Arkiv for januar 2007

Sådan går det hvis penge er det eneste, der tæller…

 G3 1401 Vædderen Deception Island.jpg

I dag har jeg været i land på Deception Island, der ligger lige syd forøgruppen South Shetland Islands vest for den Antarktiske Halvø. Øen er et vulkankrater fyldt med vand og Vædderen kunne kun sejle ind ad den smalle åbning med yderste forsigtighed.

Øens historie er rystende. For ca. 100 år siden dræbte og maltrakterede man her hvert år 5000 hvaler, fra hvis fedt man udvandt olie, som blev brugt bl.a. til gadebelysning i de europæiske storbyer. Det var et gigantisk blodbad og krateret stank af blandingen af rådne hvalkroppe og svovl fra den stadig aktive vulkan. Kun fedtet fra hvalen blev udnyttet; resten lod man ligge. I løbet af knap 100 år lykkedes det stort set at udrydde blåhvalen, hvoraf der kun er et par hundrede tilbage omkring Antarktis.

Har danske fiskere lært noget af den lektie?

På besøg hos pingvinerne.

 G3 1102 Pingviner og Vædderen.jpg

Forskningsprogrammet her på Vædderen har været så intenst at mange fra besætningen endnu ikke har nået at være i land. I dag var dagen: Vi gik i land på en ø med tusindvis af pingviner og oplevede eventyret lige for vores fødder. Vi kunne se voksne der passede på ungerne, pingviner der endnu lå på rede, pingviner der jagede og endelig rovfuglene der hele tiden var parat til at snuppe en unge, hvis muligt.

Forskning skal jo også være sjovt!

Kunne man forestille sig et forskningsskib?

 G3 0807 Landskab Palmer Station.jpg

Efter to uger på Vædderen er det helt tydeligt at et skib tilføjer noget til viden-arbejde (her forskning), som man ikke får i land. Måske hvis et forskningscenter lå et afsides sted på land kunne man opnå det samme, men skibets “vi er alle i samme båd” følelse er stærk.

Jeg har tænkt på om den effekt kunne bruges som grundlag for at lave et permanent forskningscenter. Man har jo haft havforskningsskibe i mange år, men jeg tænker bredere. Skibet har jo den fordel at det bevæger sig globalt og hvorfor ikke gøre det til ramme om også andre forskningsområder der kunne ha glæde af global tilstedeværelse: Miljø selvfølgelig, men også teknologi, sociologi, antropologi, kulturgeografi, udviklingsforskning og kommercielle (erhvervsrettede) forskningsområder, f.eks. i relation til globalisering.

Hvorfor skal danske forskere sidde på deres hale kl 8-16 i et dødssygt kontor på Frederiksberg? Når Vorherre har skabt hele verden som arbejdsmark?

Inden jeg lancerer ideen for en større kreds modtager jeg meget gerne kommentarer…

Og se så lige Antarktis ovenfor.

Antarktis

 P1010151.JPG

Jeg er taknemmelig for at få lov til at opleve Antarktis og jeg kunne ønske at flere fik den mulighed. Vædderen ankom til Palmer Station (en amerikansk forskningsstation) på den Antarktiske Halvø i morges (onsdag morgen). Palmer Station var en rædsel at se på, men omgivelserne var enestående. Krystalklart vand, is, bjerge, pingviner, sæler, albatrosser og masser af mærkværdige fisk.

Antarktis er omfattet af en særlig traktat, der bl.a. forbyder al militær aktivitet og friholder området for alle krav om nationalt tilhørsforhold. Det er interessant at dette har kunnet lade sig gøre – et brud på en ellers vel indarbejdet mental model.

Blot til inspiration…

Forskning skal ikke ledes som en fabrik

Tankevækkende at lære kommentarerne til gårsdagens indlæg – og at tale med forskerne her på skibet om forskningens vilkår i Danmark. Noget tyder på at min kritik i går var alt for mild!

