Børn skal ikke bare være fagligt dygtige.

Diskussionen om hvad børn skal lære i skolen kører ikke alene i Danmark. Den er global. For det er den skolegang vores børn får i dag, der bestemmer hvordan vores samfund kommer til at fungere i morgen.

I USA har en kommission “The New Commission on the Skills of the American Workforce” netop afleveret en tankevækkende rapport om det spørgsmål: “Tough Choices or Tough Times”. Hovedpointen er at hvis USA skal undgå at blive et lavtlønsland må børnene lære meget mere end det faglige, altså det kreative, de sociale kompetencer osv.

Hvornår opdager vi det i Danmark?

http://technorati.com/claim/gw97pbhei” rel=”me”>Technorati Profile

24 kommentarer til “Børn skal ikke bare være fagligt dygtige.”

  1. Ursula Dybmose

    Hej
    Det er et lidt sjovt link der er tilføjet kommentaren. Jeg fandt kommisionens hjemmeside på google. Ville lige dele det med jer.
    http://www.skillscommission.org/executive.htm

  2. Tobias Baldrian Jensen

    Er fuldstændig enig!

    Jeg vil dog pointere at der findes uddannelser i DK der fokusere på de bløde kompetencer ligeså (er selv snart færdig med BDE http://www.bde.dk. Dog er det også med hovedrysten, at jeg kigger omkring på en del af uddannelserne som f. eks. elektronikingeniør eller HA. Cand Merc. Jeg er klar over at det er meget forskelligt alt efter hvor man tager sin uddannelse i DK, men det jeg har set, giver ikke de studerende mange muligheder for at udvikle kompetencer såsom teamwork igennem Social/følelsesmæssig intelligens, leadership, creativity, mv. Nej…der fokuseres meget på faglighed, faglighed og atter faglighed…. men ikke på praktisk anvendelighed og om de studerende faktisk udvikler SIG SELV (som uddannelse faktisk betyder). Jeg oplevede selv et kulturchok, da jeg efter 3 år på bde-uddannelsen og ½ i praktik hos Grundfos skulle tage nogle enkeltfag på Cand. Merc. studiet i Aarhus. Godt nok fortælles de studerende at der er fokus på en samlet indsats, selvstændighed og praktisk anvendelighed, men faktum er, at den eneste opgave, som vi skal lave i dette semester er udpenslet på 6 A4-sider om: præcis hvilke teorier vi skal tage udgangspunkt i, præcis hvordan opgaven skal udformes og at vi præcis skal være i grupper af 4 personer. Det efterlader ikke meget rum for selvstændighed. (nåja…og resten af faget foregår ved en-vejskommunikation (forelæsning). Hvordan kan det moderne Danmark stadig se sådan ud??

    Er nu glad for at jeg skal til at skrive afgangsprojekt ;-)

  3. Helle Munch Oldefar

    Jeg ser nu et endnu større problem i rekrutteringerne af personale, hvor det netop mange gange er de ‘hårde’ kvalifikationer, der søges. Lederne tror åbenbart, at det andet ‘pjat’ kan man lære hen ad vejen, men det er desværre i mange tilfælde netop ikke muligt. Det er svært at ændre folks personligheder, mens man bedre kan sende dem på et kursus i elektronik og IT.
    Så det er ikke så meget skolerne og uddannelsesstederne, men arbejdsgiverne og lederne, der er noget galt med – Ifølge min ringe mening ;-)

  4. birte skot-hansen

    Jeg har med stor glæde undervist i folkeskolen i 40 år, så jeg kan kun være meget enig i, at børn ikke kun skal være fagligt dygtige.Selvfølgelig skal børnene også lære alle de sociale kompetencer, der gør dem til “hele men-nesker, der “kan mestre livet og li-
    vets udfordringer!”
    Men det kræver i allerhøjeste grad, at vi ikke går død i bureaukrati, kontrol og regeringskrav, der reducerer tiden til og flytter fokus væk fra kerneydel-
    serne i Folkeskolen. Og disse er efter min mening at undervise i såvel fagli-
    ge som kreative og sociale kompeten-
    cer.
    Men jeg er også meget enig i, at det 21.årh.’s folkeskole kræver en ny måde at holde skole på.Og det kræver, at rigtig mange “aktørers” “mentale model-
    ler” skal ændres radikalt, hvis ikke folkeskolekulturen med Lars Kolinds dejlige udtryk skal blive “en dødssyg forsteningskultur!”

