Arkiv for april 2007

Fremtidens Offentlige Sektor 5: Ledelse af det væsentlige.

Her kommer det femte og sidste forslag jeg stillede til borgmestre, politidirektører og eksperter ved Det Kriminalpræventive Råds årsmøde 28. marts: Koncentrer jer om at lede det væsentlige.

En kommunalbestyrelse træffer normalt 500 eller flere beslutninger hvert år: ½ million mere til dette, 5 medarbejdere til dette, oprettelse af denne afdeling eller nedlæggelse af denne skole.

Den arbejdsform bygger på en illusion. En illusion om at det er gennem konkrete småbeslutninger at politikerne får demokratisk indflydelse.

Tænk på bestyrelsen for en stor privat virksomhed. Den mødes nogle timer måske fire eller seks gange om året. Medlemmerne har deres normale arbejde ved siden af. Jeg sidder i nogle stykker. Og der træffer vi sjældent mere end ti beslutninger hvert år. Måske ikke engang en beslutning ved hvert møde. Og alligevel tør jeg godt hævde at vi har langt større indflydelse på virksomheden end en kommunalbestyrelse har på det der sker i kommunen. Færre beslutninger og meget større indflydelse. Hvordan hænger det sammen?

Det er fordi virksomhedens bestyrelse fokuserer på de store spørgsmål: Skal vi flytte produktionen til Kina? Er Østeuropa vigtigere end Latinamerika? Skal vi selv producere eller overlade det til underleverandører? Skal vi løbe den risiko det er, at gå ind i dette nye forretningsområde? Hvad kan vi gøre for at tiltrække de bedste medarbejdere i en tid hvor der mangler arbejdskraft?

Vi beslutter ikke at det er en bestemt maskine, der skal købes. Vi beslutter ikke at to afdelinger skal slås sammen. Og vi blander os ikke i hvordan et problem med en utilfreds kunde skal løses.

Det har vi nemlig ledelsen og medarbejderne til. De har forstand på virksomheden. De kender kundernes behov nu og fremover og de ved hvilken teknologi der er på vej.

Tænk hvis kommuner og offentlige institutioner blev ledet på den måde. Så behøvede vi ikke levebrødspolitikere. Så fik vi mere kvalificerede ledere og mere motiverede offentligt ansatte. Og mere værdi for vore skattekroner.

Hvem ville egentlig tabe hvis vi gjorde sådan? – for det må jo være dem, der forhindrer at det sker…

Fremtidens Offentlige Sektor 4: Udnyt kollektiv intelligens.

Her er det fjerde forslag jeg stillede ved Det Kriminalpræventive Råds årsmøde den 28. marts: Udnyt den kollektive intelligens.

Nu er tiden kommet til at forlade den måde offentlige ansatte har arbejdet på i de sidste 100 år eller mere: hver person sin opgave, sine sager, sit kontor og sin faggruppe. Tiden er kommet til at dele viden, til at afprøve nye og bedre arbejdsformer og til at inddrage borgere og andre i arbejdet. Udnytte den kollektive intelligens.

Det er ikke alle der er enige heri (!). Nogen ser arbejdet i gruppen som en modsætning til den enkelte geniale person. Det tror jeg er fordi de aldrig selv har oplevet værdien af samarbejde når det virkelig fungerer. For mig skabes værdi gennem vekselvirkningen mellem arbejdet i gruppen og den individuelle præstation. De to er for mig ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger.

Jeg foreslår ikke bare mere arbejde i grupper, men derimod at vi i den offentlige sektor begynder at udnytte nogle af de såkaldte “sociale medier” der i de seneste år er udviklet, bl.a. weblogs, podcasting, wiki’s, virtuelle verdener, sociale netværkstjenester, sociale bogmærker og prediction markets. Se mere på www.kollektivintelligens.dk.

Sociale medier kan bruges til at inddrage alle der arbejder med et felt som f.eks. forebyggelse af kriminalitet. Det kan f.eks. ske gennem en weblog, som ikke kun er kommunikatione mellem én og mange, men som kan blive kommunikation mange til mange, hvis man forstår kunsten (det er der kun få der gør, i dag). Man kan også skrive et specialiseret “leksikon”, en såkaldt “wiki”, hvor alle der arbejder inden for feltet, kan bidrage med viden og erfaringer. Podcasting af lyd og video kan bruges til at dele erfaringer f.x. fra forsøgsprojekter og sociale netværkstjenester kan skabe flere kontakter direkte mellem folk der arbejder inden for feltet.

For mange ledere i offentlige institutioner og virksomheder vil sociale medier virke fremmede. Skal politidirektøren nu selv til at skrive en blog? Svaret er ja! Og det er ikke nogen undskyldning at han eller hun ikke har tid. For det at udnytte den viden der ligger hos medarbejdere og samarbejdspartnere, er selve det, ledelse drejer sig om. Og så må man skaffe sig tid, f.eks. ved at holde et møde mindre eller ved at forenkle en procedure hist og her.

Værdien? Den kommer af mere engagerede medarbejdere, hurtigere læring og større fokus på det væsentlige.

Hvorfor vente til i morgen?

Fremtidens Offentlige Sektor 3: Fra silotænkning til partnerskab.

