Fremtidens Offentlige Sektor 1: Fra indsats til mening

Her er første forslag af de fem jeg fremsatte på Det Kriminalpræventive Råds årsmøde 28. marts: Fra indsats til mening.

I dag styrer politikerne den offentlige sektor gennem indsats. Indsats er f.eks. antal dansktimer i Folkeskolen, klassekvotienten, Flere læger på sygehusene, hyppigere besøg af hjemmehjælpen, mere politi på gaden osv. Den politiske diskussion handler om hvor mange penge samfundet skal bruge på denne eller hin indsats.

Formålet med indsatsen er at opnå en bestemt virkning. Det kan være at eleverne klarer læseprøverne bedre eller at ventetiderne for en bestemt behandling bliver kortere. Og politikerne måler succesen af politiske beslutninger på om den ønskede virkning er opstået.

Men den virkning politikerne taler om, er sjældent det der har værdi for borgerne. Patienterne er egentlig kun interesseret i at blive raske så hurtigt som muligt – nedbringelsen af ventetiden er kun et middel hertil. Og i skolen er det eneste der virkelig betyder noget, om de elever der kommer ud, er bedst muligt rustet til at få et godt liv og et godt arbejdsliv. Læseprøven er kun et middel hertil.

Men når politikerne gør midlet til et mål (f.eks. at eleverne klarer læseprøverne godt), så fungerer midlet ikke længere som det middel det var tænkt som. Så fokuserer lærerne nemlig på at eleverne skal klare læseprøverne og de tænker dermed mindre på om eleverne bliver sat i stand til at få et godt liv. Og det var jo det, der var meningen med skolen.

Derfor er mit forslag at politikerne tænker på en ny måde. Fokuserer på meningen først. Inspirerer de offentligt ansatte til at tage udgangspunkt i meningen, dvs. det der virkelig skaber værdi for borgerne. Opstiller mål for hvilken værdi, de ønsker at borgerne skal opleve gennem offentlige aktiviteter som folkeskole, ældrepleje og forebyggelse af kriminalitet. Det kalder jeg en kvalitetsspecifikation og den giver arbejdet i en offentlig virksomhed mening. F.eks. at borgerne skal føle sig trygge (forebyggelse af kriminalitet), at de ældre skal være glade (ældreservice) eller at børnene skal have forudsætninger for et godt arbejdsliv (folkeskolen). Og alt dette kan også godt måles.

Hvem skal så afgøre hvor meget politi der så skal være på gaden eller hvor mange dansktimer, eleverne i fjerde klasse skal have? Det skal de offentlige ledere og deres medarbejdere. De har nemlig forstand på hvad der virker og hvad der ikke virker. Politikerne skal bestemme målet. De skal pege på retningen. Men ledelse og medarbejdere skal levere varen og beslutte hvordan det skal gøres. Det er det de får deres løn for. Og så vil politikerne opleve at ledelse og medarbejdere i den offentlige sektor bliver mere motiverede og mere kreative end før. Og samfundet får mere for pengene.

Nogle vil kalde dette radikalt. For mig er det en selvfølgelighed. Hvad mener du?

6 kommentarer til “Fremtidens Offentlige Sektor 1: Fra indsats til mening”

  1. Boris Andersen

    Meget inpsirerende nyformulering af forholdet mellem mål og midler, med en yderst relevant pointering af hvorfor det kan gå galt når midlerne bliver til mål og så mange ressourcer bliver brugt til ingen nytte.

    Indlægget har dog givet mig anledning til at fundere over, i hvilken udtrækning man bør stille de samme krav til meningsformuleringen som til værdiformuleringen, med hensyn til om de kan bestå “negationstesten”, jf. Kolind Kuren s. 119.

    Hvis man ikke – på en eller anden måde – sikrer et distinkt og reelt indhold i meningsformuleringen risikrer den vel også at gå hen og blive tom.

  2. Anna Karina Nickelsen

    I Det Kriminalpræventive Råd har vi i denne uge nyformuleret vores ”mening”.

