Leder 21: En kvinde..
Mon ikke flere af fremtidens ledere er kvinder? Det kan godt være at det kniber Jørgen Mads Clausen og Risøs bestyrelse at finde tilstrækkelig velkvalificerede kvindelige bestyrelsesmedlemmer, men det er nu ikke min erfaring. Vi er så vant til de 50-60 årige mænd i mørke jakkesæt at vores mentale model efterhånden er blevet at sådan er et godt og professionelt bestyrelsesmedlem.
Men det er efter min mening ikke rigtigt. Et af kravene til en bestyrelse er at den skal ha diversitet. Folk som ser forskelligt på virksomheden og på den verden, som den opererer i. Og her er det en stor fordel at have både unge og gamle, danskere og udlændinge og mænd og kvinder, også selvom nogle af kvinderne måske mangler mændenes formelle kvalifikationer. Det er efter min mening et langt større problem i danske bestyrelser at deres medlemmer rekrutteres blandt Tordenskjolds soldater, der aller “har noget” på hinanden og hvis ikke de har det så spiller de nok golf eller går på jagt sammen.
Hvad mener du? – Mere i morgen..
18. december 2006 kl. 08:58 #
Ja, min kommentar til Jørgen Mads Clausen er blot: Hvor mange mænd sidder der ikke i bestyrelser o.m.a. på grund af (bl.a.) at de er mænd?
De kvinder der sidder der eller de der har lyst til bestyrelsesarbejde skal ikke lade sig intimidere af sådan en udtalelse.
18. december 2006 kl. 10:10 #
Jeps – godt skrevet Lars.
Jeg mener, at god selvledelse er betingelsen for at kunne lede andre. Med selvledelse mener jeg bl.a. evnerne til at holde sig selv i form, holde sig sund og slank med en rimelig kondition. Vi ved at fysisk sundhed spiller afgørende ind på hjernens kemi og heraf vores evner til at tænke med nuancer og overskud, også som ledere.
Som tidligere skrevet her på bloggen, er kvinder generelt bedre ledere end mænd. Det viser de undersøgelser der er lavet på virksomheders resultater, sammenholdt med, om det er en kvinde eller mand der sidder på toppen. De virksomheder der har kvinder siddende på toppen laver altså bedre resultater end de hvor der sidder mænd.
Naturligvis laver mænd også gode resultater – kvinderne er dog generelt bedre.
Jeg har 2 bud på grundene til dette:
1. Kvinder har nok mere seriøst HR fokus, altså at det er mennesker der skaber resultaterne, ikke mål og budgetter. Jeg synes at kunne huske en undersøgelse fra USA der viste at amerikanske “gazelle”-virksomheder havde markant ringere resultater end andre. Jeg tror, at med for meget fokus på resultater for resultaternes skyld, skævvrides “ledelse” til, at det bliver kortsigtet “administration” af ressourcer, med fokus på kortsigtede resultater.
Med for voldsom fokus på resultater indgås der “kompromisser” der på længere sigt generelt koster på bl.a. “mening” og medarbejdertrivsel
“Ledelse trækker” – “administration skubber”.
Kvinder er bedre til at trække, og mænd bedre til at skubbe. Hvad mon virker bedst på længere sigt?
2. Det menneskelige sind kan bevidst håndtere 7 ting ad gangen +/- 2. Det betyder at vi mennesker bevidst kan håndtere fra ca. 5 til 9 ting ad gangen.
Det er sådan, at kvinder kan håndtere væsentligt flere elementer end mænd. Kig rundt på arbejdspladserne – hvem sidder på multitask- og blækspruttefunktioner, ja det gør kvinderne, og hvem sidder med de job der kræver mere målsøgende arbejde med snævere fokus, ja det gør mændende, og det er paradoksalt mændenes målfokus og “spidse albuer” der bringer dem på TOPposten, selv om, at det burde være kvinderne der sidder der. Peter Lund Madsen beskriver det samme aspekt relateret til stenalderhjernen. Manden går på jagt, skaffer føden mens kvinden passer bopladsen og alle dens funktioner, hvem har multitask-jobbet, og hvem er lederen her – OGSÅ KVINDERNE.
