Hvaler om bagbord – Og hvad får man tiden til at gå med?

 G3 0304 Albatros res.jpg

“Hvaler om bagbord” lyder det fra “Vædderens” højttaleranlæg. Og så går der ikke mange sekunder før jeg og andre står med skarpladt kamera på dækket. Fem grindehvaler springer i vandet lige ved siden af skibet og det hele er overstået så hurtigt at der ikke er meget andet end en albatros og bølger på billederne. Hvalerne er dykket!

Nå, men ellers sker der ikke så meget på Vædderen. Vi sejler simpelt hen. Vi er nu omkring 2000 km fra New Zealand og har vej 8000 km. at sejle inden vi når den arktiske halvø. Vi er uendelig langt væk fra alting. Og så tænker jeg at det måske var en god anledning til at installere Skype på computeren. Efter få minutters indtastning af diverse oplysninger slutter jeg spændt mit headset til computeren. Virker det helt herude fra? Og det gør det. Jeg sidder i maven på et krigsskib i Sydhavet og taler gratis i telefon med hele verden. Hvad ville verdens rigeste mand (M/K) ikke have betalt for den mulighed for 50 år siden? Og nu kan vi alle gøre det gratis.

Dette revolutionerer måden mennesker kan kommunikere på globalt. Ikke alene de allerstørste virksomheder eller de rigeste millionærer, men alle mennesker. Alligevel organiserer vi stadig virksomheder som om Internettet ikke var opfundet.

Hvorfor?

17 kommentarer til “Hvaler om bagbord – Og hvad får man tiden til at gå med?”

  1. Birgitte Saltorp

    Et enkelt bud: Vi organiserer virksomhederne ud fra sociale behov og konventioner.

  2. Sofie Kragh-Müller

    Jeg tænker og oplever at internettet og dets muligheder i praksis opfattes og fungerer som et undergrundsmiljø.
    Reelt er det her de nytænkende, kreative, nørdede, you name it, mennesker boltre sig. Alle de der ikke passer ind i snævre kasser, kan her udvikle helt nye måder at agerer, arbejde og leve på.
    Der opstår dermed en særlig mentalitet og der opstår et verden der er adskilt eller fungerer parallelt fra den traditionelt og fysisk funderede verden.

    Virksomhedskulturen har deres rødder plantet i en virkelighed, hvor forandring og nytænkning ikke “bare sker”. Hvor analysen og billedet af hvordan “vi jo allesammen ved verden ser ud” (ikke mindst økonomisk) går forud for handling og kreativ tankegang. Den mentalitet der osptår og blomstre på nettet er stik modsat. Den er visionær og følges op af handling. En tanke følges op af teknologi, der muliggør den tanke i handling.
    Og ikke nok med det. Det tager ikke fem eller ti år at udvikle teknologien i takt med de tanker, ideer og visioner der opstår i diverse miljøer, det går langt hurtigere.

    Virksomhederne kan kort sagt ikke følge med og fordi de ikke kan forstå mentaliteten kan de heller ikke se mulighederne. “Hvem ved om ikke det bare er noget humbug og nu har vi i 100 år betalt vores telefonabonement…”
    De tøver i den manglende forståelse for den helt nye kultur der opstår og som er igang med at at forandre globalt indenfor økonomi, kultur og socialt. Der bliver ikke plads til stivnet mentalitet i det “ny paradigme”

  3. Helle Munch Oldefar

    Jeg tror, at mange firmaer og organisationer er bange for konkurrenter, som i mange tilfælde desværre viser sig at være spøgelser.
    Min største oplevelse var, da jeg for snart 20 år siden var primus motor i et tværorganisatorisk samarbejde. Mange andre firmaer var negative og ville ikke være med, men det lykkedes da at få først 2 og senere en mere med. Og mit ‘barn’ lever endnu til gavn for alle de 3-4 firmaer, der deltager og deres kunder. Jeg tror, at hvis firmaerne åbner sig mere, så har de også mulighed for at modtage mere, men selvfølgelig også at give mere. Men først skal vi af med vores paranoia.