Det der er kerneproblemet er, at forskning ikke kaqn ledes som man i de gode gamle dage ledte en fabrik. Altså ved at sætte meget præcise og målbare mål, lægge detaljerede (produktions)planer, udarbejde detaljerede budgetter og derefter forlange afvigelsesforklaringer på alle de punkter hvor virkeligheden ikke gik som planlagt. Jeg medgiver at der kan være projekter hvor den gode gamle ledelsesmodel stadig virker, men så er det i hvert fald ikke forskning. For selve forskningens natur er at den er en rejse i ukendt land. Man må medbringe rigeligt vand og proviant; man må forberede sig så godt som muligt, men rejsen forløber altid anderledes end planlagt. Og undervejs opstår muligheder som ingen havde tænkt på. Er det så vigtigere at overholde planerne end at udforske det ukendte?

Man kan til tider godt få det indtryk at planerne er vigtigere end resultaterne.

Vi har brug for forskningsledelse der forstår og anerkender forskningens natur. Og det betyder i praksis at man sætter de dygtigste mennesker sammen (gerne med forskellig baggrund), aftaler en retning de vil arbejde i, giver dem optimale rammer for arbejdet (hvilket bl.a. betyder vide rammer) og belønner dem for den nye erkendelse, de skaber – også selvom den ikke stod i den oprindelige plan. Og så lader man dem være i fred en rum tid, dvs. at man ikke kræver alt for hyppig rapportering på alt for detaljeret niveau.

En bemærkning til gårsdagens kommentarer:

“Drift” betyder “øvrige udgifter” til apparatur, rejser, medhjælp, bøger, konferencer og alt muligt andet.

Onsdag morgen (dansk tid) skulle vi nå den Antarktiske halvø! Mere følger..

Forskere kan udnyttes bedre.

 G3 0602 Sten fra 6 km dybde.jpg

Jeg tror at de dygtigste forskere som dem vi har med her på ekspeditionen, bruger mindst en fjerdedel af deres tid på at skaffe penge; nogle halvdelen af tiden. Det kan jeg ikke bevise statistisk, dertil er stikprøven for lille. Pengene de skaffer, er til egen forskning og den hale af assistenter og PhD studerende der arbejder for dem. En erfaren forsker fortalte at hans rådighedsbeløb til “drift” er 8.000 kr. om året. Alle udgifter derudover må han ansøge om og argumentere for til (alt for små) fælles puljer.

En erhvervsvirksomhed ville aldrig bruge sine dygtigste specialisters tid på den måde. Den ville gøre alt hvad der stod i dens magt for at give forskeren så tæt på 100 % af sin tid til at forske. Og den ville afsættemindst det tidobbelte beløb til “drift”. I de virksomheder jeg kender, er det ikke ualmindeligt at en senior forsker eller udviklingsingeniør bruger adskillige 100.000 kr. om året til “drift”.

Problemet er at vi er godt på vej ind i et “kontrolsamfund”. Politikere og embedsmænd vil have “hånd i hanke” i hvad pengene bruges til. De vil have dokumentation og forklaringer på enhver afvigelse fra plan.

Sådan kan man efter min meniing ikke få forskning i verdensklasse. Den kræver at de rigtige mennesker får de rigtige udfordringer og de rigtige rammer for at løse opgaverne. Støtte og opmuntring i stedet for kontrol. Og de servicefunktioner der kan frigøre forskerne for at spilde deres tid med administration.

Hvorfor går vi i nøjagtig den modsatte retning?

Fra Vædderen: Vi sejler på 11. døgn mod den Antarktiske halvø. Ser isbjerge og albatrosser, men ikke meget andet. Tirsdag  aften skulle vi være fremme. Vejret er os fortsat nådigt, men jeg må indrømme at jeg snart længes efter lidt fastere grund under fødderne… Jeg kunne drømme om at flere kunne prøve en så lang sejltur (ca. 8000 km i et stræk). Når man flyver 8000 km på ti timer og sover lidt på vejen, har man ingen fornemmelse af afstand. Det har vi her! Havet er uendelig stort. På billedet ser I mig med en lidt speciel souvenir: Småsten fra havbunden, fisket op fra 6 km dybde i Sydhavet. Der har de formentlig ligget under 600 atmosfæres tryk og i totalt mørke i nogle millioner år.

