Isbjerge og hvad så?

 G3 0502 Isbjerg.jpg

Ovenfor ser du det første isbjerg vi passerede på denne del af Vædderens jordomrejse. En lille sød sag på ca. 2000 tons. Der er jo ni gange så meget is under vandet end det du ser her.

Isbjerget mindede mig om en blomstrende industri for knap 100 år siden: Istransport. Man høstede is i Alaska og andre nordlige steder og sejlede isen til Californien og andre varme steder til brug i køleskabe (som hed isskabe) der. Virksomhederne i den branche opfattede deres mission som – ja netop istransport. Men de glemte at strengt taget er istransport ikke det der giver mening for folk på varme steder; det er køling.

Forestil dig et bestyrelsesmøde, hvor direktionen i det ledende istransport firma i verden fremlægger sin 30 års strategiske plan, der indebærer investering i store isopskæringsanlæg i Alaske, bygning af endnu større istransportskibe og opførelse af lager- og distributionsanlæg i Californien. Bestyrelsen i mørke jakkesæt, hvide skjorter og silkeslips stiller alverdens spørgsmål til usikkerheden i de beregnede byggeomkostninger, transportomkostningerne tredive år frem osv. Men ingen spørger om meningen: Hvad er meningen med den virksomhed? For den er jo en selvfølge, som indgår i virksomhedens og branchens mentale model: Istransport naturligvis!

Planen bliver vedtaget og sat i værk. Det hele kører perfekt lige indtil nogen opfinder kompressoren og dermed køleskabet. Så er der pludselig ikke brug for de mængder is mere.

Meningen med en virksomhed er den samfundsopgave den løser. Det man virkelig ville begræde, hvis virksomheden ikke fandtes. Og det er ikke istransport, men derimod køling. En ubekræftet historie fortæller at isfirmaet faktisk fik tilbudt rettigheden til at udnytte opfindelsen (kompressoren). men de sagde nej tak fordi salg af kompressorer ikke rigtig passede ind i deres forretningssystem…

Kan du finde en parallel i dagens Danmark?

10 kommentarer til “Isbjerge og hvad så?”

  1. Jane Korsgaard Hansen

    Jeg kommer straks til at tænke på fagforeninger som fastholder at kæmpe “massernes” sag og som ser skævt til dem som ikke vil være med. Solidaritet, hedder det. “Hvis folk ikke vil være medlem, må de finde sig i at vi ikke vil tale med dem” er en typisk udtalelse.
    Jeg mener faktisk at fagforeninger har en fremtid, men jeg synes de må revurdere deres mision/mening. De bør tænke på medlemmerne som individualister og bruge den positive kommunikation i stedet for den negative. Fx: “Bliv medlem, og du får fordele”.
    Og måske gør de det allerede:-) jeg har bare ikke oplevet det.

  2. Frank Calberg

    Når jeg ser på biledet ovenfor, kommer jeg til at tænke på ”The Iceberg Model of Culture.” Se dette link:

    http://www.dfait-maeci.gc.ca/cfsi-icse/cil-cai/magazine/0406/The_Iceberg_Model_of_Culture.pdf

    Når man kommer til et nyt sted, observerer man bl.a., hvad mennesker gør. Det er – billedligt talt – den synlige del af isbjerget, dvs. den del der ligger over vandet. F.eks. kan man i LEGO observere, at der bliver indkøbt, udviklet, produceret, markedsført, pakket, transporteret og solgt forskellige klodser af plastik.

    Det, der – billedligt talt – ligger under vandet, er medarbejdernes tanker og følelser. Som Lars Kolind i sit oplæg nævner, fylder det, der ligger under vandoverfladen, utroligt meget. I overført betydning: Tanker og følelser spiller en stor rolle for mennesker og præger i stor udstrækning menneskers adfærd.

    Det, jeg hører, når jeg taler med mennesker – både medarbejdere og ledere – der arbejder for eksempelvis store, gamle og tidligere succesrige virksomheder, er ikke mindst, at mange er optaget af følgende spørgsmål: Kan jeg beholde det arbejde, jeg har nu?

    For at blive ved eksemplet LEGO erfarede jeg, da jeg for nogle år siden løste opgaver for virksomheden, at der var meget få medarbejdere og/eller ledere, som stillede spørgsmål ved virksomhedens mening. De, der gjorde, var – som jeg erfarede det – typisk kunder og enkelte nye medarbejdere. Som jeg vurderede det, var mange medarbejdere/ledere bange for den reaktion, de ville møde fra deres kolleger og/eller ledere, hvis de stillede spørgsmål og/eller kom med ideer. Jeg erfarede, at virksomhedens værdier var værdier, der var skrevet ned og blev brugt i markedsføringen – men i dagligdagen ikke blev udlevet specielt meget.

    Jeg har i forbindelse med ovenstående fundet et par citater til jer.

    Citat nr. 1:

    ”The old organizations are breaking down, because if everybody is doing a well-defined task and job requirements change, people do not know what to do anymore – nor do their bosses. And today’s fast-moving, competitive markets will not let you hide this kind of ignorance inside your organization.”