Et TOPlederjob er et job der kræver overblik over hele organisationen og dens drift. Derfor tror jeg, at kvinderne trods alt er bedre TOPledere, og mænd bedre funktionsledere.
Mændende bør varetage ledelsen i de enkelt driftsområder, da det er her fokus og “mere snævertsyn” har sin beretigelse. Her kan mændene nemmere overskue ansvarsområdet, og det er her at målene trods alt skal realiseres – “bue og pil kommer i brug”.
PS:
Jørgen Mads Clausens “syn” er hverdagskost i danske virksomheder. Langt de fleste HR-chefer er kvinder. I hvor mange direktioner er HR repræsenteret?
18. december 2006 kl. 11:47 #
Lad os antage at argumentet om at vi får dårligere ledelse ved at ansætte flere kvinder gennem kønskvotering, holder. Så har jeg nogle spørgsmål:
- Er kvinder generelt uegnede som ledere?
- Hvis kvinder er mindre egnede end mænd, hvad er så forklaringen på at de scorer så højt i lederskabsanalyser?
- Hvis kvinder er lige så egnede til at være ledere som mænd, hvorfor så nøjes med få 10%? (en hurtig hovedregning viser at 40% af lederne derved er mindre egnede)
- Hvad er det værste der kan ske ved at vælge en kvinde? At hun er lige så uegnet som de 40% mindre egnede mænd?
- Skyldes modstanden en simpel modstand mod forandring?
Jeg tror at denne ‘frygt’ for kvinder i bestyrelser bunder i den gammel kendte modstand mod forandringer. Og ærlig talt, er det en skam at spilde en talentmasse på den konto.
18. december 2006 kl. 12:41 #
Jeg er enig. En spændende artikel fra NY Times peger på nogle af vanskelighederne, fortalt af de få kvinder der er kommet til tops i amerikansk erhvervsliv.
.
Endelig et område hvor vi er foran USA :)
18. december 2006 kl. 13:45 #
Jeg tror vi har brug for at kigge på hvilke ledere vi taler om og hvilke typer af intelligens der er brug for.
Hvis man ikke stiller spørgsmålstegn ved selve grundlaget for at være leder, så kommer man ingen vegne.
Emotionel og Social intelligens er to intelligenser der er brug for i fremtidens virksomheder fordi mennesker og deres viden og kunnen og samarbejde bliver vigtigere.
Ledelse af mennesker bliver vigtigere, fordi mennesker ikke vil finde sig i noget, hvis de ikke er nødt til det.
Det er nemt at kalde sig leder, hvis medarbejderne føler sig ude af stand til, at sige op. Når vi får råd til at sige op (fx når friværdierne stiger) – så bliver lederrollen forvandlet.
Mænd er typisk mere interesserede i at promovere sig selv, at få succes og sole sig i beundringen over deres præstationer.
Kvinder er typisk mere interesserede i den del af lederrollen der er “nursing” relateret.
Mænd får smurt maskinen, kvinder vander planterne og gøder jorden.
Heldigvis er ovenstående fordomme ikke 100% gældende – men alligevel.
Hvis virksomheden skal have en mand i maskinrummet – så er det nok en mand.
Hvis virksomheden er udfordret på den interne trivsel – så er det nok en kvinde.
Det er da sikkert rigtigt hvad Jørgen Mads Clausen siger – forudsat at man bruger hans målestok.
Hvis man skifter fokus fra de traditionelle “dyder” og kigger mere på det, som fremtiden vil kræve, så er der mange der siger ham imod.
Han er ikke idiot. Han har blot ikke fulgt med tiden. Han forstår sikkert heller ikke Open Source og fællesskaber på nettet.
For hvis han forstod hvordan et online community – formelt eller ad hoc (som dette) fungerer, så ville han også forstå at der skal andre “belønninger” til. Vi “ticker” ikke på månedens løncheck længere, når den ikke er nødvendig.
Hvis lederne skal have succes, så skal de altså forstå noget om mennesker.
Jeg havde engang et job i Oracle. Der havde vi en “compensation plan”. Det var vores løn. Men det lød jo som om de havde gjort os ondt – og derfor måtte kompensere os for det.