Her er det tredje forslag jeg stillede ved Det Kriminalpræventive Råds årsmøde den 28. marts: Fra silotænkning til partnerskab:

Mange offentligt ansatte ser på virksomheder og andre uden for det offentlige som enten objekter for regulering (f.eks. miljø, bygninger, konkurrence, kriminalitet) eller som nogen, man gerne vil have til at hjælpe sig med at løse et problem (f.eks. hjælpe med job til indvandrere). Jer og os. Silotænkning.

Dermed overser man muligheden for ægte partnerskab, altså at skabe samarbejder der er i begge parters interesse. Hvis et samarbejde er i begge parters interesse er der stor chance for at det bliver varigt.

Tag for eksempel forebyggelse af kriminalitet. Her prøver offentlige myndigheder at inddrage virksomhederne på forskellig måde. De “pæne” og etiske virksomheder som Grundfos er lette at få med, men andre der måske ikke har samme idealisme, er svære at få med, og hvis de kommer med, falder de hurtigt fra igen. Det er fordi de ikke oplever at de har en egeninteresse i samarbejdet. Siloerne består.

Hvis samarbejdet skal vare ved, skal begge parter have en egen interesse deri. Virksomhederne skal forstå og være enige i at hvis det gennem et samarbejde lykkes at bekæmpe ungdomskriminaliteten i deres område, så er deres medarbejdere mere trygge ved at gå på arbejde og virksomhedens forsikringspræmier går ned. Lokalområdet får et bedre rygte og dermed bliver det lettere at få nye medarbejdere til at flytte dertil. Altsammen kontante fordele der tæller. Og dermed bliver arbejdet med at forebygge kriminalitet et ægte partnerskab som varer ved.

Flere gode eksempler?

Fremtidens Offentlige Sektor 2: Fra omkostning til værdi.

Her er det andet forslag jeg stillede ved Det Kriminalpræventive Råds årsmøde 28. marts: Vi skal måle på en ny måde.

Når folketingets partier skal prale med hvor meget godt de gør for Danmark, taler de altid om hvor mange millioner de har afsat til et bestemt formål, f.eks. 100 millioner mere til politiet. Her det meningen at vi borgere skal klappe. Det skal vi også når kommunalbestyrelsen beslutter at nedlægge tre små børnehaver fordi kommunen dermed kan spare en million kr. på årsbasis. Hurra!

Men det er nonsens. For i sig selv siger en bevilling eller besparelse intet om den værdi for samfundet, der kommer ud af det hele. Kun at der skal bruges flere eller færre penge på en bestemt aktivitet. Og på mystisk vis får borgerne det indtryk at både flere penge til et område er positivt samtidig med at besparelser også er positive. Der er da noget galt i regnestykket!

Og det er der i sandhed. Fejlen opstår fordi vi fokuserer på hvad alting koster uden at ane hvad noget som helst er værd. Fik du den?

Vi måler altså det forkerte. Vi måler omkostningen, men mangler værdien. Vi mangler status:

En erhvervsvirksomhed har lige som en offentlig virksomhed et driftsregnskab: Årets indtægter, udgifter og resultat. Men derudover laver erhvervsvirksomheden en status: Aktiver og passiver.

Aktiverne er værdien af alt det, virksomheden ejer, f.eks. bygninger, maskiner, varelager, rettigheder (patenter), varemærker og så selvfølgelig kassebeholdningen. Hertil kommer at virksomhederne er i fuld gang med at finde metoder til at måle andre ting der har værdi, f.eks. værdien af den viden, medarbejderne har, eller værdien af en stor og loyal kundekreds. Aktiverne er alt det der har værdi nu, og det der kan skaffe fremtidige indtægter og dermed få værdi fremover.

Passiverne er foruden egenkapitalen alle de forpligtelser, virksomheden har. Banklån og kreditorer siger sig selv, men også sådan noget som de fremtidige forpligtelser der følger af at virksomheden har ydet garanti på de varer, den har solgt. En forpligtelse skal ind i regnskabet hvis den truer på et eller andet tidspunkt i fremtiden.

Men en kommunes regnskab har normalt ingen status. Der står f.eks. ikke at kommunen har 100 hårde kriminelle unge der hver må forventes at koste samfundet 20 eller 50 millioner kr. i resten af deres levetid. Det er to eller fem milliarder kr (her er ikke regnet med inflation og renter).

Det er farlige tal som vi helst vil skjule fordi de kan misbruges. Men hvis tallene bruges fornuftigt kan de være af stor værdi. For hvis en vellykket projekt til forebyggelse af kriminalitet (f.eks. Ung i job som jeg omtalte på bloggen for nogle dage siden) kan bringe f.eks. 20 unge væk fra en kriminel løbebane, så kan statustallene pludselig gøre værdien af projektet meget synlig: Kommunens status bliver forbedret med 400 Mkr. eller mere. Her er den million kr. som projektet koster, intet i forhold til værdien på de 400 millioner. På den måde kommunen regner på i dag, er den ene million bare en omkostning, som i princippet altid er af det onde. Hvis man regnede rigtigt ville millionen vise sig at være en fantastisk investering i fremtiden.

Det siger sig selv at det ikke er helt let at regne på den måde, jeg foreslår. Og nogle tal kan misbruges. Men hvis vi vil træffe de rigtige beslutninger er vi nødt til at regne rigtigt. Og det er egentlig bare det, jeg foreslår.

Hvad mener du?

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.