Folkeskole i fremtiden 10: Brug IT aggressivt!

Atomsky.jpg

Alle danske folkeskoler bruger IT. De surfer på nettet, har en hjemmeside, sender e-mails, bruger tekstbehandling, regneark og præsentationssoftware og de har adgang til et udvalg af programmer til IT støttet undervisning.

Men de ting er ti eller tyve år gammel teknologi og der er sket uendelig meget siden da, som kun få i undervisningssystemet er klar over.

  • Om to eller tre år har vi videokonferencer i fuld TV kvalitet i almindelige hjem.
  • Allerede i dag kan dokumenter omfatte lyd, billeder, video og animationer. Hvorfor holder vi fast i den trykte bog?
  • Om tre eller fire år er det helt almindeligt at ha broadband video på mobiltelefonen.
  • Allerede i dag ser vi systemer der søger på tværs af databaser.
  • Verdens største leksikon er gratis til rådighed for alle (Wikipedia).
  • Hvis alle har adgang til stavekontrol og andre IT hjælpemidler, hvorfor skal vi så gå til eksamen uden hjælpemidler?
  • Sociale netværk omfatter millioner af børn og unge. Hvordan udnytter skolen det?
  • Erhvervsledere er ved at lære at blogge. Hvad med skoleledere?

Hvis problemet er ressourcer så udtrykker det kun behovet for at folkeskolen afsætter 10 % eller mere til at udvikle og lære. Men er problemet ikke manglende fantasi?

Hvad mener du? Mere i morgen..

13 kommentarer til “Folkeskole i fremtiden 10: Brug IT aggressivt!”

  1. Erik Torm

    Jeg har i Uummannaq været involveret i fjernundervisning/videoundervisning, hvor en faglærer fra hovedskolen underviste elever på bygdeskolerne, der i høj grad mangler lærere med faglige kompetencer inden for især fremmedsprog og naturfag.
    Til trods for en beskeden økonomi har kommunen valgt at udstyre 4 af bygdeskolerne og hovedskolen med et avanceret videokonferenceudstyr. På min web-side (www.fleksibelskole.dk) under skoleudvikling er der et link til en rapport fra projektet.
    Kort sagt er mit synspunkt, at brug af IKT styrker både undervisningen og lærerrollen og dermed lærernes pædagogiske og faglige status hos elever og forældre.

  2. Anni Løndal de Lichtenberg

    Min søn går i 0.B

    Kort efter skolestarten kom han hjem og sagde: “Mor, tror du, jeg må tage computeren med i skole?”

    Jeg ville jo gerne vide, hvorfor han ville have computeren med i skole, så jeg spurgte, hvorfor han ville have den med.

    Han svarede ordret: “Joe, for de har ingen. Måske ved de ikke, at den findes?”

    Han havde fundet et skakspil frem blandt spillene i spilreolen i børnehaveklassen, og flere af brikkerne manglede. Så han synes, at de skulle købe en computer, for her manglede brikkerne ikke og der var altid en at spille med. (Han spiller online skak på TV2´s website med de andre brugere på TV2)

    I dag skal der mere til at fastholde lærelysten end hvad en slidt lærebog og en grøn tavle kan præstere. Det er for kedeligt og desuden hæmmer lærebøgerne den individuelle undervisning.

    Jeg begriber ikke, hvorfor børnene ikke udstyres med en personlig bærbar allerede fra 0.klasse.

    Jeg begriber heller ikke, at lærerne ikke har en ditto for en sådan øger lærerens effektivitet og muligheder for at tilrettelægge undervisningen i relation til, at børn lærer på forskellig måde: læse, høre, se, prøve, røre.

    Snart vil der komme kameraer op i klasselokalerne og man kan svitse over til at følge en undervisningstime i USA, Norge, Afrika og lave videokonferencer allerede i 0.klasse. ALt sammen noget som gør indsigten større og verden mindre og mere tryg og kendt.

    Iøvrigt synes børnene at både lærerne og skolen er gammeldags. Og det forstår jeg godt, at de synes, for er den da ikke det?

