Kommentarer til: Hvad er spejderarbejde egentlig?

Af: Søren Hansen

Søren Hansen — Tue, 09 Jan 2007 16:28:35 +0000

Jeg sidder lige i øjeblikket og ser TV1s Store Nørd, som jeg synes er et meget spændende program, hvor spændende kreativitet og nytænkning får lov til at udvikles.

Det er noget som, jeg altid har ment findes i spejderarbejdet. Der er bare for få, som ved det!
Søren Hansen

Af: Paul Holmström

Paul Holmström — Mon, 08 Jan 2007 18:54:02 +0000

Erling, du uttrycker det väldigt bra när du säger att symboler och traditioner har glidit och blivit värderingar. Det är nog en stor del av de gamla scoutländernas problem. För 15-20 år sedan hade vi i Svenska Scoutförbundet en del diskussion kring det som kallades “den dolda läroplanen”, dvs de symboler och traditioner som vi levde ut utan att reflektera över dem. En av våra styrkor i scoutrörelsen är att vi är “doers”, men bristen på reflektion över vad vi gör är också vår svaghet.

Af: Erling Birkbak

Erling Birkbak — Mon, 08 Jan 2007 17:04:19 +0000

Jeg er helt enig i nogle af de indlæg der er.

Det gælder om for spejderorganisationerne at skille begreberne, værdier, traditioner og symboler ad.
Og derefter revurdere værdibegrebet.
Det er en rigtig svær øvelse, fordi følelser, oplevelser og personlige erfaringer “blænder”.

Gennem de sidste 100 år tror jeg at symboler og traditioner lige så stille er gledet ind og blevet til værdier.

Vi skal tilbage til at definere vort værdibegreb i år 2006, og derudfra lægge eventuelle nye traditioner og fastlægge nye symboler.

Samfundsudviklingen går stærkt. Også stærkere end vi kan følge med til. Men det er en nødvendighed, hvis vi fortsat skal eksistere på sigt. Vi skulle jo helst ikke ende som “kustoder i vort eget museum”. Det er ideen simpelt hen for god til.

Vi skal tage det med fra de første 100 år som har været grundlaget og se på nye muligheder i de næste 100 år.

Af: Paul Holmström

Paul Holmström — Mon, 08 Jan 2007 11:47:52 +0000

Baden-Powell har sagt “If it isn’t fun, it isn’t scouting”. I de flesta utvecklade länder sjunker medlemstalen, till skillnad mot utvecklingsländerna. Det är en stark indikation på att det inte är tillräckligt “sjovt” nog. Scoutrörelsen står kvar i gamla omedvetna ideal och uppfattningar om vad som är scouting. Medan unga länder känner sig friare att skapa nytt.
Jag tror också att scoutledare i utvecklingsländer drivs av en stark “missionsinstinkt”. De vill göra sitt land och världen bättre och kan dessutom göra det.
Min uppfattning om scouting i Sverige (i alla fall) är att vi förlorat kontakten med scoutings ursprungliga själ, att vi har blivit en organisation och att de flesta ledare med missionsinstinkt söker sig tll andra rörelser där de kan få något gjort.
Jag tror att WAGGGS, WOSM och WSF starkt kan bidra till tt utveckla scouting i västvärlden genom att hjälpa oss att fullständigt ifrågasätta det vi gör och återuppfinna scouting med de internationella riktlinjerna som bas.

Af: Mathias Vestergaard

Mathias Vestergaard — Mon, 08 Jan 2007 11:13:47 +0000

Særligt denne kommentar synes jeg rammer lige plet: “Spejderarbejdets grundlæggende PR-problem er at dette ikke er enkelt at forklare; folk ser alene aktiviteterne og så tror de at spejderarbejde bare er en fritidsaktivitet man “går til” lige som fodbold og blokfløjtespil. Og hvis spejderkorpsene så holder lidt for længe fast ved gamle symboler, korte bukser, spejderhat og andre ydre ting, så får bevægelsen let et gammeldags og lidt latterligt image. Og der står vi efter min mening i dag.”

For mig at se, er dette virkelig kernen af spejderbevægelsernes problem, og det er ikke enkelt at løse. Det er ikke nok bare at gøre aktiviteterne “sjovere” og mere nutidige, for koncurrencen fra de mange andre tilbud er stadig enorm. Og netop fordi det ikke bare er noget man “går til”, så kræver det også en investering. Det er bliver først rigtig sjovt når man har været med i et stykke tid.
Men det er heller ikke nok at berette om hvordan man som voksen får glæde af at have været spejder. Vel får man masser af gode ting ud af det, men det kan man ikke forklare et barn på 10.

Jeg glæder mig til at læse mere her på siden.

Af: Birgitte Saltorp

Birgitte Saltorp — Sun, 07 Jan 2007 20:59:42 +0000

Birkbaks kommentar får mig til at tænke på, om der ikke var en journalist, der kunne synes, det var spændende at udfritte erhvervsledere i forskellige brancher om spejderarbejdets værdi for dem, om særlige minder (story-telling), nødvendigheden af dannelse o.s.v. Der må da være til mindst fem-seks søndags-halvsider (eller helsider).

