Fattigdom er en kultur…

 P1020526.JPG

Spørger man en økonom om hvad fattigdom er, svarer han prompte: Folk (i et udviklingsland), der lever for under 2 dollars om dagen, er fattige.

Men det er et meget forenklet billede af verden, for her i Nicaragua er der mange mennesker med under 2 dollars om dagen, der bestemt ikke opfatter sig som fattige, mens andre der tjener mere, godt kan opfatte sig som fattige. Fattigdom er et relativt begreb, men endnu mere et spørgsmål om kultur.

Her i Granada hvor jeg er nu, driver min bror en form for skole, Centro Carita Feliz (www.caritafeliz.org), som nu har 1700 børn tilknyttet. Fælles for børnene er at de kommer fra familier med meget små midler – det man normalt forstår ved fattige. I Granada skyder nye restauranter op som paddehatte – turismen udvikler sig hurtigt. Men de fattige har aldrig nogensinde været ude at spise på restaurant. Det er en del af deres kultur at den mulighed er helt uopnåelig. Og turismen og restauranterne gør deres fattigdom endnu mere synlig. Hvortil kommer at meget udviklingshjælp gives som gaver der ydmyger modtageren, som skal være åh, så taknemmelig.

Men ikke mere. For hvis et barn i Carita Feliz er “excellente” kan hun/han indtjene en særlig valuta, “Caras”. Excellente er at være flittig i skolen, få gode karakterer, møde hver gang og til tiden, hjælpe de andre børn, tage initiativer og stille forslag. Når barnet har samlet nok Caras kan hun/han invitere familien på Ristaurante Carita Feliz, der er åben hver søndag aften kl. 18-22.

Det er en rigtig restaurant, med stofduge på bordet, stofservietter, levende lys, menukort, tjenere og rigtig god mad. Betalingen kan kun erlægges i Caras. I søndags var der 220 gæster, som havde reserveret bord (naturligvis) i deres fineste puds. Uforglemmeligt. Billedet viser lidt af stemningen, herunder det show, der blev opført under middagen, hvor ældre elever dansede. Det findes ikke finere i Nicaragua og her kan man altså kun betale ved at være ”excellente” – ikke ved at være rig.

Vi tager ikke imod dollars – nej tak!

Kultur kan ændres…

7 kommentarer til “Fattigdom er en kultur…”

  1. Jette Jakobsen

    Hvor er det en god ide. Her får man noget, som man selv har “indtjent”. Tager man hansyn til at ikke alle har samme evner? Hvis et barn gør sit bedste er det så ok? Eller skal der 13 taller til? Jeg kan godt læse at hjælpsomhed, møde til tiden osv. er vigtige ting. Jeg tror at i kikker på det enkelte barn, når det gælder boglige evner. Jeg kan blive helt glad af at læse dagens “Kolind kur”..mange tak.

  2. Niels Erik Madsen

    Hunde og mennesker der ydmyges, bliver fattigere på perspektiv og inniteritiv.
    Der reklameres voldsomt for ydmygelsens kædedans, følg strømmen.
    Prøv at svømme selv, sæl, mærk forskellen. Føl strømmen.
    NEM

  3. Joachim Meyer Andersen

    Utrolig smuk tanke med excellente-valutaen – som Jette siger, man bliver helt glad indeni bare at høre om det:)

    Kultur kan ændres, men der findes desværre alt for få mennesker der er villige til at tænke i de baner som ændringen kræver. Mange mennesker har jo desværre ofte også en interesse i at kulturen forbliver som den er – i udviklingslandene mht. “fattigdomskulturen”, men så sandelig også i de danske virksomheder og uddannelser hvor folk ofte argumenterer for at det man plejer er nu engang det bedste.

  4. Helle Munch Oldefar

    Fattigdom er en ‘state of mind’.

  5. Soeren

    Det er et genialt projekt Peder har i Granada. Jeg har selv vaeret paa skolen 2 gange og opleve stemningen. Det er en oplevelse der virkelig saetter sig!!
    Til dem der ikke har vaeret der…- at se over 300 boern sidde i en sal og synge saa hoejt de kan, danse for hinanden, optraede for hinanden, alt sammen for at give dem selvtillid som er vejen frem for alle, er en oplevelse i saerklasse.
    Jeg var saa heldig, at vaere med til at dele mad ud til dem alle efter showet.
    Ja, der stod saa lige knap 50 boern ude foran skolen, som var kommet for sent til showet, Peder gik ud og snakkede med dem og koekkenet om der var mad til 50 boern mere. Det var der ikke men det BLEV DER!
    Ja, hver eneste gang man er paa Carita-Feliz, bliver man overrasket over hvor glade, smilende og snaksalige boernene er.

    Jo fattige, men langt fra uden evner!

  6. Ann-Kathrin Henrichsen

    Hey:)

    det her er jo ganske enkelt genialt.
    Det at tage sådan et initiativ, for jeg tror på at alternative måder at tænke på gør en større forskel.
    Folk i udviklingslandene kan have akkurat lige så mange evner som en gennemsnitsdansker, de har jo ganske enkelt bare ikke resurser i form af penge.
    men også det at ikke alt skal handle om penge er en utrolig vigtig detalje.
    Skide godt!

    Ann-Kathrin 16 år

  7. Hans Beyer

    Kære Lars Kolind

    Et lidt “alternativt” blog-indlæg: Jeg har netop forsøgt at skrive til skolen i Granada, men fik mail’en retur.

    Jeg er medlem af en humanitær organisation, hvor vi har konstrueret et simpelt, billigt og næsten vedligeholdelsesfrit vandrense-anlæg til den tredie verden.

    Jeg vil foreslå din bror, Peder, at være lokal ankermand på et eller flere projekter i Nicaragua. Vi har p.t. tre fungerende anlæg i Sydamerika.

    Du må meget gerne give Peder min e-mail. Så kan han skrive, hvis han er interesseret i at høre mere om min ide.

    Mvh og forhåbentlig på forhånd tak for hjælpen.

    Mvh Hans Beyer

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.