Arkiv for januar 2007

Hvorfor tænker vi så traditionelt?

 Bildæk m lÃ¥s.jpg

Her på “Vædderen” kører der ca. 20 forskningsprojekter parallelt. De er forskellige og derfor hører de hjemme på forskellige forskningsinstitutioner og institutter. Ved at bringe dem sammen på et skib sker der noget spændende: De inspirerer hinanden. Hvis en forskergruppe studerer bakterier på fisk og en anden henter andre havdyr op fra dybet, er det svært at stå for fristelsen til at kigge om de andre havdyr ikke også har tilsvarende bakterier – selvom det oprindelig ikke var en del af forskningsprojektet. Men nu er dyrene her, så hvorfor ikke prøve?

Og det kommer der spændende resultater ud af. De virkelig nye resultater opstår nemlig oftest i brudfladen mellem forskellige fag – sjældent inden for et enkelt fag.

Kunne den erkendelse (som er over 25 år gammel) egentlig ikke bruges til at udforme en helt ny forskningsinstitution. Måske et skib der til stadighed er på togt jorden rundt? Måske et netværk af fem forskningsgrupper fem forskellige steder i verden, som er i konstant videokontakt med hinanden?.

Hvis forskningsinstitution skal beskæftige sig med vandforsyning i udviklingslande, så skal den ikke kun bestå af ingeniører med forstand på pumper. Der skal være folk med radikalt anden baggrund med i projektgrupperne.Og den enkelte projektgruppe skal bestå af folk der er meget forskellige. Meningen skal være krystalklar og der skal formuleres værdier, som medarbejderne forpligtes til at have.

Hvorfor er dansk forskning ikke sådan?

Ikke for tøsedrenge…

 G3 0202 Bølger.jpg

Hilsen fra Sydhavet, omkring 1000 km øst for New Zealand.

Om 300 km ankrer vi op ved den lille Antipode Ø, som ligger næsten nøjagtig modsat Greenwich i England. Og så passerer vi datolinien, hvorfor jeg får hele to lørdage den 13. januar.

Selvom en del af os på “Vædderen” har kvalme af bølgerne og er trætte af søsygemedicinen er det dejligt at mærke at der er energi tilbage hos alle deltagerne. Der bliver samlet masser af materiale og diskuteret flittigt. På en almindelig dansk arbejdsplads ville alt være gået i stå. Men ikke her.

Hvorfor mon?

Mere i morgen.

Passer “Vædderen” med Kolind Kuren?

 G3 0101 Havn Christchurch.jpg

Den vækstplatform jeg beskriver i Kolind Kuren, står på fire søjler: Mening, Partnerskab, Samarbejdende organisation og Værdibaseret ledelse. Hvordan passer et ekspeditionsskib ind i den skabelon?

  1. Meningen er helt klar: Forskning på internationalt niveau kombineret med formidling til den danske offentlighed.
  2. Partnerskab: Udadtil et kæmpe netværk af samarbejdspartnere og indadtil et kæmpe engagement fra alle grupper af deltagere.
  3. Samarbejdende organisation: En interessant kombination af en ekstremt disciplineret driftsorganisation (Søværnets besætning) og så 10-20 forskerhold af dybt engagerede og kompetente mennesker, men disciplineret på en helt anden måde end den faste besætning. Og så journalisterne, som med vekslende held prøver at fortælle om hvad forskning og forskere er.
  4. Værdibaseret ledelse: Masser af værdier, men meget forskellige værdier i de tre grupper. det er en svær kombination.

Når jeg laver den analyse står det klart hvorfor projektet fungerer og hvad der ikke fungerer ideelt. den sværeste brudflade er journalister over for forskere. ikke mindst fordi journalisten er under pres for at levere stof hver dag og derfor arbejder ekstremt kortsigtet, mens forskeren har en 1000 gange længere tidshorisont.

Til eftertanke – og mere fra bølgerne i morgen.

Hilsen fra Vædderen

Det er lidt surrealistisk at sidde i et lille lukket rum i maven på et krigsskib i en havn i New Zealand og skive mails til folk i Danmark. Men sådan er det altså. Jeg er nu på Vædderen, som i morgen sætter kursen mod øst til 10-12 dages sejlads over Sydhavet til den Antarktiske halvø.