  5. Mary E. Holm-Larsen

    Det største problem er nok, at vi har vidst det. Det har sådan set blomstret indtil for få år siden.
    Men det er som da Peter opdagede, at han kunne gå på vandet, så blev han bange og faldt i.
    Så det er ret rystende, hvad der sker på næsten alle områder i samfundet, at vi har mistet troen på, at vi kan og er røget tilbage til dogmatikken. Og den har aldrig fået noget til at blomstre.
    Måske er det bare det gamle danske spøgelse, at hvis det kunne være morsomt samtidig med at det var gavnligt, så skal vi passe på.
    Jeg underviser børn i 13-14 års alderen og af en eller anden grund er de både dygtigere og langt mere kreative i dag, end de var for 20 år siden. det er da fortvivlende, hvis det er det, som nu skal kvæles i sin vorden.

  6. Bente Dahl

    Vor folkeskole, der også skulle være en kilde til nytænkning og udvikling, bliver i tiltagende grad en mere ensrettet indretning med vægt på faglige krav. Faglighed er i højsædet. Der er intet galt i at være faglig. Det gale er situationen, hvor mennesker ensidigt bliver oplært i at kunne læse og regne og ikke i også at kunne overkomme nye og uforudsete tiltag.
    Den uønskede teknokratiske udvikling fremmes af standardiserede nationale tests. Der er ikke noget galt i prøver og evalueringer. Det gale er det centrale, standardiserede.

    Set ud fra et “hvad skal vi leve af i fremtiden” – perspektiv, er nye mere kreative tiltag nødvendige. Vores grundlæggende solidariske samfundsmodel er så robust, at den godt kan tåle at blive klemt lidt på “effektivitetsnerven”. I en periode. Lige nu har vi fornøjelsen af de fagligt dygtige og innovative voksne, der har gået i den kreative folkeskole. Vi må så se, hvad der kommer ud af den faglige, testsorienterede skole, der er i støbeskeen nu.

  7. Helle Munch Oldefar

    Jeg så engang en fantastisk amerikansk lærer, der arbejdede ud fra holdningen, at alle elever startede øverst på karakterskalaen med et A (13 eller 12 ifl. den nye skala). Så var det op til dem at blive der. Det er da en anden måde at ansue tingene på, end at de skal arbejde sig op til noget måske uopnåeligt. Psykologien i det er ret spændende, men det kræver en holdningsændring hos mange lærere :-)

  8. Lars Kolind

    Det der undrer mig, at alle ved at børn skal lære meget mere end det faglige, og alligevel drejer hele skoledebatten sig om hvordan vi får hævet det faglige niveau. Det er da helt hen i vejret.

  9. birte skot-hansen

    Vores undervisningsminister, som jeg for mange år siden syntes, var en fremsynet mand, er efter min mening i dag skyld i, at ingen “tør” snakke andet en faglighed, tests,elevplaner Pisaundersøgelser mv.
    Desværre vil vi i de kommende år ople-
    ve,at skoledebatten først og fremmest kommer til at handle om struktur og skolenedlæggelser, samling af overbyg-
    ninger mv. Og i hele denne debat glem-
    mer man helt at diskutere folkeskolens indhold og måder at “leve op til” 21.
    årh.’s mange krav til folkeskolen. Og det anser jeg for særdeles farligt, for
    di fokus så endnu engang er på andre ting end de såkaldte kerneydelser i
    folkeskolen.
    Jeg vil da iøvrigt sige, at jeg synes, det er en meget spændende og frugtbar debat, Lars Kolind har sat i gang her.
    Folkeskolen vil altid være et aktuelt emne, der kan sætte sindene i kog.

  10. Bjørn Eidnes

    Jeg kan kun være enig i denne kommentar til børns læring. Folkeskolen og i det hele taget udannelsesinstitutionerne lægger alt for lidt vægt på de uformelle kompetencer. Erhvervslivet er ved at opdage det vigtige i denne slags kompetencer, men skolerne følger overhovedet ikke med.

    Jeg har netop set DR2 programmet Chefens Sjæl med dig Lars Kolind, og det varmer mit spejderhjerte at høre dig tale så meget og varmt om spejderarbejdet. For Spejderbevægelsen er bestemt et klasse-eksempel på et foreningsarbejde der er meget mere end en bare noget man går til efter arbejde. Som spejder har man alle muligheder åbne, eller som du selv udtrykte det, følelsen af “the sky is the limit”. Lige nøjagtig den følelse kender jeg fra mit arbejde som KFUM-spejderleder, frivillig på Houens Odde Spejdercenter, ungdomskursus-instruktør osv. Jeg er kun 20 år, men igennem mit spejderliv, har jeg oplevet og lært så meget mere end de fleste af mine jævnaldrende som ikke er spejdere. De ting jeg har lært som spejdere, og det at være en del af en forening og noget større, gør jeg brug af hver dag. Både de menneskelige og faglige egenskaber man opnår ved frivilligt arbejde.