 

Isbjerge igen

 2007-01-17 DOC Isbjerg.jpg

Jeg kan ikke lade være med at fortælle om isbjerge. Her på færden over Sydhavet til Antarktis sejler vi i øjeblikket nærmest i en “isbjerge park”, hvor det ene mega store isbjerg flyder majestætisk forbi efter det andet. Det bjerg I ser ovenfor (tak til Vædderens læge, Niels M. Nielsen for lån af foto), er nok godt en kilometer på hver led og mindst 50 m højt. Der er otte gange så megen is under vandet som ovenfor, så vi står nok og kigger på omkring en halv kubikkilometer is. Det er 500 millioner kubikmeter frosset vand eller 500 milliarder liter. Sådan i runde tal 60 liter dejligt krystalklart koldt vand til hver eneste beboer her på planeten. Og når så denne isklump sættes i forhold til at helt kontinent af is (Antarktis) så føler man sig lille, ja meget lille. Og så havet som er uendelig mange gange større endnu…

Hvor er vi små!

Spejderbevægelsen – opsamling

Stor tak for de indtil nu 36 kommentarer om hvad spejderbevægelsen burde gøre. Jeg er ikke i stand til at drage en firkantet konklusion, men der er alligevel nogle ting, der står stærkt i jeres indlæg:

  1. Spejderbevægelsen har en sund rod, men den har forsømt at udvikle sig så dens formål stadig opfyldes i det 21. århundrede. Den skal blive bedre til at skelne mellem de helt centrale ting (værdier og principper) og så alle de ydre ting, som skal justeres hen ad vejen.
  2. Spejderarbejde skal være anderledes end samfundets øvrige fritidstilbud, f.eks. sport. Det skal være noget særligt at være spejder – ikke at gå til spejder.
  3. Spejderarbejdet skal skabe et udviklingsrum, hvor børnene kan udvikle alle sider af sig selv. Lejrlivet og udendørslivet er fortsat en god ramme herfor, men ikke den eneste mulige ramme.
  4. Spejderarbejdet skal søge at blive mere anerkendt i resten af samfundet på samme måde som en ansøger til et job i USA får “points” hvis han er “Eagle Scout”.
  5. Spejderarbejdet har en konkurrencefordel i form af dens store internationale udbredelse. Den kan udnyttes meget mere end i dag.
  6. Spejderarbejdet skal (igen) gøres mere synligt. Ikke ved at spejdere i uniform igen ses mere i trafikken, men på nye måder; især ved at gennemføre projekter med et solidt indhold. Så skal pressen nok skrive om spejdere.
  7. Spejderarbejdet bør drage nytte af at mange VIP’er i samfundet har været spejdere og tilskriver spejderarbejdet en væsentlig del af “skylden” for at de har nået de resultater, de har. Og spejderarbejdet bør lægge mere vægt på at det i virkeligheden er en lederuddannelse (i dette ords brede betydning).
  8. Det er ikke en selvfølge at spejderarbejde skal være fælles for piger og drenge i alle aldersgrupper.
  9. Spejderarbejdet er unikt også fordi det kombinerer praktisk arbejde (hånden) med intellektuelt krævende opgaver (ånden). Det er der brug for i vort samfund.
  10. I spejderarbejdet skal unge mennesker tidligt have ansvar på sammen måde som patruljelederen havde det i gamle dage. Det kan godt ske på en ny måde i forhold til dengang.

Dette var ti observationer, som ikke dækker alle de synspunkter som fremkom i kommentarerne, men efter min mening nogle af de mest centrale.