  4. David Lamhauge

    Grunden til at det går langsomt at integrere ny teknik er manglende visioner og ren konservatisme. Da jeg læste datamatiker fik jeg (blandt mange andre ting) to interessante oplysninger. Den ene var at man så sent som i halvtresserne stadig mente at verdensbehovet for computere var fem stk! Den anden var at Bill Gates så sent som i 1993 ikke mente at internettet ville blive hver mands eje.

    Tænker vi virksomhed og internet i mit arbejde, der er folkeskolen, så er det nærmest beskæmmende hvordan internettet bruges. En meget udbredt måde at lave en opgave på, er at finde oplysningerne på nettet, cut and paste det ind i et dokument, navn under – og så er den hjemme. Resultatet er selvfølgelig nul læring. Ofte véd de ikke hvad der står, og mange af ordene er fremmedord de ikke kender betydningen af! Der er andre eksempler men dem skal jeg spare jer for.

    Hvordan kan vi bruge internettet mere effektivt og tidssvarende? Det er der nok mange forslag til, men en ting jeg ofte har tænkt på er at udvide begrebet “venskabsby”.

    I min skoletid (1965-75) havde vi venskabsbyer i de nordiske lande. Jeg kan ikke huske om skolen brugte dem, men både med fodbold og atletik var der et udbredt samarbejde.

    Da min søn gik i 3-4 klasse (1998-99) skrev de breve til en skoleklasse i Sverige. De brugte snail-mail, og det blev kun til et eller to breve.

    Med de muligheder nettet giver burde der være en skov af venskabsbyer eller -klasser som man havde jævn kontakt med. Arbejder man med et emne som Australien, kunne man hurtigt opnå kontakt med skoler fra forskellige egne af landet, og det ville give en informationsstrøm som var opdateret, personlig og vedkommende. Der var da bedre end at klippe og klistre fra en tilfældig hjemmeside.

  5. Bjarne Balle

    Der findes en meget stor gruppe mennesker, der mener (bevidst som ubevidst) at man ikke kan have TILLID til andre man har mødt gennem nettet. Kun fysiske møder tæller. Det kunne være en forklaring.

    Har de mon ret ?

  6. Morten Jensen

    Mennesker er kostant mere eller mindre skeptiske overfor noget nyt. Jeg kan huske da internettet kom frem, at det tog tid før folk fik tillid til det nye medie.

    Internettet skulle bringe den globale verden tættere sammen og for enkelte personer er det da også blivet en realitet. Men sandheden er jo, at folk med adgang til intertnettet aldrig før har været så ensomme som de er idag. Folk bliver mere indelukket, fordi de har nok i den verden der foregår foran skærmen. Det bliver et fragmenteret verdenbillede og virkligheden fåregår i stuen istedet for ude i verden.

  7. David Lamhauge

    Til Morten: Den “sandhed” at folk med adgang til internettet er blevet mere ensomme, er det en sandhed der kan dokumenteres?

  8. Bjarne Balle

    Davids ?

    Jeg kender ikke til den slags undersøgelser, men dog en, der
    laver undersøgelser indenfor området:

    http://www.videnbasen.dk/index.php?id=54&action=getviewprofile&uid=269

  9. Sofie Kragh-Müller

    Hej Morten m.fl
    Jeg har en god ven, som er sikker på, at vi om nogle år vil leve i cyberspace. Det vil være vores verden. Vores hjem vil være et stort cyberspace vi bevæger os rundt i. For mig er det en syret tanke på trods af, at jeg godt kan se udviklingen.
    Men det er syret, fordi jeg netop får den tanke: Hvad med kontakten, hvad med sanserne. Det at være sanseligt til stede i verden?

    Alligevel er jeg ikke enig i, at vi bliver mere ensomme. Heller ikke i, at folk lukker sig inde. Tværtimod. Jeg oplever, at der foregår en fantastisk udveksling og at “græsrodsarbejdet” blomstre på internettet. Det er her nye fælleskaber opstår, der udveksles tanker og de nye ideer omsættes til praksis.
    Et rigtig godt eksempel er http://pioneersofchange.net,
    Et globalt netværk der beskæftiger sig med nytænkning indenfor politik, økonomi, kultur mm og som dels fungerer på nettet, men også mødes i den virkelige verden.