    Kilde: Abell, Derek F.: ”Managing With Dual Strategies”, s. 129.

    Citat nr. 2:

    ”Meaning is the key to operate an organic, nonhierarhical organizational structure because lack of hierarchy requires all employees to think for themselves at how they can best contribute to the fundamental meaning of the company. There are no managers to tell them what to do.”

    Kilde: Kolind, Lars: ”The Second Cycle”, s. 95.

    Jeg husker, at LEGOs organisationsstruktur bestod af temmelig mange niveauer.

  3. David Lamhauge

    Jeg tænker umiddelbart på Microsoft. Der findes vel ikke noget firma der er mere ude af trit med udviklingen. Desværre har de i deres første 25 år haft held til at få en noget nær monopol-agtig status på markedet, men nu hvor al udvikling vender sig mod OpenSource Software og åbne standarder, så kæmper Microsoft med al magt for at bevare monopolet.

    Et eksempel er internettet som Microsoft gerne vil monopolisere. Da Netscape og andre pionerer lavede de første grafiske browsere, gjorde de det ud fra en veldefineret standard der hedder HTML. Alle browsere overholdt denne standard, og Microsoft sad med armene over kors. “Internettet bliver ikke hver mands eje”, var meldingen fra Bill Gates.
    Internettet blev hver mands eje, og Microsoft udviklede en browser, Internet Explorer (IE), som de integrerede i deres monopol-produkt, Windows. Resultatet blev at IE blev den mest benyttede. Så udviklede de Frontpage, så man kunne lave hjemmesider i der kunne ses i IE, men ikke i andre browsere, for nu udnyttede de deres monopol til at ændre HTML-standarden. Og sådan er det stadig. Jeg bruger (helst) Mozilla Firefox, men jeg kommer engang imellem til sider med beskeden “Denne side skal ses med Internet Explorer. Den kan hentes gratis på microsoft.com”. Hvor beskæmmende og hæmmende.

    Og så er der styresystemet Windows. Det har 20 år på bagen, og det er endnu ikke lykkedes Microsoft at lave et stabilt styresystem der kan bekæmpe virus effektivt. Nu hvor fx Linux er blevet mere brugervenligt, er det uforståeligt at Windoze har så stor udbredelse. Det skyldes dels at Microsoft hæger om deres monopol, og dels usikkerhed.

    Omkring Windoze XP så købte jeg en ny stationær PC i november. Mine børn holder meget af at spille og surfe, så jeg købte en PC med XP på, og så fik de hver ders brugeradgang. Da jeg 1 måned senere overtog min brors laptop, ville jeg flytte XP overpå den bærbare. Jeg vidste godt at det ville indebære at jeg måtte afinstallere XP på den nye stationære PC, men det var der ikke noget at gøre ved.

    Det viste sig at der slet ikke var noget at gøre. Jeg kunne IKKE flytte XP fra den ene computer til den anden. Min XP var bundet til den hardware hvor den var installeret!!! Det er det mest sindssyge jeg nogensinde har hørt. Det har alle dage været med software som med bøger – du må ikke installere samme (licenserede) software på to forskellige computere, lige såvel som du ikke kan læse den samme bog to steder på en gang.

    Jeg har købt mit sidste Microsoft-produkt, og jeg kan ikke lade være med at tænke på den dag jeg havde købt bogen “Kolind-kuren”. Jeg sad hjemme i sofaen og læste den. Tænk engang hvis jeg havde haft lyst til at tage den med i sommerhus for at læse den færdig, men var blevet stoppet af boghandleren, fordi jeg kun måtte læse den i sofaen! Og ikke nok med det – den dag hvor sofaen skulle på lossepladsen så var jeg også forpligtet til at smide bogen ud. En utænkelig tanke…

    Jeg glæder mig til at læse Microsofts nekrolog om 8-12 år.

  4. m a d s k . n e t » Blog arkiv » Kolind og Galathea-3

    [...] Kolind og Galathea-3 Undskyld mig. Men hvad laver erhvervsmanden Lars Kolind på Galathea 3-ekspeditionen? [...]

  5. Lars Kolind

    Jeg er med på Galathea 3 fordi Jyllands Posten (med rette) har vurderet at en ikke-journalist måske kunne hjælpe med at formidle det der sker, til målgrupper, som ellers ikke ville blive nået. Og det tror jeg faktisk er tilfældet. Efter min mening er der skrevet nok om ligegyldigheder i forbindelse med ekspeditionen, så jeg prøver en anden vej.