Den går ikke i vore dage. Man kan ikke lede ved at gøre medarbejderne ondt, hvis medarbejderne ikke er nødt til, at finde sig i det.
Undskyld endnu en lang kommentar (den ender nok som blogpost på mit eget site.. )
18. december 2006 kl. 15:47 #
Jeg mener bestemt ikke at Jørgen Mads Clausen er idiot. Tværtimod, så har han da sikkert fuldstændig ret! Med den lille kommentar, at han måske selv er valgt, delvist fordi han er en mand! – ligesom nogle af skribenterne her?
Jeg har også altid givet professor Nyborg ….(kan ikke huske hele hans navn) ret i at mænd er mere intelligente end kvinder! – de scorer højere i en IQ test.
Det samme resultat kom jo, da de testede negre i USA, og det er da sikkert rigtigt at mænd scorer højere på matematisk-logisk, sproglig og rumlig intelligens ;-)som er de eneste der tilnærmelsesvis testes i en IQ test!
18. december 2006 kl. 16:51 #
Ud fra et helhedsorienteret syn synes jeg det må være sådan, at virksomheden skal gå efter at have de rette kompetencer på det rette sted på det rette tidspunkt.
Om det er kvinder eller mænd (eller børn!), om det er sorte, hvide, gule eller blå, om det er faguddannede eller autodidakte, må være fløjtende ligegyldigt.
Ud fra den betragtning er det ikke i sig selv et kvalitetsstempel, om andelen af kvinder i danske bestyrelser er 0, 5 eller 98 %. Det der er afgørende må være, at teamet tilsammen har de nødvendige kompetencer.
F.eks. ville det være skidt, hvis der i en bestyrelse/direktion sidder 50 % kvinder, hvis de sidder der, fordi de i bund og grund agerer ud fra en klassisk opfattelse af, hvordan en mand agerer. Omvendt er det vel principielt i orden, hvis en bestyrelse/direktion består af lutter mænd, hvis kompetencerne tilsammen svarer til det, som organisationen har brug for.
Summa summarum: Udgangspunktet skal ikke nødvendigvis gå på ligelig fordeling af kønnene, men på om bestyrelses-/direktionsteamet tilsammen har de rette kompetencer.
18. december 2006 kl. 17:11 #
Nogle gange når du har brug for et mandfolk til at hjelpe dig. Så kommer der en kvinde. tænk over det.
18. december 2006 kl. 18:58 #
Kvinder og mænd har forskellige vinkler i deres måde at løse opgaver på. Derfor vil det være en fordel for en virksomhed, hvis der var nogenlunde ligelig repræsentation af begge køn i de styrende forsamlinger. Det er så stor en fordel, at man burde indføre kønskvotering for at opnå det. Man kunne overveje at gøre det samme for at få flere aldersgrupper repræsenterede på ledelsesgangene. Men samtidigt skal de faglige kvalifikationer være i orden. Det skulle ikke være uoverkommeligt vanskeligt at få kvinder, mænd, yngre og ældre med de faglige kvalifikationer på det ønskelige niveau ind i ledelserne. De er derude -
18. december 2006 kl. 19:07 #
Jeg tror, at vi i de yngre generationer i nogen grad er kommet videre end det kønsspecifikke. Omvendt kom jeg sådan til at grine, da jeg så en publikation fra en virksomhed, som ville være fremme i markedet osv: Alle mændene var i skjorteærmer, og der var ikke en eneste kvinde, trods en bevidst politik om at fremme kvinders muligheder i organisationen.
Som mange andre har skrevet: Det handler ikke om køn men om evner. Den væsentlige overvejelse for Risøs og andre bestyrelser må være hvilke kompetencer, bestyrelsen har brug for. OG om den stadig har brug for de kompetencer, den havde brug for for ti år siden.
Og så kan man overveje hvilke signaler, man ønsker at sende. Enten var Clausens udtalelse “a slip of the tounge”, eller også var det en meget bevidst politisk bemærkning. Jeg kunne have en mistanke om det sidste.
