført lovgivning på området. Det bliver nemt noget sjusk. – Hvis vi skal skabe reel værdi, er vi nødt til at standse op og overveje tingene nøjere.

    Der SKAL ske noget i dansk politik, hvis ikke størstedelen af befolkningen skal føle, at det ikke er nogen nytte til at bevæge sig over i stemmelokalet på valgdagen. Jeg tror også på, at Lars Kolind kan være med-inspirator til, at det sker, men vi er mange, mange andre, som også er nødt til at engagere os, hvis projektet skal lykkes.

    Kunne man forestille sig en “valgbus”, der bestod af mennesker med (sandsynligvis) vidt forskellige politiske observanser, som drog rundt i landet, måske endda sogn for sogn på gammeldags manér, for at skabe en ny holdning til Danmarks fremtid? At inspirerede og mennesker lavede en slagplan for at ændre tankegangen over det ganske land, og førte den ud i livet!

  14. Anni Løndal de Lichtenberg

    Ja, lad os prøve at lave en brainstorming.

    I en regering, hvor ministrene har tillid til, at statsministeren lytter til alle synspunkter, og derefter tager den rigtige beslutning for Danmark og Verden, da kan en minister vel godt leve med, at være uenig med statsministeren på nogen punkter? Især hvis det er helt ok, at ministeren giver udtryk for sin uenighed, men samtidig siger: Jeg er minister for xxx, og det er Lars Kolind, som har overblikket. Jeg er ikke ekspert på det område, som vi er uenige i, og da jeg har tillid til, at Lars Kolind tager den rigtige beslutning, så skal du egentlig mere se min uenighed, som input til beslutningsprocessen. Om jeg stadig er uenig? Ja, det er jeg nok, men jeg er sikker på, at hvis jeg brugte mere tid på at undersøge problematikken, så ville jeg nok nærme mig enighed. Men nu vil jeg bruge tid på dét, som er mit ansvar.

    Men mon pressen og befolkningen kan lære at leve med, at der er uenighed internt i regeringen uden at de straks ser det som en skandale og en svækkelse af regeringen? Mon pressen og borgerne kan lære at se uenighed som en styrke? En garanti for, at beslutningsprocessen har være kvalitativ?

    Kunne man forestille sig en regering, hvor ministrene udnævnes efter, hvilke emner de virkelig brænder for og som de ved noget om, og hvor ministeren og statsministeren er nogenlunde enig i de overordnede politiker inden for ministerens område, mens de måske slet ikke er enige om nogen af de områder, som ligger uden for ministerens hjertesag?

    Eks.
    En person brænder for miljøområdet. Statsministeren og miljø-personen er enige på dette område. Men miljø-personen er ikke enig med statsministeren om f.eks. uddannelsesområdet, men det betyder mindre for miljøpersonen, og statsministeren ser det som en fordel, at de er uenige på andre områder, for det vil give en bedre debat og beslutningsproces.

    På den måde, ville Lars kunne sammensætte en fagligt dygtig regeringen, som er partipolitisk uafhængig, og få en dynamisk beslutningsproces netop p.g.a. uenigheden. (og en spændende offentlig debat)

    Lars ville kunne plukke nuværende folketingsmedlemmer hos alle partier og plukke folk udefra, hvor vægten ville være på faglig dygtighed, samarbejdsevner, gennemslagskraft og karisme

    Wauu, sikke en dynamik og fokus på værdier fremfor omkostninger dét kaos ville kunne give.

    Det ville helt sikkert kræve en unik lederevne, for umiddelbart er der jo ingen fællesnævner.

    Øhh, hvordan får man lige et faglig dygtigt, teamorienteret, karismatisk Folketingsmedlem til at stille op på Lars´s liste?…..

  15. Lars Kolind

    Tak for kommentarerne. Jeg er beæret over at nogen synes at jeg kunne bruges som statsminister. Planen er nok lidt svær at gennemføre i den øjeblikkelige situation og indtil videre vil jeg bare prøve at påvirke de ting, jeg kan. Hvis I der er enige, gør noget hvor I er, vil det gøre en forskel i det lange løb!

  16. Henrik Ib Jensen

    Ja, vi skal måle resultatet af de penge, vi bruger.
    Det er netop hvad regeringen er startet på, for eksempel:
    international evaluering af skoleuddannelsen
    forsvaret har indført nyt økonomisystem for at kunne måle prisen på hver type af kapacitet (tank, skip, fly)
    national kanon var en anstrengelse for at definere, hvad børn skal lære om Danmark
    og så videre.
    Vi er nok ikke enige om, hvilke parametre, man skal måle. HVilke parametre skal måles for at måle resultatet af en præventiv indsats mod kriminalitet? Hvordan måle den omkostning, der kunne have været i hærværk fra Ungdomshuset, hvis ikke politiet havde lavet en kraftfuld indsats?
    Jeg vil foreslå en estimering, 10.000 kroner i omkostning er undgået ved hver person, som er sat i arrest.