  6. Ole Okkels

    Kære Lars Kolind
    Blandt familie og venner diskuterer vi om Galathea 3 er en hensigtsmæssig ekspedition(som andre også gør det). Vi læser i nogle artikler at forskerne mener at det er relevant forskning (naturligvis en subjektiv vurdering). Det er meget svært at modargumentere. Både som ikke-forsker og som forsker. Det andet spørgsmål er om værdien af formidlingen og de fordele samfundet skulle kunne drage af denne, modsvarer investeringen. Kan du som erhvervsmand give 5 gode grunde til at ekspeditionen er en fornuftig handling og 5 gode grunde til at ekspeditionen ikke er en fornuftigt handling.Vi går ud fra at det er Jyllandsposten, der betaler omkostningerne vedr. din deltagelse og desuden har vi forstået at det ikke er din opgave at være kritisk overfor ekspeditionen. Men vi er meget interesseret i at høre din reelle og professionelle mening om ekspeditionen.

  7. Lars Kolind

    Jeg har svaret Ole Okkels om Galathea berettigelse i en mkommentar til det nyeste indlæg “Isbjerge igen”.

  8. Marc Jeilman

    Kære Lars,

    Beklager forsinkelsen (har netop læst om din blog i et interview med Alfred Josefsen i bladet BNY). En fin person med en dejlig personlighed.

    Jeg fandt straks denne artikel med overskriften ‘mening’. Et emne der også optager her.

    Kompressorer interesser også; “As complex mechanical devices, compressors are composed of many different parts. Most of the parts are easily replaced but the rotary screw and rotary vane are essential for performance. Just like companies and brands are dependant on essential people.”

    ..og Ja; jeg kender til en dansk parrallel. En fantastisk kompressor opkaldt efter et betydningsfuldt ord; prudentia. Ordet er latinsk ligesom kompressoren befinder sig i et dejligt land.

    Viden kender ingen nationaliteter og kender ikke til landegrænser. Derfor latinsk.

    * “The shaping of deeply felt values into meaningful, apposite form, is present in all communities, and will find some means of expressions among all.” [Dell Hymes]

    ** Jeg giver gerne en kop kaffe når du kommer tilbage til fastlandet.

    Hilsen
    Marc

  9. Thorkild Stokholm

    Spændende historie med mange tråde til vores nuværende verden, som jeg i mange henseender syntes ligne meget historien om isbjerget. Jeg Lars’s kommentar i Jyllands Posten omkring CO2 kredsløbet og er 100% enig.

    Det er beskæmmende med den lave flyvehøjde i ikke blot kommercielle virksomheder, men også i offentlige institutioner og -organisationer når begreberne kommer blot i nærheden af strategisk arbejde og tænkning. Flyvehøjden fastlægges af antallet af celler i det regneark man anvender til at simulere fremtiden. Man kan ligefrem fornemme migrænen, hvis regnearket bliver for stort.

    Argumenterne er forskellige og nogle mener de er modstridende, når det feks omhandler kulstof balancen, hvilket netop skulle kunne være nøglen til at udvide forståelsen af områdets kompleksitet, men i praksis er vi tilskuer til et forsvar af dogmer, som får et næsten religiøst skær og hvor indgangen til forsvaret er troen på, at der findes en absolut sandhed. Vores modeller er af natur begrænsede, fordi vi netop ikke besidder den absolutte viden og forståelse af området.

    Der er mange ting vi ved, men disse ting er også baseret på modellernes mangel på at repræsentere verden og naturen, for havde modellerne denne absolutte sandhed, så var det jo naturen selv. De helt store muligheder ligger i grænsefeltet hvor vores paradigmer ligger og vipper mellem viden, tro og hypoteser. Selv den største ide startede med den enkelte person, der gør en opfindelse og/eller får en ide. Det er ikke alle ideer der bliver til noget, men uden ideer bliver det ingen ting til. Spændingsfeltet i dette grænse område betrædes af personer med mod, vidt udsyn og frem for alt af egenskaberne til at se tingene i en større sammenhæng, hvor det at skabe noget er af stor betydning – måske den største betydning overhovedet.

    Historien om is-transporterne samt kulstofkredsløbet er tæt sammenhængende, da det netop er i grænsefeltet til det ukendte land, at fundamenterne støbes for fremtidens paradigmer. Mulighederne ligger lige foran os, og vi kan vælge at være dem, som samler dem op eller vælge at overlade dette til andre, men jeg føler ikke, at vi blot nærmer os mulighederne verden, når vi med den nuværende indgang til strategi forudsætter regnearkets forudsigelighed, før man kan træffe en beslutning. Der er dog undtagelser, hvor Galathea ekspeditionen har et ambitionsniveau, som rækker ud over rampen – syntes jeg. Som det liberale menneske jeg er, ærgrer det mig grænseløst, at det generelt ikke er de partier, som tilslutter sig det liberale livsgrundlag at det også er disse, som er førende, når det gælder evnen til at fastsætte mål og visioner, der rækker ind i det føromtalte spændingsfelt. Jeg må erkende, at mange af de ikke liberale kræfter er betydelig dygtigere til dette, men måske er de ikke så gode til der med regneark.

    Jeg glæder mig, når jeg følger denne ekspedition. En stor hilsen alle de andre.

  10. janus dalby

    kan du svare på hvad er et isbjerg

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.