Ung i Job
Her er et drømme eksempel på forebyggelse af kriminalitet. På Amager har de et samarbejde imellem SSP (Skole, Social, Politi)-lokaludvalgene og Amager Erhvervsråd om at skaffe fritidsjob til den gruppe unge der ikke kommer i foreninger, fritidsklubber og andre organiserede fritidstilbud. Tanken er at hvis den unge har et fritidsjob får han/hun større selvværd og dermed mindskes risikoen for at den unge kommer ud i kriminalitet.
118 unge har indtil nu fået fritidsjob (på normale vilkår) gennem dette program og alle er enige om at dette har holdt mange ude af kriminalitet. Statistikken fra området bekræfter dette.
For mig at se er det et skoleeksempel fordi det er en ny måde at gribe forebyggelse af kriminalitet an på, fordi det involverer mange aktører, herunder virksomhederne, og frodi det virker.
Forestil dig at en af de mest udsatte unge gennem et sådant projekt kommer ind i en positiv løbebane og dermed holdes ude af grov og vedvarende kriminalitet. Jeg skønner at det sparer samfundet mellem 20 og 50 Mkr over de kommende 60 år. Hvis 10% af de 118 unge hører til den kategori og hvis halvdelen af dem holdes borte fra en kriminel løbebane har samfundet sparet måske 300 Mkr de næste 60 år. Og projektet har næppe kostet over 1 Mkr pr. år. Kan nogen pege på en bedre samfundsmæssig investering? Mere på www.ungijob.dk.
Hvordan kan man sikre at denne viden deles med de 97 andre kommuner – og at den anvendes?
28. marts 2007 kl. 22:21 #
Hurra – ja, her har de “mentale model-
ler” virkelig “gået med” til nytænk-
ning.
Og det, jeg mener, er rigtig godt, er
netop, at flere aktører som f.eks. virksomheder også tager et medansvar for at forebygge den stigende krimina-
litet blandt de unge. Det er vigtigt, at de unge kan føle, de kan bruges, og at de får selvværd og andet end spæn-
dingen ved kriminaliteten at gå op i.
“Gak hen og gør ligeså,” kan man sige til alle andre kommuner.
29. marts 2007 kl. 08:10 #
Hvis ikke allerede der er et landsdækkende intranet for SSP-samarbejderne, bør det oprettes snarest, så der kan finde både vidensdeling og løbende idéudveksling sted. Man må have tilsvarende intranet på andre kommunale indsatsområder, så man ikke behøver at op finde den dybe tallerken forfra, og man kan slippe for nogle af et nyfødt systems børnesygdomme.
Hvordan sikrer man så, at den viden anvendes? Tja, hvis den har synlige resultater, er den ikke svær at argumentere for politisk – og en del af idéerne må kunne implementeres uden videre ved at omprioritere midlerne / indsatserne indenfor den lokale SSP.
Og så burde I alle kende kørelærer Kristen Andersen fra Kalundborg, for han har lavet sin helt egen “Indvandrer i job”-uddannelse ved at banke på dørene i lokale virksomheder og få dem til at love at aftage de chauffører, han uddanner. Man behøver ikke gå vejen om ad det offentlige hver gang.