Leder 21: Så har jeg set det med…

 NSF kolding.jpg

I går holdt jeg foredrag for mindre og mellemstore virksomheder i Sydjylland og på Fyn. Arrangementet var henlagt til noget så provinsielt som en skoletavle fabrik, Nordisk Skoletavle Fabrik i Kolding for at være helt præcis. Hvad i alverden skulle jeg der på den yderste mark i et industrikvarter nord for Kolding?

Men det var der en grund til. For på Nordager 26 mødte jeg et mystisk udseende kontor- og produktionshus med spir og kupler som ikke lignede noget andet nyt erhvervsbyggeri jeg har set. Jeg måtte være gået forkert. Det her kunne ikke være en skoletavle fabrik. Men det var det. Et eksempel på en virksomhed der har forandret traditionel fremstillingsindustri til ægte videnvirksomhed. NSF sælger ikke bare skoletavler – de indretter læringsrum (mening). De går ikke bare enegang til kunderne, men har partnerskaber med konsulenter, møbelleverandører og andre, som tilsammen kan levere de bedste og mest kreative læringsrum jeg har set (partnerskab). De arbejder i en fuldstændig flad organisation (32 medarbejdere og to ledere) i et dynamisk, fleksibelt og åbent miljø. De udnytter former, farver, lys og alt det andet der kan få medarbejdere til at arbejde sammen og være kreative (samarbejdende organisation) og værdierne var ikke til at tage fejl af.

Og så deler de deres hus med os andre. Samarbejdspartnere kan leje kontorer med adgang til alle faciliteter og husets konferencecenter udlejes på dagsbasis til møder og konferencer som den jeg deltog i. Så kan deltagerne jo benytte lejligheden til selv at fornemme hvad gode læringsrum er og hvad de betyder.

Det er unikt! Og personen bag virksomheden, Pia Thybo, synes at være lige præcis den type leder for det 21. århundredes virksomhed, som denne blog handler om. Besøg NSF på www.nsf.dk eller endnu bedre i virkeligheden! Det kunne jo være at også din virksomhed ville se hvordan et læringsrum skal indrettes…

Du kan se flotte billeder fra domicilet her. http://www.nsf.dk/800/dk/domici1.html

10 kommentarer til “Leder 21: Så har jeg set det med…”

  1. Frank Calberg

    Dejlig, positiv historie. Go’ dag til jer alle.

  2. tveskov

    Spændende indlæg. En lille detalje; Selvom Nordjysk Food Service sikkert er glade for linket, så skal “Besøg NSF på http://www.nfs.dk” nok lige rettes til http://www.nsf.dk!

  3. Lars Kolind

    Er rettet! Tak

  4. PD

    @ Lars Kolind

    Blot til venlig orientering, så har du rettet teksten på linket, men ikke selve det bagvedliggende link. Med andre ord linkes der stadig til nfs.dk i stedet for nsf.dk…

  5. Helle Munch Oldefar

    Ja, fremtidens leder er en kvinde ;-)
    Bare flere virksomheder turde risikere i stedet for at reproducere sig selv.

  6. Pia Mikkelsen

    Jeg glædes over at læse om en virksomhed der sprænger rammerne for “hvordan det burde se ud” De ansatte i sådan en virksomhed må virkelig kunne yde en ekstra indsats i så levende et hus. Hurra for visionære ledere, der tør, vil og kan!!
    Det bringer mine tanker hen på Jyske Bank, der i disse tider også sprænger rammer….. Forbilleder for hvordan man kan gøre noget “tungt og tilsyneladende tungt” -levende og fyldt med energi!
    Fortsat en god dag til alle.

  7. Karen Margrethe Jelonek

    Dejligt at se så smuk en bygning.Den inspirerer og signalere, at her er kreativitet tilladt og forvendtet af alle der arbejder og træder ind på området.
    Ha’en god aften .

  8. Henrik Fabricius

    Man kan da kun glædes over, at der er personer, som får lov til at arbejde og vidensudveksle i et så inspirerende arbejdsmiljø.
    Man kan kun håbe på, at mange flere virksomheder vil turde investere i videns-/udviklingsmiljøer i lighed med nsf’s domicil.
    Hvis man invisterer i ordentlige arbejdsmiljøer kan man “risikere”, at man bedrer det psykiske arbejdsmiljø, nedbringer antallet af sygedage pr. år og får mere tilfredse medarbejdere. Så er spørgsmålet om man tror på at en sådan invistering kan tjenes ind igen på øget effektivitet alene affødt af de forbedrede forhold.
    DET TROR JEG PÅ!!

  9. Morten Storgaard Nielsen

    At sælge gode læringsrum fra en støvet betonhal, ville være som at sælge investeringsråd i en slidt og fedtet habit…

    Morten

  10. Gunnar Langemark

    Mind Board.
    Jeg læste et sted at halvdelen af Danmarks skoler havde fået den slags tavler. Jeg har truffet dem rund om i virksomheder. De fleste steder har de ikke fået dem til at virke.
    Det ser ellers genialt ud. Jeg vil ha’ sådan én.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.