Leder 21: Skaber produktive relationer.

sociogram.jpg

Hvis man skal skabe en konkurrencedygtig organisation i en videnvirksomhed er noget af det man skal arbejde mest med, produktive relationer imellem medarbejderne. I en “normal” erhvervsvirksomhed har en almindelig medarbejder ca. fire produktive relationer til andre, og de fleste relationer er i egen afdeling. To medarbejdere har en produktiv relation, hvis de følger med i hinanden arbejde og aktivt hjælper hinanden når der er behov for det.

Mange produktive relationer betyder bedre arbejde, større kreativitet, færre fejl og hurtigere læring. Og det er præcis de ting der gør en videnvirksomhed konkurrencedygtig.

Prøv at overveje hvor mange produktive relationer en gennemsnitsmedarbejder har i din virksomhed. Altså ikke bare hvor mange personer medarbejderen kender, men hvor mange han eller hun spiller aktivt sammen med og som griber ind hvis der er noget de kan bidrage med. Færre end fem? Så har I virkelig mulighed for at blive bedre. Over ti: Så er I godt på vej til at være en “ægte” videnvirksomhed.

7 kommentarer til “Leder 21: Skaber produktive relationer.”

  1. David Lamhauge

    Som folkeskolelærer er det et tankevækkende oplæg at læse.

    En del af min overenskomst består i at jeg har en aktivitetsplan. I denne står der hvad jeg skal bruge årets 1924 timer til. I relation til emnet kan jeg oplyse at jeg i skoleåret 06-07 har 80 timer til “Selvstyrende team”, men 400 timer til “individuel tid”, dvs egen tid til forberedelse, evaluering, research mm. Timer til “produktive relationer” kan man kigge langt efter, selvom de dog findes.

    Tænk hvis man som sælger i et firma fik besked på, at man i løbet af 2007 måtte bruge fx 330 timer til “kørsel” og 550 timer til “møder hos kunder” osv. Hvis man så i november 2007 havde brugt sine 550 timer til møder, så måtte fremtidige møder lægges i 2008.

    Sådan en situation er selvfølgelig vanvittig, og det er lærernes overenskomst også. Heldigvis er der en del civil ulydighed overfor aktivitetsplanen blandt mine kolleger, og ved næste overenskomst skal vi have en nutidig arbejdstidsaftale, der bygger på tillid i stedet for kontrol.

    Hvis ikke folkeskolen bliver en ægte vidensvirksomhed, så burde den afvikles. Jeg arbejder nu stadig for at den udvikles!

  2. Frank Calberg

    Til David: Vil du prøve at uddybe dine egne konkrete forslag til løsning på det problem, du i dit indlæg bringer frem?

  3. David Lamhauge

    Arbejdstidsaftalen mellem KL og DLF bygger på mistillid, og det er det egentlige problem. Jeg tror min aktivitetsplan har 40-50 punkter.

    Fx har jeg 5 timer afsat til fagteam-samarbejde i Matematik. Det er 3 møder á 1,5 timer + 0,5 time til andet. Hvis det nu viste sig at der var brug for (eller måske endda lyst til) at bruge 20 timer til dette fagteam-samarbejde, så kunne der være nogle lærere der sagde “Det har jeg ikke afsat tid til i mit aktivitetsskema”. Og det ville de have en overenskomst-mæssig ret til. Kan du forestille dig hvor kvælende det er at arbejde under en sådan arbejdstids-aftale?

    Så var der det konkrete forslag (der vil være et brud på gældende overenskomst): Jeg ville ønske at mit team, der består af 8 lærere i overbygningen (7-9 klasse) fik en besked der lød, “I skal undervise overbygningens x elever i y fag, og så skal I deltage i z møder. Vær så god at gå igang.” Og så stod vi selv for skemaer, fagfordeling osv. Hvilken energi, idé-rigdom og initiativ ville det ikke løse op for?

    I stedet kan jeg forvente at jeg i april måned skal indgive mine ønsker til hvilke fag jeg vil undervise i næste skoleår, i maj-juni ville skemaet ligge fast og ca 1 juli ville næste aktivitetsplan lande på mit skrivebord, med en udpensling af hvad jeg skal bruge min arbejdstid på det kommende skoleår.