Men det hører I mere om i morgen..

Antarktis.

Pingviner.jpg

I dag har jeg været på Antarktis Centret i Christchurch for at blive lidt klogere på det jeg skal opleve i de kommende fire uger. Normalt når jeg besøger informationscentre som dette bruger jeg ikk elang tid, men det slog mig hvor megen viden man kan tilegne sig i løbet af en dag, hvis man læser alle forklaringerne ordentligt og studerer fotos, modeller, videofilm, akvarier mv. grundigt. Det bliver man selvfølgelig ikke ekspert af. Nu er jeg endnu mere interesseret i at møde folkene på Vædderen og prøve at forstå perspektivet i det de gør.
Tak for de mange gode kommentarer til posterne om spejderbevægelsen. Dem samler jeg sammen til lederne af spejderkorpsene i Danmark. Skriv gerne flere!
Første hilsen fra Vædderen formentlig i morgen…

Hilsen fra Christchurch.

Efter ca. 48 timer i fly og i lufthavne er jeg omsider i Christchurch i New Zealand. Jeg bruger dagen i morgen til at forberede mig til turen og finpudser min plan for hvad jeg skal prøve at gøre de næste fire uger. Det hører I mere om de kommende dage, men først når jeg onsdag har accept fra togtledelsen… Man må jo følge spillets regler. På vejen læste jeg de første 400 sider af bogen “1421″ om hvordan Kina opdagde “verden” længe før europæerne. De var øjensynlig i USA før Columbus, I Grønland før os andre,Syd om Sydamerika (Magellan strædet) før magellan osv. De var også en tur ved Antarktis netop der hvor Vædderen skal være om ca. 2 uger. Det var fascinerende læsning – kan anbefales til alle der interesserer sig for “verden”. Og en tankevækkende case i globaliserings sammenhæng. Den kommer jeg også tilbage til. Mere i morgen..

Hvad burde spejderbevægelsen gøre?

 girl scouts.jpg

I de næste to dage er jeg på farten til Christchurch i New Zealand så det varer måske lidt inden I hører fra mig igen. Men i mellemtiden: Prøv lige at tænke over hvad I ville foreslå at spejderkorpsene gjorde i den nuværende situation:

Min analyse er at kernen i spejderarbejdet er rigtig sund (se posten for et par dage siden: Hvad er spejderarbejde?): Det er grundlæggende en rigtig vigtig opgave at danne ramme om en udviklingsproces hvor egoistiske og afhængige børn bliver til ansvarlige og selvstændige voksne. Og de fem elementer i spejderarbejdets pædagogik virker. Det ved vi. Problemet er at bevægelsens position er diffus (ingen kan forklare på en enkel måde hvad spejderarbejde er) og at den mentale model er præget af en masse irrelevante udenomsværker, der ikke er fundamentale og som skaber forvirring om hvad kernen er. Nogle frastøder direkte målgruppen.

Hvad vil I foreslå at den organisation (omfatter flere spejderkorps, men det betyder mindre i denne forbindelse) burde gøre? Hvilken ny position kunne den gå efter? Hvilken mening er der med dens virksomhed? Og hvordan modvirker man den tendens at spejderarbejde, som oprindelig var møntet på 12-17 årige, nu er blevet en organisation for 6-11 årige (lidt groft sagt)? Det kunne jeg godt tænke mig at høre nogle bud på.

Bare for god ordens skyld: Jeg stiller spørgsmålet som privatperson – har ingen formel position i dansk spejderarbejde. Men hvis vi kunne give nogle ideer til dem der leder foretagendet i dag, ville det jo være rigtig positivt. Mon ikke de allerede læser bloggen?

Spejder efter kommentarer..

Hvad laver jeg som spejder?

Kedel på bål.jpg

Jeg er faktisk stadig spejder. Men uden dog at være ude og ligge i telt hver anden weekend. Jeg er næstformand i World Scout Foundation.

Det er mit mest spændende (frivillige og ulønnede) spejderjob hidtil. Men det kan de færreste formentlig forstå. Jeg er nemlig med til at rejse penge til udviklingen af internationalt spejderarbejde og det er det de færreste der synes er sjovt. Nærmest tværtimod.