  17. Stefan Stente Nielsen

    Hej Lars

    Må indrømme at den tankegang faktisk slet ikke har ramt mig og synes virkelig det virker som et frisk og nødvendig pust til den danske økonomi!

    Det jeg desværre for svært ved, er at stemme på NY, da jeg har svært ved at se en samlet plan i jeres parti. Hvis i kan bevise til næste valg at i har en decideret plan (og jeg overordnet er enig :) ) og i hele NY ser ud til at bestræbe sig for at følge den, jamen så har du min stemme!

    Som SF siger: Det kunne blive så godt! – selvom jeg ligger langt fra SF :o)

  18. Lars Kolind

    Jeg har faktisk lige sammenfattet hvad Ny Alliance efter min mening står for i seneste blogpost (11. november). Har du en kommentar?

  19. Stephan Engberg

    Lars,

    Det er meget værre end du fremlægger det her. En kommune har regnskabsstatus, men ingen kunder.

    Du kan mene at status ikke rummer alle aspekter, men det samme gælder en virksomhedsregnskab som ikke redegør for de akkumulerede kompetancer hos de ansatte, kundernes opfattelse eller andre ikke nemt-økonomisk målbare størrelser såsom miljøpåvirkning af en hustands affalshåndtering.

    Men det som er slemt er ikke mangel i status, men mangel på driftsiden – at ingen kunder sætter VÆRDI på de services som kommunen yder og dermed fremmer hvad der bør fremmes og bremser hvad der bør bremses.

    I et offentligt regnskab opgøres værdi efter hvad det koster at producere – ikke efter hvilken værdi det skaber for samfundet (den borger som modtager servicen).

    Regnskabet vil altså ikke sige noget om en kommune er bedre til at bruge de samme penge end en anden kommune. Eller om en skole er bedre end en anden skole.

    I stedet forfalder man til best practice, dvs. at sammenligne effektivitet på standardydelser, dvs. på commodities istedet for at sammenligner på værdien af løsninger tilpasset kundernes behov.

    Den offentlige sektors organisering vil derfor fremme den billigest produktion af standardydelser fremfor mest kvaltiet for pengene. Det lægger presset på de ansatte som skal løbe hurtigere for at kompensere for en dårlig oranisering i stedet for at arbejde klogere i forhold til kundernes værdisætning.

  20. Stefan Stente Nielsen

    Har egentlig lige et spørgsmål – nu når snakken går på vi skal måle den reelle vækst i forhold til de penge vi “smider i puljen” – er man så ikke på vej hen mod “stregkode løsningen” som er blevet udsat for stor modvind i medierne?

    Mvh Stefan

  21. Stephan Engberg

    @Stefan

    Er spørgsmålet addresseret til mit indlæg ovenfor?

    Hvad sigter du på, når du siger “stregkode løsningen”?

    Det har forskellige aspekter, f.eks. på kontrol som økonomisk styringsredskab, selve arbejdsprocessen eller balancen mellem den specifikke ansat og arbejdsgiver.

    Som udviklingen går kan du være 100% sikker på at detialovervågning og kontrol som styringsredskab vinder frem – hvorimod “besværet” ved registring vil blive reduceret via automatisk regisstrering og anden process overvågning.

    Når man fokuserer på ressourceinput (produktionsfokus) i stedet for vurdering af resultater (kundefokus) lægges presset i langt højere gred på detailmåling.

    Det betyder ikke at du vil slippe for mere dataopsamling og -behandling med et kundefokus, men vægten vil være på at fjerne eller reducere aktiviteter som ikke skaber værdi for borgeren.

    Det vil dermed være i både den ansattes og borgerens interesse – i modsætning til i dag hvor fokus er på hvordan man presser mere ud af den ansatte uden at vide om man gør det rigtige.

  22. Lisbet Mørk

    Hej til alle!

    Det er utroligt morsomt at læse Anni og Birgittes indlæg på denne blog.
    Herligt at se, hvordan I lader jer rive med på fantasiens vinger.

    Tilbage til udgangspunktet:
    Det er selvfølgeligt nødvendigt at gennemskue forskellen på omkostning og investering, for ellers bruger vi pengene uhensigtsmæssigt.

    Og alt, hvad der gøres for at optimere børns opvækstvilkår, er helt uden diskussion en investering; al forebyggelse af “sygdom” er en investering, men i stedet for at tale patienten ihjel lad os så hellere gå til handling og gøre en indsats for at sprede glæde og optimisme i samfundet, så huan får overskud til at høre behandlingsforslaget.

    Derfor—- hvem vil hjælpe mig med min “Smilekampagne”?

    Jeg har for et par år siden forfattet et brev, som opfordrer læseren til at være med til at fylde verden med glæde, positivitet, sundhed, kreativitet og kærlighed ved ganske enkelt at begynde at smile rigtigt, rigtigt meget.