18. december 2006 kl. 19:43 #
Det starter vel med at man gør op med sig selv i virksomhedernes egne ledelser. Finder ud af at det måske ikke er optimalt at have fem ens mænd i samme alder, med den samme uddannelse, de samme netværk og de samme holdninger – for ikke at tale om den samme påklædning – siddende og bestemme virksomhedens og/eller landets fremtid.
Om de er fem forskellige farver, fire forskellige køn, og tre forskellige aldre – betyder faktisk også noget. Vi har alle forskellig livserfaring, og der er ingen parametre der er ligegyldige.
Men man skal jo først bestemme sig til, om det er værdifuldt i sig selv at være forskellige. Og man skal så finde ud af hvilke forskelle der er mest værdifulde.
Desværre vil de fleste helst omgås deres egen slags. De gl. drengerøve i bestyrelserne bliver usikre, hvis der er andre typer inde over. De er nemlig mennesker ligesom os andre. De slapper bedre af i lige selskab.
Så man må blive en kamæleon hvis man vil inviteres indenfor. Det er der mange kvinder der har forsøgt sig med. Men de kan jo ikke skjule det helt. Altså at de er forskellige…
18. december 2006 kl. 23:03 #
Leder søges:
Er intelligent frem for klog, hvilket for os betyder, at du er nytænkende og
mulighedsorienteret, at du fra dit “musvågeperspektiv” har både stort overblik og særdeles gode evner til at relatere, relativere og perspektivere.
● Er kreativ og har både vilje og evne til
omstilling.
● Er velformuleret i skrift og tale.
● Kan kommunikere coachende.
● Har en seriøs livsstil, er præsentabel
og er både psykisk og fysisk i go’ form.
Er du mand, og stadig opfylder ovenstående er det OK, blot du er intelligent og mentalt frigjort i din klogskab.
18. december 2006 kl. 23:23 #
Er “præsentabel” et objektivt kriterium?
Er “god form” et objektivt kriterium?
Per Hækkerup var i formidabel form, når det gjaldt finanslovsforhandlinger.
Er Lars Kolind præsentabel nok?
(Undskyld, Lars)
Eller hvad med vedkommende, som er nødt til at klare en triatlon fire gange om året for at føle sig godt tilpas – er vedkommende i mentalt god form? Det er ikke sikkert, at eksperter i afhængighedsproblematikker vil se på det på samme måde som vedkommende selv.
Selvfølgelig er “præsentabel” og “god form” også kriterier et eller andet sted, men vi kan også komme til at strømline folk så meget efter bestemte idealer, at vi går glip af en masse hjernekapacitet. Jeg mener… Bill Gates har vel ikke altid været så præsentabel og i god form, som han virker i disse år. Og jeg havde for mange år siden en chef, der var så charmerende, at man ikke opdagede, at han var tudegrim; hans afdeling havde også virksomhedens bedste indtjening pr.måleenhed.
18. december 2006 kl. 23:25 #
I øvrigt kan Risøs/Clausens problem med at finde kvalificerede kvinder til bestyrelsen skyldes, at vi ikke lønner vores forskere godt nok, så mange af de bedste kvinder er smuttet til udlandet.
19. december 2006 kl. 00:59 #
ja, “præsentabel” og “i god form” kan sagtens være en slags objektive størrelser. Det kræver jo blot lidt enighed. Det kan også sagtens være en kvalifikation.
Et eksempel på begge dele er beautifulpeople.dk – et datingsite for smukke mennesker, der søger mage. Nye folk kommer kun indenfor, hvis brugerne finder dem smukke nok. Den sag bliver klaret ved afstemning. Resultatet må jo være en slags objektiv skønhed – og har man den er man kvalificeret til at komme ind i det gode selvskab.
19. december 2006 kl. 01:39 #
Er vi i “farce” mode – og er det bare mig der finder seriøsiteten svindende?
“Den sag bliver klaret ved afstemning. Resultatet må jo være en slags objektiv skønhed”
Når de skønne indenfor stemmer om hvorvidt ansøgerne er skønne nok – så gør man jo netop det som ledelser og bestyrelser bliver beskyldt for – man rekrutterer folk der ligner én selv! (Rip, Rap og Rup effekten)
På den måde rendyrker man det, som man selv synes er godt – men samtidig fremmer man også sine egne fejl og mangler.