    Det er muligvis svært at få øje på, men i kraft af internettet skabes netop ny sammenhængskraft i en verden der ellers kan virke fragmenteret. Det er ikke det der foregår foran skærmen, men det der foregår i kraft af skærmens eksistens der er det virkelige…

  10. Morten Jensen

    Hej Sofie

    Jeg vil give dig ret i, at alle har en chance for at blive hørt og at den globale verden bliver knyttet tættere sammen i kraft af Internettet. Det jeg hentyder til er din fysiske kontakt mellem mennesker og den energi der opstår mellem mennesker når folk mødes. Jeg tænker måske ikke så meget på virksomheders brug af Internettet men mere som privat person.

    Jeg kan desværre ikke dokumentere mit statement. Mit udsagn kommer fra mine personlige erfaringer. F.eks. delte jeg på et tidspunkt lejlighed med en bekendt i Århus. Han kunne blive på sit værelse i flere dage i træk. Han lukkede sig inde og han var ensom selvom jeg boede i værelset lige ved siden af. Jeg gav ham utallige invitationer til at gå med ud men han var blevet afhængig af Internettet og han kom aldrig rigtigt ud af lejligheden. Virkeligheden var for ham svær at takle og det synes jeg er skræmmende.

  11. David Lamhauge

    Jeg ved at der er en del (især) unge mennesker der gemmer sig foran skærmen. Jeg har en halv-times TV-udsendelse om to personer der har livet på nettet som en stor del af deres identitet. Den ene er en fyr på 22 der foretrækker nettet fremfor den personlige kontakt, og den anden er en 30-årig mor, med mand og barn, der spiller alle hverdage fra 21-01. Jeg har brugt den i Samfundsfag som oplæg til debat.

    Der er dog intet der tyder på at vi er mere ensomme nu end vi altid har været. Mig bekendt er der ingen dokumentation for det, og for mig personligt har internettet betydet at jeg har mere kontakt med min familie i udlandet (Færøerne, Canada og Nigeria) end jeg havde før.

    Med hensyn til virksomhederne og internettet, så er det tankevækkende så mange firmaer der ikke fik deres firmanavn.dk i tide, lige så vel som byer ikke fik deres bynavn.dk sikret.

  12. Niels Erik Madsen

    svar til Birgitte saltorp
    Vi socialiserer virksomhederne og tingsliggør medarbejderne.
    Norm, bilver et annerkismens aktionshus, hvor vi spreller i “nettets” sekond world?
    Hvor skal vi hen -Jonas- ?

  13. Birgitte Saltorp

    Til Niels Erik: Mit bud var et svar på Lars’ overvejelse om hvorfor virksomhederne stadig agerer, som om internettet ikke var opfundet. Jeg må tilstå, at jeg personligt har svært ved at forholde mig til dine ord.

    Mht. virksomhedssamarbejde, som Helle er inde på, så har de store virksomheder på Kalundborgegnen tænkt stort, da de (Novo, Statoil og Asnæsværket) for godt ti år siden indgik et samarbejde om genbrug af vand – bl.a. konstruktiv udnyttelse af varmen fra brugt kølevand. Virksomheder burde også kunne udveksle “overskuds-idéer”, eller også burde flere virksomheder indgå en type brain-trust, hvor de simpelthen delte medarbejdere. Det er der allerede en del virksomheder, der gør i og med, at de bruger free-lancere, men det er ikke usandsynligt, at man kunne få langt mere ud af at have hele teams, der tænkte på tværs. Juraen på området skal selvfølelig være så klar, så ingen bliver fristet til misbruge samarbejdet.

  14. john-erik bang

    Til Sofie!

