Ny strategi for bekæmpelse af sort arbejde?

 header_navnetraek_bottom.gif

Jeg har et lille privat firma – et holdingselskab kalder man det – hvor jeg ikke har nogle medarbejdere udover mig selv. Og jeg får ikke løn. Men i dag skulle jeg for første gang udbetale honorar til en medarbejder der har hjulpet firmaet med en opgave. Let nok, tænkte jeg, for jeg har hørt at Skat har et system netop til det: Letløn.

Heldigvis havde jeg skaffet mig en digital signatur, så med noget besvær lykkedes det mig at komme ind i Skats tastselv for virksomheden. Efter tre timers forsøg med systemet har jeg endnu ikke fundet ud af hvordan jeg opretter medarbejderen i systemet og telefonsupport fra Skat var så overbelastet at jeg har besluttet mig at vente en dag eller to. Det bliver vel bedre?

Jeg har brugt edb siden 1967, fik min første bærbare computer i 1983 (tror jeg), min første e-mail adresse i 1991 og mit eget domæne få år senere. Jeg kan betale penge overalt i verden, bestille komplicerede produkter på nettet og finde information i alverdens databaser, men oprette en medarbejder i Letløn går over min forstand.

Mon ikke noget af det sorte arbejde kunne bekæmpes med det våben der hedder “brugervenlighed”? I virkeligheden er det ufatteligt simpelt: Indtaste virksomhedens CVR nummer, modtagerens personnummer, ydelsens art, beløbets størrelse og modtagerens kontonummer. Det burde tage maksimum 5 minutter.

Eller er der noget jeg har misforstået?

5 kommentarer til “Ny strategi for bekæmpelse af sort arbejde?”

  1. Jørleif Joensen

    Du har helt ret!
    Det burde ikke tage mere end 5 minutter og brugervenligheden burde være helt på højde med det man udsættes for når man bestiller en flybillet.
    Sådan er det bare ikke.

    En lønseddel i MS Excel og almindelig indberetning via SKATs hjemmeside er den optimale løsning med kun en medarbejder.

    Måske kan du huske at det også var temmelig kompliceret da du oprettede dit holdingselskab i Webreg? Den brugergrænseflade behøver en opdatering snarest muligt!
    Det er også kompliceret at sende en faktura til det offentlige, da jeg sidst havde dette behov, brugte jeg mindst 6 timer på at få det til at fungere korrekt -indrømmet, det var lige efter at systemet var blevet indført – men der er vist stadig problemer, jeg har netop hørt på diverse frustrationer fra en kollega (med omfattende IT-erfaring), som skulle medsende diverse bilag med fakturaen – det er slet ikke så enkelt som det kunne være.

    Hvorfor sørges der ikke for, at disse systemer opdateres, så de er nemme at arbejde med?
    Det er nemlig en kendsgerning at vi i Danmark er foran på dette område. F.eks. har jeg været med til at oprette et selskab i Tyskland – så må jeg erkende at man kommer til at elske Webreg – selvom det er meget mere besværligt end det burde være.
    Vi vil have systemer der i brugervenlighed svarer til, hvad vi er vant til når vi går i netbanken eller bestiller en flybillet!!!

  2. Filip Poulsen

    Jeg mener at ting som disse skyldes Agent-problemer.

    Et term jeg har taget fra problematikken omkring hvordan man får en Adm. direktør til at agere i shareholdernes interesser.

    Et problem man har forsøgt at løse ved at give ledelsen i mange virksomheder aktier eller optioner, for netop at give dem samme interesser.

    Jeg har før i tiden været stor tilhænger af den offentlige sektor. Men efter at have oplevet hvordan organisationer der ikke har kunder fungere indefra, mener jeg på ingen måde at der nogen løsning (nok en del i dette forum der er uenige med mig i dette :) )

    Men i bund og grund ender organisationer uden kunder med at medarbejderne søger succes ved at please cheferne over dem.

    Dette fokus rettet opad i organisationerne ender med at alle under dig (og der med til sidst kunderne) bliver ignoreret…

    Jeg har selv set det. Arbejder selv for tiden i en af arbejdsmarketorganisationerne. Og de af mine venner der arbejder i offentlige institioner beretter om det samme.

    Derfor er min holding ændret sig til at alt skal privatiseres.. (men mener stadig vi skal omfordele resourserne)

    organisationer uden kunder er spild.. og nej… kom ikke og sig at kommuner/fagforeninger/dr etc har kunder…
    det har de ikke..
    man skal have kunder der vil betale for at holde en i live. (lidt i stil med Lars Kolinds, Meningen med virksomheden)

  3. Henrik Ib Jensen

    Jeg synes det er slående, at her ikke kommer et svar fra SKAT, med en forklaring.
    Det er et stort problem for denne blog, at den er sendt ud i det store intet, og læserne er os, som er enige.

  4. Anette Sand

    Åh ja, du rammer et emne, som er så relevant hos mig; jeg yder iværksættere administrativ assistance.

    Vi roser os selv af at være et iværksættervenligt land og regeringen svømmer over i begejstring over egne tiltag, men de konkrete og lavpraktiske forhold, som gør sig gældende i de små og nye virkomheder har de ikke forstand på – eller også interesserer det ikke embedsværket, hvem ved? Men lige netop lønadministration er en klassiker, og udtrykket LETløn er som du så rigtigt beskriver et voldsomt stort ord at bruge for det bix-bax, de præsenterer os for.

    1000 tak for en spændende blog.

  5. Almindelig Sund Fornuft » Blog-arkiv » HURRA - en lidelsesfælle (om håbløse lønsystemer)

    [...] Jeg skal derfor med stor fornøjelse linke til den Lars Kolinds udmærkede blog Kolindkuren og navnlig til det fornøjelige indlæg, hvor han beskriver sine egne erfaringer med Letløn, og foreslår brugervenlighed som nyt redskab i kampen mod sort arbejde. [...]

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.