Mangfoldighed er en af naturens virkelige styrker.
19. december 2006 kl. 08:40 #
Jeg er ablolut ikke i “farce-mode” om end jeg provokerer bevidst, jeg mener det dog.
● Er “præsentabel” et objektivt kriterium?
Jeg kan godt sætte kriterier op
for “Præsentabel” og eksempelvis
vurdere dem på en “karakterskala”.
● Er “god form” et objektivt kriterium?
På samme måde kan jeg godt sætte
kriterier op for “god form”.
Jeg mener naturligvis det jeg skriver. I går eftermiddags var jeg på opgave i en virksomhed hvor emnet var nogenunde det samme. Virksomheden levere services der kræver meget høje og faglige specialkompetencer, både ledelsesmæssigt og på medarbejderniveau. På baggrund af de samme type CV’er og “produkter” som deres konkurrenter, skal de løse deres opgaver differentierede i forhold til resten af markedet. Det er en virksomhed med særdeles stærk nerve kultur i det de gør. Forskellen fra dem til deres konkurrenter er bl.a. deres mentale tilgang, det de ønsker at fremstå som værende, og deraf den måde de leverer “varen” på. Det kræver anderledes “mentale rammer” og personligheder end konkurrenterne.
Når “markedets CV’er er de samme og de produkter de leverer deres ydelser med er de samme, ja så er der udelukkende “personligheder” til at gøre forskellen!
Det er samme udgangspunkt jeg har i stillingsopslaget længere oppe i bloggen. De der er relavante til et given job har som regel rent fagligt stort se de samme CV’er. Forskellen på dem ligger i deres mere personlige færdigheder, og de kan screenes på forskelligvis. Jeg har selv mine holdninger, jeg ud over CV vægter meget. Ganske kort så vurderer jeg på, om en person er i stand til at lede sig selv, har vedkommende en livsstil der berettiger til et job som som rollemodel for andre. Viser vedkommende samme hensyn til sig selv og sin familie som vi ønsker der skal vises til virksomheden, dens medarbejdere og deres “ve og vel”. Det er dog pudsigt, at langt de færreste mænd kan finde på at hælde billig olie på bilen, selv om, at de fylder dem selv med forkert og for meget “olie”. Kig jer rundt, for nu er jeg tilbage ved kønsdebatten igen
Hvilket køn er det der i størst omfang “æder og drikker sig til overvægt og i værste fald livstruende sygdom? Hvilket køn er det der i størst omfang henter deres daglige inspiration i Ekstra Bladet og BT?
Dette ment som en provokation, og dog alligevel alvorligt mente generaliseringer
Specilt til Gunnar:
Lige netop, vi søger det vi hver i sær anser som vigtigt. Nu bruger jeg ikke ordet skønne, hvilket jeg slet ikke kunne finde på. I mængden af enslydende CV’er arbejder jeg efterfølgende ud fra hvilken “livsstil” og mentale kompetencer jobbet kræver. Her til handler det for mig om egenledelse – kan vedkommend lede sig selv, tage vare på sig selv og sin familie? Herunder livsstil netop fordi sundere livsstil øger vores ressourcer rent mentale – det er et videnskabeligt faktum – IKKE for egne idealers skyld – jeg kan dog godt lide provokationerne i debatten. Skønhed er absolut irrelevant, selvledelse er særdeles relevant – at lede sig selv med respekt for sig selv, partner og nærmeste familie.
Da jeg skulle giftes med min kæreste gennem 10 år, ville hun gerne havde det skete i kirke, hvilket jeg ikke selv havde behov for. Jeg sagde ja til kirken og til hende, og jeg sagde ja til at elske og ære hende resten af livet. Ja, – det er en ordentlig omgang der bliver sagt ja til i en kirke. Jeg har lige siden haft mine egne idealer for hvorledes jeg kan vise “fruen min” respekt og kærlighed. Bl.a. ved at holde mig i rimelig form og rimeligt trimmet. Jeg mener absolut at jeg bør holde mig fysik og mentalt attraktiv (i forhold til min alder – jeg kan jo ikke trylle) for hende.