    Tak fordi du taler så godt for spejderarbejdet. De gode historier i medierne kunne vi bruge flere af. Det er desværer alt for tit de mere kedelige historier der kommer frem.

    Venlig Hilsen
    Bjørn Eidnes

  11. Lars Kolind

    Det er dejligt at høre fra en ung spejderleder som Bjørn (indlægget herover), hvilken enorm betydning spejderarbejde kan ha. Sagt lidt i spøg: Af det jeg har brugt som leder har jeg lært 10% på universitetet, 10% på Handelshøjskolen og 80% i spejderarbejdet!

  12. Nanna Christensen

    Har først nu fundet denne meget spændende blog.
    Mine tøser går på lilleskole hvor forældreguppe gentagende gange har diskussioner omkring indlæring både fagligt og kreativt. Alle klasser har min. 2 x 10 dags projektundervisning med efterfølgende fremlæggelse. Jo ældre klasse jo mere projektundervisning med rapport og fremlæggelse til følge. Alt dette er ved at blive opslugt at de krav der nu stilles til undervisningen samt gentagende ændringer i eksamensfag.

    Kunne den danske grundskole ikke få lidt råderum, så vi som mennesker selv kan få lov til at vælge hvilken form for indlæring der passer bedst? jeg bryder mig overhovedet ikke om hele denne ensforminhed som indlæring pludselig skal have.

  13. Lars Kolind

    Nanna,
    Tak for dit indlæg – håber at høre mere fra dig på bloggen. Godt at høre om de positive erfaringer.

  14. Kristian Melchior Echwald

    Er det ikke absurd, at vi i Chresten Kolds og Grundtvigs hjemland har fjernet os så meget fra de idealer, som de prædikede og praktiserede? Kold introducerede “skolen for livet”, bl.a. som et opgør med den sorte skole, der byggede på udenadslære af salmevers efter “Balles Lærebog”.

    Det lykkedes desværre aldrig for Grundtvig at skabe et alternativ til Københavns Universitet (hvilket ellers var hans intention), og efterhånden som flere og flere får uddannelser på universitetet (jeg er selv en af dem), bliver de kognitive værdier sat mere og mere i højsædet, mens værdier, der bygger på praktisk kunnen, indsigt og livsvisdom, forsvinder over i alternative uddannelser.

  15. Nanna Christensen

    Hvor er det rigtigt med Kristians kommentar. Jeg kunne heller ikke lade være med at tænke over en kommentar i Politiken i dag. Ungdomsuddannelserne er der flere der vil gøre obligatoriske således at alle skal gennemfører 12 års skolegang. Hvad med de stakler der har det svært med skolen og at sidde ned en hel dag. Hvad er alternativet for dem. At de skal vente yderligere 3 år før de selv må vælge, hvad de nu har lyst til? Det ser godt nok sort ud for dem, der har lyst og modet til at gøre tingene lidt anderledes! Husk du skal være over 18 og have 12 års skolegang bag dig før du kan for lov! Hvor er vi henne?

  16. Helle Munch Oldefar

    Jeg er bange for, at løbet er kørt. Ritt Bjerregaard afskaffede for over 30 år siden 8. 9. 10. klasse – ja, hun kaldte det godt nok en afskaffelse af realafdelingen, men reelt var det en afskaffelse af den mere kreative del. Siden dengang er 8-10 klasse ikke blevet mindre boglig, og de ‘ikke bogligt interesserede’ har siden da ikke haft et sted gå hen og få undervisning på deres præmisser. Socialdemokraterne må have fået en ‘hjerneblødning’, når de kan finde på at foreslå 12 års tvungen skolegang. Der skal være plads til alle, men det har de selv forhindret ved deres undervisningsmæssige tiltag. Er der fremtid i (officielt) at todele 8-10 klasse igen?

  17. Frank Calberg

    Til Nanna: Du nævner, at der er mennesker, der ”har det svært med skolen og at sidde ned en hel dag.” Jeg har et spørgsmål til dig: Skal deltagerne/eleverne/de studerende i de skoler, du har kontakt til, sidde ned for at udvikle kompetencer? Har du prøvet at foreslå skolerne at arbejde med læringstiltag, der indebærer, at deltagerne/eleverne/de studerende står op en gang imellem i stedet for udelukkende at sidde ned?