    Snærende i stedet for besnærende…

  4. Peter Fonnesbech

    Kære Lars

    Kulturens største fremdrift ligger der hvor enkeltpersoner og organisationer så at sige “kultivere” arbejdsmetoder, organisation,viden,vidensfortolkninger, ja i princippet kort sagt næsten alt.

    I den forstand har jeg stor respekt for dit arbejde, og efter at læst om nogle af dine grundlæggende tanker har jeg lige et par spørgsmål.

    Det ene drejer sig om “skala” forhold, og det andet om grundlæggende værdier.

    Det er måske et par store og temmelig langhårede spørgsmål, i så fald må du ha mig undskyld.

    Metoderne og principperne i din optik tager sigte på at optimere virksomheden i alle hensender, set og anskuet som en organisme.

    Og de har vel generelt vist deres værd i denne sammenhæng,men kan “optikken” også bruge til at zoome ind på enkeltindividet, set og anskuet som en ,omend meget mindre, orgamisme.

    Og igen kan optikken bruges i større vidvinkel, med hele Danmark set som en organisme,-og hvordan ville det tage sig ud.

    I forbindelse med det sidste spørgsmål, har jeg forstået dit værdigrundlag derhen , at du grundlæggende går ind for “noget” som man vel generelt kunne betegnes som det etiske kvalitetssamfund, noget som ingen af de politiske partier entydigt har formuleret endnu.

    MVH Peter Fonnesbech

  5. Lars Christensen

    Kære Lars,

    Din beskrivelse af hvordan en vidensvirksomhed bliver bedre, er pudsig læsning – taget i betragtning af, at det er en beskrivelse jeg har mødt mange gange, når vi stiller krav til vores udviklere om selvstændighed og ansvarlighed.
    De fleste udviklere jeg har mødt vil gerne bakkes op og ikke stå alene med en given opgaveløsning. Denne holdning skifter dog, når den enkelte finder ud af at de rent faktisk godt kan være meget kreative – uden hele tiden at se sig om efter en anden person at støtte sig til.
    Vi har i opfinderkonsortiet PL Brake udviklet selv meget højteknologiske løsninger – uden at have mere end max to backup personer indenfor samme ekspertiseområde.
    Hos os sammensættes en udviklingsorganisation efter den enkeltes evne til suverænt at kunne overskue sit eget område, herefter har vi en eller to der samler op på hver enkelt tråd og knytter dem sammen i et samlet billed.
    Dvs at hver enkelt har sit felt, som per definition er deres eget.
    Hvis vi lader andre komme med “gode råd” om et felt de per definition ikke har en pind forstand på – så går det galt og hele processen går i stå.
    Der er en del personer der mener de ved alt, disse personer bidrager ikke med meget andet en støj.
    Jeg mener, at udvikling er en fortløbende brainstorm og den skal styres lige netop så meget at den er selvkørende – både plusser og minusser skal høres – men ingen af dem skal have afgørende indflydelse på selve brainstormen – på den måde er det min erfaring at alle personer i udviklingsorganisationen, både akademikere, teknikere og lægfolk får mest udbytte af hinandens meget forskellige indfaldsvinkler.
    Det betyder i sidste ende at selve udviklingsprocessen, bliver hurtigere og meget mere tilfredsstillende for den enkelte deltager samt for det endelig produkt/projekt.

    Med venlig hilsen
    Lars C
    http://www.plbrake.dk

  6. Niels Erik Madsen

    Så er vi jo alle en form for lærere,
    og alle lærere en form for produktions medarbejdere, eller hvad.
    godt nytår NEM risc-societetet.dk

  7. Lars Kolind

    Tak for disse indlæg, som igen gav mig noget at tænke over. Det er interessant at Peter Fonnesbech betegner min “vision” som et etisk kvalitetssamfund og at du noterer at ingen politiske partier har taget den position. det mener jeg er rigigt og det undrer mig fordi så mange mennesker umiddelbart siger ja til den.

Skriv en kommentar

Bør kortsigtet driftsøkonomi være afgørende for beslutningen om at lukke en skole?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.