Det handler min egen “mening med mig selv”, min personlige vision, mission, identitet og specielt værdier, og så min selvledelse for, at opfylde det jeg mener er grundlæggende i mit parforhold – at holde sig interessant og attraktiv for sin livspartner, og det både MENTALT og FYSISK.
Blot en karrikatur:
Er det eksempelvis at vise hende respekt og kærlighed at:
● Spise og drikke mig til overvægt og
sygdom?
● Ernære mig mentalt med indholdet i
Ekstra Bladet?
● Holde mig i form ved at sidde foran TV,
drikke pils og hive i klaphatten når et
eller andet ligegyldigt tysk fodboldhold
scorer.
Produkter og CV’er er ret ens – ansæt “mentale rammer”.
19. december 2006 kl. 10:23 #
Jan – min kommentar var ment som en bemærkning til Bjarnes kommentar lige over min. Det er også derfra mit citat stammer.
:-)
Godt ord igen.
19. december 2006 kl. 10:58 #
Hej Gunnar – Altid godt ord (stort grin)
Jeg ved jo erfaringsmæssigt, at jeg godt kan stikke lidt ;-) når jeg “spiller denen rolle”
19. december 2006 kl. 15:39 #
Til Jan og hans manglende tryllekunst:
Jeg plejer altid med et stort smil at sige: Selvom jeg ser sådan ud – så kan jeg ikke hekse!
Det får (næsten) altid smilet frem hos folk. At det så somme tider viser sig, at jeg HAR hekset, er en anden ting ;-)
19. december 2006 kl. 15:54 #
Hej Helle – Mange tak for kommentaren ;-)
Trylle det kan jeg dog ikke – kunne være det var et projekt at starte på – kunne være krydderi i min branche – Hvordan gør du?
Min den sædvanlige lyder:
Før i tiden var jeg indbildsk – nu er jeg bare fremragende.
Den dybere mening i den er, at hvis man er negativ selvironisk i nutid, påvirker man sin selvopfattelse ubevidst negativt, og det selv om at det ikke er meningen. Det ubevidste sind fungerer kun i nutid, og det lagrer uden skelen til mening og indhold. Så bordet fanger i nutid, selv om, at det bevidst er ment i sjov. At forholde sig til fortid og fremtid foregår i det bevidste sind. Altså påvirker man altid sin “mentale ramme” hvis man er selvironisk negativ, tænker negativ eller på anden vis er negativ i nutid.
Sådan lidt sort & hvidt betragtet
19. december 2006 kl. 16:08 #
Hej Jan
For det første afvæbner det folk med store forventninger, og et smil er en fantastisk måde at kommunikere med mennesker på.
For det andet så gør det – den frembragte gode stemning – også at jeg yder lidt ekstra – og derved kommer til at hekse ;-) hvis der overhovedet er mulighed for det.
Nogle protesterer godt nok og siger: Jamen du ser da godt ud! Men de fleste forstår heldigvis humoren bag.
20. december 2006 kl. 08:58 #
Vi taler meget om at kvinder og mænd leder/gør tingene forskelligt, og det er nok rigtigt. Men jeg synes det er et problem hvis vi fokuserer på hvordan vi leder til dagligt, når pointen er om vi når de mål vil skal. Hvis virksomhedens mål er fx en bestemt indtjening OG tilfredse medarbejdere OG visse miljøhensyn, så er det der vi skal måle kvalifikationerne. Det nytter ikke at ansætte en som er god til at skabe tilfredshed hvis det ikke fører til vores mål. Og det nytter ikke at ansætte en som er godt til at nå kortsigtede budgetmål hvis medarbejderne bagefter forlader virksomheden fordi de føler sig trådt på. Min pointe er at vi skal vurdere resultaterne, vel at mærke hvis nogle af målene handler om trivsel hos medarbejderne osv.
21. december 2006 kl. 01:18 #
Nej, Gunnar – jeg har ikke “tabt småkagerne”….
Det var blot et svar på et af spørgsmålene ovenfor – ikke det store spørgsmål Lars begyndte med.