    Her er nogle ideer til dig: 1. Brug af væggen til en brainstorm, således at deltagerne kan stå op / gå rundt, når de tænker. 2. Høje borde ved hvilke deltagerne kan stå ved samt arbejde med hinanden og på deres laptops. 3. Afholde undervisning med/i virksomheder, således at det er muligt at prøve det af, man lærer, med det samme – og dermed hurtigere skabe merværdi.

  18. Nanna Christensen

    Til Frank:

    Tak for din kommentar. Jeg underviser ikke, men jeg har en stærkt ordblind bror, der ikke har haft det for nemt i skolesystemet, fordi alt er lagt op til boglig indlæring. Da han kom i gang med en mere praktisk orienteret undervisning, gik det hele pludselig meget lettere. Jeg tror desværre at rigtig mange vil opleve nederlag på grund af den måde som undervisningen tilrettelægges i dag, da alt jo skal kunne måles med prøver og tests. Det er jo ikke alt man kan læse sig til.
    Selv har jeg gode erfaringer med, ved længervarende møder, at det er godt, at rejse sig og gå lidt rundt i stedet for at sidde passivt og kigge på 110 powerpoints der flyver hen over et lærred.

  19. Kim Thisted

    Til Nanna
    Det du taler for er i virkeligheden en niveaudelt skole mellem mere praktik, håndværk, kunst, sport på den ene side og boglige fag, videnskab, teori osv. på den anden side i den 12 årige skole.
    Ikke 100 % opdelt men det ene hold bare noget mere af det ene og det andet hold mere af det andet. Det tror jeg på er en god løsning for fremtidens skole.
    Undskyld mig – men når Lars prøver at overbevise os om at 80% af det han har lært i virksomhedsledelsesmæssig sammenhæng har han lært som tropfører for en spejderlejr, så må jeg sige at det har jeg svært ved at tro. Det man trods alt lærer på en højere læreanstalt er at kunne analysere en problemstilling og derudfra træffe de rigtige beslutninger. Derefter kræver det en del menneskekendskab at udføre de rigtigste beslutninger og menneskekundskab får man givet vis som spejderleder.
    Min pointe er at det er ikke enten sejder liv eller højere uddannelse – det er tværtimod begge dele hvis det skal fungere i den komplekse virkelighed vi trods alt lever i.

  20. Bjørn Eidnes

    Til Kim Thisted…

    Som spejder lærer man også at analysere en problemstilling og træffe beslutninger. Det bruger man konstant som spejderleder. Som spejderleder handler det ikke kun om at beslutte sig til hvilken slags brænde der skal på bålet. Der er hele tiden beslutinnger der skal træffes for at få det hele til at gå op. Og hvis man virkelig vil, kan man komme til at have med kæmpe arrangementer at gøre. F.eks. det at få en korpslejr med 20.000 mennesker til at gå op i en højere enhed. Samarbejde med utroligt mange forskellige mennesker, myndigheder og erhverv er uundgåeligt.

    Men som du skriver, så er det da kun en fordel at kombinere det man lære på en højere læreanstalt med spejderarbejdet. Men jeg vil våge at påstå, at man blandt spejdere i Danmark ville kunne finde en masse som ville fungere fantastisk som chef for en stor organisation. Også uden at have læst på universitetet.

    Det er jo ikke kun som “tropsfører” man arbejder som spejder. For der er det nok begrænset hvad du lærer i forhold til ledelse. Men som instruktør, leder på store arrangementer, bestyrelseposter osv. har man rig mulighed for at lære og prøve til.

    Hvis man tager og kigger på de kurser der tilbydes erhverslivet idag, (her tænker jeg bl.a. kurser ud i teambuilding, teamwork, præsentationsteknikker osv.), så er det jo nøjagtigt det spejderbevægelsen har gjort de sidste 100 år. Vi er bare ikke længere alene om at tilbyde den slags ting.

    De kurser som tilbydes unge mennesker i spejderbevægelsen er meget mere end båltænding og snobrød. Det handler om ledelse, personlig udvikling og teamwork. Og om at løse problemstillinger og at tage stilling.

    Forskellen er bare at man ikke kan kalde sig “cand. spejder” bagefter.

    Problemet er bare at samfundet idag ser spejdere som sådan nogle der render til spejdermøde hver onsdag i knæsokker, shorts og uniform.
    Og omverdenens kendskab til vores aktiviteter begrænser sig til bål og snobrød. Det er måske nok også tildels os der har sovet i timen for at udbredde kendskabet.

