Konkurrencekraft kommer af hvordan mennesker arbejder sammen.

 CF Cooperation.jpg

I en interessant artikel i McKinsey Quarterly 4/2005 “The next revolution in interactions” argumenterer tre McKinsey partnere for at det der gør videnbaserede organisationer konkurrencedygtige er deres evne til at få uformelle (tavse – tacit) relationer til at fungere. Vi har brugt de sidste 100 år på at effektivisere de mere mekaniske ”transaktioner” gennem bl.a. samlebånd, robotter, standardisering og IT systemer, men det der nu skal i fokus, er den måde mennesker virker uformelt sammen på. Og her er løsningen ikke hverken samlebånd, robotter eller standardisering, men derimod organisationer hvor mennesker i fællesskab kan skabe værdi – bl.a. ved at udnytte at de er forskellige.

Den konklusion peger direkte i retning af værktøjer til fremme af kollektiv intelligens (se f.eks. www.kollektivintelligens.dk) og til den samarbejdende organisationsform, som bl.a. er beskrevet i KolindKuren.

Er det ikke på tide at du kommer i gang med dette i den organiation?

9 kommentarer til “Konkurrencekraft kommer af hvordan mennesker arbejder sammen.”

  1. Frank Calberg

    Jeg tror, du har fat i en central trend her.

    Her er et konkret eksempel/forslag: Kunne man forestille sig, at medarbejdere i banker underviser ældre mennesker i i større udstrækning at bruge Internetbank? Det kunne foregå på følgende måde: Den ældre kunde, der er nysgerrig efter at vide, hvordan e-banking fungerer, kunne via Internettet bede en person, der arbejder for banken, om over Internettet at logge ind på sin computer (dvs. kundens computer). Ved at ”overtage kundens mus” kan den, der ved noget – i dette tilfælde personen der arbejder for banken – på en effektiv måde undervise den, der gerne vil vide noget.

    Jeg tror, at mange banker ved et sådant træk kunne gøre mange ældre kunder glade – ikke mindst fordi de ældre dermed ville blive bedre til at bruge deres computere samt ville spare både tid og penge på f.eks. at gå postkontoret. En anden fordel ved denne handling er, at bankrådgivere ikke nødvendigvis behøvede at arbejde i banken (den fysiske bygning). Ved aktivt at gøre brug af informations- og kommunikationsteknologi – herunder forskellige sociale medier – kunne de f.eks. arbejde hjemmefra og/eller andre steder, hvor der er hotspots. Dermed kunne bankerne spare nogle penge på f.eks. kontorer / bygninger.

    Jeg forestiller mig, at flere virksomheder, der arbejder i og på tværs af flere andre brancher gennem brug af sociale medier med fordel kunne arbejde på en lignende måde – og dermed både kunne tilfredsstille kundernes behov i højere udstrækning samt spare penge.

    Her er et par yderligere eksempler:

     Læger/sygeplejersker/fysioterapeuter kunne over Internettet undervise patienter, der befinder sig derhjemme eller andre steder, hvor patienter har Internetadgang, omkring motion, medicin, brug af blodtryksmåler og andre måleinstrumenter mv.

     Kokke kunne undervise mennesker i, hvordan de laver sund, fedtfattig mad, der smager godt – samt undervise i, på hvilke websites folk (lokalt og globalt) kan købe madprodukter, der både er i en god kvalitet og ikke er dyre.

    Just a couple of ideas. What do you think?

  2. Morten Heedegaard

    Det er jo helt i tråd med dialogen på kollektiv intelligens om énere vs. kollektivet ()
    . Ingen af delene kan undværes, hver for sig bidrager de kun marginalt, men i fællesskab kan de udnytte en masse.

    Min reflektion går så i retning af hvor formelt og uformelt samarbejdet skal være: skal der sættes processer på de væsentligste krydsfelter, og skal det uformelle samarbejde “flyde” i den retning, som det nu kan, og deraf skabe de formelle strukturer. Eller skal der en overordet masterplan til at forankre dette?

    Men alt i alt enig – værdien opstår i samarbejdet.

    M v h
    Morten

  3. Michael Bjørnbak Martensen

    Jeg er helt sikker på, at Kolind har fat i noget meget rigtigt her.

    Tavs viden, tyste værdier, eller hvad mna nu skal kalde det.

    Forskningsmæssigt er der ikke lavet ret meget her i landet. Jeg kender alene til to fra Handelshøsjkolen i Århus, hvoraf den ene er ph.d.-er og ansat som områdedirektør i Jyske Bank.

    Jeg var selv optaget utroligt meget af disse særlige værdier – og kan se, at de har fungeret utroligt i Vestjylland og Nordvestjylland.

    Og jeg tror, at disse værdier har fungeret meget fint engang, hvor det bare ikke er tilfældet i dag.