Men det er fordi de tror at vi beder folk om penge til spejderarbejdet. Det gør vi ikke. Til gengæld giver vi mennesker der har penge, en mulighed for at bruge dem til noget der nytter. De fleste folk der har tjent penge, vil gerne bruge nogle af dem på andet end rødvin, bøffer og golfudstyr til sig selv. De vil gerne opleve at de gør en forskel. At de er med til at gøre verden lidt bedre end den ellers ville ha været. Og selvom de også giver til nødhjælp til ofrene for naturkatastrofer og krige, så vil de meget hellere bruge penge på noget der sætter spor halvtreds eller hundrede år frem. Det er her vi kommer ind.

Helt kort er der tre grunde til at mange gerne vil “investere” i udvikling af spejderarbejdet:

  1. Det drejer sig om udvikling af børn og unge til fremtidens ledere. Når det virker, sætter det sig spor 50 eller 100 år frem og det får betydning for langt flere mennesker end lige netop dem der bliver spejdere. Og hvis et samfund har gode ledere med gode værdier så kan alt lade sig gøre – og vice versa.
  2. Det drejer sig om frivilligt arbejde. En folkeskolelærer udsendt med DANIDA til Mellemamerika med firhjulstrækker, bolig, familie, skolepenge og hjemtransport koster en million kr. pr. år. For det beløb kan man træne 300 – 500 frivillige ledere der vel at mærke bliver på stedet og arbejder mange år frem. Kort sagt: Mere udvikling for pengene.
  3. Det skaber og udvikler verdens største globale netværk af børn, unge og voksne på tværs af religiøse, politiske, sociale og racemæssige skel. Konflikter bliver lidt sværere jo stærkere det netværk bliver. Og diktatorer får det også lidt sværere.

Der skal bruges rigtig mange penge, men de kommer: I de sidste fem år er der over 100 danskere der personligt og diskret har givet beløb på 10.000 dollars eller mere til udvikling af internationalt spejderarbede. Det er rigtig mange! Og mange af dem står højt på listen over landets mest respekterede erhvervsledere og opinionsdannere. Og der er både tidligere spejdere og ikke-spejdere, kvinder og mænd, unge og gamle, jyder og ø-boer. Og de fleste anbefaler venner og familie at gøre det samme.

Kan man forestille sig en bedre spejderopgave?

I morgen rejser jeg til Christchurch…

Hvad er spejderarbejde egentlig?

 blÃ¥ spejdere allerød.jpg

Det var spændende at læse de mange gode kommentarer i går. Stor tak for dem – og kom gerne med flere.

Spejderarbejdet er faktisk verdens største børne og ungdomsorganisation med 40 millioner medlemmer – og samtidig en af dem som færrest forstår hvad drejer sig om. Helt enkelt er spejderarbejde en meget velovervejet rute fra barn til voksen. En transformation hvor barnet, der grundlæggende er egoistisk og afhængigt (af andre) gradvis lærer at tage ansvar og være selvstændig. Egoisme erstattes altså lige så stille med ansvarlighed, mens afhængighed gradvis afløses af selvstændighed.

Mens spejderen oplever de spændende aktiviteter tænker han eller hun næppe over den pædagogik der ligger i et lag nedenunder, og det er sådan set heller ikke meningen. Pædagogikken har fem elementer:

  1. Et gradvis fremadskridende program med mange små milepæle. I gamle dage hed det prøver og duelighedstegn; nu har man en mere tidssvarende form, men ideen om at spejderen skal opleve “vindersituationer” og stadig udvikle sig, består.
  2. Aktiviteter med størst mulig bredde, dvs. næsten alt kan være spejderarbejde og forskellen på spejderarbejde i Nicaragua og i Danmark er enorm på overfladen. Men fælles er at aktiviteterne skal balancere fysisk, intellektuel, social og åndelig udvikling.
  3. En forpligtelse til at arbejde med sig selv, dvs. gøre sit bedste for at blive den person man gerne vil være. Oprindelig skete dette gennem et personligt “spejderløfte”; nu har det flere former. Essensen i forpligtelsen er at arbejde med sig selv, at tage ansvar for andre og så en “åndeligt” forpligtelse (oprindelig pligten mod Gud), som oftest er knyttet til den religion man tilhører. En tredjedel af verdens spejdere er muslimer.
  4. Et gradvis skift af fokus fra det nære (familie, kammerater, lokalsamfund) til det nationale og globale. Derfor de mange internationale aktiviteter. Der findes spejdere i stort set alle lande med undtagelse af Iran, Nordkorea, Cuba og Kina.
  5. En ledelsesform, hvor børn og unge leder jævnaldrende og hvor den voksne (frivillige og ulønnede) leders funktion er understøttende frem for dominerende – en rejseledsager, ikke en rejseleder.