Hvad siger du?

PS: Vædderen har haft en rolig sejldag. I nat prøvede vi at lave at skrab på bunden under flere kilomenter vand, men desværre kom der sten i nettet som beskadigede det. Otte timers arbejde betød at vi fik en lille forkølet sten op. Sådan er forskning også: Man satser og ikke alt lykkes…

Isbjerge og hvad så?

 G3 0502 Isbjerg.jpg

Ovenfor ser du det første isbjerg vi passerede på denne del af Vædderens jordomrejse. En lille sød sag på ca. 2000 tons. Der er jo ni gange så meget is under vandet end det du ser her.

Isbjerget mindede mig om en blomstrende industri for knap 100 år siden: Istransport. Man høstede is i Alaska og andre nordlige steder og sejlede isen til Californien og andre varme steder til brug i køleskabe (som hed isskabe) der. Virksomhederne i den branche opfattede deres mission som – ja netop istransport. Men de glemte at strengt taget er istransport ikke det der giver mening for folk på varme steder; det er køling.

Forestil dig et bestyrelsesmøde, hvor direktionen i det ledende istransport firma i verden fremlægger sin 30 års strategiske plan, der indebærer investering i store isopskæringsanlæg i Alaske, bygning af endnu større istransportskibe og opførelse af lager- og distributionsanlæg i Californien. Bestyrelsen i mørke jakkesæt, hvide skjorter og silkeslips stiller alverdens spørgsmål til usikkerheden i de beregnede byggeomkostninger, transportomkostningerne tredive år frem osv. Men ingen spørger om meningen: Hvad er meningen med den virksomhed? For den er jo en selvfølge, som indgår i virksomhedens og branchens mentale model: Istransport naturligvis!

Planen bliver vedtaget og sat i værk. Det hele kører perfekt lige indtil nogen opfinder kompressoren og dermed køleskabet. Så er der pludselig ikke brug for de mængder is mere.

Meningen med en virksomhed er den samfundsopgave den løser. Det man virkelig ville begræde, hvis virksomheden ikke fandtes. Og det er ikke istransport, men derimod køling. En ubekræftet historie fortæller at isfirmaet faktisk fik tilbudt rettigheden til at udnytte opfindelsen (kompressoren). men de sagde nej tak fordi salg af kompressorer ikke rigtig passede ind i deres forretningssystem…

Kan du finde en parallel i dagens Danmark?

Hvaler om bagbord – Og hvad får man tiden til at gå med?

 G3 0304 Albatros res.jpg

“Hvaler om bagbord” lyder det fra “Vædderens” højttaleranlæg. Og så går der ikke mange sekunder før jeg og andre står med skarpladt kamera på dækket. Fem grindehvaler springer i vandet lige ved siden af skibet og det hele er overstået så hurtigt at der ikke er meget andet end en albatros og bølger på billederne. Hvalerne er dykket!

Nå, men ellers sker der ikke så meget på Vædderen. Vi sejler simpelt hen. Vi er nu omkring 2000 km fra New Zealand og har vej 8000 km. at sejle inden vi når den arktiske halvø. Vi er uendelig langt væk fra alting. Og så tænker jeg at det måske var en god anledning til at installere Skype på computeren. Efter få minutters indtastning af diverse oplysninger slutter jeg spændt mit headset til computeren. Virker det helt herude fra? Og det gør det. Jeg sidder i maven på et krigsskib i Sydhavet og taler gratis i telefon med hele verden. Hvad ville verdens rigeste mand (M/K) ikke have betalt for den mulighed for 50 år siden? Og nu kan vi alle gøre det gratis.

Dette revolutionerer måden mennesker kan kommunikere på globalt. Ikke alene de allerstørste virksomheder eller de rigeste millionærer, men alle mennesker. Alligevel organiserer vi stadig virksomheder som om Internettet ikke var opfundet.

Hvorfor?

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.