Fremtidens offentlige sektor

 rude knust.jpg

I dag skal jeg tale ved Det Kriminalpræventive Råds Årsmøde. Næsten 200 borgmestre, politidirektører og eksperter inden for forebyggelse af kriminalitet bliver vi. Temaet er de nye kredsråd, hvor den lokale politidirektør sammen med borgmestrene og evt. andre nu får et forum for at drøfte og koordinere arbejdet med retshåndhævelse og forebyggelse af kriminalitet i de 12 politikredse.

Det er en spændende ny mulighed – ikke alene for at forbedre det lokale samarbejde, men også for at prøve fremtidens måde at arbejde på i den offentlige sektor. Forebyggelse af kriminalitet er nemlig et skoleeksempel på en offentlig opgave der om noget er videnbaseret:

  1. Opgaven er kompleks. Kriminalitet har mange sider, den opstår som følge af mange forhold og der er ikke én bestemt ting der skal gøres for at bekæmpe den.
  2. Opgaven kræver nært samarbejde mellem flere myndigheder og institutioner, bl.a. politiet, skolerne, børneinstitutionerne og de sociale myndigheder. Politiet kan slet ikke løse opgaven alene.
  3. Opgaven kræver et samarbejde mellem det offentlige og den private sektor, dvs. bl.a. frivillige organisationer, foreninger og erhvervsvirksomheder. For slet ikke at nævne familierne, der nok er aller mest vigtige.
  4. Opgaven har konsekvenser for næsten alle dele af samfundet: befolkningen ønsker at føle sig tryg, kriminalitet kan koste erhvervslivet formuer og kommunernes direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med kriminalitet er store.
  5. Opgaven har konsekvenser meget langt frem. En 14 årig dreng der kommer ind i kriminalitet og stofmisbrug har stor sandsynlighed for at fortsætte denne løbebane de næste 60 år. Omkostningen for samfundet – direkte og indirekte – kan løbe op i 20 eller 50 Mkr. over et menneskes livsforløb. Plus de menneskelige omkostninger for personen selv og hans familie.

Sådan en videnintensiv arbejdsopgave kan man godt forsøge at løse med industrisamfundets værktøjskasse: Et råd, et forretningsudvalg, et sekretariat, lokale råd, koordinationsmøder mellem myndigheder, samarbejdsplaner, budgetter, aktivitetsplaner, afvigelsesrapportering, forsøgsvirksomhed, rapporter og driftsregnskaber. Men næppe med radikal effekt.

Hvis vi virkelig vil gøre en forskel og forebygge kriminalitet bedre og mere effektivt end alle andre, må vi finde en bedre arbejdsform. Og her synes jeg at de erfaringer jeg har gjort, kan blive til inspiration. Jeg foreslår simpelt hen at vi bruger ”forebyggelse af kriminalitet” som et test-eksempel på hvordan samfundsopgaver kunne løses i fremtiden, dvs. i det vidensamfund der allere er kommet.

Jeg har 5 konkrete forslag som jeg vil uddybe i de kommende dage:

  1. Mening. Vi fokuserer indsatsen direkte imod meningen med det hele: At undgå kriminalitet. Mere politi på gaden er et middel – ikke et mål.
  2. Måling. Vi indfører en ny måde at måle den værdi, indsatsen her, på. Vi holder stadig øje med hvad ting koster, men vi bruger flere kræfter på at finde ud af hvad indsatsen er værd.
  3. Partnerskab: Vi inddrager ikke blot den snævre kreds (SSP), men en bredere kreds af interessenter, herunder befolkningen.
  4. Samarbejde: Vi bruger de sociale medier (se www.kollektivintelligens.dk) til at skabe en samarbejdende organisation på tværs af institutionelle og geografiske grænser.
  5. Ledelse: Vi udøver ledelse på dette område efter en helt anden tradition end vi kender den fra kommunerne. Fokuserer på retningen og værdien af det vi gør, fremfor de enkelte elementer af indsatsen.

Hvert af disse punkter fortjener en uddybning og den kommer jeg med i de næste par uger. Jeg håber på mange kommentarer og forslag fra alle der læser bloggen, både “eksperter” og “lægfolk”. Når diskussionen klinger ud her på bloggen skriver jeg en kronik i et af dagbladene og sammenfatter hvad jeg har fået ud af det. Kronikken skal nok blive tilgængelig her på bloggen.

Hvad siger du?

7 kommentarer til “Fremtidens offentlige sektor”

  1. Bjarne Balle

    Fantastisk godt eksempel !!

    Det bliver spændende at følge…

  2. Susanna Rankenberg

    Jeg spekulerer over, hvordan man kan undgå at unge mennesker får lyst til at begå kriminalitet.

    Som regel er det fordi der er et dårligt eksempel i nærheden, fx rollemodellen; men spørger man kriminelle voksne om de ønsker samme liv for deres børn, siger de oftest nej.

    Derfor tænker jeg på, om det ikke kunne være en ide at lave et stykke kommunikationsarbejde i retning af de kriminelle voksne, der handler om bevidstgørelse af det faktum, at deres adfærd ikke er befordrende for deres børns fremtid.

