Kollektiv Intelligens i P1 Kaffeklubben tirsdag

 podcast_200x60.jpg

Jeg skulle vist have gjort opmærksom på at jeg var gæst i P1′s udsendelse “Kaffeklubben” i tirsdags, men det glemte jeg. Heldigvis er det ikke for sent idet udsendelsen kan høres på nettet på

http://www.dr.dk/P1/Kaffeklubben/Udsendelser/2007/03/20135851.htm.

Det er spændende at blogs begynder at sætte dagsorden i medierne. Jeg tror kun vi har set begyndel´sen af den udvikling. Blogs bliver lige så vigtige som dagblade og TV-kanaler i samfundsdebatten. Og det betyder en demokratisering af medierne, som kan få meget stor betydning for samfundets udvikling. Og måske et nyt typografproblem for journalist standen. Jeg vil da hellere læse hvad en kvalificeret person, som ved noget om et emne, skriver om det, i forhold til en journalists referat.

I al ubeskedenhed mener jeg faktisk at man kan lære mere om ledelse ved at læse f.eks. denne blog end ved at læse dagbladet Børsen…

(Den kan vist ikke undgå at give kommentarer… Jeg sidder ved skærmen)

8 kommentarer til “Kollektiv Intelligens i P1 Kaffeklubben tirsdag”

  1. Irene Manteufel

    Tak for sidst i Kaffeklubben. Ja, i og med at jeg netop laver det program, er jeg helt enig med dig i at det er spændende at blogs kan sætte dagsordenen – og jeg tror også at det kan føre til en øget demokratisering, i og med at det nu ikke kun er journalister der sætter dagsordenen. Så er der selvfølgelig lige det, at folk ligesom de i dag udvælger deres medier efter smag, segment, politisk oevrbevisning osv, også vælger deres blogs udfra de kriterier. Så uanset hvor meget blogosfæren udvikler sig, bliver medierne næppe mere demokratisk forstået sådan, at nu vil flere pludselig være meget mere åbne for at høre, hvad “almindelige” mennesker mener – eller gå mere open-minded ind i at læse synspunkter skrevet af folk, der mener noget, man synes er forkert eller ukvalificeret. Endelig synes jeg du generaliserer lidt: Ja, du vil hellere læse en kvalificeret persons mening end en journalists referat. Men dels er det jo ikke alle kloge mennesker, der er mestre i at udtrykke sig skriftligt – elelr har tid og lyst. Så ville der vel immervæk være mange flere bloggere (må man håbe!?) Dels må jeg simpelthen forsvare min egen stand med, at vi jo – når vi er gode – besidder den særligt trænede kompetence, at vi kan udvælge det, som fx du synes er spændende, og formidle det sådan at du både fatter interesse for sagen og forstår det,selv om du måske ikke vidste noget om det i forvejen. Du tror vel trods alt heller ikke, at hvemsomhelst kan lave et radioprogram ;-)? Næste gang du kommer, kan du jo få lov at overtage min olle i studit noget af tiden!

  2. Marianne Rasmusen

    Det man måske også kan sige om blogs (i Danmark i det mindste) er, at de, der sætter dagsorden via blogs også er folk, der sætter dagsorden via andre kanaler. Fx som tilfældet er med denne blog. Der er jo virkelig mange bloggere, men langt de fleste blogs falder man aldrig over.
    Det er med andre ord lettere at blive en kendt blogger, hvis man er kendt for noget andet i forvejen.

    En af de interessante ting er, at man begynder at anerkende viden og information, der bliver formidlet i denne form, og at ‘autoritære’ institutioner tager formen til sig. Fx var der inviteret bloggere til dette års World Economic Forum-møde i Davos.

    Det overflødiggører jo næppe journalisterne, men det vil måske forandre deres rolle og funktion med tiden.

    Og så i øvrigt tak for en god blog!

  3. Lars Kolind

    Ja jeg var vist lidt frisk med konklusionen om journalisterne! Irenes point taken…

  4. Marc Jeilman

    I kan med fordel tage et kig på følgende link ; såfremt i ønsker dialog med en dansker med yderligere indsigt indenfor emnet kollektiv intelligens.

    http://www.peterbastian.dk

  5. Alexander Kjerulf

    Jeg hørte programmet og jeg synes det var kanon. God seriøs debat.

    Omend jeg måtte grine højt da Michael kategorisk bekendte, at det repræsentative demokrati vi har i dag er den bedst tænkelige styreform.

    Jeg tror nu nok der er plads til forbedring, og til som du sagde Lars, at bruge nogle af de værktøjer og processer der er kommet til indenfor de sidste 20-30 år til at skabe noget der i meget højere grad involverer den enkelte dansker :o)

  6. Frank Calberg

    TIl Alexander: Har du nogle konkrete forslag til fornyelse/udvikling af det repræsentative demokrati i en retning, der i højere grad involverer den enkelte dansker?

  7. Alexander Kjerulf

    Frank: Jada :o) Læs mere her:
    http://kjerulf.com/nypolitik/

    Det er ved at være længe siden jeg har opdateret den side, men tankerne er stadig relevante.

  8. Irene Manteufel

    Frank Calberg: Du kan også se dette forslag fra en af vores lyttere (kommentar nr. 5)
    http://www.dr.dk/p1/kaffeklubben/bloggen/index.htm?p=31

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.