Har du hørt om Socialøkonomi?

Måske er dette begrebet der dækker den meningsfulde, socialt ansvarlige virksomhed?

Hør her hvordan en af initiavtagerne, Lars René Petersen, Projekt Socialøkonomi, Reventlowsgade 14, 2. th.
1651 København V, beskriver begrebet: Socialøkonomien er som begreb helt nyt i Danmark, men som virksomhedsform har den dybe rødder, der kan spores helt tilbage til højskolernes og andelsbevægelsens opståen. En række politikere, uddannelsesinstitutioner, men også repræsentanter fra det private erhvervsliv og fra den frivillige sektor har fået øjnene op for begrebet socialøkonomi. Det er bl.a. sket i erkendelse af, at en række samfundsmæssige udfordringer og sociale opgaver ikke kan løses alene af den offentlige sektor, erhvervslivet eller af den frivillige sektor, men derimod kræver en virksomhedsmodel, som går på tværs af disse sektorer – og samarbejder tæt med disse.

Et eksempel på det socialøkonomiske potentiale er integration af de svageste ledige for hvem det, trods gentagne forsøg, endnu ikke er lykkedes at få foden inden for på arbejdsmarkedet – ofte med store personlige, men også samfundsøkonomiske konsekvenser til følge.

Udover at have en erklæret social mission er den socialøkonomiske virksomhed kendetegnet ved at reinvestere det økonomiske overskud. Den har som udgangspunkt derfor bedre muligheder for at ansætte personer med erhvervsevnenedsættelse end den traditionelle virksomhed – vel og mærke uden at det afspejles i virksomhedens produkt- og ydelsespriser, som hverken er lavere eller højere sammenlignet med andre virksomheders.

I kombination med offentlige leverandører og private virksomheder vil den socialøkonomiske virksomhed desuden kunne bidrage til større mangfoldighed og samtidig skabe flere valgmuligheder for den enkelte borger inden for eksempelvis sundheds- og omsorgsområderne, men også i forbindelse med byfornyelse og kvarterløftsindsatser, bidrager virksomhedsformen med nogle helt særlige muligheder.

Socialøkonomien spås til at få en endnu mere central rolle i det danske velfærdssamfund.

Der er stærkt brug for redskaber, der kombinerer sociale og økonomiske hensyn på en professionel og innovativ måde, således at vi også i fremtiden kan bevare et bæredygtigt samfund med stor social sammenhængskraft og stabilitet.

Se mere på www.socialokonomi.dk

9 kommentarer til “Har du hørt om Socialøkonomi?”

  1. Anni Løndal de Lichtenberg

    Jeg synes jeg mangler en definition af socialøkonomi.

    Hvad er forskellen på socialt ansvarlig og socialøkonomi?

    Og straks plopper kapitalfondene op, og hvordan hænger det så sammen med, at flere af samfundets udfordringer og opgaver skal varetages af virksomhederne?

  2. Anni Løndal de Lichtenberg

    P.S. linket virker ikke. Du har et mellemrum for meget.

  3. Anni Løndal de Lichtenberg

    Nå, så fandt jeg “definitionen”

    En socialøkonomisk virksomhed:

    Har en social mission

    Geninvesterer det økonomiske overskud

    Agerer på markedsvilkår

    Bygger på et vist niveau af demokratiske værdier

    Er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor

    Jamen, så er de fleste virksomheder i Danmark jo socialøkonomiske !?!?!?!

    Hvad er det, som jeg ikke forstår?

  4. Lars rené Petersen

    Jeg er ikke enig i, at de fleste danske virksomheder er socialøkonomiske.
    Den væsentligste forskel på virksomhedsformerne er, med fare for at lyde unuanceret, at den koventionelle virksomhed betragter pengene som målet – hvor pengene for den socialøkonomiske virksomhed er midlet til realiseringen af den sociale mission.
    Ydermere vil overskuddet som udgangspunkt forblive i den socialøkonomiske virksomhed (og anvendes i overensstemmelse med virksomhedens sociale formålsbeskrivelse – se konkrete eks. herpå andetsteds i bloggen ).
    I den konventionelle virksomhed udbetales overskuddet ofte til aktionærerne / ejerne af virksomheden.

    Det betyder naturligvis ikke, at den konventionelle virksomhed ikke kan agere socialt og udvise et socialt ansvar. Det er der heldigvis rigtig mange, der gør. Forskellen ligger som nævnt alene i virksomhedens overordnede sociale formål.

  5. Anni Løndal de Lichtenberg

    Kære Lars René Petersen,

    Jeg tænkte det nok! Der var noget som jeg ikke havde forstået ;-)

    Kunne du ikke give os nogle eksempler på nogle socialøkonomiske virksomheder?

    Hvis aktionærerne ikke skal have udbytter, hvad skulle så få aktionærerne til at købe aktier i virksomheden?

    Hvad sker der, hvis en kapitalfond overtager en socialøkonomisk virksomhed?