    En lille sjov historie: 0.klasserne får hver dag et gådeord med hjem. I går var det “Hængedynd” og i mandags var det “Bjørnetjeneste”. Meningen er så, at de skal kunne huske ordet, og få deres forældre eller bedsteforældre til at forklare, hvad ordet betyder. Vi bruger konsekvent Internettet. Ordet skrives i google og vupti – forklaringen kommer i løbet af sekunder. Min søn fortalte så, hvordan vi gjorde, og læreren sagde: “Du kunne jo også ringe til din mormor”. Svaret fra min søn var: “internettet er meget hurtigere og så er det gratis”

    Venlig hilsen
    Anni Løndal de Lichtenberg
    http://www.BrainGain.dk

  3. Jette Jakobsen

    Der er efterskoler, som er rigtig godt med. Min yngste søn lærte at bruge både lyd, billeder, lave film og meget mere på computer. De brugte den meget i undervisningen. Jeg mener også at børn skulle have lov meget tidlig. Det er jo utroligt hvad et lille barn kan på pc..hvis de får lov. jeg tænker også på de børn, der har svært ved at lære at læse, der er mange hjælpemidler på nettet.Skolen bruger det bare ikke ret meget. Måske har lærerne ikke haft tid til at lære det?De kan jo bare spørge de halvstore børn. Børnene lærer det af hinanden

  4. Birgitte Saltorp

    Jeg tror, du ikke er visionær nok, Lars! Der må være en masse mere, man kan bruge informationsteknologien til. Og så skal læring i øvrigt være mere tredimensional, ikke kun pc-båren: ud at måle skolens gymnastiksal eller naboens hus eller eget værelse op og beregne rumfang m.m. I hvert fald er det noget af en åbenbaring for mig at lære, at naturvidenskabsfolk tænker tredimensionelt – jeg ville have fanget mange ting i skolen bedre, hvis de havde været rykket ud i virkeligheden, i 3D.
    Når du nu går efter bøgerne, så må jeg insistere på, at de har berettigelse som stilhedsskabere. Læs “Hildebrandt Hver dag” fra 28.november (?), om tavshed som tankens forudsætning.

  5. Lars Kolind

    Jeg er sikkert ikke visionær nok! Kom bare og hjælp til med flere visioner..

  6. David Lamhauge

    IT er selvfølgelig vigtigt, men skal kun bruges hvor det er en fordel. Forstået på den måde, at hvis man baserer for meget på IT og internetadgang, er der en latent mulighed for at man fryser den mentale model – blot på et højere niveau. Så er vi stadig (indtil vi får råd til bærbare PC’ere) bundet af klasseværelset eller edb-lokalet.

    En af de store ting i folkeskolen pt er de interaktive whiteboard-tavler. De består af en “intelligent” whiteboard-tavle, en projektor og en PC med software og internet-adgang. De giver mulighed for en helt anderledes undervisning, men de vil også være med til at fastlåse den nuværende mentale model for folkeskolen, og det har vi ikke brug for. De er blot, deres frotræffeligheder til trods, kun en mere intelligent tavle end den gamle grønne tavle.

    Vi skal have interaktive whiteboards i skolerne, vi skal bruge internettet, og vi skal i det hele taget bruge IT bedre, men vi skal først og fremmest have en folkeskole der er tilpasset det enogtyvende århundrede.

    Venligst, David

  7. Frank Calberg

    Under posten ”Folkeskole i fremtiden 1-11: Hvad kom der ud af det?” er Jørgen i dag inde på noget interessant mht. informationsteknologi.

    Her er et par yderligere konkrete ideer:

    Idé nr. 1:
    Jeg har læst, at der i San Francisco, Seattle, Amsterdam og Manchester er gratis adgang til trådløst internet i byen.
    Kilder:
     ”Manchester bliver dækket af gratis trådløst net.” http://epn.dk/teknologi/internet/article10737.ece
     San Francisco TechConnect Strategy. http://www.sfgov.org/site/tech_connect_index.asp?id=49284

    Det virker som en god investering for at sætte turbo på væksten i den lokale økonomi.

    Idé nr. 2:
    Kunne man forestille sig, at hver elev i folkeskolen på 1. skoledag møder op med en mobiltelefon og en bærbar computer? En skoletaske behøver eleverne ikke købe :-) Og skolerne sparer penge ved ikke at skulle investere i stationære computere.