    Det er nok sådan, at ind imellem kan man være demokratisk, pluralistisk – og ind imellem skal der en fører til.

    Sådan noget konjunktur, jing & jang – http://images.google.com/images?q=jing+jang&hl=da&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&rlz=1I7GGLG&pwst=1&um=1&sa=X&oi=images&ct=title

  4. Tobias Baldrian Jensen

    Jeg har i 2005 skrevet en rapport om emnet social kapital under min uddannelse som Business Development Engineer. Dette emne dækker utrolig bredt og man skal ligeledes passe på at se forsimplet på det.

    Hvad jeg fandt ud af, sammenholdt med flere artikler ligesom den Kolind fremhæver, var at det største problem er, at social kapital ikke kan måles på bundlinjen. Ikke at det ikke berører bundlinjen, men denne “intangible” kapital kan umuligt beskrives i en økonomisk model…derfor henleder det til det resultat, at for at man succesfuldt kan arbejde med social kapital, så skal ledelsen først og fremmest se hvilken enorm værdi der er i det og turde frigive ressourcer, som de reelt set ikke aner om de kommer igen…de bliver nødt til at tro på det!

    Meget af dette er faktisk bare common sense…det ved vi alle, der besidder en smule følelsesmæssig intelligens fra vores dagligdag sammen med mennesker. … men fokus fra en lederpost skal KLART væk fra at måle den på resultater (her tænker jeg på tal) og istedet indsætte en bestyrelse der magter at følge virksomheden og kan mærke den forandring som den sociale kapital kan have på en virksomhed.

    En anden ting er, at man skal få fokus væk fra de mere formaliserede relationer…KAM er oldtid efterhånden…det kan være godt i nogle sammenhænge, men ikke direkte værdiskabende. Man skal simpelthen turde at lade denne proces gå igang uden at kunne måle, styre, regere, etc… selv et spørgeskema til de kunder/organisationer, hvor man gør en ekstra indsats for at forbedre indholdet, kan faktisk ødelægge en relation. Så har man formaliseret forholdet og “jeg skal lige måle om du kan lide mig”…. dette bruges også bredt indenfor HR-faget og mener det er en klar fejl…mange af de mest betydningsfulde ting i en sådan analyse, kan ikke skrives ned på papir….simpelthen fordi det er følelser!

  5. Karsten Bjørk Rasmussen

    I forlængelse heraf ligger der en interessant diskussion af, hvorvidt maskinbureaukratiet, som nu er perfektioneret, kan sameksistere med den samarbejdende organisation – inden for den samme virksomhed.

    Eller er der tale om, så vidt forskellige organisationsformer, som kræver en adskillelse på virksomhedsniveau – og dermed en specialisering?

    Ved at grave dybt i ‘bagkataloget’ fandt jeg frem til Nonakas banebrydende artikelt om the knowledge creating organization, hvor der jo bliver foreslået en hybrid i form af ‘the hypertext organization’. En organisationsform der både indeholder den formelle og hierarkiske del, men samtidig også understøtter den uformelle og selvorganiserende del af virksomheden.

    Dette åbner jo op for en kompleksitet, som kræver mange nye (ledelsesmæssige) værktøjer. Forhåbentlig noget kollektivintelligens.dk kan hjælpe med at finde svaret på.

  6. Lars Kolind

    Hvem har en reference til Nonakas klassiske artikel, som Karsten Bjørk Rasmussen omtaler ovenfor?

  7. Karsten Bjørk Rasmussen

    Den kan jeg godt selv levere:
    1. Her findes et udmærket sammendrag af bogen: http://www.sopper.dk/speciale/book/book62note.html
    2. Her findes en reference til den oprindelige artikel: http://en.wikipedia.org/wiki/Organizational_learning (nederst)

    Jeg ved ikke om artiklen stadig kan købes.

  8. Preben Rasmussen

    Kære Lars

    Jeg har forsøgt at finde virksomheder der arbejder med relationsdannelse som led i personalized (tacit) vidensdeling, bør reelt sætte walk-the-talk baq mindsettet om, at den enkelte medarbejder har ansvaret for de andres lyst til at performe?

    Denne virksomhed må have brug for værktøjer, der hjælper den enkelte med at forstå andre i netværket (på tværs af faglighed, geografi og kultur) på et værdibaseret niveau (lyst og følelser, overbevisninger og type).

    Kan du pege på en virksomhed herhjemme der praktiserer dette?

  9. Lars Kolind

    Et rendyrket eksempel er come&stay, som er fusionen af min gamle virksomhed, Retail Internet A/S og den franske Come&stay gruppe. Jeg tror også godt at jeg tør sige at Oticon gør dette rigtig godt. Et eksempel fra en mere traditionel industri er unimerco A/S.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.