Folkeskole i fremtiden 9: Gør skolen til en lærende organisation.

Fiskestime.jpg

I mit verdensbillede er en lærende organisation et foretagende der i alt hvad det gør søger at lære af egne og andres erfaringer og ideer med henblik på til stadighed at blive bedre til at løse sin opgave. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver tid, somme tider også penge og det kræver vedholdenhed. Læring sker kun hvis man er motiveret for at lære.

Videnvirksomheder har den tommelfingerregel at mindst ti procent af ressourcerne skal bruges til at lære nyt. Det kan være forskning og produktudvikling, bedre arbejdsprocesser, nye værktøjer, materialer og metoder og meget andet, men i procenten indgår normalt ikke efteruddannelse af medarbejderne – den kommer oveni.

I den danske folkeskole bruger vi ikke mindst ti procent, men snarere højst to procent. Folkeskolen er en kæmpe organisation som burde have 5.000, 10.000 eller endnu flere mennesker beskæftiget med at udvikle og forbedre alle hjørner af virksomheden. Har vi mon 1.000 og hvad laver de?

Hertil kommer at læring skal være en integreret del af kulturen – en del af hver enkelt medarbejders job. Selvom store og ambitiøse forskningsprojekter kunne være relevante, foregår størstedelen af den læring, der er brug for, derude hvor græsset gror. Det nytter dog kun hvis der er en mekanisme der kan sikre at læringen vurderes og filtreres sådan at det bedste af det, vi lærer, kommer alle til gode. Folkeskolen har brugt mange penge på forsøg. Men den systematiske læring og forbedring der burde komme efter, mangler.

På helt kort sigt bliver de ti procent en ekstraomkostning, men allerede efter få år når det vi har lært, indføres i alle de skoler hvor det er relevant, begynder gevinsterne at vise sig. Og på sigt er det en overskudsforretning.

Hvis ikke Danmark har ti procent at bruge, så tilbyd ti procent af skolerne at være med i et forsøg. For de ti procent afsætter vi ekstra ti procent af budgettet til læring – det bliver en procent af totalomkostningen og det har vi råd til. Lad os så følge hvordan de ti procent af skolerne udvikler sig…

Hvad mener du? Mere i morgen..

8 kommentarer til “Folkeskole i fremtiden 9: Gør skolen til en lærende organisation.”

  1. Niels Nørskov Stidsen

    Det er mit indtryk, at der bruges mange resurser på forsøg, forskning og udvikling i relation til folkeskole- og øvrige uddannelsessektor. Men der der overhovedet nogen, der har overblik og indsatsen og hvordan den nyttiggøres?

    Kan det største problem være, at organisationsopbygningen er sådan, at der er mere status og økonomi knyttet til funktionerne jo længere man kommer væk fra det, det handler om – nemlig det daglige lærende samvær mellem lærere og elever i skolen.

    Hvem kan udrede dette?

  2. Alexander Kjerulf

    Jeg kan kke være mere enig Lars.

    Det vil være en lille smule ironisk, hvis lige præcis folkeskolen ikke gør det der skal til, for at være en lærende organisation.

    Jeg tror et centralt element her, må være at åbne den lærende proces op så meget som overhovedet muligt. Den skal foregå åbent, transparent og med fuld inddragelse af lokalsamfund, elever, forældre, lærerer og skolernes ledelse.

    Det har vi heldigvis teknologierne og processerne til at gøre i dag, med blogs, wiki’er og diverse kreative, åbne mødeformer.

    Spørgsmålet er: Hvem skal drive det her? Politikerne er lige nu mest til flere dansk-timer og bedre Pisa-resultater, og ikke til visionær udvikling.

    Hvor skal det her komme fra, hvis det skal have nationalt impact, og ikke bare påvirke enkelte skoler hist og her?

  3. Helle Munch Oldefar

    Du kaster dig da også ud på dybt vand ;-)
    Folkeskolen, ja hele undervisningssystemet (fra børnehave til universitet) er jo et selvrefererende system, som ikke bare tillader ændringer. Se bare, hvordan en universitetsuddannet lærer i folkeskolen får lavere løn end en seminarieuddannet. Faggrænser betyder mere end om børnene lærer noget, og det er nok den største hindring.
    Og så det Dahler-Larsen kalder ‘Den rituelle reflektion’ (Stavefejlen står for hans regning!)
    Lærere er også ofte ‘privatpraktiserende’, altså meget alene i deres hverdag, så lidt supervision af gode kolleger, der vil hjælpe dem med at blive bedre, og selv blive bedre, er også en vej frem. Men….. God jagt ;-)