    Vi lever i forskellige virkeligheder og glemmer, at prøve at forstå den andens virkelighed.
    Nettet som for nogle er på en computer, er nu for mange (unge) mennesker lige i hånden og i morgen et andet sted. Hvordan skal en virksomhed der ikke kan bevæge sig i et cyperspace, forstå virkeligheden for en “up coming generation” der ser pc´ere som oldnordiske og har hele verden “i hånden?”

    Så længe vi har et system der uddanner som om skolen forstås bagud, vi gør som vi altid har gjort med en mikromatisk drejning i mod noget andet, jvf. regeringens “nye” (ja undskyld) udspil, vil vi organisere os i samme retning.

    Heldigvis er der både undervisere og virksomheder der organiserer sig mod nutiden og fremtiden, men det er ikke det generelle billede.

    Samtidig mangler mange mennesker (unge som gamle) professionelt som privat meningen med livet, on- eller of-line! (hvilket blandt andet også giver stress mm) Før du som individ selv vælger, at tage ansvar for denne mening, kan denne ikke findes! For at bruge Victor Frankls ord.
    Så før du som virksomhed/menneske tager ansvar for og forstår dig selv, før kan du ikke bevæge ind i den andens forståelse af virkeligheden. Og hermed også forståelsen af cyperspace og brug af denne mm.

    Cyperspace eller ej, er vi vel alle dømt til at være ensomme, “one way or another” Det må være et spørgmål om definition, om vi er mere eller mindre ensomme grundet cyperspace. Selv om vi kan finde interessefællesskaber er vi ikke nødvendigvis mindre ensomme. Snarere, som et 80´er popband sang engang “together alone”

  15. Sofie Kragh-Müller

    Til John Erik m.fl.
    Der er mange vinkler ind i det her og vi har bevæget os fra hvorfor virksomheder organiseres som om internettet ikke fandtes til om cyberspace genererer mere ensomhed.

    For at koble de to ting sammen:
    Måske opfører virsomheder sig som “ensomme planeter i deres eget solsystem”. Måske er det største problem, at virksomheder ser sig selv som adskilte (fra samfund, fra individ, fra kultur). Flere har været inde på frygten for konkurrenter, som et parameter for ikke at åbne op. Som “fri agent” (selvstændig) er jeg blevet inspireret af Abelone Glahn, der taler om konkolleger i stedet for konkurrenter. Og det er det, der får nettet til at udvikles sig. At vi bringer ideer og tanker ud i det åbne rum. At vi deler. I cyberspace adskiller man sig ikke fra de andre, men videreudvikler på kryds og tværs. Det skaber reel udvikling og giver dermed mening…

    Gad vide hvor mange virksomhedsledere der reelt kan fortælle, hvad den dybere mening med virksomhedens eksistens er…så det giver mening?
    Måske kunne man ændre en lille smule på Victor Frankls ord og sige: Før en virksomhed vælger, at tage ansvar for denne mening, kan den ikke findes. So simpel.

  16. Frank Calberg

    Jeg kan på http://free-hotspot.com/ ikke finde et sted på Antarktis, hvor der er gratis Internet. Søger man derimod på Chile, er der i dag 231 gratis hotspots, der dukker op. Gad vide hvor mange der er om en uge, en måned, et år..?

    Just for your information :-)

  17. Lars Kolind

    Spændende at læse jeres kommentarer. Når jeg påstår at virksomheder stadig er organiseret som om Internettet ikke var opfundet, tænker jeg især på to ting:
    1. Organisationen er mere bundet til det sted hvor virksomheden er, end nødvendigt når man har adgang til Internettet. Man kunne jo lige så godt have folk i flere lande, som var permanent koblet op på videolink.
    2. Organisationen udnytter ikke de nye værktøjer til “kollektiv intelligens”, som er kommet frem de sidste 5 år. (se bl.a. http://www.connecta.dk).
    Jeg medgiver at sådanne organisationer kræver en helt anden ledelse end den traditionelle virksomhed i dag, men så meget mere skal vi da i gang!
    Hilsen fra Sydhavet ca. 3.000 km SØ for New Zealand..

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.