Spejderarbejdets grundlæggende PR-problem er at dette ikke er enkelt at forklare; folk ser alene aktiviteterne og så tror de at spejderarbejde bare er en fritidsaktivitet man “går til” lige som fodbold og blokfløjtespil. Og hvis spejderkorpsene så holder lidt for længe fast ved gamle symboler, korte bukser, spejderhat og andre ydre ting, så får bevægelsen let et gammeldags og lidt latterligt image. Og der står vi efter min mening i dag.

Når jeg taler med andre erhvervsledere undrer de sig over at jeg gider spilde tid på noget så non-mainstream som spejderarbejdet og jeg forstår dem godt. Men de fleste har alligevel erfaring for at medarbejdere der er eller har været spejdere (eller FDF’er), gennemgående er bedre end andre med samme formelle kvalifikationer. Og har de først brugt de ti minutter det tager at forstå hvorfor, ser de lyset: Det virker ganske enkelt.

Hvad siger du? I morgen vil jeg fortælle om hvad jeg selv laver som spejder..

2007 – et vigtigt jubilæum

 Lars 1961 ckonfirmationstøj 1-1.jpg

2007 er 100 året for spejderbevægelsens start. Og jeg vil gerne begynde året med at fortælle hvordan jeg blev spejder og hvordan linien går derfra og til Kolind Kuren. I får den korte version:

Det var i 1956. Min bror Peder var 11 og jeg 9 år. Pludselig sagde far at nu skulle vi være spejdere og vi skulle starte på onsdag som ulveunger. Sådan var det og vi var glade. Tændte bål, lærte at finde vej, binde knob, måle afstande, morse, lave mad, slå op i køreplanen, høre efter hvad præsten sagde, tegne skitser, huske personer, følge spor og meget mere. Da jeg var 11 år blev jeg bandefører (det hed det!) med ansvar for fire andre drenge. Stor spejder son 12 årig, patruljefører som 14 årig (hvor billedet ovenfor er taget), på min første uforglemmelige ledertræning samme år, tropfører som 17 årig (det var lidt for tidligt!) og med til at træne andre ledere i Århus Amt som 21-årig. Til USA i tre måneder som 17 årig og jeg kan blive ved til og med i dag.

Det var en forrygende uddannelse, som menneske, som medarbejder og som leder. Altid med meget små økonomiske midler, aldrig med mulighed for at udøve magt. Og altid med vægten fordelt imellem fysisk, intellektuel, social og åndelig udvikling. Inspireret og drevet af “hele mennesker” (før jeg vidste hvad det dækkede over), der gjorde det hele frivilligt og uden løn.

Jeg havde aldrig fået de jobs jeg har fået, hvis ikke jeg havde været spejder(leder). Jeg havde aldrig fået ideen til Oticons spaghettiorganisation og jeg havde aldrig turdet gennemføre den. Jeg havde sådan set heller ikke kunnet gøre det, hvis ikke jeg havde gjort erfaringerne som spejder. Og havde aldrig haft stof til Kolind Kuren…

Og i dag sidder jeg så som godsejer, bestyrelsesformand, forfatter, adjungeret professor og blogger og tænker på, hvordan det mon ville være gået, hvis ikke min far for 51 år siden bare havde sagt: I skal være spejdere.

Hvis nogen gider læse, vil jeg gerne fortælle lidt mere om spejderarbejde i morgen. Men inden da spejder jeg nysgerrigt efter kommentarer…

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.