    Men denne tekst bare lige for at fortælle at spejderarbejde er MEGET mere end knob og snobrød.

    Med venlig hilsen
    /Bjørn Eidnes

  21. Bjørn Eidnes

    Min pointe med ovenstående var også at fortælle om nogle af de muligheder som man måske nok kunne bruge i folkeskolen og på uddannelser med fordel….

  22. Kim Thisted

    Hej Bjørn
    Min pointe var ikke at kritisere spejderlivet. Jeg har selv været spejder og mine børn har indtil fornylig været spejdere. Alt sammen godt nok.
    Jeg apellerer blot til et lidt mere nuanceret syn på hvad der i bund og grund kræves af viden og/eller naturtalent for at lede en virksomhed eller tilsvarende frem til succes.
    I mine øjne har det her meget med skolegang at gøre og jeg mener ultimativt at vi skal give vores børn og de unge de bedste forudsætninger gennem brede og lange uddannelses forløb.
    De bedste forudsætninger for at drive økonomisk og menneskeligt sunde virksomheder på alle niveauer fås gennem viden.
    Viden kan og skal erhverves ad mange kanaler, det er rimeligt nok.
    I mine øjne handler dette ikke om 20% uddannelse og 80% spejderliv – men muligvis modsat.

  23. Bjørn Eidnes

    Hej igen..
    Jeg tager det skam heller ikke som en kritik af spejderbevægelsen. Mit indlæg var mere ment som en forklaring af at spejderlivet er meget mere end mange går rundt og tror… hehe. Det skulle jeg måske have gjort lidt mere tydeligt… Min fejl. :-)

    På sin vis er jeg enig med dig ang. uddannelse og spejderliv. Men faktisk jeg ville ønske at man i større grad så spejderlivet som en uddannelse også (og andre kompetencer i frivillige organisationer ligeså). Regeringen er langt om længe igang med at lave noget der hedder “Realkompetencebevis” som kan få betydning i ens uddannelsesliv. Det ser jeg meget frem til at høre mere om, da jeg mener at uddannelse er alt hvad man foretager sig gennem sit liv, og ikke blot et spørgsmål om karakterer på et stykke papir.

    Og så ville jeg ønske at uddannelserne lod sig inspirere af spejderbevægelsens måde at arbejde og uddanne på. Det tror jeg virkelig kunne skabe nogle helt unikke muligheder for børn og unge. Især i et land som Danmark som skal satse på innovation og udvikling. Folkeskolen burde satse endnu mere på teamwork end idag. Jeg har to brøde på henholdsvis 13 og 7 år. Og når jeg hører om havd de har lavet i skolen og måden det foregår på, så handler det i al for høj grad om individualisme og lange tekster i bøger. Der er en alt for begrænset mængede af projektarbejde og samarbejde. Og slet ikke nok fag som stimulere de kreative sider. Og det er efter min mening gået meget galt indenfor de sidste 5-8 år. Mange børn er blevet egoister og har meget lidt empati for andre mennesker. Det kan skyldes mange ting, og sikkert også lærenes tidsmangel og mulighed for at fokusere på at gøre undervisningen spændende. Men hvis regring og folkeskole ville bruge nogle af de arbejdsmetoder og de meget alsidige aktiviteter der bruges i spejderarbejdet, så tror jeg ærlig talt at meget ville være bedre. Der er nemlig mulighed for at være kreativ og eksperimentere med egne ideer. Så mere “Learning by doing”, for det er et fantastisk koncept. Og engang imellem også “Learning by burning”.

    Med venlig hilsen
    Bjørn Eidnes

  24. Robert Piil

    Det har vi lært for længe siden i Danmark. Vi har en folkeskole der bygger på nøjagtig det som amerikanerne har fundet ud af er nødvendigt for dem. Vi har de frie grundskoler der også bygger på det hele menneske fremfor udelukkende at fokusere på fagligheden.

    …men vi har dem ikke ret længe endnu. Hvis vi bliver ved med at udtrykke mistillid overfor vores lærere og overbebyrde dem med krav om skriftlighed, kontrol og målrettede planer, så dræber vi alt det vi har været gode til i det danske undervisningssystem.

    Gik det så bare ud over folkeskolen, men nej. Alle skoler i Danmark er underlagt de samme snævre krav for at kunne få tilskud, og derfor er der efterhånden meget lidt forskel på de frie grundskoler og folkeskolen, simpelthen fordi de ellers ikke ville kunne overleve.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.