    Kernemeningen med vores arbejde er at forebygge kriminalitet, men vi har nu føjet til, at vi arbejder for at skabe et tryggere samfund.

    Meningen ”tryghed” er en af dem, som mange forvaltningsområder kan gøre krav på, og det er vel, fordi det er en central mening for mange aktiviteter i samfundet.

    For os handler det om at foretage en udtrykkelig kobling mellem forebyggelse af kriminalitet og tryghed.

    Vi ved, at offentligt fokus på et kriminalitetsproblem kan skabe frygt. Vi ved også, at sammenhængen mellem det faktiske kriminalitetsniveau og oplevelsen af tryghed ikke er ligefrem proportional. Ofte er det dem, som er mindst udsat, der er mest bange.

    Når vi arbejder for tryghed, så arbejder vi blandt andet for:

    • At borgerne føler sig trygge ved at færdes i byen, og ved at være alene hjemme – eller lade deres nærmeste familie gøre det/være det.
    • At borgerne føler modet til at tage ansvar for kriminalitetsproblemer og handle på relevant vis overfor dem fx ved at udvise social kontrol, vise omsorg og inkludere.

    Så meningen ”tryghed” ligger for Det Kriminalpræventive Råd i holdningen til – og tilgangen til – kriminalitet som samfundsproblem, og i at rådet ved hvert initiativ må vurdere den samlede konsekvens på kriminalitetsniveauet og på borgernes oplevelse af tryghed.

    Måske findes der en mere præcis måde at udtrykke denne mening på? Har du en ide? Kan rådets mening også virke for det lokale kriminalpræventive samarbejde? Er der lokale kriminalpræventive samarbejder, som allerede har formuleret deres mening?

  3. Boris Andersen

    Et bud på en formulering af mening kunne være “At forebygge kriminalitet og øge borgernes oplevelse af tryghed”.

    På den måde udtrykker jeres “mening” (som toppen af et isbjerg) de mange bagvedliggende erkendelser som jeres organisation er bærere af.

    Det glæder mig sådan at læse jeres formulering. “Vi ved også, at sammenhængen mellem det faktiske kriminalitetsniveau og oplevelsen af tryghed ikke er ligefrem proportional. Ofte er det dem, som er mindst udsat, der er mest bange”.

    I mine øjne et eksempel på hvor vigtigt det er, at fagligt funderede indsigter bringes i spil i meningsformuleringen.

    Iøvrigt forfriskende hér til morgen at se, at både Mogens Lykketoft og Marianne Jelved har rygrad nok til åbent at erkende, at det er gået for vidt med den detaljerede indsatskontrol. Også KL’s formand Erik Fabrin tør nu tale sin egen partiledelse midt i mod.

    Det er måske ikke kun uden for vinduerne der er grøde, men også i forhold til en ny ledelsestænkning indenfor det offentlige!

  4. Lars Kolind

    Det glæder mig at Det Kriminalpræventive Råd har valgt at tilføje trygheden, for det er jo den det drejer sig om. Den hørehæmmede er jo principielt ligeglad med høreapparatet; det som han eller hun ønsker, er muligheden for at leve et godt liv med den hørelse han/hun har. Altså høreapparatet er ikke meningen, det er at leve et godt liv trods nedsat hørelse.

  5. Boris Andersen

    Blot for at indsætte et korrekt link ovenfor

  6. Kristian Melchior Echwald

    Jeg savner den kriminelle i meningsdefinitionen. Både kriminalitetsforebyggelse og tryghed for borgerne er begreber, der definerer den kriminelle som et problem, i stedet for at se den kriminelle som et menneske.
    Jeg kunne godt tænke mig, at meningen indeholdt noget om at genskabe tilliden mellem samfundet og den kriminelle. Er det, der sker, når en kriminel handling bliver begået, ikke dybest set et brud på den tillid, der er fra samfundets side over for den kriminelle?
    Så spørgsmålet bliver, hvordan vi genskaber tilliden mellem den kriminelle og samfundet. Eller i det mindste finder nogle områder i samfundet, hvor denne gensidige tillid kan etableres.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.