Arkiv for november 2006

Folkeskole i fremtiden 2: Hvad er meningen?

 Young people 2.jpg

I princippet må folkeskolens formålsparagraf vel udtrykke hvad meningen er. Den nye tekst, som folketingets flertal enedes om i januar 2006 er:

“Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der
1) forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere,
2) gør dem fortrolige med dansk kultur og historie,
3) giver dem forståelse for andre lande og kulturer,
4) bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og
5) fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Som de fleste andre politiske kompromis’er er formuleringen “lidt om alt – kort fortalt”. Tænk hvis politikerne i stedet var blevet enige om at meningen med folkeskolen er sammen med forældrene og andre samfundsinstitutioner ”at hjælpe eleverne til at få et godt liv i det samfund der venter os”. Det ville åbne diskussionen om

  • Hvad det er for et samfund der venter,
  • Hvad et godt liv i det samfund er,
  • Hvad skolen skal gøre i forhold til forældre og andre, og
  • Hvordan opgaven kan løses med de midler og ressourcer vi stiller til rådighed.

Den debat burde vi føre i enhver skole, i enhver forældrekreds og i enhver kommune samt selvfølgelig på Christiansborg. De allervigtigste Folketinget (Staten) kunne gøre er efter min mening at lave en kvalitetsspecifikation, dvs. et (stort) antal målepunkter som tilsammen udtrykker at skolens arbejde lykkes. Ikke at der skal undervises i et bestemt antal timer i bestemte fag, men at eleverne på bestemte tidspunkter skal kunne bestemte ting (både faglige og “bløde” kompetencer). F.eks. at eleverne på et bestemt trin skal kunne læse og skrive dansk og engelsk på bestemte niveauer og at de skal kunne samarbejde og være kreative i en bestemt forstand. Kvalitetsspecifikationen er målet; midlerne må skolerne selv vælge og de må aldrig blive mål i sig selv.

Kan bløde ting måles? Ja, i høj grad – se f.eks. konkurrencen om “Danmarks bedste arbejdsplads” www.greatplacetowork.dk

Hvad mener du? Mere i morgen…

Folkeskole i fremtiden 1: Kortlæg den mentale model.

 Young people.jpg

I KolindKuren kapitel 8 er der en kortlægning af folkeskolens mentale model. Konklusionen er at den mentale model som de fleste folkeskoler i Danmark fungerer efter i dag, passer bedre til industrisamfundet for 100 år siden end til vidensamfundet i det 21. århundrede: Selve konceptet med fagopdelt undervisning i klasser på 20-30 elever, inddelingen af dagen i et struktureret fagopdelt skema, opfattelsen af eleverne som en råvare der skal fyldes kundskaber på, traditionen for at undervisningen primært foregår i skolebygningen og ikke ude i virkeligheden, lærerens rolle som underviser frem for ledsager, den fortsat meget snævre brug af IT, overvægten på det faglige i stedet for de menneskelige egenskaber osv.

Er den konklusion rigtig og hvis den er det, hvad kan vi så gøre for at slippe ud af det fangenskab som den mentale model udgør?

Mere i morgen..

Vær med i en kreativ proces!

 Hjortshøj skole.jpg

I de næste par uger vil jeg gerne afprøve en kreativ proces: At bruge bloggen til at få og dele inspiration om hvordan Danmark kunne gøre folkeskolen bedre. Den konkrete anledning er at jeg den 30. november skal holde foredrag for et par hundrede lærere og skolebestyrelsesmedlemmer i Vestjylland om hvordan vi skal holde skole i fremtiden. Jeg håber på at mange læsere af bloggen vil være med til at give input. Hvis der kommer noget fornuftigt ud af anstrengelserne vil jeg skrive en kronik om emnet derefter. Jeg har været alle hidtidige kommentarer om emnet her på bloggen igennem (prøv selv at løbe kategorien “folkeskolen” igennem – det er interessant læsning!) og der er meget godt stof, som jeg har indarbejdet i de kommende dages poster.

Billedet ovenfor er den gamle skole ved siden af landsbykirken – sådan som det begyndte.. Brug denne post til kommentarer om emnet som ikke falder ind under de poster, der kommer i de kommende dage!

Jobindholdet vigtigst for motivationen

Personalestyrelsen under Finansministeriet har netop offentliggjort en stor motivationsundersøgelse: Motivationsundersøgelsen 2006 – vejen til en attraktiv arbejdsplads. Hovedkonklusionen er interessant: Det er jobindholdet der er den vigtigste motivationsfaktor for ansatte i staten. Jobindhold betyder at der er et klart formål med arbejdet og at det tjener et samfundsnyttigt formål.

Det svarer til min erfaring fra privat virksomhed. Hvis virksomheden har en tydelig mening som står over profit, bliver medarbejderne mere motiverede og bliver længere i virksomheden. De opfatter jobbet og arbejdsgiveren på en anden måde end i de virksomheder, hvor alt drejer sig om bundlinien.

Undersøgelsen konkluderer iøvrigt at hvis motivationen er høj så anbefaler medarbejderne arbejdsppladsen til andre, de er mere tilfredse og de føler sig mere tilknyttede til virksomheden. Og der er kun ringe forskel mellem offentlig og privat virksomhed på dette punkt.