    Herigennem kunne to mål (måske) nås:
    1) at styrke de kriminelle voksnes selvbevidsthed og følelse af værd (ved at anerkende dem som indflydelsesrige), samt 2) skabe en kriminal-præventiv værdi-baseret relation mellem forælder og barn.

    Det, man ofte er oppe imod, (som jeg ser det) er, at et barn næsten altid vil lytte mere til sine forældre end til nogen andre. Om ikke bevidst, så i hvert fald i en imiterende adfærd.
    Samt at forældrenes selvværd er lavt, fordi pædagoger og lærere og andre velmenende autoriteter åbenlyst er “bedre” rollemodeller, end forældrene selv.

    I min erfaring er ANSVAR en direkte forvandlende proces.

    Det var såmænd min tanke.

    Tak for en god blog, i øvrigt, jeg følger ivrigt med.

  3. Lars Kolind

    God ide Susanna.
    Tak

  4. Vagn Mørch Sørensen

    Jeg var med til Det Kriminalpræventive Råds årsmøde i går, i kraft af min stilling som deltids SSP-proceskonsulent i DKR. Vi proceskonsulenter er sparringspartnere for de kommunale SSP-konsulenter, som rekvirerer os, i situationer hvor deres lokale SSP har brug for udefra kommende inspiration, sparring og om-stilling i forandringsprocesser. Til dagligt er jeg SSP-koordinator i Odder Kommune.

    Det kriminalpræventive arbejde i kommunerne og politidistrikterne har i de sidste 25 – 30 år været forankret i SSP-samarbejdet, som netop er en samarbejdsform mellem de tre enheder: Socialforvaltningen, Skolerne og Politiet, og dermed under Socialministeriet, Kulturministeriet og Justitsministeriet.
    Forpligtelsen til samarbejde har ikke været lovforankret, og derfor har det ofte været vanskeligt at afgøre, hvem der skulle trække i tovet som tovholder på den vanskelige opgave; at lave forebyggelse.

    Det nye i dag er Justitsministeriets politireform, som pålægger de nye politidirektører at etablere Kredsråd med borgmestrene i kredsen, og Lokalråd med aktørerne i lokalområdet, samt i disse råd, at lægge en plan for det kriminalpræventive arbejde i områderne.

    Så langt, så godt! Det er vigtigt fortsat at huske på, at opgaven bedst løses i et tværfagligt og tværsektionelt samarbejde, som muliggør tidlig, hurtig og tydelig indsats, da det jo drejer sig om forebyggelse, og ikke ale-ne brandslukning.

    På mødet i går fremlagde du, Lars de fem konkrete forslag til radikal fornyelse af måder at samarbejde på i den offentlige sektor, og for dem der ikke var til stede, er Lars’ forslag fint beskrevet i første blog.

    Jeg blev meget inspireret af forslagene, da de alle peget på, hvordan vi kan kvalificere samarbejdet, og derfor er det vigtigt, at vi hele tiden husker at have fokus på kvalitet.

    Særligt ved forslag 2. Måling forstår jeg, at hvor vi mere og mere har bundliniefokus på Kvantitet (som er nemmere at måle), skal vi fremover udvikle metoder til at måle Kvalitet, og derved hæve os op på et højere niveau. Det er jeg helt enig i.

    Tak for et inspirerende oplæg!

  5. Anna Karina Nickelsen

    Ja, Lars’ 5 punkter er virkelig et spændende input til at bringe det lokale – men også det nationale – kriminalpræventive samarbejde et skridt videre i sin udvikling.

    Jeg kan umiddelbart se muligheder i alle punkterne.

    Fokus på resultatet – et trygt liv uden kriminalitet for så mange som muligt. Vi er så småt begyndt på det!

    Fokus på den samfundsmæssige værdi af en investering – ikke kun på kort, men også på langt sigt er en en virkelig spændende idé. Måske Lars – en af dagene – vil fortælle lidt mere om, hvordan man beregner langsigtet værdi i en privat virksomhed.

    Partnerskaber med gensidigt udbytte er vigtigt på dette område – og på nationalt plan er det et bærende element.

    De sociale medier virker som skabt til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Det kan intensivere kommunikationen, give plads for innovation og danne grundlag for vidensdeling m.v.

    Og sidst men ikke mindst værdibaseret ledelse i betydningen den øverste ledelse giver retningen og giver rum til, at praktikerne kan arbejde med udgangspunkt i virkelighedens mangfoldighed og tage hensyn til individuelle behov.

    Tanken om at bruge det kriminalpræventive arbejde som et område for eksperimenter med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde virker meget nærliggende.

    Er der nogen, der kender eksempler på kriminalpræventivt samarbejde, der anvender blogs, wikipedias, pod- casting, el.lign. i samarbejdet?

  6. 4haraldkumar

    cash advance plus [URL=http://www.cashadvance.loans-about.com/cash-advance-plus-1.html]cash advance plus[/URL] military cash advance [URL=http://www.cashadvance.loans-about.com/military-cash-advance-1.html]military cash advance[/URL]

  7. gbkim34

    claw foot tubs [URL=http://www.luxurybathroomdesigns.com/tubs-84691]claw foot tubs[/URL] bathroom tubs [URL=http://www.luxurybathroomdesigns.com/tubs-84691]bathroom tubs[/URL]

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.