  8. Frank Calberg

    Her er en idé til at skabe mere værdi for flere parter:

    Er der nogen, der kender til skoler, som arbejder med IT løsninger, hvor kompetencer og karakterer opnået i forbindelse med et uddannelsesforløb umiddelbart efter uddannelsesforløbets afslutning registreres elektronisk – evt. udelukkende på engelsk da stadig flere mennesker arbejder for globalt arbejdende virksomheder – OG efterfølgende kan anvendes direkte i forbindelse med f.eks. rekruttering?

    Mht. typer af skoler der på ovennævnte måde kunne hjælpe til med hurtigere at bringe nyudviklede kompetencer i anvendelse for forskellige virksomheder, tænker jeg på flere forskellige skoler – fra folkeskolen over gymnasier og universiteter/handelshøjskoler til forskellige virksomheder, der arbejder med videreuddannelse.

    Jeg forestiller mig, at sådanne el. lignende systemer med fordel både for kunderne/uddannelsesdeltagerne, skolerne og de softwarevirksomheder, der udvikler systemerne kunne erstatte de for mange skoler/uddannelsessteder nuværende systemer, hvor der med fysisk post sendes eksamensbeviser/kursusbekræftelser mv. underskrevet med kuglepen af studieleder m.fl. hjem til de studerendes/uddannelsesdeltageres fysiske adresse, (nogle gange flere uger/måneder) efter de har bestået en eksamen?

  9. Ole Gram Clausen

    Jeg må give Birgitte ret. Du er ikke visionær nok! De bull points du peger på er elementer som er en del af den virkelighed vi befinder os i lige nu. Skolerne skal ikke uddanne eleverne til samfundet anno 2007 – de skal tænke 10-15 år frem, for det er der eleverne skal bruge det de lærer nu. Desværre er det sådan at rigtig mange skoler udviklingen som den er sket frem for udviklingen, som den vil ske i fremtiden.

    http://weblog.emu.dk/roller/godehistorier/

  10. Frank Calberg

    Lars Kolind skriver i sit oplæg følgende: “Erhvervsledere er ved at lære at blogge. Hvad med skoleledere?”

    Er der nogle, der har links til blogs, som hhv. erhvervs- og skoleledere skriver? På forhånd tak.

  11. Jette Jakobsen

    Det kan godt være at det er moderne at blogge, jeg kan selv falde for det, men! Sker der mere når indlæget er skrevet? Er det de gode ideer som dør, når de først har været en tur på nettet?
    Den skoleleder som daglig laver et stort arbejde, og som mener noget med det, men ikke kan/ har tid/ lyst til at blogger, er han/hende ikke god nok? Jeg tror at der er mange rundt omkring i folkeskolen, som laver et stort arbejde. Det er så nemt at skrive, men at gøre ting til virkelighed er en anden sag.
    It er godt, men ikke til alt. Noget af det værste jeg kender til er it bestemte arbejdsplaner i hjemmeplejen. Fordi mennesker er levende og uforudsigelige. Det er en computer ikke, den gør hvad mennesker bestemmer den skal. Mennesker kan ikke kommes i computerrammer. For så skulle den kunne sige, når lille Peter var klar til at lære alfabetet, eller Marie på 87 år skulle tisse. Derfor skal vores børn også lære sociale samspil, det kan de kun lære at rigtige mennesker. Mennesker som mener noget med det job de har valgt, alle dem der slider i det daglige, men ikke kan/ vil/ har interesse/ mener det nytter til at blogge ( det kan dog friste lidt af og til).
    Jeg vil holde juleferie fra bloggeriet..fordi. Jeg troede at mennesker kunne have en dialog på bloggen. En dialog er en samtale, hvor mennesker prøver at mødes. På tværs af alle mulige skel. Sådan noget vi alle kan lære og forstå af.
    Rigtg mange at vores børn og unge mennesker kommer galt afsted, fordi de ikke kan det sociale samspil..al det man lærer i fællesskab.
    Glædelig Jul fra Jette.

  12. Frank Calberg

    Knowledge@Wharton invite people to suggest the top 30 innovations of the past 30 years.

    http://knowledge.wharton.upenn.edu/nbr/

  13. Frank Calberg

    Lars skriver i sit oplæg til denne post:

    Erhvervsledere er ved at lære at blogge. Hvad med skoleledere?

    Er der nogen der ved, hvor mange erhvervs-/skoleledere, som blogger – i DK og/eller globalt? Skriv gerne nogle links, du/I finder interessante i denne sammenhæng. På forhånd tak.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.