Mere på www.perst.dk

Kan du formulere helt enkelt hvilken samfundsopgave din organisation løser, dvs. hvilken mening der er med den? Du kan få flere ideer her på bloggen ved at kigge under kategorien “mening”.

Agenda for Ny Kommune 1-10 Hva fik vi ud af det?

Tak for næsten 50 kommentarer til agendaforslagene for de nye storkommuner. Efterhånden som jeg fik skrevet forslagene og samtidig læste kommentarerne slog det mig hvor simpelt det egentlig er at gøre ledelsen bedre: Give alle et bijob, skrive en blog, give plads for eksperimenter, lære institutionerne at lære – hvor svært kan det være?

Ingen af disse forslag kræver særlig uddannelse og ingen kræver penge eller større normering. Det gælder sådan set bare om at tænke lidt nyt!

Og det er måske det der er det sværeste: At rokke ved den veletablerede mentale model, som alle er programmeret med. At “tænke det utænkelige” som vi for 15 år siden kaldte det i Oticon. Men jeg tror ikke at der anden vej.

Just do it!

Agenda for Ny Kommune 10: Innovationsmarked.

 Innovation.jpg

Hvis jeg var borgmester eller kommunaldirektør i en af de nye kommuner ville jeg holde et innovationsmarked en lørdag for de medarbejdere der var interesserede – gerne uden for arbejdstiden for at få fat i dem der gad gøre en ekstra indsats. Jeg ville sætte deltagerne til at arbejde med f.eks. 10 udfordringer i arbejdsgrupper der gik på tværs af alle skel: Gamle og unge, folk fra forskellige forvaltninger, kvinder og mænd, praktikere og tænkere, høj og lav. Og så ville jeg slutte af med en rigtig god middag. Det arrangement vil blive husket..

Mere i morgen.

Agenda for Ny Kommune 9: Partnerskab

 Indkøb.jpg

Hvis jeg var borgmester eller kommunaldirektør i en af de nye kommuner ville jeg vælge nogle af kommunens leverandører ud og sætte nogle timer af til at diskutere med hver enkelt af dem hvordan de kunne hjælpe kommunen til at skabe mere værdi for borgerne, evt. for en lidt højere betaling end de får nu. Der ville komme masser af forslag og hvis bare man gennemførte hvert femte ville det kunne mærkes. Det er forskellen på partnerskab og det nulsums spil som præger de fleste offentlige myndigheders indkøbspolitik i dag. Der ligger megen potentiel merværdi i partnerskab.

Mere i morgen…

Agenda for Ny Kommune 8: Bijob til alle.

 Bijob.jpg

Hvis jeg var borgmester eller kommunaldirektør i en af de nye kommuner ville jeg vælge en afdeling ud og motivere alle medarbejdere til at få sig et bijob i kommunen (inden for almindelig arbejdstid). Alle kan jo få tid til at lave noget andet ved siden af jobbet; tænk hvis du fik tilbud om en opgave 14 dage på New Zealand – hvis du altså havde tid. I så fald kan alle mennesker få tid…

Bijobbet skal være i en anden afdeling eller uden for det område man er ansat i. Det har to fordele: 1) Medarbejderen oplever en ny side af kommunens arbejde og bliver derfor mere åben over for andre og nye ting, og 2) Medarbejderen kan inspirere de folk han eller hun nu skal samarbejde med fordi han eller hun kommer udefra – og vedkommende bliver sandsynligvis også selv inspireret. Det skaber en samarbejdende organisation og det virker..

Mere i morgen…

Agenda for Ny Kommune 7: Gode ideer fra borgerne

 borgmester-med-kade.jpe

Hvis jeg var borgmester eller kommunaldirektør for en af de nye kommuner ville jeg invitere borgerne til at komme med forslag til hvad kommunen kunne gøre anderledes og bedre. Jeg ville skrive en blog til borgerne og inspirere dem til at tænke nyt. Jeg ville stille dem spørgsmål. Jeg ville selvfølgelig ikke love at forslagene blev gennemført, men jeg ville bestræbe mig for at gennemføre mindst hvert femte forslag i en eller anden form. Et sådant mål tvinger til nytænkning.

Hvor mange danske borgmestre skriver en blog?

Mere i morgen…

Agenda for ny kommune 6: Eksperimentér!

 Experiment.jpg

Hvis jeg var borgmester eller kommunaldirektør i en af de nye kommuner ville jeg lægge op til at kommunen besluttede at lave 50 eksperimenter i 2007; i gennemsnit ét eksperiment om ugen. Jeg ville afsætte et beskedent budget til omkostningerne og jeg ville iøvrigt foreslå at halvdelen af eksperimenterne skulle kunne gennemføres uden merudgifter. Et eksperiment kunne være at afprøve en ny måde at hjælpe børn med læsevanskeligheder på. Eller at chefen for social og sundhedsforvaltningen skrev en blog. Eller at cheferne flyttede ud af kontorerne og satte sig sammen med medarbejderne. Eller at bordene blev fjernet fra mødelokalerne osv.

Sats på at mindst hvert femte eksperiment bliver en succes og indfør det I har lært overalt i kommunen hvor det er relevant. Og del det så med nabokommunerne..

Mere i morgen…

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.