    Og så forklarer jeg punkt for punkt, hvordan dette kan lade sig gøre. Jeg har prøvet det af på ca. 40 mennesker og fået response fra ganske få. Naser Khader og Jytte Abildstrøm var de 2 eneste fra de “kendtes skare”, der svarede, og de var vældigt positive over for idéen, og andre af mine venner og bekendte fandt den også fin.

    Jeg selv er stadig superglad for ordlyden i brevet og vil nu sende det ud til Gud og Hvermand, så det danske folk bombarderes med opfordring til at smile feks. hele vinteren til 1.april og måske samtidig bede DR og TV2 være med på projektet og følge det op på skærmen jævnligt.

    Hvordan gør jeg det bedst rent praktisk? Jeg kan nøjes med at spørge Lars, men jeg vil også gerne høre jeres mening.

    De bedste hilsner Lisbet Mørk

  23. Jette Jakobsen

    Det vil jeg godt være med til Lisbeth, og jeg er god til det. Jeg bruger det hver dag i mit arbejde, og det virker. Lige for tiden arbejder jeg ved mennesker med hjerneskadeer, trafik skader, medfødte skader, misbrugsskader..altså ved voksne. Du kan tro at et smil kan gøre meget mere end ord…også når det er sendt til mig. Så er smil jo gratis, du mister intet ved at give dem. Der er også noget med at smil frigiver “lykkehormoner”..det er ikke så tosset.
    Sådan rent praktisk, så skal vi love hinanden at være med. Fortælle om det på arbejdspladser, fritidsinteresser og i vores familier. Måske have en enkelt folder/reklame at dele ud. Den kan evt ligge på nettet, så vi kan printe den ud..dermed bliver udgiften fordelt og budskabet spredt. Dem der får folderen, kan også printe den ud og dele ud hvor de er. Så skal der være en blog eller hjemmeside, hvor mennesker kan fortælle om tiltaget. Vi skal også fortælle hinanden hvordan det virker og oplevelser med smilet. Så skal det være helt uden for politik og religion..på tværs af alting. Også noget med at få den der slet ikke har grund til at smile, eller overskud til det..tildelt lidt smil. Buschaufører, sagsbehandlere, pantefogeder, hjemmehjælpere, politibetjente, skolelærerer, kloakarbejdere, ham på sneploven..der er nok at tage fat på, men er der politik i..vil jeg ikke være med. Det skal være for alle menneskers skyld.
    Der må være reklamefolk nok her på bloggen eller andre steder..ellers må vi selv, få lavet noget materiale. Vi skal igang inden Jul, der er mennesker så milde og modtagelige for gode ting.

  24. Jette Jakobsen

    Så skal vi huske, at dem der slet ikke har overskud til at smile, er dem der har allermest brug for det. Nu kan vi jo ikke afhjælpe al nød, utilfredshed, angst m.m. med at smile, og vi kan heller ikke betale husleje med det, men det kan aldrig skade. Måske blive en vej til mere forståelse mellem mennesker…det skal vi jo lære i et TV program ikke?? Det bliver spændende og en helt ny måde.

  25. Lisbet Mørk

    Hej Jette og tak for din response!

    Jeg har siddet hele dagen og arbejdet med at koge min skrivelse ind til 2 sider, men nu skal jeg se “Forbrydelsen” sidste afsnit.

    Vi tales ved

  26. Lisbet Mørk

    Hej Jette!

    Dagene er gået og i mellemtiden har jeg fået kogt smilebrevet ned til passende størrelse og skrevet under Ikke kategoriseret, En god oplevelse.

    Lars mangler desværre tid til at hjælpe, og ingen andre end dig har tilbudt assistance, om end en enkelt har reageret positivt på brevet, så hvis du stadig har lyst, så sig frem, hvad jeg skal gøre ud over at finde så mange mulige steder på nettet, producere en brochure, som kan spredes så langt som muligt, kontakte TV, feks. MorgenTV2 og be´ om deres hjælp til distribuering.
    Jeg er også i gang med at skrive en kronik til Politiken, hvor jeg svarer en læser på, hvorfor jeg stemte borgerligt, samt citerer smilebrevet.

    Har du været syg, det er længe siden, du har ytret dig?

  27. Jette Jakobsen

    Hej Lisbeth.
    Nej jeg er bestemt ikke syg. Min yngste søn bliver 18 år i morgen og vi skal have huset fuldt..så jeg har smaddertravlt med at lave mad ( og gøre rent) på en gang. Jeg vil bestemt gerne hjælpe, det er da mærkeligt at flere ikke vil. Måske er det den forkerte blog at spørge på??? Jeg vender tilbage efter weekenden.
    V.H. jette.
    P.S. Der er så mange gode indlæg på kolindkuren i disse dage, men jeg kan slet ikke tænke i de rammer…det kommer igen. Hver ting til sin tid.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.