Af: Søren Hansen

Søren Hansen — Sat, 06 Jan 2007 20:38:56 +0000

Kære Erling Birkbak.
Må jeg knytte et par ord til din udtalelse om fornyelse.
Da jeg som skrevet tidligere har været spejder i ca 65 år, kan jeg godt se forskelle på før og nu. Gennem de mange år har KFUM-spejderne, som jeg er medlem af forandret sig meget. Forsøgt meget, bl. a. fordi det omgivende samfund har forandret sig. Det kan man let læse sig til i korpsets blade. Det har været forandringer både på korpsplan og i vor lokale gruppe. Vi skal blive ved med at følge med udviklingen, men vi har også nogle basale karaktertræk i spejderbevægelsen, som vi ikke skal give køb på. Det vil betyde, at nogle aldrig vil kunne finde sig tilpas i vore rækker, og det kan vi ikke gøre noget ved. Jeg har tidligere nævnt 4 hovedpunkter i vort arbejde, som jeg mener er med til at karakterisere vort arbejde som spejderarbejde. Hvordan vi så udføre det i det daglige er en anden sag. Fodbold har f. eks. en stor tiltrækning på nogle børn, derfor skal vi da ikke begynde at lave fodboldturneringer. I øvrigt har der også været problemer med at skaffe ledere/trænere til fodbold, hvorfor man har måttet give økonomiske gulerødder til dem. Jeg synes ikke vi skal betale nogle for at være ledere. Det skal være sagen, som driver værket.
Med spejderhilsen
Søren Hansen

Af: Erling Birkbak

Erling Birkbak — Sat, 06 Jan 2007 10:42:08 +0000

Spændende læsning.

Er selv (meget) aktiv spejder – og kan nikke genkendende til Lars’s indlæg.
Det er erfaringerne fra spejderlivet der givet modet til “at turde” ind i det civile liv.

Der er ingen uddannelse der når helt rundt som spejderlivet. Forandringsparathed (når programmet ikke lige passer til det der interesserer denne aften), kreativiten, organisatorisk, udfordrende. Kunne blive ved.

Men hvor er det egentlig påfaldende, at der skal bruges mange ord for at forklare, hvad spejderarbejder er?

En af metoderne er den, som Lars bruger: Storytelling.
Det handler om at formidle den gode historie.

Herved skabes andre “billeder” end bål, tov og snobrød.

Og så har vi alle ambassadørerne. Nuværende og tidligere spejdere. Trække dem frem og lade deres oplevelser sprede sig som ringe i vandet.

Men det handler også om fornyelse i spejderbevægelsen.
På nogle områder er vi langt fremme. Arbejdet med det hele menneske, patruljearbejde. Værdier (“midler”?) som har bestået i mange år er adopteret af virksomhederne.
Men vi har ikke fornyet os organisatorisk (stadig samme opbygning som for 100 år siden)samt forholdt os til udviklingen i samfundet. Ikke mindst blandt de unge. Det stiller store krav til os om et væsentligt anden indhold.

Så måske er tiden alligevel (100 år) at revurdere værdisættet for spejderarbejdet. Der ligger 100 år foran os…

Men det er en helt anden drøftelse ..

Af: Søren Hansen

Søren Hansen — Thu, 04 Jan 2007 22:24:19 +0000

Kære læser.
Da jeg har været KFUM-Spejder siden 1942, kunne jeg bruge mange ord for at beskrive spejderarbejdet. Jeg vil blot trække nogle få punkter op, som har været vigtige for mig, samtidig med at jeg jo må konstatere, at spejderliver har forandret sig meget over tiden, bl. a. fordi verden har forandret sig.
1. Patruljesystemet var fra begyndelsen særegent for spejderne. Det, at drenge (piger) leder drenge under en voksen leders ansvar, har været udviklende for manges forskellige evner.
2.Karaktertræning er et gammeldags ord, som har været brugt i spejdernes lederuddannelse. Heri ligger selvfølgelig kimen til øvelse i at blive bedre til de mål, som vi satte med spejderlov og løfte.
3. Spejdersport er det ord, vi bruger om arbejde med alle emnerne i vort arbejdsprogram. Mange prøver nu om dage med noget lignende – de kalder det bare overlevelsesture – og mange glemmer, at det var spejderne, som begyndte.
4.Fællesskabet i patruljen, hvor vi er “alle for en, og en for alle” er et stærk opdragende element, som også er medvirkende til at give en slags “korpsånd”.

Det var bare nogle få overordnede emner, som hvis de trænes i spejdertroppene giver børn, som samfundet kan få megen gavn af.
Med spejderhiilsen
Søren Hansen

Af: Søren Riise Jensen

Søren Riise Jensen — Thu, 04 Jan 2007 18:59:00 +0000

Hej Lars!
Tak for en spændende blog! Det er uden tvivl de her indlæg om spejderiet der har fanget mig. Jeg læste med stor interesse artiklen i Børsen/Business, hvilket ledte mig her til bloggen.

Jeg er selv aktiv spejder. Jeg er seniorleder og ung i bestyrelsen, så er mildt sagt “bidt” af spejderlivet. Jeg er i dag 19 år og fortryder allerede én ting ved min spejdertid.. ..nemlig at jeg først startede som 11 årig!

Jeg kan kun være enig i din kommentar omkring spejdernes nuværende image. Jeg har i min lokale gruppe selv arbejdet for at skaffe nye medlemmer, hvor jeg selv udformede PR materialet. En moderne designet folder, som blev sendt rundt til de yngre årgange på skolen, efterfulgt af et åbent hus arr. – det gav pote, 100 % medlemsfordobling.
Det er sådan nogle ting der giver mig lyst og iver til at fortsætte. Store planlægninger af arrangementer og ture er også lige min kop te, det er fedt!
Jeg nyder at glæde andre, og ikke mindst gøre noget jeg mener gavner og udvikler andre.
- Jeg ser i øvrigt samme problemstilling som dig, den største udfordring pt, må være at få ikke-spejdere til at forstå hvad det handler om.. !

Glæder mig til at læse med igen i morgen!

- Søren