  4. Frank Calberg

    Det har her på bloggen tidligere været fremme, at det er de enkle ting, der ofte fungerer bedst. Jeg har et forslag, der går i denne retning:

    Hæng følgende 6 enkle kommunikationsregler op på døren til hvert lokale på skolen:

    3 regler for den, der taler:

    1. Brug ”jeg-sprog” når du taler. Eksempler: ”Jeg foreslår, at…” ”Jeg mener, at…” ”Jeg ønsker mig, at…”

    2. Vær konkret, når du siger noget. Brug eksempler.

    3. Fokuser på nutid/fremtid.

    3 regler for den/de, der lytter:

    1. Lyt aktivt. Hvis vi skal lære af hinanden, er det nødvendigt at lytte til hinanden.
    Eksempler: Se personen, der taler, i øjnene. Nik med dit hoved, når du har forstået, hvad han/hun har sagt. Vis med dit kropssprog i det hele taget interesse.

    2. Stil åbne spørgsmål så du åbner op for dialog.
    Eksempler: ”Hvilken information/hvilke materialer har du brug for?” ”Hvad har du indtil nu fundet ud af?” ”Hvilke aspekter af emnet er du særligt interesseret i?” ”Kan du give os et eksempel på det, du fortæller?”

    3. Fortæl – med jævne mellemrum i en samtale – den, der taler, hvordan du har forstået det, han/hun har sagt.

  5. Frank Calberg

    For lette/for få opgaver for den enkle elev medfører, at denne keder sig, bliver træt, frustreret og utilfreds. Omvendt medfører for svære/for mange opgaver for den enkelte elev, at den pågældende bl.a. mister selvtillid. Det er den passende mængde opgaver og opgavesværhedsgrad, der fører til, at den enkelte elev blomstrer, lærer optimalt, bliver mere tilfreds og mere kreativ.

    Jeg spørger lige igen: Er standard-/masseundervisning fremtiden? Handler det i det daglige ikke om at give den enkelte elev de udfordringer, der passer til hans/hendes udviklingsniveau, talent, interesser mv. Giv den enkelte elev ansvar, f.eks. for at løse forskellige problemer, forberede og gennemføre præsentationer af diverse temaer for og sammen med sine klammerater mv. Efterfølgende kan man i små grupper i klassen arbejde videre med de resultater, den enkelte elev har skabt og kommunikeret til gruppen – i et fysisk lokale og/eller på internettet.

  6. David Lamhauge

    Hvis skolen skal udvikle sig til en lærende organisation, så må man arbejde med det faglige miljø, og det er ofte ikke tilstede. Som Helle skriver er mange lærere privat-praktiserende.
    Lærere møder typisk 15 minutter før deres undervisning begynder (læg mærke til vendingen ‘deres undervisning’), og forlader skolen 15 minutter efter deres sidste undervisningstime.
    Denne adfærd er et levn fra tiden da en landsby-lærer underviste alle 21 børn i landsby-skolen. Den burde være et overstået kapitel, og der foregår da også mange gode ting på mange skoler, men der er endnu ingen skole der for alvor er kommet på forkant med udviklingen.
    Det må vi have ændret. Med alle de dygtige og engagerede lærere jeg har mødt i mit arbejde som folkeskolelærer, må det kunne lade sig gøre.

  7. Per Feldvoss Olsen

    Er det mon muligt at vi spænder vognen for hesten, i dette spor?

    MVH Per

  8. Ragnhild Bach Ølgaard

    Folkeskolen bliver nu lidt uretfærdigt behandlet for tiden. Den er en meget kompleks størrelse, og ingen kender andet end den skole, de selv har kontakt til. Problemet kunne være, at man læsser for mange forskellige opgaver på skolen. Det er rigtigt, at det er nemt, at nå alle børn der, men tænk lige på den lærer, der skal undervise, og samtidig i en lektion på 45 minutter tilgodese det utal af pligter, der i dag påhviler skolen.
    Det primære er jo selve undervisningen. Den er det vanskeligt at få lov til at koncentrere sig om.
    Derfor gælder det ikke om at hakke på lærerne. Man skal i stedet for gøre det lettere for dem. De skal have hjælpemidler, som giver dem fri til at koncentrere sig om det egentlige arbejde. Børnenes indlæring fremmes i et rart klima uden stress og jag. Vi skal tage arbejdet i skolen meget mere alvorligt. På min hjemmeside kan man læse, hvordan jeg forslår, man kan gøre. Der kan man også læse mine gode råd til nyuddannede lærere. Ikke om hvordan de skal undervise, men hvordan man kommer godt ud af det med sine elever.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.