Hvordan overlever man 4 uger på et krigsskib?

 G3 0105 Morgenmad.jpg

I morgen har jeg sejlet fire uger med Vædderen og jeg har lyst til at fortælle hvordan dagliglivet er på et sådant skib:

Vi starter tidligt. Morgenmad 0715. Dansk hele vejen igennem bortset fra mælken som stammer fra Acorerne (langtidsholdbar) og juicen, som vistnok er fra new Zealand. Men ellers er her Ota Solgryn, Havrefras, Guldkorn, dansk bihonning (avlet i egen bigård) og marmelade fra Den Gamle Fabrik. Og friskbagte rundstykker og brød med Kærgården hver morgen. Billedet viser morgenmaden i den messe hvor jeg spiser.

Så er der en række planlægningsmøder og alle er hurigt i gang med at forske, skrive, filme eller sejle skibet med alt hvad det indebærer. Aktivitet hele dagen og hvis vejret er til det bliver der tager prøver på umulige tidspunkter, som betyder at “forskerbyen” på agterdækket summer af aktivitet også kl. 2 om natten.

Frokost allerede halv tolv (igen pæredansk med rugbrød, kryddersild, leverpostej, spegepølse, lune retter mmm) og aftensmad 17.30. Lækkert, veltillavet og pæredansk. Pludselig er der hvalrulle hvorefter nogle løber til sidedækket for at gå i gummibådene med diverse udstyr, mens andre flokkes på broen og dækket armeret med kameraer og kikkerter. Der sker noget hele tiden og gør der ikke, er det sikkert fordi vi forlægger (dvs. sejler) i åbent hav med 15-18 knobs fart. Det svarer til knallertfart. men hvis man sejler et helt døgn kommer man faktisk langt, op til 800 km. Skibet er velsejlende, hvilket betyder at det har flaps og stabiliseringstanke, der begrænser rulningen. Men det vipper alligevel og kun få er sluppet for søsygen. Den bekæmper man ved at tænke på noget andet, gå udenfor, holde sig i ro, spise og drikke rigeligt og så lægge sig ned i køjen og vente på bedre tider. 

Hver aften er der foredrag om de enkelte forskningsprojekter eller andre aktuelle emner. Lærerigt og et godt grundlag for senere fordybelse. Man taler meget mere sammen på et skib end til daglig. Også med folk, som man ellers aldrig ville tale med. Det er noget af magien ved at være på et skib.

Man lærer hurtigt det helt specielle sprog på skibet, og forstår man ikke et udtryk, så findes der en ordbog på hvert lukaf. Hvis man har glemt at lægge det på slingredugen eller søsurre det kan det sikkert findes på dørken. Jeg tørner normalt ind kl 22 og har hverken savnet vinen til aftensmaden eller alt det der normalt forstyrrer en i løbet af dagen. Her kan man koncentrere sig og fordybe sig. Hvis man da ikke deltager i skibets turnering i kampludo.

Jeg kunne godt klare fire uger mere…

2 kommentarer til “Hvordan overlever man 4 uger på et krigsskib?”

  1. David Lamhauge

    Det første ord der blev hængende i mit hoved, efter at læse din beretning er “fordybelse”. Ord nummer to der dukkede op er ordet “afhængighed”. Du bruger det ikke, men mon ikke du har tænkt det…?

    Det er især disse to ord jeg tænker på når jeg tænker på at overleve ombord på et skib i længere tid. Min erfaring strækker sig kun til sejlture frem og tilbage fra min føde-ø Færøerne. En tur der idag tager 32 timer fra Hanstholm. 32 timer er dog rigeligt til at man finder en anden rytme end man har i det daglige.

    Fordybelsen kommer af sig selv. Når man har fundet sin kahyt, set på de toldfri varer og spist noget mad, så er der kun gået 2-3 timer. Man har ikke sine sædvanlige distaktorer (fjernsynet, avisen, mobilen etc) og inden længe kommer fordybelsen – enten gennem tankerne der tager på langfart, eller også fordi man begynder at snakke om ting man ikke giver sig tid til i den travle hverdag.

    Afhængigheden kan være mindre synlig. Hjemme kan man sagtens bruge en weekend alene, men på et skib er mulighederne begrænsede og afhængigheden af andre føles tydeligere. Det kan være svært at forklare, men det er en dejlig følelse.

    I det daglige elsker vi mennesker at være uafhængige og selvstændige (at vælge single-liv mm), men som jeg ser det er vi mere selvstændige, og hviler mere i os selv, hvis vi tør indrømme at vi er sociale væsener, der er afhængige af andre.

  2. Frank Calberg

    Du nævner, at I laver mad, vi kender fra Danmark. Hvorfor ikke prøve noget nyt, når I nu er i andre dele af verden. Er det ikke både billigere og mere interessant?

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.