    Jeg prøver stadig at forstå, derfor spørger jeg, for så er jeg kun dum indtil jeg får svaret. Spørger jeg ikke, så er jeg dum resten af livet.

  6. Niels Erik Madsen

    A´social økonomi, som det hedder på jydsk.
    Men hvad er social klogskab / dumhed.?
    Ligesom molekyler kan optræde i flere forskellige strukturer, og derfor have flere forskellige egenskaber for det samme molokyle. Kan den samme struktur have forskellige egenskaber under forskellige ydre forhold.
    Sådan er det det også med økonomi-socialitet, at hvis faktorernes orden er ligegyldig, bliver resultatet et and et.
    Er det bare mig der har behov for at finde ud at hvilke fundementale grundpiller, der er ude at flyve i en retorisk kuling.
    Hvis du ser socialøkonomi som en statisk størelse vil der være forskel på hvilke briller du ser den igemmen på overordnet strukturel nivo, og her i bette avers. Va sier do.
    NEM susaa

  7. Lars René Petersen

    Kære Anni Løndal de Lichtenberg

    Først og fremmest er det en god idé med nogle konkrete eksempler på socialøkonomisk virksomhed:
    Hjemløsebladet Hus Forbi, aktiveringsvirksomheden Væksthuset, Genbrugsbutikkerne FISK, Kristeligt Studenter Settlement, Marie Plejehjemmene, Grøn Koncert, Jamie Olivers Fifteen Cornwall i England m.fl. Se flere eksempler på http://www.socialokonomi.dk

    Det er vores holdning, at en kapitalfond udmærket kan overtage en socialøkonomisk virksomhed – så længe, at de socialøkonomiske kriterier og virksomhedens mulighed for at realisere bevares.

    M.h.t. aktionærernes motivation for at købe aktier i en socialøkonomisk så skal først og fremmest nævnes, at aktieselskabsformen ikke er den mest anvendte organisationsform for socialøkonomien. Typisk vil man se erhvervsdrivende eller almennyttige fonde, anpartsselskaber, personalekooperativer, økonomisk foreninger som selskabsformer.
    Men der findes socialøkonomiske aktieselskaber, der typisk er udformet således, at aktionærerne giver afkald på afkastet – eventuelt med undtagelse af symbolsk beløb.
    Motivet for at være aktionær i en socialøkonomisk virksomhed kan være at støtte en bestemt social indsats – og eksempelvis at få indflydelse på, hvordan indsatsen tilrettelægges og udføres.

    Håber at det gav lidt…

  8. Lars René Petersen

    Kære Niels Erik Madsen,

    Jeg vil gerne besvare dit spørgsmål, men jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener i forhold til den ”retoriske kuling”? Og i forhold til ”socialøkonomi som en statisk størrelse”, ja, så har du helt ret!

  9. Anni Løndal de Lichtenberg

    Kære Lars René Petersen,

    Tak! Det var dejligt, nu er der ved at komme struktur på.

    Jeg havde kigget hurtigt på linket, men man skal vist kigge dybt, for at finde pointen……måske skulle de der har lavet websiten, kigge på den én gang mere…

    For jeg tror tiden er HELT rigtig til at tale om socialøkonomiske virksomheder. Det er især højkonjunkturen der får mig til at mene dét.

    RIGTIG mange mennesker kvier sig ved at være socialt ansvarlige NETOP fordi vi er rigtig mange der mener, at alt for megen af vor støtte ikke lander dér, hvor vi troede, at den landene. Holdningen er, at alt for mange penge går til papirnusseri, og at for mange har deres udkomne af at arbejde for hjælpeorganisationer. Når man gerne vil støtte børn i AFrika, og man føler, at man nærmere bidrager til danske medarbejderes løn, så bliver man modvillig.

    Hvis jer, der vil “sælge” de social økonomiske virksomheder, kan overbevise om, at det er på denne måde støttekronerne går mest ubeskåret til støtteformålet, så har social økonomiske virksomheder deres fulde berettigelse.

    Kolinds eksempel med hans brors skole, som kan dokumentere at investeringen pr. elev her er meget mindre end, hvad nødhjælpsorganisationer plejer at regne med, og at outputtet er MINDST lige så godt, er vel den slags eksempler, som der er brug for?

    Jeg vil langt hellere sende kroner til “projekter” som dét Lars´s bror arbejder med, netop fordi kronerne bevisligt bruges effektivt og fordi succeskriteriet er, at dér hjælper man indtil det niveau, hvor den der blev hjulpet, selv er i stand til at hjælpe andre.

    På mig virker det også mere meningsfuldt, at en paraplyorganisation for alle de social økonomiske virksomheder samler ind på den ene eller anden måde, og derefter uddeler pengene til de socialøkonomiske virksomheder ud fra offentlige kendte succeskriterier.

    Eller mener du, at hver social økonomisk virksomhed selv må sørge for indtægten?

Skriv en kommentar

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.